Atuagagdliutit - 29.06.1999, Síða 12

12 • TIRSDAG 29. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Politikkikkut oqallinnerup
salliutinneqamissaanik siunnersuut
Inatsisartut Siulittaasoqarfiata siunnersuutaa Inatsisartut akuerissappassuk
Naalakkersuisunut ilaasortat allakkiaatut saqqummiussaat oqallisissiatut
saqqummiunneqartarunnaassapput
Inatsisartuni uummarinnermik oqallittoqartassaaq, taamaat-
tumik Naalakkersuisunut ilaasortat saqqummiunniakkatik
atuartarunnaassavaat, Siulittaasoqarfik isumaqarpoq.
Debatten skal være mere levende i Landstinget, derfor må
Landsstyremedlemmerne ikke læse deres
forelæggelsesnotater, mener formandsskabet.
(EE) - Inatsisartut ataatsimi-
innerisa nalaanni oqallinner-
ni tunngaviulluartartut,
KNR-ikkut Nunatsinni tu-
samaarneqartartut Inatsisar-
tut Siulittaasoqarfiata atorun-
naarsinniarlugu siunnersuuti-
gilersaarpaat.
Naalakkersuisunut ilaasor-
tat ataasiakkaat siunnersuu-
taat ataatsimiititaliallu isu-
maliuutissiissutaat atuarne-
qartarunnaassapput. Paarlat-
tuanik allaganngorlugit ilaa-
sortanut agguaanneqartas-
sapput.
Uummaarinnerusumik
oqallinneq'
Inatsisartut siulittaasoqarfiata
kissaatigaa politikkikkut o-
qallinnerup salliutinneqamis-
saa. Inatsisartut inatsisileri-
tuuisa erseqqissarpaat, naa-
lakkersuisunut ilaasortat alla-
ganngorlugit siunnersuutaat
ataatsimiititalialluunniit isu-
maliuutissiissutaat atorunnaar-
sinneqassanngitsut. Allagan-
ngorlugit ilaasortanut aggua-
anneqartassapput oqallinner-
milu aallaaviusassallutik.
Naalakkersuisut siunner-
suutigisartagaat tassaalersi-
mapput siunnersuutit inatsi-
sinik tunngavillit imaqamili-
at naatsut, immikkoortunut
ataasiakkaanut tunngasunik
oqaaseqaatertallit.
Taamatuttaaq ataatsimiiti-
taliat isumaliuutissiissutaat
ukiut ingerlanerini naaliartu-
innarsimapput. Imarisarpaat
ataatsimiititaliat Inatsisartut
sinnerinut inassutaat. Asser-
suutigalugu Aningaasanut
Inatsisissamut siunnersuutip
pingasoriarluni suliarineqar-
nerata nalaani aningaasaqar-
nermut ataatsimiititaliaq
marlunni isumaliuutissiissu-
teqakkajuppoq. Taamaalillu-
tik tusamaartartut ataatsimii-
titaliap oqaaseqaataat allan-
ngorartut ataatsimiititaliami
ilaasortanit ataasiakkaanit
saqqummiunneqartut tusar-
naarsinnaavaat, soorlu ani-
ngaasatnut inatsisissamut
tunngasut, malitsigisaanillu
kissaaterpaasuit.
Pappiliarpassuit
Inatsisissamut siunnersuut
pingasoriarluni suliarineqar-
tarpoq, sammineqarnerinilu
ataasiakkaani naalakkersui-
sunut ilaasortaq akisussaasoq
tamatigut saqqummiussa-
qartarpoq. Oqaatigineqareer-
sutut siulleq imaqamiliaasar-
poq, suliarineqamerata aap-
paani pingajuanilu tassaak-
kajuppoq ataatsimiititaliat a-
taasiakkaat inassutaannut a-
kissutitut allakkiaq.
Tulliuttarput partiit suleqa-
tigiilluunniit oqaaseqartartui-
sa saqqummiussinerat, par-
tiip suleqatigiilluunniit inas-
sutigisaannik atuaasut. Ta-
manna taamaatinneqassan-
ngilaq.
Internet
Taamaaliomikkut Inatsisar-
tut siulittaasoqarfiata oqalun-
nikkut oqallinneq uummar-
sarusuppaa, Inatsisartut Al-
lattoqarfiani inatsisilerituut
oqarput.
- Innuttaasoq inuiaqatigi-
innik eqqumaffiginnittoq
naalakkersuisunut ilaasortat
ataasiakkaat inatsisinik siun-
nersuutitut imaqarniliaat
siunnersuummut tunngavi-
lersuutit pissarsiariumi-
naatsut qanoq ililluni pis-
sarsiarissavai?
- Inatsisartut ataatsimiinne-
rini pappilissatigut takussutis-
sat tamarmik siunissami inter-
net-imut nuunneqartalissap-
put, inuit siunnersuutinik ma-
linnaasinnaanngorlugit, Inatsi-
sartut allattoqarfiani fuldmæg-
tig Ole Closin oqarpoq.
Inatsisartut takussutissaa-
taat tamarmik intemet-imut
nuunneqartalissapput. Asser-
suutigalugu aningaasanut ina-
tsit suliarineqaraangat Naa-
lakkersuisut aningaasanut ina-
tsisissamut saqqummiussisar-
put, inatsillu atuakkanut sisa-
manut naqinneqartarpoq, oqa-
atsit marluiit atorlugit katillu-
git atuakkat arfineq pinga-
suusarlutik. Aningaasaqamer-
mut ataatsimiititaliap isumali-
uutissiissutai marluk, missi-
ngersuusiomermi nassuiaati-
tallit, pappiaqqat A-4-t atorlu-
git centimeterinik tallimanik
issutigisinnaasarput.
Inatsisartut ataatsimeereer-
nerisa kingomi tamaasa inat-
sisissanut siunnersuutit, nas-
suiaatit, apeqquteqaatit akis-
sutillu meterinik arlalinnik
portutigisut naqinneqareer-
tarput.
Pappilissat tamakku tassa
intemet-imut nuunniameqar-
put, ullormut oqaluuserisas-
sat ilanngulluigt, ilaatigut
ullormut arlaleriarlutik allan-
nguuteqartuartartut.
- Ullumikkut intemet-imut
atassuteqartut 3.000-it inor-
paat, oqarasuaatillit 25.000-
it angumallugit. Inatsisartu-
ni oqallinnermi tunngaviusut
(EE) - Landstingets for-
mandsskab lægger op til at
afskaffe den røde tråd i
landstingsdebatterne, der
rundkastes til hele Grønland
igennem KNR under hele
samlingen.
Nu skal det være slut med
oplæsning af de enkelte
landsstyremedlemmers frem-
læggelsesnotater og de
enkelte udvalgs betænknin-
ger. De skal i stedet fore-
lægges som skriftlige notater
til de enkelte medlemmer.
Mere livlig debat
Landstingets formandsskab
ønsker på denne måde at pri-
oritere den mundtlige politi-
ske debat. Landstingets juri-
ster understreger, at hverken
landsstyremedlemmers fore-
læggelsesnotater eller ud-
valgsbetænkningerne bliver
afskaffet. De vil foreligge
skriftligt og uddelt til hvert
enkelt medlem og skal danne
grundlag for debatten.
Forelæggelsesnotateme fra
landsstyret har udviklet sig
til at være forholdsvis korte
resumeer af de række tekni-
ske lovforslag med tilhøren-
de bemærkninger, som hvert
enkelt punkt indeholder.
De forskellige udvalgs
betænkninger er også blevet
noget kortere igennem årene.
Det er bygget over udvalge-
nes indstillinger til resten af
Landstinget. For eksempel
har det samlede finansudvalg
som regel to betænkninger i
løbet af tre behandlinger af
Finansloven. Her kan de
enkelte medlemmer og lytte-
innuttaasut sinnerisa qanoq
ilillutik malinnaaffigisinnaa-
vaat, Naalakkersuisunut
ilaasortat imaqarniliaat pis-
sarsiariuminnaatsut atome-
qarunnaarpata?
- Kikkulluunniit Inatsiartut
Allattoqarfianut pappilissanik
piniarlutik saaffiginnissinna-
apput, Ole Closin oqarpoq.
Erseqqissaavoq saqqum-
miussisamerit nalunaaquttap
akunnerini arlalissuarni i-
ngerlanneqartartut siulittaa-
soqarfiup taamaatikkusuk-
kai, atuffassinemut allagan-
ngorlugit pineqarsinnaasunut
taarsiullugu uummaarinner-
mik oqallittoqartalernissaa
anguniarlugu.
Nassuiaatit
Inatsisinut siunnersuutit sa-
niatigut naalakkersuisunut
ilaasortat ataasiakkaat ukiu-
moortumik nassuiaateqartar-
put. Inatsisissatullu siunner-
suut malillugu isumaqati-
giinniutigineqartussaanngil-
lat. Taamaallaat Inatsisartut
ukiumoortumik ataatsimiit-
tamerisa ukiakkut aallartin-
nerini Naalakkersuisut siulit-
taasuata Inatsisartunut nassu-
re mundtligt følge med i
udvalgets skiftende bemærk-
ninger til for eksempel
Finansloven, og de mange
ønsker der følger med.
Bunker af papirer
Et lovforslag har tre behand-
linger, og for hver behand-
ling er der et forelæggelses-
notat, som det ansvarlige
landsstyremedlem frem-
lægger. Det første er som
sagt et resumé, anden og
tredjebehandlingens notat er
som regel et svar til det
enkelte udvalgs indstilling.
Siden er det partiernes
eller grupperingernes ord-
førere, der læser partiets eller
gruppens indstilling op. Det
bliver ikke afskaffet.
Internettet
Landstingets formandsskab
vil på denne måde fremme
den mundtlige debat, siger
jurister i Landtingsbureauet.
Hvordan kan en samfunds-
bevidst borger følge med i
selve debattens grundlag,
som det enkelte landsstyre-
medlem ridser op i en form
for resume af svært tilgænge-
lige lovforslag?
- For fremtiden bliver alle
landstingssamlingens papirer
lagt på intemettet, så folk
selv kan følge med i forsla-
gene, siger fuldmægtig Ole
Closin, Landstingsbureauet.
Det er samtlige landstings-
papirer, der nu bliver lagt på
intemettet. Det er for eksem-
pel for Finanslovens ved-
kommende landsstyrets
finanslovsforslag, der bliver
iaataa oqallisigineqartarpoq.
Nassuiaatit makku: Nuna-
nut allanut politikkeqamermi
nassuiaat, aningaasaqarner-
mut politikkimi nassuiaat
nassuiaatillu allat inatsisit
malillugit pinngitsooratik
Inatsisartunut saqqummiun-
neqartartussat matumani pi-
neqanngitsutuat ilagaat.
Tamakku saniatigut naa-
lakkersuisut siulittaasuat
Inatsisartunut pissutsit inuia-
qatigiinnut kalaallinut im-
mikkut pingaarutillit pillugit
nassuiaateqarsinnaavoq.
Assersuutigalugu iluarsar-
tuusseqqinnemut atatillugu
arlalinnik nassuiaateqartoqar-
sinnaavoq. Assersuutigineqar-
sinnaavoq isumaginninnermut
iluarsartuusseqqinneq.
Assersuutigalugu ineqar-
nermut sanaartornermullu
udgivet i fire bind, altså otte
bind på begge sprog. Finans-
udvalgets to betænkninger
med tilhørende budgetspeci-
fikationer, der kan være op
til 5 centimeter tykke i A-4
format.
Efter en Landstingssam-
ling er der trykt flere meter
store stabler af lovforslag,
redegørelser, forespørgsler
og besvarelser.
Det er de papirer, der skal
lægges ud på nettet, med
dagsordener, der ændrer sig
til tider flere gange om
dagen.
1 dag er der under 3000
private intemetabonnenter i
forhold til godt 25.000 tele-
fonabonnenter. Hvordan kan
resten af befolkningen følge
med i grundlaget for en
debat i Landstinget, når
landsstyremedlemmets resu-
mé af svært tilgængeligt
materiale falder bort?
- Alle og enhver kan hen-
vende sig til Landstingsbu-
reauet og få papirer udleve-
ret, siger Ole Closin.
Han understreger, at det er
de timelange forelæggelser,
formandsskabet vil have
afskaffet for at få en mere
livlig debat end oplæsninger
af forelæggelser, som i for-
vejen forelægger skriftligt.
Redegørelser
Foruden lovforslagene leve-
rer de forskellige landsstyre-
medlemmer årlige redegørel-
ser. De er heller ikke til for-
handling, ifølge lovforslaget.
Kun landsstyreformandens
redegørelse til Landstinget i
naalakkersuisoq ilimasaari-
voq ineqamermut inatsit nu-
tartemeqassasoq ineqamer-
mullu akiliutit allanngortin-
neqassasut. Inaarutaasumik
inatsimmut allannguutissat
saqqummiunneqannginnerini
Inatsisartuni nassuiaateqarto-
qaqqaarallassaaq.
Inatsisartut allattoqarfianit
erseqqissarneqarpoq pine-
qartut tamakku inuiaqatigiin-
nut kalaallinut pingaarute-
qartut isumaqatigiinniutigi-
neqarsinnaanerinut periarfis-
saq atomeqarsinnaasoq.
Ukiakkut ataatsimiinneq
septembarimi aallartippat
inatsisissatut siunnersuut
Inatsisartunut saqqummiun-
neqassaaq.
Taama oqaasertaqarluni a-
kuerissanerlugu Inatsisartut
isummerfigissavaat.
forbindelse med landsting-
sårets begyndelse under efte-
rårssamlingen, eller efter et
valg er automatisk til for-
handling.
Udenrigspolitisk rede-
gørelse, politisk økonomisk
redegørelse og og redegørel-
ser, som det i hendhold til
lovgivningen påhviler at
fremlægge for Landstinget er
de få undtagelser.
Landsstyreformanden kan
desuden give Landstinget en
redegørelse om forhold af
ganske særlig betydning for
det grønlandske samfund.
For eksempel plejer der at
være flere redegørelser i for-
bindelse med reformer. Et
eksempel er arbejdet med
socialreformen.
Landsstyremedlemmet for
Boliger og Infrastruktur har
for eksempel bebudet en
revidering af lejeloven og
ændrede huslejetakster. I
første omgang kommer der
en redegørelse i Landstinget,
før de endelige lovændringer
bliver forberedt.
Landstingsbureauet under-
streger, at det er her, at
muligheden for at forhandle
sådanne sager, der har betyd-
ning for det grønlandske
samfund, kan udnyttes.
Lovforslaget bliver præs-
enteret for resten af Lands-
tinget til efteråret i forbindel-
se med mødet i september.
Så er det Landstinget, der
skal tage stilling til om, for-
slaget skal vedtages i sin
nuværende form.
Inatsisartut OMBUDSMANDIAT
Matumuuna nalunaarutigineqassaaq Inatsi- 3>
sartut Ombudsmandiata allaffia allaffinnut
nutaanut nuunnissaq pissutigalugu sisa- manngornermi julip aallaqqaataani talli- manngomermilu julip aappaanni 1999 saaf- "TI ■qn
figinninniartunut matoqqassammat. il
Inatsisartut Ombudsmandiat Royal Arctic
Line A/S-ip illorsuaataani ima adresselim-
mi: Aqqusinersuq 52, B-307, 3900 Nuuk,
ininut allaffissanut nutaanut quleriit pinga-
juanniittunut nutsissaaq.
Ataasinngornermit 5. juli 1999-imit allaf- fimmut saaffiginnittoqaqqissinnaalissaaq. 3
Inatsisartut ombudsmandiat
Boks 1606 • 3900 Nuuk
imaluunniit telefaxikkut 32 16 87
Oqarasuaat 32 78 10
Forslag til prioritering af politisk debat
Landsstyremedlemmernes forelæggelsesnotater forsvinder fra debatten, hvis
Landstinget godkender ændringsforslag fra Landstingets formandsskab
ASS7 FOTO: AG