Atuagagdliutit - 23.03.1999, Síða 6

6 • TIRSDAG 23. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Ilinniagaqartut
suliffissaat
Royal Greenland
ikiuuttoq
KØBENHAVN (CSL) -
Sap. akunnerata naanerani
Danmark-imi Kalaallit Ilin-
niagaqartut Kaltuffiat -
DKIK - ukiumoortumik
seminareqartitsimmat oqa-
lunnerininnaq neriorsuute-
qamerinnarlu pineqan-ngil-
lat. Tunngavissalinnilli
aamma angusaqartoqarpoq.
Ilinniagaqartut 55-it -
aatsaat taama amerlatigi-
sunik peqataasoqarluni -
kiisalu Kalaallit Nunaanni
inuussutissarsiutinik inger-
latsisut politikerillu arlallit
oqallisigaat, kalaallit Dan-
mark-imi ilinniagaqartut
ilinniagaqarnermik nalaani
Kalaallit Nunaannut atas-
suteqarnerunissaat, taa-
maalilluni amerlanerit ilin-
niakkaminnik naammas-
sinninnermik kingorna
utertarsinnaaqqullugit.
Ilinniagaqartut pilersaa-
mtigaat suliffiusinnaasut al-
lattorsimaffiannik pilersitsi-
nissaq, isumassarsiarlu ta-
manna Lars Emil Johansen-
ip Royal Greenland-imeer-
sup tapersersorluarpaa. Taa-
maalilluni Royal Greenland
neriorsuivoq suliffiusinnaa-
sut allattorsimaffiannik atui-
umalluni, taamalu kalaallit
ilinniagaqartut nalunaarsin-
naallutik aasaanerani atuan-
ngiffeqamerminni Kalaallit
Nunaanni taartaasartutut su-
lisinnaassallutik. Taamalu
kalaallit ilinniagaqartut ilin-
niagaqamermik nalaani Ka-
laallit Nunaanni inuussutis-
sarsiutinik ingerlatsisut su-
liffiini sulilereersinnaassal-
lutik. Kalaallit Nunaannut
atassuteqameq annertuneru-
lissaaq, taamaattumillu ka-
laallit ilinniakkaminnik
naammassinnittut amerlane-
rit siunissami Kalaallit Nua-
anni suliffeqamissartik toq-
qarsinnaalissavaat.
DKIK-mi siulittaasup
Karen H. Filskov-ip oqar-
nera malillugu suliffiusin-
naasut allattorsimaffiat
misissuiffigineqarsinnaa-
lissaaq aasakkut 2000-imi.
- Pilersinneqarnissaata
tuaviuunneqarnissaa mia-
nersuutigissavarput. Peq-
qissaartumik suliarineqas-
saaq, taamaalilluni allat-
torsimaffik aallaqqaataanit
ajomartorsiutaanngitsumik
atorneqarsinnaaqqullugu,
Karen H. Filskov oqarpoq.
Suliat
akuliussuunnagit
Taama kissaateqarpoq Hingitaq
'53-imi siulittaasoq, Qaanaami
mittarfiliornissamut qallunaat
naalagaaffiata amerlanerusunik
aningaasaliissuteqarnissaanik
naalakkersuisut piumasaqaataannut
atatillugu
QAANAAQ (LRH) - Kis-
saatiginngilluinnarpara pisut
marluk akuliunneqarnissaat,
Hingitaq '53-imi siulittaasoq
Uusaqqak Qujaukitsoq oqar-
poq.
Uusaqqak Qujaukitsup in-
nersuussutigaa Qaanaami
mittarfiliornissamut atatillu-
gu qallunaat naalagaaffiata
aningaasanik amerlanerusu-
nik aningaasaliissuteqarnis-
saanik naalakkersuisut siulit-
taasuata nutaamik piumasa-
qaateqamera. Tamannalu pi-
voq Uummannatoqqami na-
jugaqarsimasut pinngitsaalil-
lugit peersinneqarnerat pillu-
gu Østre Landsret-imi sulia-
qameq aallartittorlu.
- Suliat pineqartut immin-
nut attuumassuteqanngilluin-
narput. Suliap aappaa politi-
keqamermut tunngassuteqar-
poq, aappaalu uagut ingerlas-
sarput inuinnamut tunngas-
suteqarluni. Suliallu pillugit
oqaloqatigiissimanngisaan-
narpugut imaluunniit isuma-
sioqatigiissimanngisaannar-
luta. Taamaattumik politiki-
mut inuinnamullu suliat tun-
ngassuteqartut maannakkut
ingerlanneqartut imminnut a-
tassuteqanngillat, Uusaqqak
Qujaukitsoq oqarpoq.
- Tamanna oqaatigineqa-
reermat nassuerutigisariaqar-
para mittarfiliornissamut ata-
tillugu naalakkersuisut nu-
taamik piumasaqarnerat pif-
fissamik eqquinerliorluinnar-
toq. Akuliuffigissanngilara
taamatut iliuuseqarneq eq-
qortuliomerunersoq. Isuma-
qaannarpunga suliat akuliun-
neqamerisigut atomerluinis-
samut periarfissarpassuaqar-
mat, ajuusaarnarporlu piu-
masaqaat maannakkut saq-
qummiunneqarmat, Uusaq-
qak Qujaukitsoq oqarpoq.
Siulittaasoq
kamassimaartoq
Uusaqqak Qujaukitsup aam-
ma kamassimaarutigaa Østre
Landsret piumasaqarmat pe-
qatigiiffiup taarsiissuteqar-
nissamik piumasaqaataani
aningaasat piumaneqartut 10
procentiinik qularnaveeqqu-
siinissamik.
- Taamatut piumasaqameq
siornagut tusarsimanngilar-
put. Siullermik piumasaqar-
pugut 150 millioner koruuni-
nik taarsiissuteqartoqassa-
soq. Qanorli ililluta 1,5 milli-
oner koruunit pissarsiarissa-
vavut. Taamatut piumasa-
qaateqartoqarmat isumaqar-
punga naammaginanngil-
luinnartoq, nalunngilluinnar-
paammi tamanna naammas-
sisinnaanngikkipput.
- Isumaqarpungalu tamatu-
mani pineqarmat assigiinngi-
sitsineq. Suliami illuaTu-
ngeriit, qallunaat naalagaaf-
fiat uagullu, assigiinngitsor-
ujussuuvugut. Inuinnaavugut
aningaasaateqarpallaanngit-
sut, naalagaaffilli aningaasa-
nik piumasaminik atuisin-
naavoq. Tamanna eqqortuli-
ornerunngilaq, Uusaqqak
Qujaukitsoq oqarpoq.
Suliaq aprilip ingerlanera-
ni Østre Landsret-imi naam-
massineqarpat, suliap inerne-
ra peqatigiiffiup isummerfi-
gissavaa.
- Sulialli ingerlateqqinnis-
Hingitaq '53-ip kissaatigaa suliat Avanersuarmut tunngassuteqartut marluk imminnut
akuliunneqassanngitsut - suliat politikimut inuinnamullu tunngassuteqartut.
Taakku imminnut attuumassuteqanngillat, siulittaasoq Uusaqqak Qujaukitsoq oqarpoq.
Hingitaq '53 beder til, at man ikke blander de to Thulesager - den politiske og den civile -
sammen. De har intet med hiandnen at gøre, siger formanden, Uusaqqak Qujaukitsoq.
saanut arlalinnik periarfissa-
qarpugut. Suliap inernera
naammaginngikkutsigu Hø-
jesteret-imut suliassanngor-
teqqissinnaavarput, Uusaq-
qak Qujaukitsoq oqarpoq,
iluamik eqqarsaatigisinnaa-
nagu suliap qaqugu nammas-
sivinneqarnissaa.
Qilanaartoq
Suliap naammassineqarnis-
saa Uusaqqak Qujaukitsup
qilanaaraa, tassami 1979-
imiilli piffissaq nukissallu
atorsimavai suliap naaper-
tuilluartumik naammassine-
qamissaanut. Taamatut sulia-
qameq siulittaasumut suleru-
lutsitsisoq inuttullu inuune-
ranut akuliusimalluinnartoq.
Kisiannili illartinnissaa su-
li periarfissaqarpoq:
- Ungasinngitsukkut nulia-
ra oqarfigaara utoqqaliguma
angerlarsimajuaannalerniar-
lunga, illarluni oqarpoq.
Ingerlaannarli ilumoor-
saaqqilerpoq.
- Suliaq 1979-imiilli inger-
lassimavara, immikkoortullu
pingasut saqqummiussima-
sakka angutinnagit taamaa-
tinnavianngilanga, Uusaqqak
Qujaukitsoq oqarpoq, piuma-
saqaatillu innersuussutigalu-
git oqarluni, oqaluttuarisaa-
neq eqqortumik allanneqar-
tariaqartoq. Taamaattumik
Uummannatoqqami najugal-
lit 1953-imi najukkaminnit
pinngitsaalisaallutik peersin-
neqarnerat pillugu oqalut-
tuaq isertuussisoqassanngi-
laq. Aappassaanik Qaanaami
najugallit piumasaqaatigaat
nunatoqartik atoqqilerumal-
lugu, pingajussaanillu piu-
masaqaatigalugu pinngitsaa-
liilluni peersitsisimanermut
taarsiissuteqartoqassasoq.
Ingen sanunenblanding i Thulesageme
Det beder formand for Hingitaq '53 om i forbindelse med
krav om flere penge fra den danske stat til landingsbanen
QAANAAQ(LRH) - Jeg
håber virkelig ikke, at man
begyder at blande de to for-
hold sammen, siger formand
for Hingitaq '53, Uusaqqak
Qujaukitsoq.
Uusaqqak Qujaukitsoq
henviser til, at landsstyrefor-
manden netop har fremlagt et
nyt krav til den danske stat
om flere penge til landings-
banebyggeriet i Qaanaaq. Og
det sker netop som sagen om
tvangsfjernelsen af thulebe-
boeme kører i Østre Lands-
ret.
- De to sager har intet med
hinanden at gøre. Den ene
sag er politisk, mens den sag,
vi kører, er civil. Og vi har
aldrig talt sammen om sager-
ne eller bedt om råd hos hin-
anden. Så der er ingen sam-
menhæng mellem den politi-
ske og den civile sag, der
kører i øjeblikket, siger Uus-
aqqak Qujaukitsoq.
- Men når det er sagt, må
jeg da indrømme, at jeg
synes, at det er et dårligt tids-
punkt, at landsstyret kommer
med nye krav i forbindelse
med landingsbanesagen. Jeg
vil ikke blande mig i, hvor-
vidt det er korreket, at gøre,
som der bliver gjort. Jeg
mener bare, at der er så man-
ge muligheder for at sagerne
kan misbruges mod hinan-
den, at det er ærgerligt, at
kravet bliver fremlagt lige
nu, siger Uusaqqak Qujaukit-
soq.
Sur formand
Uusaqqak Qujaukitsoq er
iøvrigt temmelig sur over det
krav, der er fremkommet fra
Østre Landsret om, at for-
eningen skal komme med en
kaution på 10 procent af det
beløb, som foreningen
kræver i erstatning.
- Det var ikke et krav, vi
havde hørt om før. Vores
krav var i første omgang 150
millioner kroner i erstatning.
Men hvor skulle vi få 1,5
millioner kroner fra. Jeg
synes det er for dårligt, at
man stiller sådanne krav, når
man udmærket godt ved, at
vi ikke kan indfri dem.
- Jeg synes iøvrigt også, at
der er tale om forskelsbe-
handling. De to parter i
sagen, den danske stat og os,
står ikke lige. Vi er alminde-
lige mennesker uden de man-
ge penge, mens den danske
stat kan diske op med så
mange penge, som det passer
dem. Det er ikke fair, mener
Uusaqqak Qujaukitsoq.
Når sagen slutter i Østre
landsstyrets
i Qaanaaq
Landsret engang i løbet af
april måned, skal foreningen
tage stilling til udfaldet.
- Men vi har fortsat flere
muligheder for at køre sagen
videre. Hvis vi ikke er til-
fredse med sagens udfald,
kan vi lade den køre videre
til Højesteret, siger Uus-
aqqak Qujaukitsoq, som har
svært ved at forestille sig,
hvornår der kommer et ende-
ligt udfald i sagen.
Glæder sig
Uusaqqak Qujaukitsoq glæ-
der sig iøvrigt til sagen slut-
ter, for han har siden 1979
brugt tid og energi på at få
retfærdigheden til at ske fyl-
dest. En indsats, der slidder
på formanden og hans privat-
liv.
Stadig er det dog muligt at
få en latter ud af ham:
- Her forleden sagde jeg til
min kone, at jeg altid vil
være hjemme, når jeg bliver
gammel, griner han.
Men alvoren kommer hur-
tigt tilbage.
- Jeg har arbejdet med
sagen side 1979, og før vi har
fået opnået de tre punkter,
jeg har stillet op, giver jeg
ikke op, siger Uusaqqak
Qujaukitsoq og henviser til
kravene om, at historien skal
skrives korrekt. Der skal
altså ikke være noget for-
dækt over historien med
tvansfjemelsen af Thulebe-
boeme fra deres hjemstavn i
1953. For det andet kræver
thulebeboeme, at de kan få
deres gamle land tilbage, og
som det tredje kræver thule-
boeme erstatning for tvangs-
fjernelsen.
ASS7 FOTO: KNUD JOSEFSEN