Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.08.1999, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 19.08.1999, Blaðsíða 3
GRØNLANDSPOSTEN SISAMANNGORNEQ 19. AUGUST 1999-3 Efterskoleni missat pilemgutiinnarpaat Kalaallit inuusuttut 245-t manna Danmark-imi atuarput Odense-mi Kalaallit Illuanni sulisut qasusimaqisut sisamat qasuersillatsiartut. Saamerlemiit tassaapput ilinniartoq ikiuuttoq Steen Street, kiisalu ilinniartunut siunnersortit Minka Heilmann, Magga Chemnitz aamma Ulla Larsen. Fire trætte medarbejdere fra Det Grønlandske Hus i Odense har et kort, afslappet øjeblik. Fra venstre studerende Steen Street, som hjalp til, herefter uddannelsesvejledeme Minka Heilmann, Magga Chemnitz og Ulla Larsen. KØBENHA VN(CSL) Namminersornerullutik O- qartussat Danmark-imi efter- skolemissamut tapiisalerma- tali inissat pilemgunneqaan- nartarput. Qanittumi kalaallit 245-t efterskoleni aallartip- put - 310-t qinnuteqarsimal- lutik. Kalaallit illuini, atuartut ti- kinnerini aallertartuni inger- latitseqqittartunilu apersui- nermi paasinarsivoq, taman- na annertunerusumik ajor- nanngitsuaqqamik ingerla- sartoq. Ukioq manna nutaa- tut atuartut marlunngorlugit avinneqarsimapput - tassa Jylland-iliartussanut Sjæl- land-iliartussanullu, taman- nalu avatangiisinut takomar- tanut tikinnermut oqinneru- lersitsisimavoq. Taamaakka- luartoq ajomartorsiutinik na- laataqanngitsoortoqanngilaq. Ajornartorsiutit annersa- raat angajoqqaat meeqqamik efterskolemissaannut nam- minneq akiliisimasut Nam- minersomerullutik Oqartus- sanut kalaallilluunniit illui- nut meerartik tikilemerarlu- gu kalerriisarsimanngimma- ta. Taamaalillutik meerar- paaluit pisamertut aaneqan- ngitsoorput aqqutissaminnil- lu ajoqersuunneqanngitsoor- lutik. Ajornartorsiutit Kas- trup-ip mittarfiani aallartis- sinnaasarput, tassami tikittu- nut inersuaq nassatanik tun- niussivissamut ungasissu- miippoq. Aammalu meerar- passuit allagartanik paasin- nissinnaanerat killeqarmat, tamanna ajomannginneruler- sitsinngilaq. Meeqqat Danmark-imut ti- kikkaangamik emgerlutik kalaallit illuinut sisamanut agguaanneqartarput, tassan- ngaanniillu sapaatip akunne- rata naanerani najugaqarfis- saannut, feeriartarfinnut ef- terskolenulluunniit inissiti- terneqartarput, tamatumalu kingoma efterskolenut atuar- fissaminnut ingerlateqqinne- qartarlutik - takomartanik a- vatangiiseqarlutik ukioq atu- arfissartik aallartikkiartorlu- gu- Qallunaat kulturiannik naapitsineq angerlarsemerlu tamanut oqitsuinnaaneq ajor- poq. Ukiut tamaasa eftersko- leriartorpaalunnik piaartu- mik angerlartoqartarpoq. Anigoruminaatsoq Namminersornerullutik O- qartussat tapiissutaasa aggu- aanneqarnerini atuartut naammaattunik piginnaanil- lit amerlassusaat apeqqutaa- o neq ajorpoq. Tamatumunnga 1 aningaasanik aalajangersi- | masunik amerlassusilinnik | immikkoortitsisoqartarpoq, g taakkulu efterskoleliartussat t amerlassusissaannut aalaja- S ngiisuusarput. . - Pingaartumik piumasa- qaatinik nalinginnaasunik naammassisaqarsimanngitsut itigartittarpagut. Tassaasin- naasarput angajoqqaat, efter- skolep angajoqqaarsiassallu pisussaaffigalugu sapaatit akunnerisa naanerini tike- raartagassat allakkatigut up- pernarsaataat. Amalie Ly- berth, Sisimiuni Oqaatsinik Ilinniarfimmeersoq, efter- skoleliartussanik toqqartui- nermik isumagisaqartoq o- qarpoq. Ilaanneeriarluni taperne- qarnissamut Namminersor- nerullutik Oqartussanit iti- gartinneqarsimasut kommu- ninit aallartinneqartarput. - Tamannali atuartut qin- nuteqamermik kingoma piu- masaqaatinik naammassin- ninnerannik peqquteqartar- poq, Amalie Lyberth oqar- poq, taassumalu pinerluute- qarsimasunik isumaginnitto- qarfik aqqutigalugu atuartut efterskolemissaannut inner- suussisoqartillugu itigartitsil- luinnartarpoq. - Isumaqarpunga kommu- nit ajomartorsiutitik taamaa- lillutik avammut ingerlatin- niartaraat. Itigartittarpagullu, Amalie Lyberth oqarpoq, na- lunerarpaalu kommunit iti- gartinneqamermik kingoma inuusuttunik pinerluuteqarsi- masunik Danmark-imut ef- terskoleriartitsisamersut. Ilinniartunut siunnersorti Ulla Larsen, efterskoleliartut bussinut qanigai. Uddannelsesvejleder Ulla Larsen fulgte efterskoleeleverne lige til døren i bus. Atuartut qasusimaqisut efterskolemut ingerlaartut - immaqa ilaquttatik takorloorpaat. Trætte elever på vej til efterskole - måske drømmer de om familien derhjemme. Rift om efterskole-pladser 245 unge grønlændere på skolebænken i Danmark KØBENHAVN(CSL) Siden Hjemmestyret genindførte tilskuddet til efterskole- ophold i Danmark, har der været rift om de eftertragtede pladser. 245 grønlændere er netop begyndt på en efter- skole - 310 havde søgt. En rundspørge til de grøn- landske huse, der står for modtagelsen og fordelingen af eleverne, afslører, at manøvren i det store hele er gået smertefrit. Som noget nyt havde man i år delt ele- verne i to grupper - en i Jyl- land og en på Sjælland, og det gjorde »landingen« til de fremmede omgivelser noget lettere. Men helt forskånet for problemer har man ikke været. Et af de største er, at de forældre, der selv betaler for barnets efterskoleophold, ik- ke meddeler Hjemmestyret eller de grønlandske huse, at barnet er på vej. Det betyder, at en del bøm ikke bliver behørigt modtaget og guidet på vej. Problemerne kan alle- rede starte i Kastrup Luft- havn, hvor der er langt fra ankomsthallen til bagageud- leveringen. Lettere bliver det ikke af, at mange børn har svært ved læse skiltene. Efter ankomsten til Dan- mark blev børnene hurtigst muligt fordelt til de fire grøn- landske huse, der for en weekend indkvarterede ele- verne på et feriecenter eller efterskole, hvorefter de blev sendt til deres respektive efterskoler - til et nyt skoleår under fremmede himmel- strøg. Mødet med den danske kultur og følelsen af hjemve er ikke lige nem for alle. Hvert år vender en håndfuld efterskoleelever hurtigt hjem. Et nåleøje Hjemmestyrets tilskud til efterskoleelever er ikke af- hængig af antallet af kvalifi- cerede ansøgere. Der er kun afsat et bestemt beløb, og det er så afgørende for, hvor mange der kan sendes på efterskole. - Først og fremmest siger vi nej til dem, der ikke opfyl- der de formelle betingelser. Det gælder typisk skriftlige bekræftelser fra forældrene, efterskolen eller den værtsfa- milie, man forpligtiger sig til at besøge hver weekend, Siger Amalie Lyberth, Sprogcentret i Sisimiut, der står for udvælgelsen af efter- skoleelever. Det hænder, at kommuner- ne sender elever ned, som Hjemmestyret har afslået at give støtte. - Men det er fordi eleverne efterfølgende har fået opfyldt betingelserne, siger Amalie Lyberth, der konsekvens siger nej til elever, der bliver indstillet til et efterskoleop- hold gennem kriminalforsor- gen. - Jeg tror, kommunerne forsøger at eksportere deres problemer på den måde. Men jeg ved det ikke. I hvert fald siger vi nej, fortæller Amalie Lyberth, der ikke har kend- skab til, at kommunerne efter et afslag selv sender unge kriminelle på skoleophold i Danmark. Fyn nuannarineqarsimaqaaq. Efterskoleriartunit amerlaqisut tassunnarput, ilinniartunullu siunnersortip Magga Chemnitz-ip ilagai. Fyn må være populært. Mange efterskoleelever skulle dertil, og uddannelsesvejleder Magga Chemnitz var med.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.