Atuagagdliutit - 29.06.1999, Qupperneq 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 29. JUNI 1999 • 3
Aningaasartuutit
amerleriarput
Peqqinnissaqarfimmut ilassutitut
aningaasaliissuteqarnissaq
amerlanerusunillu aningaasaliinissaq
aappaagu pisariaqartinneqarput
Sulisussaaleqineq peqqinnissaqarfiup unittoomeranut pissutaavoq.
Det er mangel på personale, der har sat sundhedsvæsenet i stå.
(EE) - 1999-imut aningaasa-
tigut missingersuusiamut na-
leqqiullugu Peqqinnissamut
Pisortaqarfiup aappaagu im-
mikkut 80 millioner koruuni-
nik aningaasaliisoqarnissaa
qinnuteqaatigaa. 2000-imut
Aningaasanut Inatsisissamut
missiliuusiaq piareersarne-
qarmat sap. akunnerani ki-
ngullermi naalakkersuisut
taama ilisimatinneqarput.
Ukioq manna ukioq naa-
lerpat karsi imaarutereersi-
massaaq, taamaattumik uper-
naap ingerlanerani 20 millio-
ner koruuninik atugassanik
ilassutitut aningaasaliisoqar-
nissaa pisariaqalissaaq. Peq-
qinnissamut naalakkersuisoq
Alfred Jakobsen oqarpoq,
aningaasat atugassatut pisa-
riaqartinneqartut 15 aamma
25 millionit akomanni amer-
lassuseqassasut.
Atuineruneq
Ukiumut 1999-imut aningaa-
satigut inatsimmi missinger-
suusiarineqarsimasunut na-
leqqiullugu, peqqinnissaqar-
fik 32 millioner koruuninik
saniatigut naalakkersuisunit
tunineqarpoq. Tamanna pi-
voq peqqinnissamut naalak-
kersuisuusimasoq Marianne
Jensen Inatsisartunut nalu-
naarmat, Peqqinnissamut Pi-
QAQORTOQ - Angut
31-nik ukiulik Qaqortumi
angummik 30-nik ukiu-
limmik inuarsimasutut
pasineqarluni tigusarine-
qarpoq.
Sapaatip ullaavata tu-
ngaani Qaqortumi politiit
illoqarfimmi toqutsiso-
qarsimasoq nalunaarfi-
gineqarput. Politiit toqut-
siffiusimasumut takkuk-
kamik 30-nik ukiullip
timaa toqutsisuusimasori-
arlu nassaaraat, taannalu
QAQORTOQ - En 31-
årig mand er i Qaqortoq
anholdt og siget for
manddrab på en 30-årig
mand.
Politiet i Qaqortoq fik
søndag formiddag anmel-
delse om, at der var be-
gået et drab i byen. Da
politiet ankom til ger-
ningsstedet fandt de liget
af en 30-årig mand og
den formodede gemings-
sortaqarfiup siornali tako-
reersimammagu 42 millioner
koruunit amigaataassasut,
taakkulu ilassutitut aningaa-
saliissuteqamissami qinnute-
qaataapput. Aningaasanut
inatsit aqqutigalugu Peqqin-
nissaqarfimmut aningaasanik
qinnuteqamissaq naalakker-
suisut itigartissimavaat.
Taamaattumik Peqqinnis-
samut Pisortaqarfik minne-
runngitsumillu Aningaasa-
qarnermut Ataatsimiititaq
Inatsisartunit piumaffigine-
qarput ukioq manna aningaa-
sanik atuinissaq naatsorsuu-
tigineqartoq erseqqissumik
saqqummiuteqqullugu. Taa-
manikkut Inatsisartut 32 mil-
lioner koruunit peqqinnissa-
qarfimmut immikkut atugas-
sanngortippaat, atuinerunis-
samut atomeqartussat. Taak-
kuli naammassimanngillat,
taamaattumik ukiaru 20 mil-
lioner koruuninik ilassutitut
aningaasaliisoqarnissaanik
Inatsisartut saqqummiussivi-
gineqassapput. Taamaalillu-
ni siorna Naalakkersuisut
aningaasatigut missingersuu-
siaannut naleqqiullugu Peq-
qinissaqarfik 52 millioner
koruuninik atuinerussaaq.
80 millionit
Peqqinnissamut Pisortaqar-
kingoma politiinut nassu-
erpoq toqutsisimasuullu-
ni.
Politiit paasisarigalla-
gaat malillugit toqutsineq
tallimanngornermi 25.
juni unnukkulli pisimas-
oq, imigassartortoqartil-
lugu isumaqatigiikkunna-
amerup kingunerisaanik.
Toqutsisuusorineqar-
toq sapaatit akunnerini
sisamani tigummigalla-
gassanngortinneqarpoq.
mand, som siden over for
politiet erklærede sig
skyldig i manddrab.
Ifølge politiets fore-
løbige oplysninger er dra-
bet begået om aftenen
fredag den 25. juni på
grund af uoverensstem-
melser under drikkelag.
Den sigtede er fore-
løbig tilbageholdt i fire
uger.
fiup nammineerluni naatsor-
suinerani takuneqarsinnaa-
voq, ukioq manna aningaasa-
nut missingersuusiamut na-
leqqiullugu suli 80 millioner
koruunit atorneqartariaqar-
tut, nakorsaqarfiit ilaanni
atorfiit inuttaqartussaatitaa-
nerat annikitsumik pitsan-
ngoriassappat. Taamatut ani-
ngaasanik qinnuteqaat ani-
ngaasanut inatsisissatut siun-
nersuutip siullermeerluni
oqallisigineqamissaanut nas-
siunneqarpoq. Naalakkersui-
sut aalajangissavaat qinnute-
qaat Inatsisartunut suliassan-
ngortinneqassanersoq.
Naalakkersuisunut ilaasor-
tap qinnuteqaataa Naalakker-
suisunit akuerineqarsimaner-
soq paasineqarsinnaanngi-
(EE) - Sundhedsdirektoratet
har i forhold til det oprindeli-
ge budget for 1999 søgt om
80 millioner kroner ekstra til
næste år. Det blev landsstyret
præsenteret for i sidste uge
under forberedelsen til udka-
stet til Finansloven for år
2000.
Allerede i år vil kassen
være tom i slutningen af året,
så det bliver nødvendigt at
søge om mindst 20 mililioner
kroner i tillægsbevilling til
efteråret. Landsstyremedlem
for Sundhed, Alfred Jakob-
sen siger, at merforbruget
kan svinge fra 15 til 25 milli-
oner kroner.
Merforbrug på 52 miil.
Sundhedsområdet fik 32 mil-
lioner kroner mere end
landsstyret havde budgettte-
ret med for finansåret 1999.
Det skete efter, at tidligere
landsstyremedlem for Sund-
hed Marianne Jensen fortalte
Landstinget, at Sundhedsdi-
rektoratet allerede sidste år
havde indset, at der ville
mangle 42 millioner kroner,
som tillægsbevillingsansøg-
ningen blev på. Det var
landsstyret, der havde af-
slået at søge om flere penge
til Sundhedsvæsenet på
laq. Aviisip aaqqissuunnera-
ta naammassinerani Alfred
Jakobsen-ip qinnuteqaataa
Naalakkersuisunit qanoq isu-
maqarfigineqamersoq oqaa-
tigineqanngilaq. Ilaatigut
Namminersomerusut allaffe-
qarfianni telefoni ajortoorsi-
mavoq, ilaatigullu politike-
rerpassuit atorfilittaallu su-
linngiffeqarlutik aallarsi-
mapput.
Taartaasartut
Peqqinnissaqarfimmi ani-
ngaasartuutit amerliartupi-
loomerannut pissutaavoq su-
lisussaaleqineq. Nakorsat
peqqissaasullu amigaatigine-
qartorujussuupput. Nakorsa-
qarfinni nakorsaqanngitsuni
peqqinnissamut pisortaqar-
finansloven.
Derfor fik Sundhedsdirek-
toratet af Landstinget og ikke
mindst af Finansudvalget
pålæg om at komme med et
realistisk bud på det forven-
tede forbrug i år. Landstinget
afsatte dengang 32 millioner
kroner ekstra til sundheds-
væsenet, for det forventede
merforbrug. Det har altså
ikke været nok, derfor ligger
der en tillægsbevillings-
ansøgning til Landstinget på
20 mililioner kroner til efter-
året. Det vil sige, at sundhed-
svæsenet får brugt mindst 52
millioner kroner mere end
landsstyret budgetterede med
sidste år.
80 millioner
Sundhedsdirektoratets egne
beregninger viser, at der er
brug for 80 millioner kroner i
forhold til det oprindelige
budget i år, hvis der skal ske
en lille opnormering af stil-
linger i visse distrikter. Den-
ne ansøgning er sendt til de
første runder med finans-
lovsforlaget. Det er Lands-
styret, der skal tage stilling
til, om ansøgningen skal sen-
des videre til Landstinget.
Det har ikke været muligt,
at finde ud af, om landsstyret
fiup nakorsanik taartaasartu-
nik ulluni 14-ini sulisoqartar-
nera annertoorujussuarmik
aningaasartuutaasarpoq.
Taartaasartoqarfiillu aqqu-
tigalugit peqqissaasunik er-
nisussiortunillu immikkut
ilinniarsimasunik pisortaqar-
fik sulisussarsiortariaqartar-
poq. Taamaalilluni sinerissa-
mi napparsimmavinni nakor-
sat peqqissaasullu aalaja-
ngersimasumik atorfeqartar-
tut ikiligaluttuinnarput.
Danmark-imut imaluunniit
Nuummut aamma nappar-
simmaveqarfinnut taakku-
nunnga marluusunut nappar-
simasut katsorsartikkiartor-
tartut amerligaluttuinname-
rat pissutigalugu aningaasar-
tuutit aamma amerliartorput.
har godkendt landsstyremed-
lemmets ansøgning. Ved
redaktionens slutning var det
ikke muligt, at få landsstyrets
syn på Alfred Jakobsens
ansøgning. Til dels er Hjem-
mestyrets telefoner brudt
sammen og mange politikere
og deres embedsmænd er på
ferie.
Sundhed på vikarer
Det er manglen på personale,
der er årsag til, at udgifterne
på sundhedsvæsenet accele-
rerer. Der er massiv mangel
både på læger og sygeplejer-
sker. Der er store udgifter
forbundet med de lægevika-
rer, som sundhedsdirektora-
tet bliver nødt til at ansætte
14 dage ad gangen i de
distrikter, hvor der ikke er
læger.
Ligeledes må direktoratet
benytte sig af specialuddan-
nede sygeplejersker og jord-
mødre via vikarbureauer. I
det hele taget bliver der færre
og færre fastansatte læger og
sygeplejersker på kysten.
Udgifterne stiger også, for-
di flere og flere patienter skal
sendes til Danmark eller
Nuuk eller begge steder til
behandling.
Vivi Nielsen
overfaldet af
hund
KØBENHAVN(CSL) -
Den grønlandske skuespil-
ler, maskedanser, sanger
med mere, Vivi Nielsen, er
efter et ubehageligt møde
med en østrigsk hund sy-
gemeldt fra sit arbejde som
kultur- og informations-
medarbejder ved Grønlæn-
dernes Hus i København.
Kort før turnéstarten
med en internationalt sam-
mensat teatertrup angreb
en løs hund Vivi Nielsen,
da hun var på vej hjem fra
én af de afsluttende teater-
prøver i Østrig. Overfaldet
fandt sted netop, som mør-
ket faldt på. Hunden kom
farende og begyndte at
hoppe op af Vivis cykel.
Hun kunne ikke holde
balancen og væltede ned i
en sø, hvor hun slog hove-
det og knæet mod nogle
sten. Hun blev så slemt til-
redt, at lægen på skadestu-
en fandt det sikrest at få
foretaget røntgenbilleder
af Vivis hovede.
Til alt held var intet
brækket. Der var heller ikke
hjernerystelse, og to dage
senere var der i Canada pre-
miere på den halvanden
time lange teaterforestil-
ling. Det blev en forrygende
succes, fortæller Vivi Niel-
sen. Men også den eneste
udgave af sin art.
- De fysiske anstrengel-
ser fik mine knæ til at
hæve faretruende. Det end-
te med, at en læge måtte
lægge dræn. Samtidig fik
jeg besked om at holde
mig i absolut ro, siger Vivi
Nielsen.
Gode råd var dyre, men
ikke umulige. Det endte
således med, at de medvir-
kende huj-hej ændrede tea-
terforestillingen til en min-
dre fysisk krævende kon-
cert.
Jeg ka' svare-
også når det
gælder alkohol
Grønlandske skoleelever
deltager i en europæisk un-
dersøgelse om 16-åriges
brug af rusmidler.
I 1995 blev i 22 euro-
pæiske lande gennemført
en spørgeskemaundersø-
gelse blandt 16-årige sko-
leelever med det formål, at
afdække de unges brug af
og holdninger til rusmid-
ler.
Denne undersøgelse
gentages i dette forår, og
det er blevet besluttet at
grønlandske skoleelever
fra 9., 10. og 11. klasse
deltager for første gang i
den europæiske under-
søgelse. Dette vil give
viden om hvilke vaner
unge har med hensyn til
forbrug af alkohol, hash,
cigaretter og andre stoffer
og hvorledes deres viden
holdninger og adfærd
påvirkes.
Det vil desuden give
muligheden for at sam-
menligne grønlandske
unges situation med andre
lande, og undersøgelsen
gennemføres i samarbejde
med mellem Grønlandsk
Statistik og Paarisa. Den
undersøgelse forventes
afsluttet ultimo 1999.
Qaqortumi
inuameq
Mord i Qaqortoq
Udgifter til sundhed accelererer
Der er både behov for tillægsbevilling og flere penge til
næste år