Atuagagdliutit - 29.06.1999, Síða 5

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 29. JUNI 1999 • 5
,
Kommuneni ataasiakkaani imigassamik atuinerup misissomeqamera
aqqutissiuussisuussaaq kommuneni pitsaaliuinermik paasisitsiniaanermut.
Undersøgelsen af alkoholforbruget i de enkelte kommuner skal bruges til at vise vej en for
kommende forebyggelseskampagner.
Imigassamik atuineq
misissuiffigineqassaaq
Kommuneni ataasiakkaani imigassartorneq qanoq
annertutiginersoq Paarisap Naatsorsueqqissaartarfik
suleqatigalugu misissuiffigissavaa
NUUK (LRH) - Kommuneni
Kommunernes
alkoholbrug
undersøges
Paarisa er gået sammen med
Grønlands statistik for at undersøge,
hvor meget der bliver drukket i de
enkelte kommuner
ataasiakkaani qanoq annertu-
tigisumik imigassamik atuis-
oqarnersoq pillugu nalu-
naarusiaq Kalaallit Nunaanni
Naatsorsueqqissaartarfimmit
augustip naanerani saqqum-
miunneqassaaq. Misissuineq
Paarisamit piumasarineqarsi-
mavoq, saqqummiunneqas-
sallunilu Nunat Avannarler-
miut aallakoomiutit ikiaroor-
niutillu pillugit 15-issaanik
ataatsimeersuarnissaanni
Nuummi ingerlanneqartus-
sami.
Imigassamut Ikiaroomar-
tumullu Isumasioqatigiinni
siulittaasoq Lars Emil Johan-
sen Berlingske Tidende-mut
oqarpoq, nalunaarsuinermut
missiliuusiaq takusimallugu,
kommunenilu ataasiakkaani
imigassartorneq »annertuu-
mik assigiinngissuteqartoq«.
N aatsorsueqqissaartarfim-
mit ilumoornerarneqarpoq
misissuineq ingerlanneqar-
toq, kisitsisilli suli qularnar-
toqartut, taamalu naliliiso-
qarsinnaanani - sulilu misis-
someqamerat suli amigarmat
saqqummiunneqarsinnaan-
ngitsut.
Kommunenut ataasiakkaa-
nut imigassamik eqqussui-
nermi kisitsisini toqqorsima-
sinnaavoq soorlu tassani
KNI quersuaqarsimanersoq.
Taamaattumik Naatsorsueq-
qissaartarfimmit qularutigi-
neqarpoq paasissutissat pis-
sarsiarineqarsimasut atome-
qarsinnaanersut. Kisitsisit
iluarsaanneqassapput peqqis-
saartumillu aaqqissuunne-
qassallutik, misissuineq pil-
lugu Naatsorsueqqissaartar-
fiup saqqummiussinnginne-
rani.
Suliniutit
- Kalaallit Nunaanni imigas-
samik atuinerup qanoq ag-
guataarnera paasissallugu
kissaatigaarput. Paasiniassa-
varput nuna tamakkerlugu
suliniuteqarneq kisiat suli
naammagissanerlugu, ima-
luunniit kommuneni assi-
giinngitsuni assigiinngitsu-
nik paasisitsiniaasassanerlu-
ta, Paarisami allaffimmi pi-
sortaq Bodil Karlshøj oqar-
poq.
Ilanngullugu Bodil Karls-
høj-ip oqaatigaa, kommuneni
imigassamik atuinerup mi-
sissuiffigineqamera ilaagin-
nartoq nuna tamakkerlugu
imigassamik atuinerup mi-
sissuiffigineqameranut.
- Ukiunilu kingullemi 20-
ni namminersomerullutik o-
qartussat imigassamut politi-
keqamerat aamma misissuif-
figaarput. Ulluni makkunani
meeqqat atuarfianni atuartut
imigassamik ikiaroornartu-
millu atuinerat pillugu apeq-
qutinut akissutissiat tigoorar-
pavut, Bodil Karlshøj oqalut-
tuarpoq.
Atuartut imigassamik ikia-
roornartumillu atuinerannik
misissuineq aasap ingerlane-
rani misissoqqissaarneqas-
saaq, ukiallu ingerlanerani
misissuinerup inemera saq-
qummiunneqassaaq.
- Misissuinermi inemerit
assigiinngitsut atorlugit na-
jukkani assigiinngitsuni
anguniagaqamerusumik suli-
niuteqarsinnaalissaagut. Ne-
riuutigaarput misissuinermi
atortussaqalersinnaassalluta
imigassap akiomiameqame-
rani pingaarutilittut paasin-
ninnissamut, najukkanilu as-
sigiinngitsuni suliniutit suut
aallartinneqarsinnaanersut,
Bodil Karlshøj oqarpoq.
Bodil Karlshøj isumaqar-
poq, misissuineq politikeri-
nut, Paarisamut aamma
Imigassamut Ikiaroornartu-
mullu Isumasioqatigiinnut
kisimi iluaqutaassanngitsoq,
taakku misissuineq soqutigi-
sorujussuummassuk, aam-
mali tamanna kommunenit
iluaqutigineqarumaartoq.
- Kommuneni ataasiakkaa-
ni imigassamik atuinerup mi-
sissuiffigineqameratigut as-
sersuutigalugu kommunet ta-
kusinnaassavaat qanoq ilillu-
ni suliniuteqartoqarsinnaa-
nersoq. Kommunemi imigas-
samik atuineq annertuallaan-
ngippat immaqa allani pit-
saaliuineq aallartinneqarsin-
naassaaq, Bodil Karlshøj
oqarpoq.
Pitsaaliuinermut siun-
nersorti
Nunat Avannarlermiut aala-
koorniutit ikiaroorniutillu
pillugit ataatsimeersuarnis-
saanni pisussami Kalaallit
Nunaanni pitsaaliuinermut
siunnersortit tamarmik ag-
gersameqarsimapput. Nanor-
talik kisimi pitsaaliuinermut
siunnersorteqanngilaq, ataat-
simeersuarnissamulli ilaa-
sussamik kommune qular-
naarereersimavoq.
- Pitsaaliuinermut siunner-
sortinit paasitinneqartuartar-
simavugut nuna tamakkerlu-
gu paasisitsiniaanerit iluaqu-
taanngitsut. Nuummi Qaa-
naamilu paasisitsiniaanerit
assigiit ingerlanneqartamerat
iluaqutaanngilaq, taama
oqarfigisarpaatigut. Pitsaa-
liuinermut siunnersortit isu-
maqarmata kommunet ta-
marmik immikkut pineqarta-
riaqartut, pingaartitanik paa-
sinninnerit assigiinngittar-
mata, Bodil Karlshøj oqar-
poq.
- Pitsaaliuinermut siunner-
sortit naapeqatigiiginnassan-
ngillat misilittakkatillu oqa-
loqatigiissutigiinnarnagit,
aammali annertuumik periar-
fissinneqassapput nunani al-
lani ajornartorsiutit qanoq
ilillugit aaqqiivigineqartar-
nerat tusarsinnaassallugu.
NUUK(LRH) - I slutningen
af august måned kan Grøn-
lands Statistik fremlægge en
rapport over, hvor meget, der
bliver drukket i de enkelte
kommuner. Undersøgelsen
er bestilt af Paarisa og skal
fremlægges i forbindelse
med den 15. Nordiske Rus-
middelkonference, der bliver
afholdt i Nuuk.
Formand for Alkohol- og
Narkotikarådet, Lars Emil
Johansen har til Berlingske
Tidende udtalt, at han har set
et udkast til opgørelsen, og at
der er »markante forskelle«
på forbruget mellem de
enkelte kommuner.
1 Grønlands Statistik be-
kræftes det, at man er igang
med en sådan undersøgelse
men, at tallene endnu er for
usikre til, at der kan drages
konklusioner ud af dem - og
endnu så lidt analyserede, at
de ikke kan offentliggøres.
I tallene for indførelse af
alkohol til den enkelte kom-
mune kan der for eksempel
gemme sig oplysninger om,
at der på stedet er et KNI-
hovedlager. Grønlands Stati-
stik er derfor endnu usikker
på, om det datamateriale, der
allerede er indsamlet er brug-
bart. Tallene skal endnu
justeres og gennem en meget
grundig proces, før Grøn-
lands Statistik vil udtale sig
yderligere om undersøgel-
sen.
Lokale indsatser
- Vort ønske er at finde ud af,
hvordan alkoholforbruget
fordeler sig i landet. Vi skal
have fundet ud af, om vi fort-
sat kan nøjes med at lave til-
tag på landsbasis eller om vi
skal lave forskellige kam-
pagner i de forskellige kom-
muner, siger kontorchef i
Paarisa, Bodil Karlshøj.
Bodil Karlshøj oplyser
samtidig, at undersøgelsen af
kommuneforbruget blot er en
del af den samlede under-
søgelse af alkoholforbruget i
landet.
- Vi er også ved at få
undersøgt hjemmestyrets
alkoholpolitik gennem de
sidste 20 år. Og i disse dage
indkommer spørgeskemaer
fra landets skoleelver om
deres druk- og narkovaner,
fortæller Bodil Karlshøj.
Undersøgelsen af skoleele-
vernes druk- og narkovaner
vil blive analyseret gennem
sommeren, og resultatet vil
kunne offentliggøres i løbet
af efteråret.
- Med de forskellige
undersøgelser vil vi kunne gå
mere målerettede ud i lokale
tiltag. Vi håber, at under-
søgelserne kan give os red-
skaber til at finde ud af, hvad
der er vigtigt i kampen mod
alkohol og hvilke indatser,
der skal sættes ind med de
forskellige steder, siger
Bodil Karlshøj.
Bodil Karlshøj mener, at
undersøgelserne ikke alene
kan være til nytte for politi-
kerne, Paarisa og Alkohol-
og Narkotikarådet, som er
meget interesserede i under-
søgelserne, men også kom-
munerne kan få glæde af
dem.
- Kommunerne vil gennem
undersøgelsen af alkoholfor-
bruget i de enkelte kommu-
ner for eksempel kunne se,
hvor de bør sættes ind. Hvis
alkoholforbruget i en kom-
mune måske ikke er så højt,
er det måske andre steder,
der skulle sættes ind med
forebyggelse, siger Bodil
Karlshøj.
Forebyggelseskonsulent
På det forestående møde i
Nordisk Rusmiddelkonferen-
ce har Paarisa iøvrigt invite-
ret alle landets forebyggel-
seskonsulenter med. Efter-
hånden er det kun Nanortal-
ik, der ikke har en forebyg-
gelseskonsulent, men kom-
munen har alligevel sikret
sig en repræsentant til Rus-
middelkonferencen.
- Det er fra forebyggelses-
konsulenterne vi ofte har fået
at vide, at det ikke nytter
noget, at vi laver kampagner,
der skal dække hele landet.
Det nytter ikke, at I laver
kampagnerne ens for Qaana-
aq og Nuuk for eksempel,
siger de til os. Forebyggelse-
konsulenterne mener nemlig,
at hver kommune bør be-
handles forskelligt, fordi
vore værdiopfattelser er for-
skellige, siger Bodil Karls-
høj.
- Nu får forebyggelseskon-
sulenteme ikke alene mulig-
hed for at mødes og tale med
hinanden om deres erfarin-
ger, men de får i lige så høj
grad mulighed for at høre,
hvordan man klare proble-
merne i andre lande.
Kredsretten
Retskreds V
Postboks 185
3940 Paamiut
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at for-
dre i boet efter Filipine Edel Marie
Sara Josefsen, cpr.nr. 290631-
1634, boende Blok X 204, 3940
Paamiut, der afgik ved døden den
11. oktober 1998 opfordres herved
til med 6 måneders varsel at anmel-
de og bevisliggøre sit krav overfor
Paamiut kredsret, Postboks 185,
3940 Paamiut.
Med samme varsel indkalde afdø-
des arvinger.
Proklamet er præklusivt for kredi-
torer.
Boet er . af kredsretten i Paamiut
taget under offentlig skiftebehand-
ling som gældsfragåelsesbo.
Paamiut Kredsret
den 10. juni 1999
Sulisa
net-ikkut
(EE) - Aallartitsiniat Suli-
sa A/S-ip qarasaasiakkut
internet-imi paasissutis-
siiffianit isumassarsiorsin-
naanngorput. Siunnersui-
sarnerit tapiissutitigullu
periarfissat nunatsinni inu-
ussutissarsiomermi iluaqu-
taasinnaasut tamarmik ta-
kuneqarsinnaapput.
Inatsisitigut aalajanger-
sakkat kiisalu Sulisa A/S-
ip nunami inuussutissarsi-
utit pillugit siunnersuinik-
kut periarfissiissutigisin-
naasai tamarmik paasine-
qarsinnaapput.
Qarasaasiakkut paasis-
sutissiissutip saaffigai aal-
lartitsiniartut, suliffiutillit,
tunisassianik ineriartortit-
sisut, suliffinnik ingerlatit-
seqqinnissamik najoqqu-
tassat kiisalu suliffiit nuna-
nut allanut tunisassiorsin-
naalersinnaasut.
Paasissutissiiffik uaniip-
p°q:
WWW.sulisa.gl
Sulisa
på nettet
(EE) - Iværksættere kan nu
hente inspiration på Sulisa
A/S' hjemmeside på inter-
nettet. Her står alle nyttige
oplysninger om rådgivning
og støtteordninger for det
grønlandske erhvervsliv.
På hjemmesiden er det
muligt at danne sig et
overblik over de mulighe-
der, den eksisterende lov-
givning og Sulisa A/S
rådgivningsydelser rum-
mer for det landbaserede
erhverv, skriver Sulisa.
Hjemmesiden henven-
der sig til iværksættere,
virksomhedsejere, pro-
duktudviklere, parter i et
generationsskifte og kom-
mende eskportvirksomhe-
der.
Hjemmesiden findes på:
WWW.sulisa.gl
FRIMÆRKER KØBES
Grønlandske på klip, pris
efter indhold, mærkeantal
og kvalitet, men for pæne
små klip med nyere mær-
ker betaler vi op til 2500
kr. pr. kilo, 250 kr. pr. 100
gram, minimum køb ca.
500 mærker, alt købes,
gamle som nye frimærker
samt hele kuverter, dog
købes vaskede mærker
ikke. Kontant afregning
samme dag vi modtager
dit brev. Har du noget du
vil sælge, så bare send det
til os.
Telefon: 0094598269966
Fax: 0094598269866
•HUSFRIM*
Wholesale
Biersted
DK 9440 Åbybro DK
ABONNÉR
32 lO 83