Atuagagdliutit - 19.08.1999, Blaðsíða 2

ATUAGAGDLIUTIT
2 • TORSDAG 19. AUGUST 1999
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilemeqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkuiiuunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngomeq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Karen Brygmann, lokal 23
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Inuinnaat takomariartitsinerat -
assersuutissaqqik
NUNAMI MAANI suut tamarmik qulaa-
nit ammut isumagineqartarput. Naatsor-
suutigisarparpummi suut tamarmik qitiu-
sumit aaqqissuunneqassasut. Tamanna
1979-ip sioma naalagaaffiup aqutsinera-
tigut sungiusimavarput, taamatut ineriar-
tortitsinermik namminersornerullutik
oqartussat tigusinerat sioqqullugu. Naat-
sorsuutigaarput siuariameq Nuummit tak-
kutissasoq - nuna tamakkerlugu politikerit
sunik tamanik aallartitsissasut.
Taamaalilluni namminersomemllutik o-
qartussat - 1979 sioqqullugu naalagaaffik
assigalugu - ukiut tamaasa aaqqiissutissa-
nik ineriikkanik qulaanit »naalakkiisar-
put«. Tamanna najugaqarfmni - allaat
namminersortut akomanni - suliniuteqar-
nissamut annertunerusumik qiimmassaa-
taaneq ajorpoq.
Soorunami suliassarpassuit pitsaaner-
paamik aaqqinneqartarput takunnilluarsin-
naasunit qitiusumillu nakkutilliisunit pi-
lersaarusiortunillu - soorlu peqqinnissa-
qarfimmi, inunnik isumaginninnermi, pi-
orsaanermi assigisaannilu. Kisianni inuus-
sutissarsiutit, soorlu aalisameq takomari-
artitsinerlu, najugaqarfmni - immaqalu
namminersortunit - immaqa aaqqiivigine-
qarsinnaagaluarput, pissutsit qangarujus-
suarli allatut isumagineqarsimasuuppata.
Pissusipalaalli imaaliallaannaq katannis-
saat ajomaatsuunngilaq.
AG-P NORMUANI UANI Tasiilami ta-
komarissanik angallassisartut allaaserine-
qarput, »iluatsitsillutik« imminnut paari-
sinnaasut. Aallartitsiniartunullu aningaa-
saliissutinik tunineqarsimanngimmata
soorunami ajuusaamarpoq.
Aappaatigulli tamanna kinguneqarpoq
aallartitsisut isumalluarlutik naqqaniit aal-
lartittarmata, misilittakkanik pitsaasunik
qiimmassarneqarlutik, misigisimallutik
nammineq ingerlatsisinnaallutik tamavia-
arlutik suligunik.
Oqaluttuarineqarput piniartut arlallit ita-
liamiorlu, suleqatigiilersimasut tamarmik
immikkut sapinngisatik atorluamiarlugit -
aaqqissuussineq, nunakkut angalatsitsi-
neq, peqqumaatissanik qimatulineq, qi-
mussiussineq allarpassuillu. AG-p normu-
ata tulliani takomarissanik angallassisar-
toq Åge Larsen allaaserissavarput, takor-
narissanit nersomiameqartorujussuaq.
Tunngavissalimmik takomariartitsiner-
mik inuussutissarsiuteqameq, illoqarfim-
mi suliniutit allat ajunngitsut peqatigalu-
git, uppemarsaatissaapput ataaniit piler-
sinneqartut annertusiartortartut suliniu-
teqartut sapinngisaat naapertorlugit. Kisi-
anni takomariartitsinissamik pilersaarus-
suit qitiusumit isumagineqartut, soorlu
Apussuami sisorariartarfissaq »illussaar-
suaq«, juullip inua takomarissanillu angal-
lassissut »M/S Disko« ukiut arlaqanngit-
sut ingerlanerinnaanni nakkaattoortartut,
inuiaqatigiit aningaasaataannik atuipilo-
reerlutik.
Tamatumunnga atatillugu suliniutit ilu-
atsinngitsut Kalaallit Nunaata tusaama-
neqamera aserortarpaat. Takomariat anga-
lanissaat pisiarineqareersut akilerneqa-
reersullu taamaatiinnameqartarput, isu-
maqatigiissutit sumiginnarneqartarput,
pisortallu soraarsinneqarsimasut Kalaallit
Nunaat nunani allani oqaluuserinerluttar-
paat. Kalaallit Nunaanni »ingerlatat anner-
tuut« illersomeqarsinnaanngitsumik aqun-
neqarsimapput - aamma politikerit tu-
ngaannit.
TAAMA KANNGUNARTULIAT akissa-
qartinngilavut, pinngitsoorsimasinnaaga-
luarpavullu qangali pisariaqartutut takusi-
masuugutsigu suut tamarmik ataanit aal-
lartinneqassasut. Tamannami ajunngitsu-
nik imaqarmat.
Siullermik nammineq pilersitat paarillu-
ameqartarput, minnerunngitsumik inuus-
sutissarsiut eqqarsaatigigaanni. Nammi-
neq ineriartortitat ilumoorfigineqartarput,
ataqqineqarlutik pitsanngortikkiartomis-
saallu kissaatigineqartarluni.
Tamatumunnga soorunami pissutaavoq
nammineq pilersitanut akuuneq, nammi-
neq suliniuteqamikkut pilersinneqarsima-
sunut.
Qulaanit »naalakkiutigineqartut« taama
isumaqarfigineqameq ajorput. Nammi-
neerlutik takkuttut nammineq nalilittut pi-
lersitatut ataqqineqameq ajorput.
Taamaattumik akuuffigissallugu ajoma-
kusoorpoq inuussutissarsiutinik ineriartor-
titsinissaq piariigaq naammasseriigarlu,
Nuummit »allakkatigut« nassiunneqartoq.
Akerlianik pilersaarutit taamaattut illua’-
tungiliuttuusinnaapput, soorlu Royal
Greenland aalisartunit taama isumaqar-fi-
gineqartoq, inuussutissarsiutillillu Sulisa
A/S taama isumaqarfigigaat isumaqarfi-
gisimallugulu.
Inuussutissarsiutitigut pilersaarutit an-
nertuut qitiusumit ineriartortinneqartut
najugaqarfmni inuussutissarsiutinik ineri-
artortitsinermi qaqutiguinnaq iluaqutaa-
sarput. Kigaallisaatitut pissuseqamerusar-
lutik. Neqeroorutit ineriikkat piumasaqaa-
tinik nassataqartarput, aallaqqaataani na-
jugaqarfinni kissaatigisanik eqqarsaatigi-
sariaqakkanillu naammassinninneq ajora-
mik.
Taamaattumik inuussutissarsiomermut
politikip pingaartumik qulamaassavaa
najugaqarfmni suliniutit ingerlalluarsin-
naasutut paasinarsisimasut ataqqineqar-
nissaat, taamalu sunniuteqarsinnaallutik
avatangiisinut inuiaqatigiinnullu tamanut.
Tasiilami inuinnaat takomariartitsinerat
tamatumani assersuutissaalluarpoq.
Græsrodsturismen - et lysende eksempel
HER I LANDET er vi slemme til at gøre
alting oppe fra og nedefter. Vi forventer
faktisk, at alt bliver organiseret fra centralt
hold. Det har vi vænnet os til helt fra sta-
tens tid før 1979, og hjemmestyret har
overtaget disse udviklingsprincipper. Vi
forventer, at fremskridtet skal komme fra
Nuuk - at landspolitikeme sætter alting i
gang.
Det er så blevet til, at hjemmestyret -
ligesom staten før 1979 - hvert år trækker
masser af færdigpakkede løsninger godt
ned om ørene på befolkningen. Det giver
ikke nogen særlig god grobund for lokale
- endsige private - initiativer.
Selvfølgelig er der mange opgaver, som
bedst løses med det store forkromede
overblik og central kontrol og planlægning
- for eksempel sundhedsvæsenet, social-
området, infrastrukturen og lignende. Men
erhvervsområder som fiskeri og turisme
kunne måske have været løst helt eller del-
vist lokalt - og måske privat - hvis tingene
for mange år siden var blevet grebet ander-
ledes an. Dårlige vaner er bare vanskelige
at slippe af med.
I DETTE NUMMER af AG bringer vi en
historie om en flok turismeoperatører i
Tasiilaq, hvor man er i den »heldige« situ-
ation at få lov at passe sig selv. At de af
samme grund heller ikke får del i igang-
sætningsmidleme, er naturligvis kedeligt..
Men det betyder på den anden side, at
igangsætterne starter entusiastisk, fra bun-
den og næres af de gode erfaringer og for-
nemmelsen af, at de kan klare sig selv,
hvis de arbejder hårdt på det.
Historien handler om nogle fangere og
en italiener, der har fundet sammen om at
udnytte det, de hver især er gode til - orga-
nisation, fjeldguiding, depotudlægning,
slædekørsel og meget andet. I næste AG
fortsætter vi med en beretningen om fjeld-
føreren Åge, som turisterne priser til sky-
erne.
Dette konkrete turisterhverv er sammen
med andre gode initiativer i byen et bevis
på, at det, der vokser op nede fra, vokser
sig større i det tempo, operatørerne mag-
ter. Mens de store centralt anlagte turist-
projekter som krystalpaladset i Apussuit,
julemanden og krydstogtskibet »M/S
Disko« braser sammen efter i nogle år at
have malket samfundet for ulideligt man-
ge penge.
Samtidig ødelægger de kuldsejlede pro-
jekter Grønlands omdømme. Købte og
betalte turistrejser aflyses, samarbejdsafta-
ler misligholdes, fyrede ledere sviner
Grønland til overfor omverdenen. Mange
af Grønlands »flagskibe« har på højt
niveau - også politisk - været styret ufor-
svarligt ringe.
VI HAR IKKE råd til disse storstilede
skandaler, og vi kunne undgå dem, hvis vi
for længst havde indset nødvendigheden
af, at alting skal starte nedefra. Det har
nemlig mange gode elementer i sig.
For det første passer man bedre på ting,
man selv har lavet, ikke mindst når det
handler om et levebrød. Man er loyal over-
for det, man selv stabler på benene, man
har respekt for det og vil gerne gøre det
bedre hele tiden.
Det er naturligvis fordi, man er part i
projektet, en del af det, man selv har skabt
med sin egen indsats.
Det, der kommer ovenfra, har ikke den
samme appel. Det, der kommer af sig selv,
fremkalder ikke samme respekt, som vær-
dier, man selv har skabt.
Derfor kan det være vanskeligt at enga-
gere sig i et eller andet fikst og færdigt
erhvervsfremstød, som sendes »med
posten« fra Nuuk. Tvært imod bliver
sådanne projekter let en modpart, sådan
som KNÅPK-fiskeme opfatter Royal Gre-
enland, og som erhvervslivet opfatter eller
har opfattet Sulisa A/S.
Store centralt udviklede erhvervsprojek-
ter bliver sjældent en løftestang for den
lokale erhvervsudvikling. De bliver snare-
re en stopklods. Færdigpakkede tilbud
udløser krav, fordi de ikke fra starten
opfylder de lokale ønsker og hensyn.
Erhvervspolitikken skal derfor især sik-
re, at lokale initiativer, der har vist sig
levedygtige, nyder anerkendelse og får
mulighed for at smitte af på omgivelserne
og på hele samfundet.
Græsrodsturismen i Tasiilaq er et lysen-
de eksempel.