Atuagagdliutit - 14.09.1999, Blaðsíða 14

14 • TIRSDAG 14. SEPTEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Inuusuutunut sullivik
iluaqutaaqaaq
Atuartut suliffeqalersut atualersullu amerlanerupput
Atuartut kisippallaarunnaarnissaat siunertaralugu imikkut sammisaqartinneqarput.
Eleverne var gennem et selvtillidskursus i en uge i starten af skoleforløbet.
Ungdomstjenesten
er til stor gavn
Flere elever får arbejde og flere kommer i uddannelse
TASIILAQ(PM) - Gennem
TASIILAQ(PM) - Inuusuttut
Sullivianni ukiut ingerlane-
ranni atuartartut amerlaner-
saat ilinniagaqalersarput su-
liffeqalerlutilluunniit, taama
atuarfiup ittua Thomas Mi-
kaelsen AG-mut unnersior-
poq.
Tasiilami Inuusuttut Sulli-
viat 1990-ikkut aallartilaame-
ranni atuutilerpoq siullermillu
angutinut inuusuttuaqqanut
atuarfiulluni. Ukiut kingulliit
nivissat aamma piukkunnar-
sarfimmi atuarnissaminnut
periarfissinneqarput, ukioq
mannalu nivissat sisamat atu-
artuutigineqarlutik.
Atuarfiup siunertarerpiar-
paa inuusuttuaqqat meeqqat
atuarfianni angusarissaarpal-
laarsimanngitsut pikkorissar-
nissaat allatigullu suliffeqa-
lersinniarlugit aqqutissiuun-
nissaat.
STI-mut atavoq
Inuusuttut Sulliviat aallar-
teqqaamerminiit ilinniarfim-
mut STI-mut atavoq.
Augustip aallartinnerani
atualerlaat inaannut iserfigil-
latsiarlugit makku inuit kia-
guttut. Taamaalinerani im-
minnut tatiginerulernissaat
siunertaralugu sammisaqar-
tinneqarput. Atuartut arlaat
marluk pisassinneqarsimap-
put tamarmiullutik peqataaf-
figisinnaasaminnik eqaarsaa-
gassioqqullugit.
Nipilersuut inuusuttuulluni
tusaqqoomarunartorujussuaq
nipittuullugu ulloq aallarni-
sarlugu kissassarlutik eqaar-
saarput.
Ilaatigut tarfiinnartut
Atuartut nalinginnaasumik
quliusarput, amerlanerpaaga-
angamilli aqqaneq marluu-
sarlutik. Tasiilap nunaqarfii-
nit tallimaasunit Inuusuttut
Sullivianni atuartoqartarpor-
taaq. 18-iniit 25-it tikillugit
ukiullit atuartorineqarsin-
naapput.
Thomas Mikaelsen oqar-
poq ilinniartorilertakkamik
amerlanersaat meeqqat atu-
arfianniit naammassinatik
taamaatiinnarsimasuusartut.
- Allamik susassaqaratik
inunnik isumaginnittoqarfik
aqqutigalugu pisartagaqar-
tuusarput. STI-mi ilinnialer-
nissaminnut ilinniakkamik-
kut inuullutik taamalu inger-
lariaqqinnissaminnut aqqu-
tissiuunneqarnissaminnut
pisariaqartitsisarlutik, atuar-
fiup ittua nassuiaavoq.
Sulineq atuamerlu
Atualeqqaarnermi sapaatit
akunneri sisamat imminnut
ilisareqatigiinniarfigisarpaat,
assigiinngitsunik sammis-
aqarlutik. Soorlu siuliani
taakkartomeqartoq imminut
tatigilersinniarlutik sammis-
aqarneq ukiuni kingullerni
marlunni aallarniutaasarsi-
mavoq, taassumalu saniati-
gut sannavimmi sulinissamut
piareersartarlutik. Inuusuttut
Sullivianni atuamermi sana-
neq ilaalluinnarpoq. Thomas
Mikaelsen oqarpoq suliffe-
qarfinnit suliassanik oqinne-
rusunik iminneqartarlutik.
- Soorlu sikaaviit, issiaviit
iluarsagassat imissutaasinna-
apput. Taamatuttaaq qalipa-
gassat annertuallaanngitsut
imissutigineqarsinnaallutik.
Taamatuttaaq atuartut tam-
maarsimaartinneqartarput
inoqammillu ajoqusersima-
sumik ikiueqqaarnissamik
ilinniartinneqartarlutik.
- Sulifftmmi sungiusamer-
up nalaa eqqaassanngikkaan-
ni ukioq nallugu sapaatip
akunneranut akunnerit sisa-
mat qallunaatut atuartit-
sisarpugut akunnerillu sisa-
mat kisitsisitsisarluta.
Perorsaaneq annertooq
Thomas Mikaelsen oqarpor-
taaq ilinniartitsisuulluni
inuusuttunik perorsaaner-
taqangaatsiartoq. Soorlu atu-
artuutaat arlallit nunaqarfim-
miut inissiani marlunni naju-
gaqatigiipput, taakkulu ilaat
ullakkut nalunaaquttaq atuar-
riartorfissaq nakkutigisin-
naaneq ajorlugu. Nammin-
neq aamma nerisassatik isu-
magisarpaat.
- Ilaqarput akissarsigaa-
ngamik aningaasaatiminnik
atuipallattartunik, taamalu
qaammammut naammattu-
saarisinnaanngitsunik. Atu-
arnerup ingerlanerani tamak-
ku eqqartorlugit aaqqinniar-
tarpagut.
Inuusuttut Sullivianni atu-
artut suliffeqarfinnit assigiin-
ngitsunit suliassanik imin-
neqartarnermik saniatigut
ukiup ingerlanerani marlun-
nik immikkut sammisaqarlu-
tik suliaqartarput. Taakku
illoqarfiimiunut tamanut
takusassiaasarput. Tasiilam-
ut tikilluni illoqarfiup qeqqa-
ni allagartarsuit maluginian-
ngitsuugassaanngillat. Oqa-
riartuutaat ersaripput, tassa
meeqqat angajoqqaallu akor-
nanni ileqqorissaarnissamik
oqariartuuteqaramik.
Ingerlaqqinneq
Atuarfiup ittuata ukiut inger-
laneranni ilinniartorisartak-
kami taama amerlatigisut
suliffissarsillutillu STI-milu
ilinniarnemut ingerlaqqittar-
nerat nuannaarutigaa.
- Suliffimmi misiliilluni
sulisameq atuamerup ilagaa.
Suliffeqarfiillu ilaasa atuar-
tuutigut ukioq naagaangat
sulisussarsiarisarpaat. Siom-
aak marluk ukiorlu atuarfik
‘98-’99 nammat ataaseq
KNI-mi sulilerpoq arfinillul-
lu STI-mi ilinnialerlutik.
Ajoraluartumilli aamma
Inuusuttut ilaqarput kaammat-
tomeqaraluarlutik ingerlaqqin-
ngitsoortartunik. Thomas Mi-
kaelsen oqarpoq atuareeraan-
gata ukiuni marlunni atuarfim-
miit malinnaavigineqartartut
kaammattoneqartarlutillu, ki-
sianni piffissaq taanna qaangi-
unkkaangat susinnaajunnaar-
tarlugit nassiuaavoq.
- Qujanartumik taakku
ikipput, Thomas Mikaelsen
oqarpoq.
de år, hvor Ungdomstjene-
sten har fungeret, er de fleste
skoleelever kommet på
uddannelse eller har fået
arbejde, siger skoleleder
Thomas Mikaelsen, Tasiilaq,
til AG.
Ungdomstjenesten blev
oprettet i begyndelsen af
1990-erne, og var i første
omgang en skole for unge
mænd. De senere år har
pigerne også fået mulighed
for at starte på træningssko-
len, og i år er der fire piger på
skolen.
Skolens primære formål
er, at elever, der går ud af
folkeskolen med mid-
delmådig resultat, kommer
på efteruddannelse og på
anden måde bliver opkvalifi-
ceret til arbejdsmarkedet.
Hører under STI
Ungdomstjenesten har fra
starten hørt under erhvervs-
uddannelsen STI.
Da AG i begyndelsen af
august aflagde et kort visit i
klassen, drev eleverne af
sved. De var i gang med akti-
viteter med henblik på at
styrke deres selvtillid. To af
eleverne havde fået til opga-
ve at lave et fælles motions-
program.
De var i gang med at starte
dagen med opvarmnings-
gymnastik til høj musik,
beregnet til ungdommens
ører.
Dagdriveri
Normalt er der ti elever på
træningsskolen, der ellers er
s normeret til tolv elever. Ung-
2 domstjenesten har også ele-
gi ver fra Tasiilaq's fem byg-
“ der. Eleverne er nomalt mel-
lem 18 og 25 år.
Thomas Mikaelsen fortæl-
ler, at de fleste af deres ele-
ver har afbrudt folkeskolen.
- De var passive, og levede
af socialhjælp. De havde
behov for at komme videre,
men havde ikke tilstrække-
ligt med kundskaber til at
komme ind på STI, fortæller
skolelederen.
Arbejde og skolegang
Når skoleåret starter, bruger
eleverne fire uger til gennem
forskellige aktiviteter at lære
hinanden at kende. Som
ovenfor nævnt, har man de
sidste par år brugt aktiveteter
i starten af skoleåret til at
styrke deres selvtillid, og
derudover er der forberedel-
ser til at arbejde på værksted.
Sløjd er en vigtig ingrediens
i undervisningen. Thomas
Mikaelsen siger, at de får let-
tere arbejdsopgaver fra by-
ens institutioner og firmaer.
- For eksempel får vi opga-
ver med at reparere skabe og
stole og udføre mindre ma-
leropgaver.
Desuden kommer eleverne
også på lejrskole og lærer
førstehjælp.
- Foruden erhvervspraktik
undervises der hele skoleåret
med fire timer i dansk og fire
timer i regning om ugen.
Intensiv pædagogik
Thomas Mikaelsen fortæller,
at der indgår en intensiv
pædagogik, når man undervi-
ser på skolen. For eksempel
har flere elever fra bygderne
bofællesskab, men selvom de
bor sammen, er der nogle,
der ikke kan overholde mø-
detiden på skolen om morge-
nen. Eleverne sørger også
selv for deres mad.
- Nogle af eleverne har en
tendens til at bruge deres
uddannelsesstøtte i en fart,
og er på den måde ikke i
stand til at økonomisere med
deres penge over hele måne-
den. Disse ting drøfter vi
igennem i løbet af skoleåret
for at få det rettet op.
Eleverne på Ungdomstje-
nesten har, foruden de bestil-
te arbejdsopgaver fra firmaer
og institutioner, to emner
som de beskæftiger sig med i
løbet af skoleåret. Disse em-
ner bliver udstillet for bor-
gerne. Når man kommer til
Tasiilaq kan man ikke undgå
at se de store plakater i
bymidten. Budskabet er ikke
til at tage fejl af. Det fortæl-
ler, at forældre og bøm skal
opføre sig ordentlig overfor
hinanden, ligesom en god
moral bør være i højsædet.
Videre i livet
Skolelederen er stolt over, at
så mange af ungdomstjene-
stens elever gennem årene, er
kommet i arbejde eller er
startet på en STI-uddannelse.
- Erhvervspraktik er med i
undervisningen. Nogle fir-
maer ansætter nogle af vore
elever, når skoleåret er slut. I
fjor var der to og en fra
årgang 98/99, der kom i
arbejde hos KNI, og seks, der
startede på en STI-uddannel-
se.
Desværre er der nogle
unge, der på trods af hjælp
og opmuntring ikke er i stand
til at komme videre. Thomas
Mikaelsen siger, at skolen
følger og opmuntrer eleverne
i løbet af to år efter endt sko-
leophold i Ungdomstjene-
sten, og forklarer, at man
ikke længere er i stand til at
blande sig, når tiden er gået.
- Heldigvis er sådanne ele-
ver et fåtal, siger Thomas
Mikaelsen.
Inuusuttut Sullivianni atualerlaat eqaarsaareerlutik qasuersaalaartut.
Eleverne på Ungdomstjenesten puster ud, efter et opvarmningsprogram.
ASS J FOTO: AG