Atuagagdliutit - 19.08.1999, Qupperneq 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 19. AUGUST 1999-3
Efterskoleni missat
pilemgutiinnarpaat
Kalaallit inuusuttut 245-t manna Danmark-imi atuarput
Odense-mi Kalaallit Illuanni sulisut qasusimaqisut sisamat
qasuersillatsiartut. Saamerlemiit tassaapput ilinniartoq
ikiuuttoq Steen Street, kiisalu ilinniartunut siunnersortit
Minka Heilmann, Magga Chemnitz aamma Ulla Larsen.
Fire trætte medarbejdere fra Det Grønlandske Hus i Odense
har et kort, afslappet øjeblik. Fra venstre studerende Steen
Street, som hjalp til, herefter uddannelsesvejledeme Minka
Heilmann, Magga Chemnitz og Ulla Larsen.
KØBENHA VN(CSL)
Namminersornerullutik O-
qartussat Danmark-imi efter-
skolemissamut tapiisalerma-
tali inissat pilemgunneqaan-
nartarput. Qanittumi kalaallit
245-t efterskoleni aallartip-
put - 310-t qinnuteqarsimal-
lutik.
Kalaallit illuini, atuartut ti-
kinnerini aallertartuni inger-
latitseqqittartunilu apersui-
nermi paasinarsivoq, taman-
na annertunerusumik ajor-
nanngitsuaqqamik ingerla-
sartoq. Ukioq manna nutaa-
tut atuartut marlunngorlugit
avinneqarsimapput - tassa
Jylland-iliartussanut Sjæl-
land-iliartussanullu, taman-
nalu avatangiisinut takomar-
tanut tikinnermut oqinneru-
lersitsisimavoq. Taamaakka-
luartoq ajomartorsiutinik na-
laataqanngitsoortoqanngilaq.
Ajornartorsiutit annersa-
raat angajoqqaat meeqqamik
efterskolemissaannut nam-
minneq akiliisimasut Nam-
minersomerullutik Oqartus-
sanut kalaallilluunniit illui-
nut meerartik tikilemerarlu-
gu kalerriisarsimanngimma-
ta. Taamaalillutik meerar-
paaluit pisamertut aaneqan-
ngitsoorput aqqutissaminnil-
lu ajoqersuunneqanngitsoor-
lutik. Ajornartorsiutit Kas-
trup-ip mittarfiani aallartis-
sinnaasarput, tassami tikittu-
nut inersuaq nassatanik tun-
niussivissamut ungasissu-
miippoq. Aammalu meerar-
passuit allagartanik paasin-
nissinnaanerat killeqarmat,
tamanna ajomannginneruler-
sitsinngilaq.
Meeqqat Danmark-imut ti-
kikkaangamik emgerlutik
kalaallit illuinut sisamanut
agguaanneqartarput, tassan-
ngaanniillu sapaatip akunne-
rata naanerani najugaqarfis-
saannut, feeriartarfinnut ef-
terskolenulluunniit inissiti-
terneqartarput, tamatumalu
kingoma efterskolenut atuar-
fissaminnut ingerlateqqinne-
qartarlutik - takomartanik a-
vatangiiseqarlutik ukioq atu-
arfissartik aallartikkiartorlu-
gu-
Qallunaat kulturiannik
naapitsineq angerlarsemerlu
tamanut oqitsuinnaaneq ajor-
poq. Ukiut tamaasa eftersko-
leriartorpaalunnik piaartu-
mik angerlartoqartarpoq.
Anigoruminaatsoq
Namminersornerullutik O-
qartussat tapiissutaasa aggu-
aanneqarnerini atuartut
naammaattunik piginnaanil-
lit amerlassusaat apeqqutaa-
o neq ajorpoq. Tamatumunnga
1 aningaasanik aalajangersi-
| masunik amerlassusilinnik
| immikkoortitsisoqartarpoq,
g taakkulu efterskoleliartussat
t amerlassusissaannut aalaja-
S ngiisuusarput.
. - Pingaartumik piumasa-
qaatinik nalinginnaasunik
naammassisaqarsimanngitsut
itigartittarpagut. Tassaasin-
naasarput angajoqqaat, efter-
skolep angajoqqaarsiassallu
pisussaaffigalugu sapaatit
akunnerisa naanerini tike-
raartagassat allakkatigut up-
pernarsaataat. Amalie Ly-
berth, Sisimiuni Oqaatsinik
Ilinniarfimmeersoq, efter-
skoleliartussanik toqqartui-
nermik isumagisaqartoq o-
qarpoq.
Ilaanneeriarluni taperne-
qarnissamut Namminersor-
nerullutik Oqartussanit iti-
gartinneqarsimasut kommu-
ninit aallartinneqartarput.
- Tamannali atuartut qin-
nuteqamermik kingoma piu-
masaqaatinik naammassin-
ninnerannik peqquteqartar-
poq, Amalie Lyberth oqar-
poq, taassumalu pinerluute-
qarsimasunik isumaginnitto-
qarfik aqqutigalugu atuartut
efterskolemissaannut inner-
suussisoqartillugu itigartitsil-
luinnartarpoq.
- Isumaqarpunga kommu-
nit ajomartorsiutitik taamaa-
lillutik avammut ingerlatin-
niartaraat. Itigartittarpagullu,
Amalie Lyberth oqarpoq, na-
lunerarpaalu kommunit iti-
gartinneqamermik kingoma
inuusuttunik pinerluuteqarsi-
masunik Danmark-imut ef-
terskoleriartitsisamersut.
Ilinniartunut siunnersorti Ulla Larsen, efterskoleliartut bussinut qanigai.
Uddannelsesvejleder Ulla Larsen fulgte efterskoleeleverne lige til døren i bus.
Atuartut qasusimaqisut efterskolemut ingerlaartut - immaqa ilaquttatik takorloorpaat.
Trætte elever på vej til efterskole - måske drømmer de om familien derhjemme.
Rift om efterskole-pladser
245 unge grønlændere på skolebænken i Danmark
KØBENHAVN(CSL) Siden
Hjemmestyret genindførte
tilskuddet til efterskole-
ophold i Danmark, har der
været rift om de eftertragtede
pladser. 245 grønlændere er
netop begyndt på en efter-
skole - 310 havde søgt.
En rundspørge til de grøn-
landske huse, der står for
modtagelsen og fordelingen
af eleverne, afslører, at
manøvren i det store hele er
gået smertefrit. Som noget
nyt havde man i år delt ele-
verne i to grupper - en i Jyl-
land og en på Sjælland, og
det gjorde »landingen« til de
fremmede omgivelser noget
lettere. Men helt forskånet
for problemer har man ikke
været.
Et af de største er, at de
forældre, der selv betaler for
barnets efterskoleophold, ik-
ke meddeler Hjemmestyret
eller de grønlandske huse, at
barnet er på vej. Det betyder,
at en del bøm ikke bliver
behørigt modtaget og guidet
på vej. Problemerne kan alle-
rede starte i Kastrup Luft-
havn, hvor der er langt fra
ankomsthallen til bagageud-
leveringen. Lettere bliver det
ikke af, at mange børn har
svært ved læse skiltene.
Efter ankomsten til Dan-
mark blev børnene hurtigst
muligt fordelt til de fire grøn-
landske huse, der for en
weekend indkvarterede ele-
verne på et feriecenter eller
efterskole, hvorefter de blev
sendt til deres respektive
efterskoler - til et nyt skoleår
under fremmede himmel-
strøg.
Mødet med den danske
kultur og følelsen af hjemve
er ikke lige nem for alle.
Hvert år vender en håndfuld
efterskoleelever hurtigt
hjem.
Et nåleøje
Hjemmestyrets tilskud til
efterskoleelever er ikke af-
hængig af antallet af kvalifi-
cerede ansøgere. Der er kun
afsat et bestemt beløb, og det
er så afgørende for, hvor
mange der kan sendes på
efterskole.
- Først og fremmest siger
vi nej til dem, der ikke opfyl-
der de formelle betingelser.
Det gælder typisk skriftlige
bekræftelser fra forældrene,
efterskolen eller den værtsfa-
milie, man forpligtiger sig til
at besøge hver weekend,
Siger Amalie Lyberth,
Sprogcentret i Sisimiut, der
står for udvælgelsen af efter-
skoleelever.
Det hænder, at kommuner-
ne sender elever ned, som
Hjemmestyret har afslået at
give støtte.
- Men det er fordi eleverne
efterfølgende har fået opfyldt
betingelserne, siger Amalie
Lyberth, der konsekvens
siger nej til elever, der bliver
indstillet til et efterskoleop-
hold gennem kriminalforsor-
gen.
- Jeg tror, kommunerne
forsøger at eksportere deres
problemer på den måde. Men
jeg ved det ikke. I hvert fald
siger vi nej, fortæller Amalie
Lyberth, der ikke har kend-
skab til, at kommunerne efter
et afslag selv sender unge
kriminelle på skoleophold i
Danmark.
Fyn nuannarineqarsimaqaaq. Efterskoleriartunit amerlaqisut tassunnarput,
ilinniartunullu siunnersortip Magga Chemnitz-ip ilagai.
Fyn må være populært. Mange efterskoleelever skulle dertil,
og uddannelsesvejleder Magga Chemnitz var med.