Atuagagdliutit - 14.09.1999, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 14. SEPTEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Alt for mange får
dårlig skolestart
En meget stor gruppe børn er ikke rustede til at starte i
skolen. De mangler det sprog og de begreber, der er en
forudsætning for at være skoleparate
KANGERLUSSUAQ(KB) -
Amerlanerit tikereersimapput atuarfik pillugu ataatsimeersuameq Lise Lennert Skifte-mit
pingasunngormat unnukkut ammarneqarmat.
De fleste deltagere var på plads, da Lise Lennert Skifte åbnede skolekonferencen onsdag
aften.
Folkeskolen slås med proble-
mer, mange instanser må gå
sammen for at løse. Mellem
20 og 30 procent af de seks
årige møder i skolen, uden at
de er blevet tilstrækkeligt sti-
mulerede hjemmefra til, at de
er parate til det nye kapitel i
deres liv. Og omkring 20
procent af en årgang går ud
af skolen uden noget særligt
udbytte og uden en afgangs-
prøve.
Det er nogle af de store
problemer, folkeskolen står
med. Og dem løser skolen
ikke alene, lød budskabet fra
KONKURS
Ved dekret af den 1. september
1999 har Grønlands Landsret taget
South Greenland Tourism A/S,
reg.nr. 218.817, under konkursbe-
handling efter en begæring modta-
get den 3. august 1999. Selskabet
har hjemsted i Qaqortoq Kommu-
ne. Som kurator i boet er udpeget
advokat Vilhelm Dickmeiss, Post-
boks 59, 3900 Nuuk. Der er ikke
berammet møde til valg af kurator
eller nedsættelse af kreditorudvalg.
Begæring herom fra en fordrings-
haver skal fremsættes skriftligt
overfor Grønlands Landsret, Post-
boks 1040, 3900 Nuuk, inden 3
uger efter denne bekendtgørelse.
Enhver der har en fordring eller
andet krav mod skyldneren opfor-
dres til inden 3 måneder efter den-
ne bekendtgørelse at anmelde sit
krav opgjort pr. konkursdagen til
boets kurator. Anmeldelsen bør
være vedlagt dokumentation for
kravet. Fordringer eller krav, der er
anmeldt under den forudgående lik-
vidationsbehandling vil automatisk
blive taget i betragtning.
GRØNLANDS LANDSRET
den 3. september 1999.
AKILIISINNAAJUN-
NAARNEQ
1. september 1999 peqqussutikkut
Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviata,
South Greenland Tourism A/S
reg.nr. 218.817-ip akiliisinnaajun-
naartutut pineqamissamik qinnu-
teqaataa ulloq 3. august 1999 tigu-
neqartoq, suliarilerpaa. Ingerlatsi-
vik Qaqortup Kommunianiippoq.
Eqqartuussissuserisoq Vilhelm
Dickmeiss, Postboks 59, 3900
Nuuk, akiliisinnaajunnaartup ani-
ngaasaataanik aqutsisussatut toq-
qameqarpoq.
Akiliisinnaajunnaartup aningaasaa-
taanik aqutsisussanngortitsinisamik
imaluunniit akiligassaqarfiit ataat-
simiititaliamik pilersitsinissaat siu-
nertaralugu ataatsimiititsinissamik
piffissaliisoqanngilaq. Akiligassa-
qarfiit piumasatik allakkatigut, su-
liap matuma nalunaarutigineqame-
ranit sap.ak. pingasut qaangiutsin-
nagit, Kalaallit Nunaata Eqqartuus-
sivianut saqqummiutereersimassa-
vaat.
Pisassaqartut tamarmik imaluunniit
akiitsulimmut allanik piumasaqar-
tut kajumissaameqarput suliap ma-
tuma nalunaarutigineqameranit
qaammatit pingasut qaangiutsinna-
git, akiliisinnajunnaamerup ulluani
piumasat nalingi, akiliisinnaajun-
naartup aningaasaataanik aqut-
sisussanngortinneqartumut nalu-
naarutigeqqullugit. Nalunaarutigin-
ninnermi piumasanut uppemarsaa-
tit ilanngunneqartariaqarput. Pisas-
sat imaluunniit piumasat, akiliisin-
naajunnaarluni ingerlatsiunnaame-
rup suliarineqamerata nalaani nalu-
naarutigineqartut pissusissamisoor-
tumik ilanngunneqassapput.
KALAALLIT NUNAATA
EQQARTUUSSIVIA
ulloq 3. september 1999.
Kaali Olsen, konsulent i
KIIP og Inerisaavik, da han
på skolekonferencens første
lange arbejdsdag leverede
sin status over skolen i dag.
- Der skal langt flere res-
sourcer til, end der bruges
nu, for at gøre en tidlig ind-
sats over for børn og famili-
er, der lever under dårlig for-
hold. Et tættere samarbejde
mellem de sociale myndig-
heder, skolen, og daginstitu-
tion er nødvendigt for, at
man kan hjælpe de familier.
- Vi må sikre alle børn et
minimum af færdigheder
inden skolestart. For man
kan frygte, at de børn, der
ikke er parate til skolen i 1.
klasse, er de samme, der for-
lader den uden nævnevær-
digt udbytte og uden at kom-
me videre. Det er vigtigt, at
børnene allerede i børneha-
ven lærer at sige deres
mening, tro på sig selv og
bliver sprogligt stimuleret
blandt andet, siger Kaali
Olsen til AG.
Elever forsvinder
Han understreger, at de tal
han fremlægger savner
nogen dokumentation. Stati-
stik og andre undersøgelser
er det sparsomt med på
området. Derfor bygger han
sine vurderinger på blandt
andet kommunernes indbe-
retninger om elever født i
1981. 15 procent af årgangen
er »forsvundet« efter at have
gennemført 11. klasse. De er
ikke i gang med anden
uddannelse. Dertil kommer
at omkring halvdelen af ele-
verne i den almene linie får
karakteren 5 eller mindre i
mindst et fag, eller helt lader
være at gå til prøve.
- Så vi tager næppe meget
fejl, hvis vi vurderer, at
mindst 20 procent af elever-
ne forlader skolen med et
meget ringe udbytte, siger
Kaali Olsen.
Antallet af elever, der
kommer i skole uden at være
tilstrækkeligt stimulerede
følelsesmæssigt, mentalt og
sprogligt beror ligeledes på
skøn. Han underbygger det
blandt andet med læge
Michael Pedersens under-
søgelse fra 1997 af grønland-
ske skolebørns sundhed.
- Den viser, at der i folke-
skolen med sikkerhed findes
en del bøm, der er plaget af
socialt betingede, psykiske
bekymringer. Desuden viser
undersøgelsen det chokerende
resultat, at halvdelen af elever-
ne ikke mener, at deres skole-
gang har forældrenes interes-
se, sagde Kaali Olsen til kon-
ferencens 160 deltagere.
Mere rap i timerne
Fra rejser på kysten som
udviklingskonsulent for KIIP
og Inerisaavik har Kaali
Olsen fået indblik i skole-
hverdagen.
- Mange steder sker en
masse spændende ting. Ele-
ver undersøger emner og
fremlægger deres resultater
for hinanden. Der bliver
lavet plancher, der hænges
op eller spillet teater.
- Men andre steder er
eksempelvis sprogundervis-
ningen meget traditionel.
Eleverne læser op på skift
eller laver en opgave hver for
sig. Når timen er gået har
hver elev måske læst op i et
par minutter og ellers lyttet
til de andre. Man bliver
bedømt på at kunne læse og
skrive, men bruger ikke spro-
get til at kommunikere og
formulere sin mening.
Det er en stor fejl, mener
Kaali Olsen. Han er selv
musiker og så gerne, at ele-
verne for eksempel formule-
rede deres holdninger i rap-
tekster.
På overheads viste han tri-
ste resultater af sprogunder-
visningen for elever i 11.
klasse i 1998: Knap 80 pro-
cent af eleverne dumpede i
mundtlig engelsk, over halv-
delen i dansk, mens næsten
alle bestod i grønlandsk.
Der er et stort behov for at
give især de ufaglærte time-
lærere kurser og efteruddan-
nelse, konkluderer han.
Elever skal følges
Hverken lærerne eller lands-
styremedlem for uddannelse,
Lise Lennert Skifte, finder
grundlag for at betvivle
Kaali Olsens vurderinger.
- Det er meget bekymren-
de, hvis 20 procent af en
elevårgang forsvinder ud af
uddannelsessystemet. Det
kan ikke passe, at man ikke
ved, hvad der bliver af dem,
siger Claus Jochimsen, der er
formand for lærerorganisati-
onen Imak.
- Vi har længe ønsket, at vi
får lavet et system, der sikrer,
at skolerne følger eleverne
nogle år, efter de er gået ud.
Det er vigtigt at tilbyde de
unge ordentlig rådgivning og
vejledning, hvis de på et
senere tidspunkt får behov
for det.
- Det vi har hørt i dag, taler
for, at vi hurtigt får gjort
noget ved det, siger lærernes
formand.
Lise Lennert Skifte er enig
i, at 20 procent er for mange
elever, der forsvinder ud af
uddannelsessystemet. Men
hun vil samtidig fastholde, at
IL- 12. klasse er et frivilligt
tilbud, man kan tage imod
eller lade være.
- Eleverne skal kunne
udskrive sig selv, hvis de har
for højt ubegrundet fravær. I
så fald er de heller ikke
berettiget til uddannelsess-
tøtte. Men vi skal have styr-
ket vejledningen. Det bliver
kommunernes opgave, og
flere af dem er godt i gang,
ved jeg.
Ingen overvågning
- Men det høje tal skyldes
også, at mange flytter. Lige-
som der fra den ene dag til
den anden kan komme ti nye
elever, man ikke har hørt om,
til en by, rejser mange ud.
Den usikkerhed må vi leve
med - vi skal ikke have et
overvågningssamfund, siger
Lise Lennert Skifte.
- Har vi en god folkeskole,
når under halvdelen af ele-
verne i 11. klasse får en
eksamen, de kan komme
videre i uddannelsessystemet
med?
- Det er klart ikke et til-
fredsstillende resultat. Men
vi er på rette vej, men mang-
ler stadig mange uddannede
lærere og har mange time-
lærere. Det giver problemer.
- Hvordan løser man pro-
blemet med den store grup-
pe, der ikke er parate til sko-
len?
- Vi skal styrke brobygnin-
gen i begge ender af folke-
skolen. Til erhvervsliv og
uddannelsesinstitutioner
inden eleverne går ud, og til
daginstitution og forældre
før eleverne kommer ind.
- Mange steder er der
begyndt et tættere samarbej-
de mellem skole og børneha-
ve. De tager på besøg hos
hinanden, man taler om det
skift, der snart skal ske både
med bøm og forældre. Men
endnu flere rådgivningslære-
re skal involveres i det, siger
Lise Lennert Skifte.
PC-mik atuisartutut
siamasissumik
tunngavilimmik ilinniarneq
llisimasassat ilinnut ingerlaqqinniartumut.
PC-mik atuisartutut ilinniarit - piffissaqaleraangavit!
Allattariarsorneq, Naatsorsueriaaseq, Programminik ilisaritisineq, Internet...
Periarfissaqassaatit uku pc-iit arlaannut programmertalinnut atuisinnaanissamut
Windows 95 imaluunniit MS-Office 97pakke-rtalimmut taavalu internet-imut
atasariaqarlutit!
Paasisaqarnerorusukkuit ilanngunniaruilluunniit Niuernermik llinniarfik, Nuuk,
attaveqarfigiuk oqarasuaat 32 30 99-imut imaluunniit funi@niuerneq.gl,
www.ni.gl takuuk. 4
NIUERNERMIK ILINNIARFIK
BOX 1038 • 3900 NUUK
www.ni.gl
- Meeqqat atualinnginnerminni minnerpaafflssaanik
piginnaasaqassapput. Taamaanngippat ukiorpassuarni
atuareerlutik atuarfimmit anisassapput sunnguamilluunniit
pissarsisimanatik, Kaali Olsen oqarpoq.
- Børnene skal have et minimum af færdigheder, inden de
kommer i skole. Ellers risikerer vi, at de forlader skolen
uden overhovedet at have fået noget ud af de mange år,
siger Kaali Olsen.
ASS./ FOTO: AG