Atuagagdliutit - 19.08.1999, Qupperneq 12

12 -TORSDAG 19. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Akissarsiat
ajorineqaqaat
Nunani avannarlerni perorsaasut akissarsiatik
ajoreqaat. Sulinerminnili siunnersorteqarnertik
qujagaat. Aamma kalaallit taama isumaqarput
QAQORTOQ (KB) - Meeq-
qat eqqugaanerlussimasut,
minnerunngitsumillu sullin-
neqamerat sapaatip akunne-
rata matuma siuliani aamma-
loorlutik eqqartuinermi qitiu-
tinneqarput. Danske Døgn-
institutioner for Børn og
Unge (Danmark-imi meeq-
qanut inuusuttunullu anger-
larsimaffiit) ukiumoortumik
Qaqortumi ataatsimeersuar-
put.
Peqataasunit katillugit
135-iusunit aamma Kalaallit
Nunaanni, Finland-imi, Is-
land-imi Savalimmiunilu ul-
loq unnuarlu angerlarsimaf-
finni sulisunik akuusoqar-
poq.
Kalaallit peqataasut tusaa-
niamerulerput, sulisut ineri-
artortinneqarnerinut atasu-
mik ilitsersuisoqameq eqqar-
tomeqalermat. Tamatuma al-
lani ingerlalluarnerujussuu-
nissaa naatsorsuutigisimaga-
luarpaat.
- Taamaammat nunanut a-
vannarlernut allanut naleqqi-
ulluta malinnaalluartugut
paasillugu tupaallaqaagut,
Hans Wiechmann oqarpoq,
taannalu Nuummi Røde Kors
Bømehjemmimi pisortaavoq
Kalaallillu Nunaanni ulloq
unnuarlu angerlarsimaffiit
peqatigiiffiannut Tulararfik-
mut siulittaasuulluni.
- Kalaallit Nunaanni tamit
pissusaannik ilisimasalitta-
gut ikittunnguugaluit attave-
qaqatigiinnissamik iluatsitsi-
simavugut, taamaalilluni si-
nerissami sumiiffinni amer-
lanemi angerlarsimaffiit suli-
nerminni ilitsersomeqarsin-
naasarlutik, oqarpoq.
Kalaallit Nunaanni
perorsaasameq
Tamit pissusaannik ilisima-
salik, Else Poulsen Qaqortu-
meersoq ukiumoortumik a-
taatsimiinnermi, sapaatip a-
kunneranik ataatsimik sivi-
sussusilimmi oqallisissianik
saqqummiussisut ilagaat.
Saqqummiussinermini i-
laatigut Kalaallit Nunaanni
meeqqat, paaqqutarinerlun-
neqamermik inersimasunillu
atomerlugaanermik nalaata-
qartartut, inuusuttullu akor-
nanni imminortartorpassuit
pingaamerutillugit saqqum-
miuppai.
- Else Poulsen-ip eqqartu-
gaasa ilagaat nukappiaqqa-
nik niviarsiaqqanillu peror-
saasamemp assigiinnginne-
ra. Nukappiaqqat nukatsitaa-
sarnerujussui inuusuttun-
ngortut imminomissamut qa-
ninnerannut peqqutaaqataa-
sartoq oqaatigaa, eqqarsaati-
gineqameq ajormat nukappi-
aqqat ullumikkut piniartutut
kultureqamermit allaaneru-
sumik atugaqamerat, Hans
Wiechmann oqaluttuarpoq.
Nunanit avannarlemeersut
Else Poulsen-imut apeqqu-
terpassuaqarput, paasiniarlu-
gu sooq Kalaallit Nunaanni
arnat inuiaqatigiinni allan-
ngornerujussuaq sapinngin-
neruneraat, aammalu sooq
perorsaanermi niviarsiaqqat
nukappiaqqallu taama assi-
giinngisinneqartiginersut.
Suliaat ataqqisaanngillat
Ataatsimiinnermi eqqartor-
neqangaatsiartut ilagaat, qa-
noq iliuuseqarnikkut peror-
saasut isigineqarnermikkut
qaffasinnerusumik inissisi-
malersinnaanersut, aammalu
sulisut akissarsiatigut atorfe-
qamikkullu pitsaanerusunik
atugaqalersinnaanersut.
Ataatsimeeqataasut sulia-
mikkut appasissumik inissi-
simasutut isigineqamertik ta-
marmik ajornartorsiutigiga-
luaraat, kalaallit suliaqaqati-
tik nalingalugit misigisima-
nerat tamaanga killeqarpoq.
- Akissarsiatigut atorfeqar-
nikkullu atukkat nunamiit
nunamut assigiinngeqaat,
malunnartumilli Kalaallit
Nunaanni ajornerullutik. Nu-
nanut allanut naleqqiulluta i-
linniartitsisunit peqqissaasu-
nillu, uatsinnut assersuutaa-
sartunit kinguarsimanerujus-
suuvugut. Tamatuma kingu-
nerisaanik inuit ulluunerani
paaqqinnittarfinnut ilinniar-
titsisutulluunniit qinnuteqar-
tarput, Hans Wiechmann
maalaarpoq.
- Kalaallilli Nunaanni na-
korsatut atorfeqanngikkaanni
pisortani atorfiit iliuuseqarfi-
giuminaalluinnartarput, o-
qaatsini taama ilavai, kingul-
lermillu isumaqatiginninni-
W
- Kalaallit Nunaanni tamit
pissusaannik ilisimasallit
ikittunnguugaluit attave-
qaqatigiinnissamik iluatsitsi-
simavugut, taamaalilluni
sinerissami sumiiffinni amer-
lanemi angerlarsimaffiit suli-
nerminni ilitsersomeqarsin-
naasarlutik, Hans Wie-
chmann oqarpoq.
- Med de få psykologer, vi
har til rådighed i Grønland,
er det faktisk lykkedes at
skabe et netværk, så de
fleste institutioner på kysten
kan få supervision på deres
arbejde, fortæller Hans
Wiechmann.
amerit innersuussutigalugit,
taamani nakorsat aallamiuti-
galugu akissarsiamik 50 pro-
centiinik qaffaaffigineqamis-
sartik piumasaralugu.
Sivisuumik
inissiisarnerit
Suliat qaffasinnemsutut isi-
gineqalemissaat tamanit ma-
qaasineqarpoq, minnerun-
ngitsumik pitsaanerusumik i-
linniartitaalernikkut takkus-
sinnaasoq. Kalaallit Nunaan-
ni pitsaanerusumik ilinniarti-
taaneq, tamatumalu saniati-
gut isumaginninnikkut peror-
saasutut sulisorpassuit ilinni-
arsimanngitsut ilinniarteq-
qinneqartamissaat.
Tamatumani ingerlatsineq
pitsaanerulersimasoq kalaal-
lit kattuffiannit erseqqissar-
neqarpoq. Ilulissani ilinniar-
titaaneq maanna ukiut sisa-
maat avillugu sivisussuseqa-
lerluni sivitsomeqarsimavoq,
aammalu GU-mi assigisaani-
luunniit misilitsissimaneq i-
linniartunngornissamut piu-
masarineqalersimalluni.
- Kisianni ullumikkut ilin-
niartunngortartut amerlaner-
saat immikkut akuerineqar-
lutik isertarmata tamanna
naammanngilaq.
Aamma tamatuma saniati-
gut innarluutilinnik paaqqu-
tarinerlunneqarsimasunillu
immikkut ilisimasassat suli
amigaatigaavut, tamakku ul-
loq unnuarlu paaqqinniffinni
qitiugaluartut, Hans Wiech-
mann oqarpoq.
Taamatut kissaateqarneq
ataatsimiinnermi sammine-
qarlualerpoq, kikkunnit ta-
manit suliat oqimaannerusut
sivisunerusumillu angerlarsi-
maffinnut inissiisarnerit oqa-
luttuarineqarlutik.
- Meeqqat paaqqutariner-
lunneqarsimasut ajoqusi-
ngaatsiartarput. Sivisuumik
inissiisarnernik amerlaqisu-
nik naammattuuisarpugut,
meeqqat angerlaqqinnissaan-
nut ilaqutariinnut ikiorsiissu-
tissatut pisariaqartinneqartut
pigineqanngimmata.
- Meeqqat eqqugaanerlus-
simasomjussuit inoorusussu-
seqalemissaannut ikiuinissaq
suliassarilertarparput - taa-
maammallu tamatuma anne-
msumik salliutinneqamissaa
ajornartorsuusinnaanngilaq,
oqarpoq.
Ataatsimeeqataasorpassuit
iluatsillugu pinngortitami a-
ngalaarput, kalaallillu ulloq
unnuarlu angerlarsimaffiu-
taat pulaarlugit. Taakkulu
nunani allani angerlarsimaf-
fiit nalingalugit avatangiise-
qartut Qaqortumit oqaatigi-
neqarpoq.
Nunani avannarlerni pe-
rorsaasut kattuffiisa suleqati-
giinnerat piffissami aggersu-
mi nukittorsameqassaaq, i-
laatigut internet aqqutigalu-
gu-
Meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartartut siomatigomit sivisunerusumik
paaqqinnittarfimmiittarput. Taamaammat tamatumunnga aningaasaliissutit
amerlisariaqartut perorsaasut isumaqarput.
Børn, der anbringes uden for hjemmet, bliver ofte på institutionen længere end tidligere.
Derfor burde det være muligt at skaffe flere ressourcer til området, mener pædagogerne.
Lønnen får
dumpekarakter
Pædagoger i hele Norden giver deres løn
dumpekarakter. Til gengæld er de glade for supervision
af arbejdet. Og her er Grønland godt med
QAQORTOQ (KB) - Udsat-
te børn og ikke mindst arbej-
det for dem, var på ny i cen-
trum i sidste uge. Da holdt
Danske Døgninstitutioner for
Bøm og Unge sit årsmøde i
Qaqortoq.
Blandt de ialt 135 deltage-
re var også medarbejdere i
dag- og døgninstitutioner i
Grønland, Finland, Island og
fra Færøerne.
De grønlandske deltagere
spidsede blandt andet ører,
da der blev talt om supervisi-
on som led i medarbejderud-
vikling. Forventningen var,
at det fungerer betydeligt
bedre alle andre steder.
- Så det var noget overras-
kende, at vi tilsyneladende er
rigtigt godt med, sammenlig-
net med de øvrige nordiske
lande, siger Hans Wie-
chmann, der er forstander for
Røde Kors Børnehjemmet i
Nuuk og formand for Tular-
arfik, Foreningen Grønland-
ske Døgninstitutioner.
- Det er faktisk lykkedes
med de få psykologer, vi har
i Grønland, at skabe et net-
værk, så det er muligt for
institutionerne de fleste ste-
der på kysten at få supervisi-
on på deres arbejde, siger
han.
Opdragelse i Grønland
En af psykologerne, Else
Poulsen, Qaqortoq, var også
blandt oplægsholderne på det
ugelange årsmøde.
Hendes indlæg satte blandt
andet fokus på bøm i Grøn-
land, der er udsat for om-
sorgssvigt og voksnes mis-
brug, og på de mange selv-
mord blandt unge.
- Else Poulsen kom blandt
andet ind på forskellen i
opdragelsen af drenge og
piger. Hun talte om den store
forkælelse, der sker af dren-
gene, og at den er med til at
skabe selvmordstruede unge,
fordi den ikke tager højde
for, at drengene har en anden
status i dag end i fangerkul-
turen, fortæller Hans Wiech-
mann.
De nordiske gæster havde
mange spørgsmål til Else
Poulsen om, hvorfor piger i
Grønland lettere klarer den
store omstilling, der er sket i
samfundet, og hvorfor man
gør så stor forskel på piger
og drenge i opdragelsen.
Fag mangler status
Et af mødets gennemgående
temaer var, hvordan social-
pædagogernes fag får højere
status og medarbejderne der-
med bedre løn- og arbejds-
forhold.
Selv om fagets lave status
er et fælles problem for del-
tagerne, var det slut for de
grønlandske deltagere med at
føle sig på omgangshøjde
med kollegerne.
- Løn- og ansættelsesvil-
kårene er meget forskellige
fra land til land, men klart
ringest i Grønland. Vi halter
længere efter faggrupper
som lærere og sygeplejer-
sker, vi ofte sammenlignes
med, end kollegerne andre
steder gør. Resultatet er, at
folk søger job i daginstitutio-
ner eller som forskolelærere,
beklager Hans Wiechmann.
- Men det er uendeligt
svært at gøre noget ved som
offentligt ansat i Grønland,
når man ikke lige er læge,
tilføjer han med henvisning
til de seneste overenskomst-
forhandlinger, hvor lægernes
udspil lød på 50 procent
mere i lønningsposen.
Langvarige anbringelser
Der var enighed om, at den
prestige, faget savner, ikke
mindst skal komme gennem
bedre uddannelse. I Grøn-
land både bedre grunduddan-
nelse og desuden efteruddan-
nelse af blandt andet de man-
ge uuddannede medarbejde-
re, der arbejder som social-
pædagoger.
Der er sket forbedringer på
området, fremhæver den
grønlandske organisation.
Uddannelsen i Ilulissat er nu
forlænget til 3 1/2 år, og der
er indført krav om GU eller
lignende forudsætninger for
at komme ind.
- Men det er ikke godt nok,
når hovedparten af de stude-
rende i dag . optages på
dispensation. Desuden sav-
ner vi stadig et speciale i
handicap og omsorgssvigt,
som er vores kerneområder
på døgninstitutionerne, siger
Hans Wiechmann.
Det ønske blev aktuelt på
årsmødet, hvor der fra alle
sider blev berettet om tunge-
re sager og mere langvarige
anbringelser på institutioner-
ne.
- De bøm, der bliver udsat
for omsorgssvigt, får meget
alvorlige skader. Vi ser man-
ge langvarige anbringelser,
fordi der ikke er de nødven-
dige ressourcer i familierne
til at få børnene hjem igen.
- Det bliver vores opgave
at give meget udsatte menne-
sker nyt livsmod - derfor bur-
de det ikke være så vanske-
ligt at prioritere området
højere, mener han.
De mange mennesker til
årsmødet benyttede også lej-
ligheden til både udflugter i
naturen og til at besøge grøn-
landske institutioner. Og de
er eksempelvis når det gæl-
der de fysiske rammer fuldt
på højde med, hvad andre
lande tilbyder, lyder meldin-
gen fra Qaqortoq.
Det nordiske samarbejde
mellem de pædagogiske
organisationer skal i den
kommende tid blandt andet
styrkes ved hjælp af intemet-
tet.
ASSJ FOTO-ARKIV: AG