Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.08.1999, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 19.08.1999, Blaðsíða 12
12 -TORSDAG 19. AUGUST 1999 ATUAGAGDLIUTIT Akissarsiat ajorineqaqaat Nunani avannarlerni perorsaasut akissarsiatik ajoreqaat. Sulinerminnili siunnersorteqarnertik qujagaat. Aamma kalaallit taama isumaqarput QAQORTOQ (KB) - Meeq- qat eqqugaanerlussimasut, minnerunngitsumillu sullin- neqamerat sapaatip akunne- rata matuma siuliani aamma- loorlutik eqqartuinermi qitiu- tinneqarput. Danske Døgn- institutioner for Børn og Unge (Danmark-imi meeq- qanut inuusuttunullu anger- larsimaffiit) ukiumoortumik Qaqortumi ataatsimeersuar- put. Peqataasunit katillugit 135-iusunit aamma Kalaallit Nunaanni, Finland-imi, Is- land-imi Savalimmiunilu ul- loq unnuarlu angerlarsimaf- finni sulisunik akuusoqar- poq. Kalaallit peqataasut tusaa- niamerulerput, sulisut ineri- artortinneqarnerinut atasu- mik ilitsersuisoqameq eqqar- tomeqalermat. Tamatuma al- lani ingerlalluarnerujussuu- nissaa naatsorsuutigisimaga- luarpaat. - Taamaammat nunanut a- vannarlernut allanut naleqqi- ulluta malinnaalluartugut paasillugu tupaallaqaagut, Hans Wiechmann oqarpoq, taannalu Nuummi Røde Kors Bømehjemmimi pisortaavoq Kalaallillu Nunaanni ulloq unnuarlu angerlarsimaffiit peqatigiiffiannut Tulararfik- mut siulittaasuulluni. - Kalaallit Nunaanni tamit pissusaannik ilisimasalitta- gut ikittunnguugaluit attave- qaqatigiinnissamik iluatsitsi- simavugut, taamaalilluni si- nerissami sumiiffinni amer- lanemi angerlarsimaffiit suli- nerminni ilitsersomeqarsin- naasarlutik, oqarpoq. Kalaallit Nunaanni perorsaasameq Tamit pissusaannik ilisima- salik, Else Poulsen Qaqortu- meersoq ukiumoortumik a- taatsimiinnermi, sapaatip a- kunneranik ataatsimik sivi- sussusilimmi oqallisissianik saqqummiussisut ilagaat. Saqqummiussinermini i- laatigut Kalaallit Nunaanni meeqqat, paaqqutarinerlun- neqamermik inersimasunillu atomerlugaanermik nalaata- qartartut, inuusuttullu akor- nanni imminortartorpassuit pingaamerutillugit saqqum- miuppai. - Else Poulsen-ip eqqartu- gaasa ilagaat nukappiaqqa- nik niviarsiaqqanillu peror- saasamemp assigiinnginne- ra. Nukappiaqqat nukatsitaa- sarnerujussui inuusuttun- ngortut imminomissamut qa- ninnerannut peqqutaaqataa- sartoq oqaatigaa, eqqarsaati- gineqameq ajormat nukappi- aqqat ullumikkut piniartutut kultureqamermit allaaneru- sumik atugaqamerat, Hans Wiechmann oqaluttuarpoq. Nunanit avannarlemeersut Else Poulsen-imut apeqqu- terpassuaqarput, paasiniarlu- gu sooq Kalaallit Nunaanni arnat inuiaqatigiinni allan- ngornerujussuaq sapinngin- neruneraat, aammalu sooq perorsaanermi niviarsiaqqat nukappiaqqallu taama assi- giinngisinneqartiginersut. Suliaat ataqqisaanngillat Ataatsimiinnermi eqqartor- neqangaatsiartut ilagaat, qa- noq iliuuseqarnikkut peror- saasut isigineqarnermikkut qaffasinnerusumik inissisi- malersinnaanersut, aammalu sulisut akissarsiatigut atorfe- qamikkullu pitsaanerusunik atugaqalersinnaanersut. Ataatsimeeqataasut sulia- mikkut appasissumik inissi- simasutut isigineqamertik ta- marmik ajornartorsiutigiga- luaraat, kalaallit suliaqaqati- tik nalingalugit misigisima- nerat tamaanga killeqarpoq. - Akissarsiatigut atorfeqar- nikkullu atukkat nunamiit nunamut assigiinngeqaat, malunnartumilli Kalaallit Nunaanni ajornerullutik. Nu- nanut allanut naleqqiulluta i- linniartitsisunit peqqissaasu- nillu, uatsinnut assersuutaa- sartunit kinguarsimanerujus- suuvugut. Tamatuma kingu- nerisaanik inuit ulluunerani paaqqinnittarfinnut ilinniar- titsisutulluunniit qinnuteqar- tarput, Hans Wiechmann maalaarpoq. - Kalaallilli Nunaanni na- korsatut atorfeqanngikkaanni pisortani atorfiit iliuuseqarfi- giuminaalluinnartarput, o- qaatsini taama ilavai, kingul- lermillu isumaqatiginninni- W - Kalaallit Nunaanni tamit pissusaannik ilisimasallit ikittunnguugaluit attave- qaqatigiinnissamik iluatsitsi- simavugut, taamaalilluni sinerissami sumiiffinni amer- lanemi angerlarsimaffiit suli- nerminni ilitsersomeqarsin- naasarlutik, Hans Wie- chmann oqarpoq. - Med de få psykologer, vi har til rådighed i Grønland, er det faktisk lykkedes at skabe et netværk, så de fleste institutioner på kysten kan få supervision på deres arbejde, fortæller Hans Wiechmann. amerit innersuussutigalugit, taamani nakorsat aallamiuti- galugu akissarsiamik 50 pro- centiinik qaffaaffigineqamis- sartik piumasaralugu. Sivisuumik inissiisarnerit Suliat qaffasinnemsutut isi- gineqalemissaat tamanit ma- qaasineqarpoq, minnerun- ngitsumik pitsaanerusumik i- linniartitaalernikkut takkus- sinnaasoq. Kalaallit Nunaan- ni pitsaanerusumik ilinniarti- taaneq, tamatumalu saniati- gut isumaginninnikkut peror- saasutut sulisorpassuit ilinni- arsimanngitsut ilinniarteq- qinneqartamissaat. Tamatumani ingerlatsineq pitsaanerulersimasoq kalaal- lit kattuffiannit erseqqissar- neqarpoq. Ilulissani ilinniar- titaaneq maanna ukiut sisa- maat avillugu sivisussuseqa- lerluni sivitsomeqarsimavoq, aammalu GU-mi assigisaani- luunniit misilitsissimaneq i- linniartunngornissamut piu- masarineqalersimalluni. - Kisianni ullumikkut ilin- niartunngortartut amerlaner- saat immikkut akuerineqar- lutik isertarmata tamanna naammanngilaq. Aamma tamatuma saniati- gut innarluutilinnik paaqqu- tarinerlunneqarsimasunillu immikkut ilisimasassat suli amigaatigaavut, tamakku ul- loq unnuarlu paaqqinniffinni qitiugaluartut, Hans Wiech- mann oqarpoq. Taamatut kissaateqarneq ataatsimiinnermi sammine- qarlualerpoq, kikkunnit ta- manit suliat oqimaannerusut sivisunerusumillu angerlarsi- maffinnut inissiisarnerit oqa- luttuarineqarlutik. - Meeqqat paaqqutariner- lunneqarsimasut ajoqusi- ngaatsiartarput. Sivisuumik inissiisarnernik amerlaqisu- nik naammattuuisarpugut, meeqqat angerlaqqinnissaan- nut ilaqutariinnut ikiorsiissu- tissatut pisariaqartinneqartut pigineqanngimmata. - Meeqqat eqqugaanerlus- simasomjussuit inoorusussu- seqalemissaannut ikiuinissaq suliassarilertarparput - taa- maammallu tamatuma anne- msumik salliutinneqamissaa ajornartorsuusinnaanngilaq, oqarpoq. Ataatsimeeqataasorpassuit iluatsillugu pinngortitami a- ngalaarput, kalaallillu ulloq unnuarlu angerlarsimaffiu- taat pulaarlugit. Taakkulu nunani allani angerlarsimaf- fiit nalingalugit avatangiise- qartut Qaqortumit oqaatigi- neqarpoq. Nunani avannarlerni pe- rorsaasut kattuffiisa suleqati- giinnerat piffissami aggersu- mi nukittorsameqassaaq, i- laatigut internet aqqutigalu- gu- Meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartartut siomatigomit sivisunerusumik paaqqinnittarfimmiittarput. Taamaammat tamatumunnga aningaasaliissutit amerlisariaqartut perorsaasut isumaqarput. Børn, der anbringes uden for hjemmet, bliver ofte på institutionen længere end tidligere. Derfor burde det være muligt at skaffe flere ressourcer til området, mener pædagogerne. Lønnen får dumpekarakter Pædagoger i hele Norden giver deres løn dumpekarakter. Til gengæld er de glade for supervision af arbejdet. Og her er Grønland godt med QAQORTOQ (KB) - Udsat- te børn og ikke mindst arbej- det for dem, var på ny i cen- trum i sidste uge. Da holdt Danske Døgninstitutioner for Bøm og Unge sit årsmøde i Qaqortoq. Blandt de ialt 135 deltage- re var også medarbejdere i dag- og døgninstitutioner i Grønland, Finland, Island og fra Færøerne. De grønlandske deltagere spidsede blandt andet ører, da der blev talt om supervisi- on som led i medarbejderud- vikling. Forventningen var, at det fungerer betydeligt bedre alle andre steder. - Så det var noget overras- kende, at vi tilsyneladende er rigtigt godt med, sammenlig- net med de øvrige nordiske lande, siger Hans Wie- chmann, der er forstander for Røde Kors Børnehjemmet i Nuuk og formand for Tular- arfik, Foreningen Grønland- ske Døgninstitutioner. - Det er faktisk lykkedes med de få psykologer, vi har i Grønland, at skabe et net- værk, så det er muligt for institutionerne de fleste ste- der på kysten at få supervisi- on på deres arbejde, siger han. Opdragelse i Grønland En af psykologerne, Else Poulsen, Qaqortoq, var også blandt oplægsholderne på det ugelange årsmøde. Hendes indlæg satte blandt andet fokus på bøm i Grøn- land, der er udsat for om- sorgssvigt og voksnes mis- brug, og på de mange selv- mord blandt unge. - Else Poulsen kom blandt andet ind på forskellen i opdragelsen af drenge og piger. Hun talte om den store forkælelse, der sker af dren- gene, og at den er med til at skabe selvmordstruede unge, fordi den ikke tager højde for, at drengene har en anden status i dag end i fangerkul- turen, fortæller Hans Wiech- mann. De nordiske gæster havde mange spørgsmål til Else Poulsen om, hvorfor piger i Grønland lettere klarer den store omstilling, der er sket i samfundet, og hvorfor man gør så stor forskel på piger og drenge i opdragelsen. Fag mangler status Et af mødets gennemgående temaer var, hvordan social- pædagogernes fag får højere status og medarbejderne der- med bedre løn- og arbejds- forhold. Selv om fagets lave status er et fælles problem for del- tagerne, var det slut for de grønlandske deltagere med at føle sig på omgangshøjde med kollegerne. - Løn- og ansættelsesvil- kårene er meget forskellige fra land til land, men klart ringest i Grønland. Vi halter længere efter faggrupper som lærere og sygeplejer- sker, vi ofte sammenlignes med, end kollegerne andre steder gør. Resultatet er, at folk søger job i daginstitutio- ner eller som forskolelærere, beklager Hans Wiechmann. - Men det er uendeligt svært at gøre noget ved som offentligt ansat i Grønland, når man ikke lige er læge, tilføjer han med henvisning til de seneste overenskomst- forhandlinger, hvor lægernes udspil lød på 50 procent mere i lønningsposen. Langvarige anbringelser Der var enighed om, at den prestige, faget savner, ikke mindst skal komme gennem bedre uddannelse. I Grøn- land både bedre grunduddan- nelse og desuden efteruddan- nelse af blandt andet de man- ge uuddannede medarbejde- re, der arbejder som social- pædagoger. Der er sket forbedringer på området, fremhæver den grønlandske organisation. Uddannelsen i Ilulissat er nu forlænget til 3 1/2 år, og der er indført krav om GU eller lignende forudsætninger for at komme ind. - Men det er ikke godt nok, når hovedparten af de stude- rende i dag . optages på dispensation. Desuden sav- ner vi stadig et speciale i handicap og omsorgssvigt, som er vores kerneområder på døgninstitutionerne, siger Hans Wiechmann. Det ønske blev aktuelt på årsmødet, hvor der fra alle sider blev berettet om tunge- re sager og mere langvarige anbringelser på institutioner- ne. - De bøm, der bliver udsat for omsorgssvigt, får meget alvorlige skader. Vi ser man- ge langvarige anbringelser, fordi der ikke er de nødven- dige ressourcer i familierne til at få børnene hjem igen. - Det bliver vores opgave at give meget udsatte menne- sker nyt livsmod - derfor bur- de det ikke være så vanske- ligt at prioritere området højere, mener han. De mange mennesker til årsmødet benyttede også lej- ligheden til både udflugter i naturen og til at besøge grøn- landske institutioner. Og de er eksempelvis når det gæl- der de fysiske rammer fuldt på højde med, hvad andre lande tilbyder, lyder meldin- gen fra Qaqortoq. Det nordiske samarbejde mellem de pædagogiske organisationer skal i den kommende tid blandt andet styrkes ved hjælp af intemet- tet. ASSJ FOTO-ARKIV: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.