Atuagagdliutit - 09.09.1999, Síða 9

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 9. SEPTEMBER 1999-9
Inissaaleqisueruttoq
Kalaallit Illuata Frederiksberg-
imut nutsernera naafferartumik
pivoq
KØBENHAVN (CSL) -
Ininik attartornissaq naa-
lakkersuisut isumaqati-
giissutigaat Diakonisse
Stiftelsen-imik Frederiks-
berg-imiittumik. Taa-
maalilluni inissaaleqine-
rujussuaq taamaatitinne-
qarpoq, Kalaallit Illuaan-
ni Hellerup-imiittumi ka-
laallit napparsimasut ul-
luinnarni sivisuumik atu-
garisimasaat.
Nutsemeq naafferartu-
mik pissasoq pilersaaruti-
gineqarpoq. Misiligum-
mik napparsimasut arlal-
lit Diakonisse Stiftelsen-
imi najugaqartinneqartar-
simapput, kisiannili 1.
november aallarnerfiga-
lugu pissutsit iluarsissap-
put. 31. december 2000
tikillugu quleriiaq ataa-
seq naalakkersuisunil
Diakonisse Stiftelsen-
imit attartorneqarmat.
Kalaallit Illuata tamar-
mi Frederiksberg-imut
nuunneqamissaa suleqa-
tigiissitap piareersassa-
vaa. Pilersaarutaavoq qu-
leriimmik ataatsimik suli
attartornissaq/pisinissaq,
nutsemeq siulleq naarn-
maginartumik pissappat.
Kalaallit Illuanni pisor-
tap Christian Olsen-ip
nutsemeq annertuumik
periarfissaqartutut isuma-
qarfigaa.
- Sungiusimasatsinnit
ineqarneq pitsanngoria-
rujussuassaaq. Init amer-
lanerit atorsinnaalissa-
vavut, eqqarsaatigineqas-
sappulli aamrna sulisut
init alorsinnaasaat allallu.
Taamaattumik pissutsit
maannakkut suli paa-
siuminaalaarput, kisianni
eqqarsaat pissanganarto-
rujussuuvoq, Christian
Olsen oqarpoq.
Diakonisse Stiftelsen-
ip Peter Bangsvej-inti
Frederiksberg-imiittumi
illuutaa Rigshospital-
imul naleqqiullugu Hcl-
lerap-itulli inissisimallu-
artigaaq. Napparsimasu-
nulli arlalinnut sungiussi-
niarnissaq peqqaassaaq,
Hellerup-imi najugaqar-
nerrnik sungiussisima-
sunut.
Diakonisse Stiftelsen Frederiksberg-imiittoq kalaallit
nappaatillit Danmark-imut katsorsartikkiartortut
siunissami najugaqarfigiligassaat.
Diakonisse Stiftelsen på Frederiksberg,
hvor grønlandske patienter fremover skal bo,
når de er til behandling i Danmark.
Slut med pladsmangel
Etapevis flytning af Grønlænder-
hjemmet til Frederiksberg
KØBENHAVN (CSL) -
Landsstyret har indgået
en aftale om leje af loka-
ler med Diakonisse Stif-
telsen på Frederiksberg.
Dermed bliver der ende-
lig sat en effektiv stopper
for den katastrofale
pladsmangel, der i lange
perioder har præget hver-
dagen hos patienterne på
Grønlænderhjemmet i
Hellerup.
Udflytningen er plan-
lagt til flere faser. Man
har allerede på forsøgsba-
sis haft flere patienter
boende på Diakonisse
Stiftelsen, men fra den 1.
november bliver det mere
konkret og i fastere ram-
mer. Frem til den 31.12
2000 har landsstyret lejet
en hel etage i Diakonisse
Stiftelsen.
En arbejdsgruppe skal
samtidig forberede den
endelige flytning af hele
Grønlænderhjemmet til
Frederiksberg. Det er
nemlig planen at leje/købe
endnu en etage, såfremt
den første udflytning for-
løber tilfredsstillende.
Lederen af Grønlæn-
derhjemmet Christian
Olsen Aju ser store
muligheder i flytningen.
- Den værelsesmæssi-
ge kapicitet bliver en luk-
sus i forhold til, hvad vi
er vant til. Vi får mange
flere rum-muligheder,
men der skal naturligvis
også tænkes på faciliteter
til medarbejdere og andre
funktioner. Derfor kan
det godt være lidt svært
at gennemskue, men
umiddelbart er tanken
fascinerende, siger Chri-
stian Olsen Aju.
Diakonisse Stiftelsens
bygninger på Peter
Bangsvej på Frederiks-
berg ligger mindst lige så
centralt i forhold til Rigs-
hospitalet som Grønlæn-
derhjemmet. Men natur-
ligvis vil det være en
større omstilling for man-
ge patienter, der har
været vant til at komme i
Hellerup.
Amat pardiata naligiissitaaneq
kinguarsassavaa
Atassut sinnerlugu Folketing-imut ilaasortap Ellen Kristensen-ip
arnat partiiannik pilersitsineq akerlilerpaa
KØBENHAVN (LRH) - Ul-
Atassut sinnerlugu Folketing-imut ilaasortaq Ellen Kristensen isumaqarpoq, arnat
partiiannik pilersitsinissamik pilersaarut piviusunngortinneqarpat naligiissitaaneq
kinguartinneqassasoq.
Atassut s medlem af Folketinget, Ellen Kristensen, mener, at ligestillingen bliver bombet
tilbage i tiden, hvis planerne om dannelsen af et kvindeparti bliver realiseret.
lumikkut ajornartorsiuterpas-
suaqarpugut aaqqittariaqar-
tunik. Aaqqinniarnissaat a-
jornarnerulersinniarlugu nu-
kissat siammartinneqarnerat
iluaqutaanngilaq, Atassut
sinnerlugu Folketing-imut
ilaasortaq Ellen Kristensen
oqarpoq, nalunaarutigineqar-
mat arnat partiiannik pilersit-
sisoqarniartoq.
Arnat partiiannik »Arnat
Nipaat«-nik pilersitsiniarner-
rni sulipiuteqartuuvoq Ivalo
Egede, aviisimut sap. akun-
neranut ■saqqummersartumut
Sermitsiamut oqartoq, oqal-
linnermi aalajangiisarnermi-
lu angutit sivisuallaantik
aqutsisuusimasut ntalunnaa-
teqarnersaallutillu. Tamatu-
munnga atatillugu naalakker-
suisunut ilaasortaasimasoq
Marianne Jensen neriorsuisi-
mavoq eqqarsaatigalugu par-
tii ilaasortaaffigisani Siumut
qimanniarlugu, Arnat Ni-
paannut ilaasortanngorluni.
Ellen Kristensen-ip taman-
na paasisinnaanngilaa.
- Politikeriunermi apeqqu-
taanngilaq arnaaneq angutaa-
nerluunniit. Politikerit pikko-
rissut atorfissaqartippavut -
aamrna ullumikkut politiker-
init pikkorinnerit, apeqqu-
taanngilarlu angutaanersut
arnaanersulluunniit, Ellen
Kristensen oqarpoq.
Nukissat siammarlugit
Ellen Kristensen isumaqar-
luinnarpoq inuiaqatigiin-
nguani uatsitut ittuni parlii-
nik pilersitseqqinnissaq pisa-
riaqartinneqanngitsoq.
- Parteeqarnerli atulereer-
simavoq, sungiussimavar-
pullu. Taamaattumik qularu-
tigilluinnarpara arnat partii-
annik pilersitsiniarluni oqa-
luttoqalermat. Suna tullin-
nguutissava - inuusuttut par-
ti iat, angutit partiiat, utoq-
qaat partiiat imaluunniit su-
na.
- Inuinnaat naalakkersue-
qataanerat naligiissitaanerlu
atorpavut, naak nassuerutigi-
galuarlugu taakku iluanni ar-
lallit iliuuseqarfigineqarta-
riaqartut. Kisianni arnat par-
tiiannik pilersitsinermi ine-
riartorneq naligiissitaanerlu
kinguartinneqassapput. Ta-
mannalu isiginnaassallugu
ajuusaarutigaara.
- Isumaga malillugu partiit
iluanni ajornartorsiutit qaa-
ngerniartariaqarput, Siumu-
mi angutit malunnaateqarne-
runerat erseqqinnerunnguat-
siarmat. Tamanna uanga par-
tiinni takuneq ajorpara. Ar-
naanera pillugu allatut pi-
neqarsimanngisaannarpunga,
Ellen Kristensen oqarpoq,
paasisinnaanagu Marianne
Jensen Berlingske Tidende-
mut oqarmat politikimi
angutit malunnaateqarneru-
nerat pissutaasoq kalaallit
meeqqat sumiginnarneqar-
tarnerannut.
- Isumaqarpunga politiki
Siumumit sunnerneqarsima-
soq ingerlanneqartoq pissu-
taasoq meeqqat sumiginnar-
neqartarnerannut. Kinami
pissaanermik tigumminnissi-
mava, Ellen Kristensen ape-
rivoq.
Arnat isumaginninnermi
- Aamrna ukiorpassuarni isu-
maginninnermut naalakker-
suisoqarnermi arnat isuma-
ginnittuusimapput, Ellen Kri-
stensen-ip erseqqissaatigaa.
- Arnat partiiannik pilersit-
sinissaq akissaqartinngilar-
put. Naligiissitaanerup ki-
nguartinneqarnissaa akissa-
qartinngikkipput isumaqar-
punga, Ellen Kristensen
oqarpoq.
- Angutit arnalluunniit par-
tiiannik pilersitsissanngila-
gut. Angutit arnallu suleqati-
giissinnaasariaqarput. Ilu-
moorpoq Atassummi arnat
amerlavallaanngimmata, ki-
siannili periarfissaqarpoq.
Arnaaneq pissutigiinnarlugu
politikerinngorneq pisaria-
qartinngilarput. Inuit oqar-
tussaalluartut politimi pisa-
riaqartippavut. Inuit taama
ikitsigaluta nukissat atomiar-
neqartariaqarput inuiaqatigiit
ajunngitsumik ingerlalernis-
saannut, Ellen Kristensen
oqarpoq.
Kvindeparti bremser ligestilling
Atassuts medlem af Folketinget, Ellen Kristensen, tager afstand fra
dannelsen af et kvindeparti
KØBENHAVN(LRH) - Vi
har i dag så mange problmer,
der skal løses. Det er ikke
nødvendigt at gøre det
sværere at løse dem ved at
sprede kræfterne, siger Atas-
suts medlem af Folketinget,
Ellen Kristensen til udmel-
dingerne om at danne et
kvindeparti.
Initiativtager til dannelsen af
kvindepartiet »Amat Nipaat«
er Ivalo Egede, som til ugeavi-
sen Sermitsiaq har udtalt, at
rnænd for længe har styret og
domineret debatten og beslut-
ningerne. Samtidig har tidlige-
re landsstyremedlem Marianne
Jensen tilkendegivet, at hun
alvorligt overvejer et brud med
sit parti, Siumut, til fordel for
Amat Nipaat.
Ellen Kristensen forstår
ikke den problematik.
- Det handler ikke om,
hvorvidt politikere er mænd
eller kvinder. Vi har brug for
dygtige politikere - også
dygtigere end dem, vi har i
dag, og det er uanset om det
er kvinder eller mænd, siger
Ellen Kristensen.
Sprede kræfter
Ellen Kristensen mener i
bund og grund, at vi i vort lil-
le samfund ikke har behov
for partidannelser.
- Men nu er de engang ind-
ført, og vi har læn at leve
med dem. Derfor ser jeg med
stor skepsis på de røster, der
er fremme om dannelsen af
et egentligt kvindeparti.
Hvad bliver det næste - et
ungdomsparti, et mandeparti,
et ældreparti, eller hvad.
- Vi har demokrati og lige-
stilling, selvom jeg indrøm-
mer, at der er flere ting inden
for dette område, der skal
gøres noget ved. Men dan-
nelsen af et kvindeparti vil
være med til at sætte udvik-
lingen af ligestilling tilbage i
tiden. Og det er jeg virkelig
ked af at være vidne til.
- Efter min mening bør
man inden for partiernes
egne rækker få klaret de pro-
blemer, der åbenbart er i Siu-
mut, omkring mandsdomi-
nans. For det er ikke noget
jeg ser i mit eget parti. Jeg er
aldrig blevet behandlet
anderledes, fordi jeg er kvin-
de, siger Ellen Kristensen,
som iøvrigt ikke forstår,
hvordan Marianne Jensen til
Berlingske Tidende kan
udtale, at det er den mands-
dominerende politik, der gør,
at grønlandske børn er blevet
svigtet.
- Jeg mener det er den Siu-
mut-dominerende politik, der
er skyld i, at børnene er ble-
vet svigtet. For hvem har sid-
det på magten, spørger Ellen
Kristensen.
Kvinder på det sociale
- Og iøvrigt er det kvinder,
der har siddet på det sociale
landsstyreområde i mange år,
gør Ellen Kristensen
opmærksom på.
- Vi har ganske enkelt ikke
råd til dannelsen af et kvin-
departi. Jeg mener ikke vi
har råd til at sætte ligestillin-
gen tilbage i tiden, siger
Ellen Kristensen.
- Vi skal ikke have rnande-
og kvindepartier. Mænd og
kvinder skal kunne samar-
bejde. Det er rigtigt, at vi
ikke er mange kvinder i
Atassut, men mulighederne
er der. Og vi har ikke brug
for, at kvinder kommer i
politik, fordi de er kvinder.
Vi har brug for kompetente
mennesker i politik. Med de
få mennesker vi er, burde vi
samle kræfterne for at skabe
et godt samfund, siger Ellen
Kristensen.
ASS./ FOTO: AG