Atuagagdliutit - 23.03.1999, Blaðsíða 14
14 • TIRSDAG 23. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
M Illit isummat / Din mening
Misforståelse om vinterjagten
på rensdyr i Nuuk
Reaktion på læserindlæg i AG den 23. februar om vinter jagt på rensdyr
Af Øystein Slettemark
Der er tamrenbestanden der drives jagt på marts, fordi
kommunen har besluttet at denne bestand skal udryddes.
Søren Møller har i AG den
23. februar reageret på at der
er givet tilladelse til vinter-
jagt på rensdyr i Nuuk.
Det fremgår ikke af læser-
indlægget hvilke rensdyr der
er tale om at nedlægge. Det
skal derfor præciseres, at der
er tale om bestanden af nor-
ske tamrener omkring Kapa-
sillit. Denne bestand blev
købt af Nuuk Kommune i
juni 1998 i forbindelse med
at tamrendriften ophørte.
Nuuk Kommune har stillet
som betingelse for overtagel-
sen af dyrene, at de skal
udryddes ved jagt i løbet af
1998 og 1999.
Landsstyret har allerede i
juli 1998 tilsluttet sig planen
om at udrydde bestanden,
primært fordi den norske
tamren er en del forskellig
fra den grønlandske vildren.
Hertil kommer, at der skal
etableres fårehold i dele af
AogB
Med venlig hilsen og aner-
kendelse af de hensynsfulde.
Jarl Jensen, Ittoqqortoormiit
Et stort dyk er det vi oplever
antropologisk set. Kultur- og
samfundsforhold er bragt i
ubalance.
Dialogen i Landstinget har
fået en skævvridning. Den er
amputeret i og med, at ikke
alle kommuner ses repræsen-
teret. Knap halvdelen. Otte
ud af atten er blevet ramt af
den nye valglov, hvis følge-
virkninger var forudsigelige,
da den blev vedtaget. Dette
skal vore nye medlemmer
naturligvis ikke klandres for.
(Sporene fra kommunalval-
get virkede ellers skræm-
mende nok, idet bygder ople-
vede ikke at blive repræsen-
teret i kommunalbestyrelsen)
I sidste udsendelsesrække
om »Danske drømme« blev
vi konfronteret med den nye
folkekarakter. Den egoistiske
autonome, der ikke viser
hensyn over for sine med-
mennesker. En folkekarakter
jeg gerne så os foruden, og
som vi ikke drømte om i
tredserne. Nævnte blotlæg-
ning af negativt menneske-
ligt potentiale må ikke også
gælde for Grønland. Jeg har
svært ved at tro det.
Jeg vil helst tro, at det var
»en smutter« med den valg-
lov, som gør Grønland til én
valgkreds. Og fordi den er ny
behøver den jo ikke at være
god. Det ser vi. Og der må
området. Beslutningen om at
nedlægge tamrenerne har
således overhovedet ingen
sammenhæng med lands-
tingsvalget i februar 1999 at
gøre.
Det ligger i planen, at
områdets status som værende
udlagt som tamrenområde
bringes til ophør i 1999. Her-
efter vil alle rensdyr i Nuuk
kommune blive omfattet af
fangstlovgivningen, der
blandt andet regulerer fred-
ning af og jagt på vildrener.
Den grønlandske vildren-
bestand har tilpasset sig det
grønlandske miljø gennem
tusinder af år, og har derfor
en anden fysiologi og års-
cyklus end de norske tamre-
ner. Blanding af de to bestan-
de kan derfor give en bestand
som er dårligere tilpasset det
grønlandske klima. Ved at
udrydde tamrenbestanden
reduceres spredningen af
tamrenens arveegenskaber til
vildrenbestanden.
hold
advares mod følgagtighed.
Urimeligheder og uretfær-
digheder kan vi ikke leve
med. Heller ikke selvom der
er en lov. Den er trods alt
menneskeskabt, men når den
virker, som den gør i dette
tilfælde, så er der kun og kun
ét at gøre: den skal laves om.
Vi kan da ikke have, at sam-
fundet for 10 kommuners
vedkommende er omfattet af
en slags demokrati og otte
kommuner - om ikke af dik-
tatur, så af en anderledes god
»storebrorordning«. Men det
bliver jo aldrig det samme.
Det går også ud over selvfø-
lelsen. Mentalhygiejnisk er
der en overset side. Ingen
ønsker vel, at selv den mind-
ste kommune skal falde hen i
apati og resignation, hvor der
er tiltrængte projekter, der
skal præsenteres i Landstin-
get og bringes hjem med
Landstingets respons. Et
dynamisk A hold og et sta-
tisk eller stagnerende B hold
er lige om hjørnet.
Når professor Robert
Petersen beretter om menne-
skelig egoisme og anden
uhensigtsmæssig adfærd, er
det med understregning af, at
det meste jo i princippet var
tilladt, men - der er et men -
De der »glemmer« at vise
hensyn og kun tænker på sig
selv bliver mødt med - stor
forundring. - Modsat dem,
der viser hensyn og tænker
på andre end sig selv mødes
med - anerkendelse.
En total udryddelse vil
ikke være praktisk mulig at
gennemføre, og der findes
formodentlig allerede blan-
dinger af de to rensdyrbe-
stande både indenfor og
udenfor tamrenområdet. Men
det bedste som kan gøres nu
er at skyde bestanden mest
muligt ned således at den
grønlandske vildrenbestand
og dens arveegenskaber bli-
ver den dominerende i områ-
det.
Det er rigtigt som Søren
Møller skriver i sit indlæg, at
det generelt er uheldigt at
drive vinterjagt på rensdyr.
Rensdyrene er ikke så fede
om vinteren og de bør have
mest muligt ro for at klare
sig. Specielt simlerne som
skal til at kælve til foråret.
Men i dette tilfælde er hen-
sigten netop at udrydde tam-
renbestanden. Derfor er hen-
syn som ellers bruges til at
beskytte bestanden i dette
særlige tilfælde sat til side.
Søren Møller mener også, at
det er meget svært at skille
simler fra buk om vinteren.
Selv om det er irrelevant i
denne sammenhæng fordi
tamreneme ønskes udryddet
skal det bemærkes, at ældre
bukke næsten altid kan skil-
les fra simler ved at bukkene
har en større og grovere
kropsform. Normalt er det
sværest at skille de 2-3 årige
bukke fra simler, fordi de har
en meget ens kropsbygning.
Netop om vinteren er det
imidlertid relativt let at skille
dem, fordi man på denne års-
tid kan se, at simlen ofte er
gul af urin bagi eller ved at
man kan se simlernes køns-
organ.
Vedrørende vildrenbe-
standen
Søren Møller kommer også
ind på, at mange mener, der
er for mange rensdyr ved
Nuuk og at mange dyr dør
rundt omkring. Dette mener
Direktoratet ikke er rigtigt.
De bedste undersøgelser af
vildrenbestanden tyder på, at
det i Vestgrønland var mel-
lem 16.600 og 24.400 dyr i
1996.
Undersøgelser af vildren-
bestanden viser, at denne er i
god kondition, og der er intet
som tyder på, at den lider af
sult. En sund vildrenbestand
som den vestgrønlandske har
alligevel en naturlig døde-
lighed på 4-6%. Det betyder,
at man kan forvente, at der
dør omkring 1000 vildren af
naturlige årsager i Vestgrøn-
land hvert år. Nogle af disse
vil nok dø af sult, men andre
af en lang række andre årsa-
ger. Der er derfor ikke grund
til at undre sig over, at der fra
tid til anden findes døde
rensdyr i terrænet. I marts/
april 1998 blev der alligevel
rapporteret om relativt man-
ge døde rensdyr, og mange
mente igen, at det skyldtes
sult. Grønlands Naturinstitut
tog disse meldinger alvorligt
Inussiarnersumik inuulluaq-
qusillunga qajassuussisullu
ataqqillugit, Jarl Jensen,
Ittoqqortoormiit
Inuup inuiaqatigiillu pissu-
siinik ilisimatusarneq nakka-
riarujussuarpoq. Kultureqar-
nermut inuiaqatigiinnullu
tunngasut oqimaaqatigiik-
kunnaarput.
Inatsisartuni equngassute-
qartoqalerpoq. Tamatumun-
nga pissutaavoq kommunet
tamarnik sinniissutitaqarun-
naarmata. Affaat sinnilaarlu-
git kisimik sinniisoqalerlutik.
18-iusunit arfineq-pingasut
qinersinermut inatsimmit nu-
taamit eqqomeqarput, inatsit
akuersissutigineqarmat sun-
niutissai siulittuutigineq a-
jornarmata. Tamatumanilu
ilaasortanngortut soorunami
issuarineqarsinnaanngillat.
(Kommunalbestyrelsinut qi-
nersinermi pereersut anusin-
ngorsaataagaluarput, tassami
nunaqarfimmiut kommunal-
betyrelsinut isertitaqanngim-
mata).
Aallakaatittakkami nange-
qattaartumi »Danske drøm-
me«-mi takutinneqarpugut
inuit pissusaannik nutaanik.
Immikkoorniaq imminuin-
naq eqqarsaatigisoq, inoqati-
minik soqutigisaqanngitsoq.
Inuttut pissusilersomeq kis-
saatigisara atulissanngisarput
1960-ikkunni sinnattorine-
qarsimanngitsoq. Inuttut
ajortutut saqqummiunneqar-
toq Kalaallit Nunaanni aam-
ma najuuttariaqanngilaq. Ta-
manna upperiuminaatsippa-
ra.
Isumaqarusunneruvunga
Kalaallit Nunaata ataatsimut
qinersivinngortinneqarnera-
nik inatsit »kukkunerusoq«.
Imaanngilarlu nutaajugami
atorluarsinnaasoq. Tamanna
takusinnaavarput. Assigisaa-
nillu malitseqartinnissaa
mianersoqqussutigisariaqar-
poq. Ingasaassineq eqqun-
og tog ud for at undersøge
forholdet. Af totalt 23 rens-
dyr som blev fundet var tre
døde på grund af ulovlig jagt,
mens resten var døde i lavi-
neskred. Et af dyrene blev
obduceret, og havde en
yderst tilfredsstillende foder-
stand på dødstidspunktet.
ngitsuliornerlu naammagi-
sinnaanngilavut. Aamma ta-
matumani pineqaraluarpat
inatsit. Inunnimmi suliarine-
qarsimavoq, pisoqarsimane-
ranilu atorneqarmat taamaal-
laat ataasiinnarmik iliuuse-
qartoqartariaqarpoq: allan-
ngortinneqartariaqarpoq.
Naammagisinnaanngilarput
kommuneni qulini najuga-
qartut atugassinneqassappata
inuinnaat oqartussaaqataane-
rattut ittumik, sinnerinilu ar-
fineq-pingasuni najugaqartut
- kisermaassinertut ingerlat-
sinermik taanngikkaluarlugu
taamaattorli »angajulliuneru-
sut oqartussaanerannik« taa-
neqarsinnaasumik. Pissutsilli
assigiilernavianngillat. Ta-
manna inuup misigissusaa-
nut sunniuttarmat. Eqqarsar-
taatsimi puigorneqarsima-
soq. Kialuunniit kissaatigi-
gunanngilaa kommune min-
nerpaarluunniit ilaguutiinna-
lernermik tunuarsimaarner-
millu pissusilersortoqalernis-
saa, pilersaarutit pisariaqar-
tinneqartut Inatsisartunut
saqqummiunneqartussat u-
tertinneqassammata Inatsi-
sartut akuersineratigut. Hol-
dit eqeersimaartut A-t aam-
ma holdit siumukarunnaartut
B-t ungasinngitsukkut takus-
saalissammata.
Ilisimatooq Robert Peter-
sen oqaluttuarmat inuit im-
minnuinnaq eqqarsaatigisar-
nerannik allatullu akuersaar-
neqarsinnaanngitsumik pis-
susilersortarnerannik, erseq-
qissaatigineqarpoq tamanna
tunngaviatigut akuersaarne-
qarsinnaasoq, kisiannili - ki-
siannertaqarpoq. Soqutigin-
ninnermik »puiguisut« im-
minnuinnarlu eqqarsaatigisut
misigisaqartarput - tupigu-
sunnerujussuarmik. - Aker-
lianik soqutiginnittut inun-
nillu allanik eqqarsaatigin-
nittartut misigisaqartarput -
ataqqinninnermik.
Isak Villadsen-
imut eqqaniut
Naak uanga nammineq
Isak Villadsen sivikitsui-
narmik ilisarisimasima-
galuarlugu misigisima-
vunga annertunngikka-
luamik eqaaniummik al-
lagaqalaartariaqarlunga,
tassami Isak suleqatitut
ikinngutitullu ukiup ataa-
tsip missaannaani ilisari-
samavara suleqatigiumi-
nartutut, ikinngutikkumi-
nartutullu.
Isaap suleqatiminit nu-
anarineqarluartoq nalun-
ngilara, ammalumi nam-
mineq suleqatini nuanna-
risuugai. Suliffiullu ava-
taani pinngortitamut so-
qutigisaqarnerujussua as-
sut uanut aamma sunniu-
teqarsimaqaaq. Sunngif-
fimmi Isak aasakkut uki-
assakkulumi angalaqati-
gisareernikuullugu assut
uannut kiserliuallanna-
qaaq Isaap qimagunera,
tassami aasamut piler-
saarutigereeraluaratsigu
angalaqatigeeqqittaler-
nissarput. Kisiannili siu-
nissami naapitassat na-
lunartaqimmata allatut a-
joraluartumik siunissami
inuunerup nalunartui
naammagalugit atortaria-
qartarpagut.
Qujanarlu Isaap martsip
14-ani Kangaamiuni
ilisaanerani POST Green-
land-ip tapersersuilluame-
ratigut suleqatigut sinner-
lugit peqataasinnaagama.
Isak Villadsen inun-
ngorpoq 31 .december.
1969, toqukkullu qima-
guppoq 6. marts 1999.
Isaap eqqaaneqarnera a-
taqinartuuli.
Minnerunngitsumik a-
ngajoqqaavi, qatanngutai,
aapparisimasaa, ilaqutai,
ikinngutai, ilami ilisarisi-
masarpassuilu qamannga
pisumik misiginneqati-
galusi siunissamut qaa-
masumut ingerlalluarnis-
sasinnut kissaallusi.
Allattoq
Jan Kleinschmidt
Suleqataa ikinngutaalu
Et faktum, der skaber - stor forundring
Holdt A-t B-llu
Pissutsit annertuumik
tupigusulersitsisut
ASS./ FOTO-ARKIV: AG