Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.08.1999, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 19.08.1999, Blaðsíða 2
ATUAGAGDLIUTIT 2 • TORSDAG 19. AUGUST 1999 oqallinnermut akuliuttoq blander sig i debatten ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN 1861-imi tunngavilemeqartoq Politikkikkut partiilersuunnermut aningaasaqamikkuiiuunniit atanngitsoq. AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamanngomeq. ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN Grundlagt 1861 Fri af partipolitiske og økonomiske interesser. AG udkommer hver tirsdag og torsdag. NAQITERISITSISOQ / UDGIVER Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Gronlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.) e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: kl. 8-16 AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Brønden, lokal 24 ALLAFFISSORNEQ ADMINISTRATION Jan H. Nielsen, lokal 28 Inge Nielsen, lokal 20 ANNONCET ANNONCER Laila Bagge Hansen, lokal 25 AAQQISSUISOQARFIK REDAKTION Laila Ramlau-Hansen, lokal 23 Elna Egede, lokal 30 Pouline Møller, lokal 37 John Jakobsen, lokal 31 Karen Brygmann, lokal 23 Aleqa Kleinschmidt, lokal 35 UtertoK Nielsen, lokal 34 NAQITERNEQARFIA / TRYK Nunatta Naqiterivia DAN MARKS-REDAKTION Christian Schultz-Lorentzen Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77 e-mail: ag.avis@teliamail.dk SULIARINNITTUT / PRODUKTION David Petersen, lokal 26 Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26 Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39 Anders Vælds, lokal 26 Inuinnaat takomariartitsinerat - assersuutissaqqik NUNAMI MAANI suut tamarmik qulaa- nit ammut isumagineqartarput. Naatsor- suutigisarparpummi suut tamarmik qitiu- sumit aaqqissuunneqassasut. Tamanna 1979-ip sioma naalagaaffiup aqutsinera- tigut sungiusimavarput, taamatut ineriar- tortitsinermik namminersornerullutik oqartussat tigusinerat sioqqullugu. Naat- sorsuutigaarput siuariameq Nuummit tak- kutissasoq - nuna tamakkerlugu politikerit sunik tamanik aallartitsissasut. Taamaalilluni namminersomemllutik o- qartussat - 1979 sioqqullugu naalagaaffik assigalugu - ukiut tamaasa aaqqiissutissa- nik ineriikkanik qulaanit »naalakkiisar- put«. Tamanna najugaqarfmni - allaat namminersortut akomanni - suliniuteqar- nissamut annertunerusumik qiimmassaa- taaneq ajorpoq. Soorunami suliassarpassuit pitsaaner- paamik aaqqinneqartarput takunnilluarsin- naasunit qitiusumillu nakkutilliisunit pi- lersaarusiortunillu - soorlu peqqinnissa- qarfimmi, inunnik isumaginninnermi, pi- orsaanermi assigisaannilu. Kisianni inuus- sutissarsiutit, soorlu aalisameq takomari- artitsinerlu, najugaqarfmni - immaqalu namminersortunit - immaqa aaqqiivigine- qarsinnaagaluarput, pissutsit qangarujus- suarli allatut isumagineqarsimasuuppata. Pissusipalaalli imaaliallaannaq katannis- saat ajomaatsuunngilaq. AG-P NORMUANI UANI Tasiilami ta- komarissanik angallassisartut allaaserine- qarput, »iluatsitsillutik« imminnut paari- sinnaasut. Aallartitsiniartunullu aningaa- saliissutinik tunineqarsimanngimmata soorunami ajuusaamarpoq. Aappaatigulli tamanna kinguneqarpoq aallartitsisut isumalluarlutik naqqaniit aal- lartittarmata, misilittakkanik pitsaasunik qiimmassarneqarlutik, misigisimallutik nammineq ingerlatsisinnaallutik tamavia- arlutik suligunik. Oqaluttuarineqarput piniartut arlallit ita- liamiorlu, suleqatigiilersimasut tamarmik immikkut sapinngisatik atorluamiarlugit - aaqqissuussineq, nunakkut angalatsitsi- neq, peqqumaatissanik qimatulineq, qi- mussiussineq allarpassuillu. AG-p normu- ata tulliani takomarissanik angallassisar- toq Åge Larsen allaaserissavarput, takor- narissanit nersomiameqartorujussuaq. Tunngavissalimmik takomariartitsiner- mik inuussutissarsiuteqameq, illoqarfim- mi suliniutit allat ajunngitsut peqatigalu- git, uppemarsaatissaapput ataaniit piler- sinneqartut annertusiartortartut suliniu- teqartut sapinngisaat naapertorlugit. Kisi- anni takomariartitsinissamik pilersaarus- suit qitiusumit isumagineqartut, soorlu Apussuami sisorariartarfissaq »illussaar- suaq«, juullip inua takomarissanillu angal- lassissut »M/S Disko« ukiut arlaqanngit- sut ingerlanerinnaanni nakkaattoortartut, inuiaqatigiit aningaasaataannik atuipilo- reerlutik. Tamatumunnga atatillugu suliniutit ilu- atsinngitsut Kalaallit Nunaata tusaama- neqamera aserortarpaat. Takomariat anga- lanissaat pisiarineqareersut akilerneqa- reersullu taamaatiinnameqartarput, isu- maqatigiissutit sumiginnarneqartarput, pisortallu soraarsinneqarsimasut Kalaallit Nunaat nunani allani oqaluuserinerluttar- paat. Kalaallit Nunaanni »ingerlatat anner- tuut« illersomeqarsinnaanngitsumik aqun- neqarsimapput - aamma politikerit tu- ngaannit. TAAMA KANNGUNARTULIAT akissa- qartinngilavut, pinngitsoorsimasinnaaga- luarpavullu qangali pisariaqartutut takusi- masuugutsigu suut tamarmik ataanit aal- lartinneqassasut. Tamannami ajunngitsu- nik imaqarmat. Siullermik nammineq pilersitat paarillu- ameqartarput, minnerunngitsumik inuus- sutissarsiut eqqarsaatigigaanni. Nammi- neq ineriartortitat ilumoorfigineqartarput, ataqqineqarlutik pitsanngortikkiartomis- saallu kissaatigineqartarluni. Tamatumunnga soorunami pissutaavoq nammineq pilersitanut akuuneq, nammi- neq suliniuteqamikkut pilersinneqarsima- sunut. Qulaanit »naalakkiutigineqartut« taama isumaqarfigineqameq ajorput. Nammi- neerlutik takkuttut nammineq nalilittut pi- lersitatut ataqqineqameq ajorput. Taamaattumik akuuffigissallugu ajoma- kusoorpoq inuussutissarsiutinik ineriartor- titsinissaq piariigaq naammasseriigarlu, Nuummit »allakkatigut« nassiunneqartoq. Akerlianik pilersaarutit taamaattut illua’- tungiliuttuusinnaapput, soorlu Royal Greenland aalisartunit taama isumaqar-fi- gineqartoq, inuussutissarsiutillillu Sulisa A/S taama isumaqarfigigaat isumaqarfi- gisimallugulu. Inuussutissarsiutitigut pilersaarutit an- nertuut qitiusumit ineriartortinneqartut najugaqarfmni inuussutissarsiutinik ineri- artortitsinermi qaqutiguinnaq iluaqutaa- sarput. Kigaallisaatitut pissuseqamerusar- lutik. Neqeroorutit ineriikkat piumasaqaa- tinik nassataqartarput, aallaqqaataani na- jugaqarfinni kissaatigisanik eqqarsaatigi- sariaqakkanillu naammassinninneq ajora- mik. Taamaattumik inuussutissarsiomermut politikip pingaartumik qulamaassavaa najugaqarfmni suliniutit ingerlalluarsin- naasutut paasinarsisimasut ataqqineqar- nissaat, taamalu sunniuteqarsinnaallutik avatangiisinut inuiaqatigiinnullu tamanut. Tasiilami inuinnaat takomariartitsinerat tamatumani assersuutissaalluarpoq. Græsrodsturismen - et lysende eksempel HER I LANDET er vi slemme til at gøre alting oppe fra og nedefter. Vi forventer faktisk, at alt bliver organiseret fra centralt hold. Det har vi vænnet os til helt fra sta- tens tid før 1979, og hjemmestyret har overtaget disse udviklingsprincipper. Vi forventer, at fremskridtet skal komme fra Nuuk - at landspolitikeme sætter alting i gang. Det er så blevet til, at hjemmestyret - ligesom staten før 1979 - hvert år trækker masser af færdigpakkede løsninger godt ned om ørene på befolkningen. Det giver ikke nogen særlig god grobund for lokale - endsige private - initiativer. Selvfølgelig er der mange opgaver, som bedst løses med det store forkromede overblik og central kontrol og planlægning - for eksempel sundhedsvæsenet, social- området, infrastrukturen og lignende. Men erhvervsområder som fiskeri og turisme kunne måske have været løst helt eller del- vist lokalt - og måske privat - hvis tingene for mange år siden var blevet grebet ander- ledes an. Dårlige vaner er bare vanskelige at slippe af med. I DETTE NUMMER af AG bringer vi en historie om en flok turismeoperatører i Tasiilaq, hvor man er i den »heldige« situ- ation at få lov at passe sig selv. At de af samme grund heller ikke får del i igang- sætningsmidleme, er naturligvis kedeligt.. Men det betyder på den anden side, at igangsætterne starter entusiastisk, fra bun- den og næres af de gode erfaringer og for- nemmelsen af, at de kan klare sig selv, hvis de arbejder hårdt på det. Historien handler om nogle fangere og en italiener, der har fundet sammen om at udnytte det, de hver især er gode til - orga- nisation, fjeldguiding, depotudlægning, slædekørsel og meget andet. I næste AG fortsætter vi med en beretningen om fjeld- føreren Åge, som turisterne priser til sky- erne. Dette konkrete turisterhverv er sammen med andre gode initiativer i byen et bevis på, at det, der vokser op nede fra, vokser sig større i det tempo, operatørerne mag- ter. Mens de store centralt anlagte turist- projekter som krystalpaladset i Apussuit, julemanden og krydstogtskibet »M/S Disko« braser sammen efter i nogle år at have malket samfundet for ulideligt man- ge penge. Samtidig ødelægger de kuldsejlede pro- jekter Grønlands omdømme. Købte og betalte turistrejser aflyses, samarbejdsafta- ler misligholdes, fyrede ledere sviner Grønland til overfor omverdenen. Mange af Grønlands »flagskibe« har på højt niveau - også politisk - været styret ufor- svarligt ringe. VI HAR IKKE råd til disse storstilede skandaler, og vi kunne undgå dem, hvis vi for længst havde indset nødvendigheden af, at alting skal starte nedefra. Det har nemlig mange gode elementer i sig. For det første passer man bedre på ting, man selv har lavet, ikke mindst når det handler om et levebrød. Man er loyal over- for det, man selv stabler på benene, man har respekt for det og vil gerne gøre det bedre hele tiden. Det er naturligvis fordi, man er part i projektet, en del af det, man selv har skabt med sin egen indsats. Det, der kommer ovenfra, har ikke den samme appel. Det, der kommer af sig selv, fremkalder ikke samme respekt, som vær- dier, man selv har skabt. Derfor kan det være vanskeligt at enga- gere sig i et eller andet fikst og færdigt erhvervsfremstød, som sendes »med posten« fra Nuuk. Tvært imod bliver sådanne projekter let en modpart, sådan som KNÅPK-fiskeme opfatter Royal Gre- enland, og som erhvervslivet opfatter eller har opfattet Sulisa A/S. Store centralt udviklede erhvervsprojek- ter bliver sjældent en løftestang for den lokale erhvervsudvikling. De bliver snare- re en stopklods. Færdigpakkede tilbud udløser krav, fordi de ikke fra starten opfylder de lokale ønsker og hensyn. Erhvervspolitikken skal derfor især sik- re, at lokale initiativer, der har vist sig levedygtige, nyder anerkendelse og får mulighed for at smitte af på omgivelserne og på hele samfundet. Græsrodsturismen i Tasiilaq er et lysen- de eksempel.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.