Atuagagdliutit - 29.06.1999, Blaðsíða 14

14 • TIRSDAG 29. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Qeriuartut isertugaat
qulaamiarsarmiaraat
Svenskit ilisimasassarsiornissaannut Tundra North West
1999-imut eqqumiitsuliortoq Anne-Birthe Hove
peqataaqqullugu aggersarneqarpoq, Nunavut-mi
aamma North West Territoriami nunap qeriuaannartup
isertugaataanik qulaariniartussanut
NUUK (TK)- Canadamiut
sikusiutaat Louis S. St. Lau-
rent ukiut 30-t matuma sior-
na sanaaq canadamiut sine-
rissamik alapernaarsuisui-
neersoq sap. akunnerani ki-
ngullermi Nuummit aallar-
mat, siullermik Davis Stræ-
det ikaassallugu, tamatumalu
kingoma Hudson Stræde-
mut illoqarfimmullu Igloo-
lik-mut ingerlaqqissalluni,
tamanna aallarniutaavoq
qaammatini marlunni Cana-
dap issittortaanut Alaska-
mullu angalanissamut.
Louis S. St. Laurent
svenskit ilisimasassarsiome-
ranni »Tundra North West
1999«-imi angerlarsimaf-
fiussaaq, Nunavut-ip, North
West Territoriap Alaskallu
sineriaanni nunap qeriuaan-
nartup isertugaataanik qulaa-
riniartussanut.
Eqqumiitsuliortutut
Ilisimatuut 20-t assigiinngit-
sunik suliaqartut saniatigut
assilialiortartoq Anne-Birthe
Hove Nuummeersoq ilaatin-
neqarpoq, assilialiortutut
atomeqassalluni.
- Siumut ilisimatinneqarsi-
manngilanga qanoq atomiar-
neraannga. Taamaattumik
neriuutigaara isumaqarlu-
ngalu uannga nammineq pi-
ngaartitannik qilersorsiman-
ngitsumik suliaqartinneqaru-
maarlunga, Anne-Birthe Ho-
ve oqarpoq.
Canadap issittortaanut
siullermeerluni angalassaaq,
manna tikillugu taammaal-
laat Ottawa aamma Montreal
tikissimallugit.
Unamminartoq
misigisaqarfiusussarlu
- Taamaattumik isumaqar-
punga angalanissaq unammi-
nartuussasoq misigisaqar-
fiussasorlu, aammali pisus-
saaffiussasoq nunarujussuup
inoqanngitsup maannakkut
tikeraamissaanut periarfissa-
qarfigilikkama oqaluttuari-
nissaanut, Anne-Birthe Hove
oqarpoq.
Angalanissap piviusun-
ngortinnissaanut - svenskit
akuersaarluartumik ilaaqqu-
sinerata saniatigut - Nammi-
nersomerullutik Oqartussat
kultureqarnermut aningaa-
saateqarfiaL sulinissamut
aningaasaliissuteqarpoq.
- Qaammat ataasiinnaq a-
ngalasussaagaluartunga ute-
ruma soorunami akiligassat
utaqqissapput.
Ilisimasassarsiomeq qiter-
paartorlu Anne-Birthe Hove
ilaajunnaassaaq, illoqarfim-
mi Tuktoyaktuk-mi niussal-
luni. Illoqarfik taanna kuus-
suup Mackenzie-p Beaufort
Hav-imut kuuttup akuaniip-
poq. Illoqarfiit annerit qanin-
nersaraat Inuuvik.
- Tamatuma kingoma isu-
maavoq nammineerlunga a-
ngalanissara, nuna qeriuaan-
nartoq kisiat takujumanagu,
angalanissarali qanorpiaq i-
ngerlassanersoq suli ilisi-
manngilara. Nunami taama
angitigisumi inoqanngitsigi-
sumilu angalanissaq ajor-
naatsuinnaanavianngimmat.
- Tamannalu immikkut mi-
sigisaqarfiujumaarpoq, An-
ne-Birthe Hove oqarpoq.
Aappassaanik angalasut
Nunanut issittunut svenskit
ilisimasassarsiomerisa taan-
na aapparaat, anguniameqar-
porlu nunap qeriuaannartup
pissusaata misissornissaa.
Siulleq 1994-imi ingerlanne-
qarpoq, rassit svenskillu ili-
simasassarsiomeralugu, Rus-
land-ip avannaani sineriak
sikoqartuaannartoq tamaat
aqqusaarlugu. Siullermeerlu-
ni umiarsuaq angerlarsimaf-
fittut atomeqarpoq, ilisima-
tuut nunamut ikaanneqartar-
lutik helikopterimik angalla-
tinillu minnerasunik - taama-
tullu iliortoqamissaa aamma
pilersaarutaavoq Tundra
Ilisimasassarsiortut Tundra North West-imeersut
aqqutissaata assinga. Angalasut maannakkut Hudson
Stræde-mut ingerlapput, Foxe Basin illoqarfillu Igloolik
omissallugit. Ilisimasassarsiomeq 4. september Iqalunni
naammassissaaq - Nunavut-mi illoqarfiit pingaamersaanni.
Kort over den rute som ekspeditionen Tundra North West vil
følge. Ekspeditionen er lige nu på vej ind i Hudson Strædet -
på vej mod Foxe Basin og byen Igloolik. Ekspeditionen
slutter den 4. september i Iqaluit - Nunavuts hovedstad.
North West 1999-imi.
Pilersaarutit malillugit ili-
simasassarsiomeq 4. septem-
ber Iqalunni Nunavut—miit-
tumi naammassippat, ilisi-
matuut sammisassat pingaar-
nerit sisamat saqqummiutis-
savaat:
Sammisassat
Tamatumani pineqarput naa-
sut, naasunik nerisaqartut
aamma uumasut kiisortut im-
minnut ataqatigiinnerat. Nu-
nami qeriuaannartumi uuma-
soqatigiit amerlassusiat aam-
ma peqqissaartumik misis-
suiffigineqassaaq, ilisima-
tuullu misissuiffigissavaat
timmissat aallartartut nuna-
nut allanut qanoq ilillutik
nuuttarnersut, aammali qa-
noq ilillutik qalasersuaq
avannarleq sumiissusersior-
nerminni najoqqutariniartar-
neraat - tamannalu paasissu-
tissaasinnaassaaq timmissat
qanoq ilillutik sumiissuser-
siortarnersut, kiisalu sooq
ingerlaviit taamaattut toqqar-
tameraat.
Sammisassat kingulliit
marluk tassaapput misissor-
neqassammat silaannaap al-
lanngoriartornera inuit pi-
lersitaat kiisalu mingutsitsi-
neq nunanut issittunut an-
nguttartoq qanoq sunniute-
qartamersut - pingaartumik
Amerikami Avannarlermi
Europamilu suliffissuaqar-
finnit pisartut.
Aallaavik pitsak
Nunami qeriuaannartumi ili-
simatuut misissuineri amer-
lasoorpassuit ingerlanneqar-
tarsimapput, ajornartorsiu-
taasartulli pissutigalugit pif-
fissaq misissuiffissarlu kille-
qartarsimapput. Tamannali
iluarsineqassaaq sikusiut
Louis S. St. Laurent atome-
qassammat.
Pingaamteqartullu ilagaat
ilisimatuut assigiinngitsunik
sammisallit suleqatigiinneri-
sigut annertunemjussuarmik
angusaqartoqarsinnaammat.
Ilisimasassarsiomermi angu-
niameqarpoq paasissutissanik
amerlasoorpassuamik kater-
sinissaq, sumiffinnit amer-la-
soorpassuarnit, aasaanerani
naasut ataatsikkut naaffigi-
saanni. Taamaalilluni paasisat
pigineqalersut ilassutaassap-
put annertusaataallutillu ilisi-
masanut svenskit-mssit 1994-
imi ilisimasassarsiomerminni
paasisaannut.
Taamanikkut aamma eqqu-
miitsuliortumik ilaasoqarpoq.
Maannakkullu pisamertut
aamma svenskit taamaasior-
put. Kusanarluinnarpoq eqqu-
miitsuliortoq ilisimatuut sulia-
annik pinngortitamillu misis-
sueqataasinnaammat, aamma-
li - iluatsissappat - paasissutis-
sat ilaneqarsinnaallutik eqqu-
miitsuliortup »uumassusilii-
neratigut«.
Assilialiortartoq Anne-Birthe Hove Nuummeersoq eqqumiitsuliortutut sulisussatut
ilisimasassarsiortunut ilaatinneqarpoq.
Billedkunstneren Anne-Birthe Hove fra Nuuk er inviteret med på ekspeditionen som
»huskunstner«.
Skal forsøge at afsløre
tundraens hemmeligheder
Billedkunstneren Anne-Birthe Hove er inviteret med på
den svenske ekspedition Tundra North West 1999, der
skal forsøge at fravriste tundraen i Nunavut og North
West Territoriet nogle af sine hemmeligheder
NUUK(TK) - Da den 30 år
gamle isbryder Louis S. St-
Laurent fra den canadiske
kystvagt i sidste uge stak til
søs fra Nuuk, først for at
krydse Davis Strædet og der-
efter sejle ind i Hudson Stræ-
det med kurs mod Foxe
Basin og byen Igloolik, var
det starten på en to måneders
odyssé til den canadiske del
af Arktis og Alaska.
Louis S. St-Laurent skal
fungere som flydende base
for den svenske forsknings-
ekspedition »Tundra North
West 1999«, der skal forsøge
at afsløre nogle af de hem-
meligheder, der stadig gem-
mer sig i den dybfrosne tund-
ra i land ved kysterne ud for
Nunavut, North West Terri-
toriet og Alaska.
Med som »huskunstner«
Ud over en snes viden-
skabsfolk fra vidt forskellige
forskningsområder, er billed-
kunstneren Anne-Birthe Ho-
ve fra Nuuk ombord - invite-
ret af ekspeditionen med
funktion som »huskunstner«.
- Jeg har ikke på forhånd
fået at vide, hvordan de tæn-
ker at »bruge« mig. Derfor
håber og tror jeg, at jeg har
forholdsvis frie hænder til at
lave det, jeg selv synes er
væsentligt, siger Anne-Bir-
the Hove.
Det er første gang hun be-
søger den arktiske del af Ca-
nada. Hidtil har hun »kun«
været i Ottawa og Montreal.
En udfordring
og oplevelse
- Derfor tager jeg turen som
en stor udfordring og ople-
velse, men også som en for-
pligtigelse til at forsøge at
skildre den vidtstrakte øde-
mark, som jeg har fået
mulighed for at besøge, siger
Anne-Birthe Hove.
Med til at muliggøre besø-
get - ud over stor velvilje fra
den svenske ekspedition - er
desuden et arbejdslegat fra
Hjemmestyrets kulturfond.
- For selv om jeg kun er
afsted en måned - ja, så lig-
ger alle regningerne der jo og
skal betales, når jeg kommer
hjem igen.
Anne-Birthe Hove forlader
ekspeditionen halvvejs - i
byen Tuktoyaktuk, der ligger
tæt ved deltaet, hvor Mac-
kenzie River munder ud i
Beaufort Havet. Nærmeste
større by er Inuuvik.
- Derefter er det meningen,
at jeg vil forsøge at rejse på
egen hånd for også at få set
andet end tundraen, men helt
præcist hvordan det kommer
til at foregå, ved jeg ikke.
Det er ikke så lige til at rejse
i et så stort og øde landområ-
de.
- Så det skal nok også bli-
ve en oplevelse i sig selv, si-
ger Anne-Birthe Hove.
Anden svenske
ekspedition til området
Det er den anden svenske
ekspedition til Arktis, hvis
formål det er at studere tun-
draens økologi. Den første
gennemførtes i 1994 som en
svensk-russisk ekspedition
langs hele den russiske is-
havskyst. Det var første gang
et fartøj blev anvendt som en
flydende base, hvor forsker-
ne blev landsat med helikop-
ter og mindre både - og det
samme er planlagt under
Tundra North West 1999.
På den to måneder lange
ekspeditionen, der - hvis alt
går efter planen - slutter i
Iqaluit i Nunavut den 4. sep-
tember, sætter forskerne først
og fremmest fokus på fire
temaer:
Temaerne
Det er samspillet mellem
vækster, dem der æder væks-
terne, og rovdyrene. Desu-
den vil der blive stillet skarpt
på den biologiske mangfol-
dighed på tundraen, ligesom
forskerne vil studere, hvor-
dan trækfuglene flytter sig,
men også hvordan de orien-
terer sig nær den magnetiske
nordpol - noget som kan bli-
ve en nøgle til forståelsen af
fuglenes orienteringsevner,
samt hvorfor de vælger de
trækruter, de gør.
De to sidste temaer, der
sættes fokus på, er at under-
søge effekterne af den men-
neskeskabte klimaforandring
samt den forurening, der flyt-
tes til Arktis - først og frem-
mest fra de store industriom-
råder i Nordamerika og Eu-
ropa.
Fartøjet en god base
Mange videnskabelige studi-
er har fundet sted på tundra-
en, men på grund af prakti-
ske vanskeligheder har de
ofte været begrænsede både i
tid og rum. Det rådes der bod
på, i og med isbryderen Lou-
is S. St-Laurent, kan benyt-
tes.
Et andet væsentligt ele-
ment er, at mange forskere
gennem et tværvidenskabe-
ligt samarbejde kan opnå
væsentligt bedre resultater.
Målsætningen for ekspediti-
onen er på konsekvent vis at
indsamle et omfattende in-
formationsmateriale, fra et
stort antal af lokaliteter
under én og samme vækst-
sæson. På den måde vil det
materiale, der nu skaffes til-
veje både kunne komple-
mentere og udbyggede den
viden, der blev hentet hjem
via den svensk-russiske eks-
pedition i 1994.
Og den gang var der også
en kunstner ombord. Så
svenskerne er tro mod tradi-
tionen - også denne gang.
Det er flot, at en kunstner får
lov til at gå ind og kigge for-
skerne og naturen i kortene,
men også - hvis det lykkes -
at komplementere og give de
kolde facts og informationer
»liv« gennem et kunstnerisk
udtryk.
ASSJ FOTO: KNUD JOSEFSEN/LIL-FOTO