Atuagagdliutit - 09.09.1999, Síða 13

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 9. SEPTEMBER 1999-13
AG-p saqqai marluk
Lodberg-ip soraarsitaane-
rauut pissutaasut, aaqqissui-
soq ilisimateqqaarnagu
akuersiteqqaarnagulu
nalliuttorsiornennit pisoq
taarseramiuk politikimit
nutaarsiassamik.
De to berømte AG-forsider,
der førte til fyringen af
Lodberg, da han uden
redaktørens vidende og
accept skiftede jubilæums-
artiklen ud med en politisk
historie.
kontoret, så det er blevet til
et langt liv i den journalisti-
ske tjeneste. Men også til
mange forandringer.
- Tidligere dækkede de
danske medier grønlands-
stoffet tæt, men den politiske
interesse faldt efter Hjemme-
styrets indførelse, hvor be-
slutningerne blev flyttet til
Nuuk. Men der er stadig et
vigtigt arbejde at udføre. Det
er vigtigt, at den almindelige
dansker ved, hvad der sker i
Grønland. Derfor har vi altid
arbejdet hårdt i informations-
afdelingen for at informere
om Grønland. Vi er jo et
Rigsfællesskab, og det er
vigtigt at imødegå fordom-
me. I den danske presse er
Grønland underprioriteret,
og vi hører ofte kun om de
dårlige og negative sider,
siger Torben Lodberg, der
gerne så en større åbenhed
omkring politiske beslutnin-
ger i Grønland.
- Det er ikke min opfattel-
se, at Hjemmestyret på noget
tidspunkt har været perfekt i
sin mediepolitik. Der mang-
ler den tilstrækkelige åben-
hed, fortæller Torben Lod-
berg, der om sin egen karrie-
re siger:
- Jeg har altid haft det fest-
ligt. Livet er jo festligt, og
jeg har altid fået lov til at
beskæftige med med spæn-
dende ting, griner den
gråsprængte Lodberg, der
har arbejdet under såvel den
nuværende landsstyrefor-
mand som Lars Emil Johan-
sen.
To landsstyreformænd
- Det har været fantastisk
spændende at arbejde med
Jonathan. Han køber en god
ide på stedet. Ikke noget med
at sende alting i udvalg. Han
har en kort lunte, men også
en kort hukommelse. Og så
bærer han aldrig nag. Han
giver sig tid til at tænke sig
om, fortæller Torben Lod-
berg, der selv har oplevet at
blive fyret et par gange af
Jonathan Motzfeldt.
Lodberg er en hund efter
anekdoter og historier. Og
starten på hans venskab med
Lars Emil Johansen hører til
den faste del af repertoireret.
Det startede, da Lars Emil
Johansen i slutningen af
1960-erne bad Torben Lod-
berg om at holde et foredrag
om politisk ungdomsarbejde
på seminariet i Nuuk. En
invitation, der senere blev
kvitteret med, at Lodberg
foreslog landshøvdingen, at
o Lars Emil Johansen holdt en
| tale ved åbningen af Godt-
gi håbshallen i 1969. En begi-
3 venhed, der blandt andet blev
| overværet af Prins Henrik og
o Dronning Margrethe, den-
| gang tronfølgerpar.
1 - Landshøvdingen var ikke
z umiddelbart med på ideen,
men ændrede holdning. Ind-
vielsen var kædet sammen
med Hans Egede, og da jeg
spurgte Lars Emil om, han
ville holde talen, var han lidt
forbeholden: Den kan jo godt
blive lidt kritisk, når det også
drejer sig om Hans Egede,
sagde han og undrede sig på
den baggrund, at jeg netop
havde spurgt ham.
- Netop derfor, svarede
jeg-
- Efter indvielsen samledes
en del af gæsterne på Hotel
Hans Egede. Her blev Lars
Emil overfuset af landshøv-
dingen, som mente, at han
havde talt som et barn med
snot ud af næsen. Landshøv-
dingen var ikke klar over, al
tronfølgeren stod lige bag og
overhørte samtalen. Men hun
henvendte sig tilsyneladende
upåvirket til Lars Emil og
sagde:
- Det var spændende at
høre en tale fra den grønland-
ske ungdom, hvorefter hun
henvendte sig til landshøv-
dingen med ordene: - Synes
De ikke. Han blev meget,
meget lille.
Skiftede forsiden ud
Lodbergs ansættelse på AG
blev brat afbrudt, da han tog
ansvaret for at skifte en for-
side ud - uden at have rådført
sig med sin redaktør.
Avisen havde netop fejret
125 års jubilæum og ville
bringe en forside om begi-
venheden. Det havde redak-
tøren Jørgen Fleischer be-
stemt, og alt skulle således
være i den skønneste orden.
- Samme dag vi skal i tryk-
ken, kommer jeg undervejs
med, at der vil ske en politisk
rokade. Jeg har en klar for-
nemmelse af, at jeg er den
eneste, der har nyheden. På
grund af produktionstiden er
der dog en fare for, at radio-
en måske vil løbe med histo-
rien først, men det gør den
ikke. Efter et redaktions-
møde beslutter jeg at ændre
forsiden. Noget jeg gør egen-
hændigt og ikke efter et dik-
tat fra en politiker, som
nogen påstår. Jeg forsøger at
få fat i Fleischer, men da det
endelig lykkes, kan vi ikke
stoppe udgaven, fortæller
Torben Lodberg, der dagen
efter blev fyret af en meget
vred redaktør.
Blandet landhandel
Folketingets Samtaleværelse
fyldes med historier og anek-
doter. Lodberg lever for alvor

mmm
Torben Lodberg qangali perruumaataarumatuujusimavoq. Uani timmisartoq aallartinniarsaraa.
Torben Lodberg har alle dage været en spradebasse. Her vil han hjælpe et fly igang.
op til sit eget udsagn om, at
livet er en fest. I stakken af
fotografier og tegninger lig-
ger et brev fra Jonathan Motz-
feldt, som Lodberg modtog,
da han skulle 11 dage i fæng-
sel for spirituskørsel. Motz-
feldt indleder brevet med
overskriften: Hr. Fanger Lod-
berg.
At få rede på Lodbergs pro-
fessionelle liv er ikke nemt.
Der går ikke en enkelt rød
tråd gennem tilværelsen. Der
er snarere tale om en slags
blandet landhandel bestående
af goodwill-elementer, jour-
nalistik, informationsarbejde,
arrangør-virksomhed, redak-
tør af Den Grønne Bog og
meget mere.
Han har rejst overalt i
Grønland. Beretningerne er
mange, men særlig en dra-
matisk hændelse står lysende
klart for ham.
Det var engang, da han
havde sin søn Mads med til
Grønland. En dag morede et
par matrosser sig med at
kaste drengen fra skibsrælin-
gen til land og retur igen. Så
gik det galt. Plump sagde det,
og drengen faldt ned i det
iskolde vand mellem båden
og kajen. Da han kom op
igen holdt han stadig sin pose
med bolsjer i hånden. Men
den ene sko manglede.
- Det beklagede han man-
ge gange, men det kunne jeg
nu godt leve med, griner Tor-
ben Lodberg, der i dag er ved
at drosle sil arbejde for
Hjemmestyret ned, men fort-
sætter med sit pressebureau
Tusagassiorfik.
Af Christian
Schultz-Lorentzen
— Vidste du, at AG indtil nu kun har
haft en halv mand i København?
— Nej, jeg har hørt om en halv Ål-
borg, men aldrig om en halv Lodberg!
— nalungiliuk AG måna tikitdlugo
Københavnime sulissoKarsimassoK Ki-
terKutåinarmik? Tf
Qangali Torben Lodberg maluginiarneqartarsimavoq.
Quiasaarutinik titartaasartut tusagassiortoq pillingajak
ilaarutigissallugu nuannarisarsimavaat.
Torben Lodberg har tiltrukket sig meget opmærksomhed
gennem tiden. Også vittighedstegnere har set muligheder i
den fanærige journalist.
NAMMINEQ PIGISAQ / PRIVATFOTO