Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.08.1999, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 19.08.1999, Blaðsíða 18
18 • TORSDAG 19. AUGUST 1999 ATUAGAGDLIUTIT Piniartorsuaq 90-iliilersoq 50-iliimmat qajaa nuliata aserorterpaa Finn Becker-Christensen Hans Pavia Anders Rosing, 1. september 1909-mi inun- ngortoq 90-iliisussanngor- poq. Maniitsumi, inuunini ta- maat najorsimasamini inun- ngorsimavoq. Anders qatan- ngutigiinni arfmeq pingasuu- suni angajullersaavoq. Ilinni- artitsisunngorniarsimagalu- arpoq, taamatulli iliriniaga- qanngitsoorluni. Kisianni qatanngutigiinni angajulliup tullia, Nikolaj Rosing ilinni- artitsisunngorpoq, aammalu politikerinngorluni tusaama- saq. Anders-ip piniartunngor- nissaa angutaata kissaatigisi- mavaa, aammami ukiorpas- suami iluatsilluarfigisaminik pikkoreqalunilu taamatut i- nuussutissarsiuteqarpoq. Nu- lia Helene Rosing 1998-imi toquvoq, 60-inngorlugit ka- tiffissiornissaminnut qaam- matit marluujunnaartut. An- ders-ip ukiorpassuarni ila- quttani qaannamik angallate- qarluni pilersugarisimavai, 40-t 50-illu missaannik ukio- qarluni nuliata qajaanik ase- Storfanger fylder 90 år Hans kone ødelagde kajakken, da han var et halvt hundrede år Finn Becker-Chrisennsen Hans Pavia Anders Rosing født 1. september 1909 fyl- der 90 år. Han er født i Maniitsoq, hvor han har boet hele livet. Anders var den ældste ud af søskendeflok på otte. Han skulle have været skolelærer, men den uddannelse fik han ikke. Den fik den næstældste i søskendeflokken, Nikolaj Rosing, som også blev en kendt politiker. Faderen ønskede, at An- ders skulle blive fanger, og det erhverv ernærede han sig af i mange år med stort held og dygtighed. Hans kone Helene Rosing døde i 1998 mindre end 2 måneder før deres 60-års bryllupsdag. Anders forsørgede i mange år sin familie som kajakfan- ger, indtil hans kone med vil- je ødelagde kajakken, da han var 40-50 år gammel. Kajak- fangst var for farlig og ikke længere nødvendig. Fangst nemmest i blæst Da han var ung var der i Maniitsoq 65 fangere, der drev fangst fra kajak. Anders plejede at fange ca. 80 sæler om året. Indtil 1950 blev de harpuneret med harpun og en 9 meter lang fangstlinie fast- gjort til fangstblære. Det var nemmest at fange sæler i blæsevejr, så sælerne ikke kunne høre pagajen. Men det var også farligt og stillede store krav til kajakroerens færdigheder. Anders har selv reddet mange kajakroere i havsnød. For denne indsats har Dron- ning Margrethe benådet ham med redningsmedaljen for ædel dåd. Anders glæder sig over den interesse, der idag er hos ungdommen for kajaksport, ikke mindst i Maniitsoq. Men han håber de unge men- nesker ikke tager på fangst i kajak. Det er for farligt. Anders har fanget adskilli- ge tusinde sæler, over 100 marsvin, utallige rensdyr, men ikke moskusokser. Hvidfisk er fanget i net. Så sent som sidste år var han alene på havet i sin jolle og fik fangst. I 1954 har Anders selv bygget det hus, han stadig bor i på Ivissuit højt over havnen i Maniitsoq med udsigten over det hav, som i mange år har været hans arbejdsplads. Indendørs hæn- ger der utallige fotografier fra et langt og begivenheds- rigt liv. Stadig aktiv Anders har haft syv børn, de seks lever. Med børnebørn, oldebørn og tipoldebøm har han 100 efterkommere. Der er altid nogle af dem omkring ham. Han er aldrig alene. Han kommer stadig omkring i distriktet. I år har han i tre dage ligget i telt i Søndre Isortoq fjorden for at deltage i ørredfangsten. Han hjælper til med at rense fiskene, selvom det kan være hårdt, når gigten plager. Han har også i år boet i sit som- merhus på den ø, som Ro- sing-familien i årevis har brugt som sommersted. Hukommelsen og den sprudlende fortælleevne har han bevaret intakt i sin høje alder til glæde for familie og den store omgangskreds i Maniitsoq. rorterinissaata tungaanut. Qaannamit piniameq uloria- narpallaarmat pisariaarullu- nilu. Anorlertillugu pisassat ajomannginnerupput Inuusunnerani Maniitsumi piniartut, qaannamit piniar- nermik ingerlataqartut 65- iupput. Anders-ip ukiumut puisit 80-it missaat pisarisar- simavai. 1950 tikillugu tuuk- kartalimmik, avatamullu ata- sumik meterinik qulingilua- nik takissusilimmik allunaar- talimmik naalillugit pisari- sarsimavai. Anorlertillugu puisinnissaq ajomannginne- rusimavoq, puisit paarpaluk tusaasinnaajunnaartarmas- suk. Tamannali aamma ulori- anartuuvoq, qajartortup pi- ginnaasaanut piumasaqarfiu- sorujussuaq. Anders-ip qajarpassuit i- maani umiulersut annaattar- simavai. Tamannalu pillugu Dronning Margrethe-p sa- piitsuliorluni annaassisarsi- masutut nersornaasersima- vaa. Anders-ip ullumikkut i- nuusuttut qajartomermik so- qutiginninnerat, minnerun- ngitsumik Maniitsumi nuan- naarutigaa. Neriupporli inuusuttut qaannamik piniameq aalluti- lissanngikkaat. Ulorianarpal- laarmat. Anders inuunermini tuu- sinterpaalunnik puisissima- voq, 100-t sinnerlugit niisar- simalluni, tuttorpassuarnik pisaqarsimalluni, kisiannili umimmassimanani. Qassuti- nik qilalukkanik pisaqartarsi- mavoq. Aamma sioma umi- atsiaaqqamik kisimiilluni a- ngalasimavoq, pisaqarsimal- lunilu. Anders 1954-imi nammi- neerluni illuliorpoq, maanna- lu Maniitsup umiarsualiviata qulingaatsiaani Ivissuarni najugaqarfigalugu, imaq uki- orpassuami suliffigisimasani isikkivigalugu. Illup iluani asserpassuit, inuuneranik si- visuumik pisoqarfioqisumil- lu oqaluttuartut nivingapput. Suli piniartarpoq Anders arfineq marlunnik qi- tomaqarsimavoq, taakkunan- ngalu arfinillit suli inuupput. Ernutai, ernutaqqiutai emu- taqqeeqqiutaalu ilannguk- kaanni 100-nik kinguaaqar- poq. Taakku ilaasa najortuar- paat. Kisimiinngisaannar- poq. Aamma suli Maniitsup eqqaani angalasarpoq. Ukioq manna ulluni pingasuni Isor- tup kangerluani tuperluni e- qalunniartunut ilaasimavoq. Aalisakkanik ammartiterillu- ni ikiuussimavoq, gigteqami- ni ilungersuakujussinnaasa- raluarluni. Aamma qeqerta- mi, ukiorpassuit ingerlaneri- ni ilaqutariit Rosing-ikkut aasivigisarsimasaanni illuaq- qaminiissimavoq. Utoqqaligaluarluni eqqaa- masinnaassusia oqaluttual- laqqissusialu allanngorsi- manngillat, ilaqutaasa Ma- niitsumilu nunaqqaterpassui- sa nuannaarutigisaannik. OFFENTLIG LICITATION 12 BOLIGER I STENBRUDDET ETAPE 5 På vegne af bygherren, Ammassalik Kommune og Grønlands Hjemmestyre i forening, udbydes her- med opførelsen af 12 boliger i Tasiilaq by i offentlig licitation. Opgaven omfatter ca. 900 m2 etageareal i 2 etager med bærende konstruktioner i beton og stål, yder- vægge af træ og tag af krydsfiner med tagpap og udbydes i følgende entrepriser.: Entreprise 1: Udgravning m.m. Entreprise 2: Beton & stålarbejde Entreprise 3: Murerarbejder Entreprise 4: Tømrer Tagdækning & Snedkerarbejdet Entreprise 5: WS-arbejdet Entreprise 6: El-installationer Entreprise 7: Malerentreprisen Arbejdet forventes igangsat ultimo oktober 1999, og forventes afsluttet primo juni 2001. Udbudsmaterialet kan bestilles hos A/S Boligselskabet INI Filialkontor i Tasiilaq Postboks 119 3913 Tasiilaq senest den 30. august 1999 mod aflevering af depositum stort kr. 1.500,- pr. sæt. Udbudsmateri- alet kan afhentes på filialkontoret fra den 23. august 1999. Såfremt materialet ønskes fremsendt pr. post bedes dette meddelt ved bestillingen sammen med fuldstændig postadresse. Materialet indleveres til forsendelse straks efter deposita er modtaget. Licitationen afholdes den 21. september 1999. A/S Boligselskabet INI Filialkontor i Tasiilaq Postboks 119 • 3913 Tasiilaq mi Q - i AG er der også SM A ANNQNCFF Anders Rosing, illumini 1954-imi sanasimasamini, inimi nuannersumi. Anders Rosing i sin hyggelige stue i det hus, han selv byggede i 1954 AASIANNIHELIPORTI TUNINIARNEQARPOQ Matumuuna Namminersomerullutik Oqartussat Aasi- anni heliporti tuniniarpaat. Heliporteqarfik pillugu makku ilisimatitsissutigineqar- sinnaapput: B-nr. 902, heliportip illutaa B-nr. 676, helikopterinut oqquisitsisarfik 1734/4655, tankeqarfiit illoqarfimmi inissisimaffiat 1705/4612, mittarfeqarfiup illoqarfimmi inissisimanera Heliportip illutaa 1972-imi sanaajuvoq, helikopterinullu oqquisitsisarfik 1965-imi sanaajulluni. Heliportip illutaa tamakkiisumik 133 m2-tut annertussuseqarpoq, helikop- terinut oqquisitsisarfik tamakkiisumik 67 m2-tut anner- tussuseqarluni. Heliporti ilusiatut isikkoqartillugu, tunisisumillu akisus- saaffigineqanngitsumik tuniniameqarpoq. Namminersomerullutik Oqartussat neqerooruteqamis- samut piffissarititap, kinguliani taaneqartup kinguartis- sinnaaneranut, neqeroorutit takkuttut tamakkiisut akor- nanni toqqaasinnaanermut kiisalu neqeroorutinik tama- nik itigartitsinissamut imminnut pisinnaatipput. Paasissutissat sukumiinerusut, nunap assingi najoqutas- sat ilanngullugit uunga saaffiginninnikkut pissarsiarine- qarsinnaapput: Lene Jeppsen, Administiationsdirektora- tet, DcR, tlf. 34 50 00. Allakkatigut pisinissamut neqeroorutit, købstilbud - Aa- siaat heliport-imik nalunaaqutsikkat Namminersomer- ullutik Oqartussat, Administrationsdirektoratet, DcR, Postbox 1600, 3900 Nuuk-mut nassiuteqquneqarput, kingusinnerpaamik 20. september 1999-imi pisortaqar- fimmit tiguneqarsimasussanngorlugit. ASSJ FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.