Atuagagdliutit - 14.09.1999, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 14. SEPTEMBER 1999 • 15
ALL. JØRGEN WÆVER JOHANSEN, INATSISARTUT ANINGAASAQARNERMUT ATAATSIMIITITALIAATA SIULITTAASUA, SIUMUT
Sapinngilara - nalunngilaralu sapinngikkipput
Misigissutsimiippoq
kinaassuseq
Apeqqutaanngilaq sumi i-
nunngorsimanerit.
Apeqqutaanngilaq qanoq
isikkoqarnerit.
Apeqqutaanngilaq qanoq
upperisaqamerit.
- Kisianni apeqqutaavoq
nunarput inuiaqatigiillu ka-
laallit qanoq misigissuseqar-
figineritit!
Pingaamerpaavormi immi-
nut salloqittamani, imminut
tatigaluni kinaassutsimik
nassuerutiginnissinnaassuse-
qameq nunatsinnillu tulluu-
simaarutiginnissinnaaneq.
Naluara inuit amerlaqisut
taamatut misigissuseqareer-
sut, kalaaliussutsiminnik na-
lorninngitsut, nalornisunilli
aamma ikigisassaagunan-
ngitsunik peqarpoq, tamanna
taamaappoq nunani nunasi-
aataasimasuni amerlanemi -
aamma nunatsinni.
Amerlanerpaat isumaqar-
put taamatut nalornisoqame-
ra inuiaqatigiittut sanngeequ-
tigigipput, taamaassinnaane-
ralu tamatta takusinnaagalu-
arlugu isumaqarpunga mu-
misittariaqaripput, imatut
paasillugu periarfissaalluar-
poq nutaamik alloriaqqinnis-
samut - allanngortitsinissa-
mut.
Sanngeequtigut sanngee-
qutaanngillat, periarfissaap-
put nutarterinissamut - im-
mitsinnut pitsanngorsarnis-
satsinnut! Taamaaliorutta u-
kiuni 20-ni tulliuttuni ukiu-
nut 20-nut siuliinut naleqqi-
ullugu sutigut tamatigut a-
ngusaqarnerusinnaavugut -
tamannalu upperiuartariaqar-
parput.
Oqaatsit
ataqatigiissitsisuni
pingaamerpaapput
Ullumikkut kalaalerpassua-
qarpoq kalaallisut oqaase-
qanngitsunik, ataasiinnaagu-
nanngilarlu taakku akomanni
kinaassutsiminnik naloorni-
sooqqasunik. Tamannalumi
tupinnanngilaq, oqaatsimmi
tassaapput inuiaqatigiinni at-
taveqatigiilluni ingerlatsiner-
mi atortut pingaamersaat.
Kalaaleqativulli kalaallisut
oqaaseqanngitsut pikkoris-
sorpassuamik ilaqarput, ullu-
mikkut tamakkiisumik ilua-
qutigisinnaanngisatsinnik -
kalaallisut oqaaseqannginne-
ri peqqutigalugit. Tamanna
allanngortittariaqarparput.
Inuiaqatigiittut kalaallit
pikkorissut tamaasa pisaria-
qartippavut, tamakkiisumillu
iluaqutigisinnaassagutsigit
pimoorussamik kalaallisut o-
qaloqatigisalersinnaanissaat
piviusunngortittariaqarpar-
put. Tamatumani inuiaqati-
giittut ikorfartoqatigiilluta i-
ngerlatsisariaqarpugut, ta-
mannami piviusunngorpat
tamatta iluaqutissaraarput.
Taamaappoq aamma illua-
tungaanut saatsillugu. Kalaa-
lerpassuaqarpoq pikkorissu-
nik allamiut oqaasiinik atui-
nissaminnut killilimmik taa-
maallaat piginnaasaqartunik
- taakku aamma tamakkiisu-
mik inuttut pisinnaasaat ator-
luanngilagut - taakku aamma
ikorfartoqatigiilluta, ittoor-
tuusaarunnaarluta, pigin-
naanngorsartariaqarpavut -
tamakkiisumik inuiaqatigiit-
tut iluaqutigilemiassavavut.
Suliassaq tamanna sooru-
nami oqaatigineqarsinnaa-
voq meeqqat atuarfiata ilin-
niartitaanerillu allat akisus-
saaffigisinnaasariaqaraat -
kisianni tamanna akisussaaf-
fimmik allanut tunniussiniar-
nerinnaavoq - tamatta sule-
qatigiilluta akisussaaffik
taanna tigusariaqarparput.
Sanngiiffigisatta periarfis-
sippaatigut suleqatigiinneru-
lernissamut - sanngiiffigisat-
ta periarfissippaatigut nukit-
torsaqatigiinnissamut, ataqa-
tigiinnerulemissamut, inuia-
qatigiittut nammineerneru-
lersinnaanissamut - siumut
alloriaqqinnissatsinnut!
Kinaassusermik
misigisimanerput nukit-
torsartariaqarparput
Ullumikkut kinaassutsimik
misisimanitta nukittorsarne-
qarnissaa pingaartilluinnak-
katta aamma ilagisariaqar-
paat. Tamanna sorpassuarti-
gut anguneqarsinnaavoq, pi-
ngaaruteqarsinnaasulli mak-
ku taakkartussavakka.
Assersuutigiinnarlugu a-
peqqusemeqarsinnaavoq, pi-
ginneqatigiiffissuit nunatsin-
niittut ukiigatta Tour de
France-p ullut tamaasa toq-
qaannartumik aallakaatinne-
qarnissaanut akissaqarsima-
gunik, taava sooq nunatta as-
sammik arsaattartui pikkore-
qisut nunani allani nunat al-
lat unammisartuinut unam-
migaangata tamatigut toq-
qaannartumik aallakaatitsi-
sarnissaannut akissaqassan-
ngillat? Pingaartinnginnera-
mikkit tamatta tulluusimaa-
rutissagut? Ilami ameerikkap
avannaani kalaallit angutit
assammik arsaattartui pissar-
tanngormata toqqaannartu-
mik isiginnaanngilagut -
naak aatsaat oqaluttuarisaa-
nitsinni taamak pisoqartoq.
Naak tamatta finaalermata
tv-mut nippulluta isiginnaar-
simassagaluartugut - kalaali-
unerput nuannaarutigalugulu
tulluusimaarutigalugu. Inuia-
qatigiimmi suulluunniit taa-
matut tulluusimaaruteqarsin-
naaneq pisariaqartippaat.
Aamma isumaqarpunga
tusagassiutitigut tulluusi-
maarnerusinnaasariaqaralu-
artugut ajunngitsunik angu-
saqaraangatta.
Tele ukiuni arlaqalersuni
sinneqartoortuaannalerpoq -
akigititaalu appariartuinna-
villutik atuisartunut tamanut
iluaqutaalluartumik - naak
nuannaarneq angisooq?
Naak isumalluarpaluttumik
tulluusimaarlunilu tusagassi-
arineqameri?
KNI ukioq manna 100 mil-
lioner koruuninik sinneqar-
toormat naak nuannaarujus-
suameq? Ilami tusarliunne-
qarnerata kingoma nipi tutsi-
uttoq allaanngivippoq KNI-
miut utoqqatsertariaqaraluar-
tulluunniit, taamatut angusa-
qarsimanertik pillugu.
Soorunami equngasumik i-
ngerlatsinerit assigisaallu
sammisariaqarpavut, eqqu-
maffigilluarlugillu pinaveer-
saartariaqarpavut - kisianni
kusanartunik angusaqaraa-
ngatta aamma nuannaarsin-
naasariaqarpugut - ajunngi-
laq nuannaarujussualaarluta -
tulluusimaalaarlutalu.
Immitsinnut inuiaqatigiit-
tut kinaassutsitsinnik nukit-
torsaassagutta, aamma kusa-
nartumik angusaqartut nersu-
alaarsinnaasariaqarpavut.
Nunarput periarfissanik
ulikkaarpoq
Kalaaliunerput tulluusimaa-
rutigisariaqarparput, nunar-
put tassaammat nunarsuarmi
innuttaminut nunani tamani
periarfissiilluamerpaat ilaat -
aamma minnerunngitsumik
ilinniartut eqqarsaatigalugit.
Ingerlaatsitsinnik, aqutse-
riaasitsinnik il.il. pitsanngor-
saajuarnissarput soorunami
pisariaqarpoq, aamma kuk-
kusarnivut tamatta ilinniarfi-
galugit ingerlassaagut - im-
mitsinnut piginnaanngorsar-
tuassaagut - kisianni taama-
tut anguniagaqamitsinni pi-
ngaarpoq kalaaleqatitsinnik
tamakkiinerusumik atorluaa-
nerulernissarput, kinaassut-
sitsinnik nukittorsaanissarput
Jørgen Wæver Johansen
angusaqarluaraangattalu nu-
annaarlutalu tulluusimaame-
rusariaqarnerput.
Tamakkuli tamaasa arlaa-
tigut piviusunngortinneqar-
nissaanni pingaamerpaavoq
uagut kalaaliusugut tamatta
ataasiakkaarluta immitsinnut
piumaffiginninnerunissarput,
aammalu ullumikkornit an-
nertunerujussuarmik suleqa-
tigiissinnaanissarput. Uppe-
riuartariaqarparpullu saper-
nagu, angussaqqaarlugu.
Nalominata - nuannaarluta
tulluusimaarlutalu sulisa! Sa-
pinngilara - nalunngilaralu
sapinngikkipput!
AF JØRGEN WÆVER JOHANSEN, FORMAND FOR LANDSTINGETS FINANSUDVALG, SIUMUT
- jeg ved Vi kan
Jeg kan
Følelsen af at være sig selv
Det er ikke et spørgsmål om,
hvor du er født.
Det er ikke et spørgsmål
om dit udseende.
Det er ikke et spørgsmål om,
hvilken religion, du tror på.
- Men det er et spørgsmål
om, hvilke følelser du har for
dette land og den grønland-
ske befolkning.
Det vigtigste er at være
ærlig over for sig selv, at tro
på sig selv og stå ved ens
grønlandske identitet og ens
stolthed over vort land. Jeg
er godt klar over, at mange i
forvejen har disse følelser.
Det er folk, som er opmærk-
somme på og afklaret med
deres identitet som grønlæn-
dere. Men der forekommer
også at være mange, som er i
tvivl. Dette er ikke et særsyn,
sådan er det i de fleste tidli-
gere kolonialiserede lande -
også her i Grønland.
De fleste mener, at denne
tvivl er et udtryk for en svag-
hed i vort samfund. Og selv-
om det umiddelbart for os
alle kan forekomme som så,
mener jeg, at det netop er
denne holdning, vi skal have
vendt op og ned på. Forstået
på den måde, at den
nuværende situation er en
mulighed for at tage nogle
nye skridt, en mulighed for
ændringer.
Vor svaghed er ikke en
svaghed men en mulighed
for at gøre tingene på en ny
måde - en mulighed for at
forbedre os selv. Hvis vi kan
det, kan vi i løbet af de næste
20 år opnå meget mere på
alle områder i forhold til,
hvad der er opnået igennem
de seneste 20 år - og det skal
vi blive ved med at tro på.
Sproget er det vigtigste
bindeled
Der er i dag mange grønlæn-
dere, som ikke behersker det
grønlandske sprog, og det er
nok ikke kun en enkelt af dis-
se, som tvivler på deres grøn-
landske identitet. Dette er
ikke underligt, for sproget er
jo det vigtigste redskab i det
interaktive kommunikations-
samfund, vi lever i. Mange af
disse vore grønlandske
landsmænd er overordentlig
dygtige, men vi er i dag ikke
i stand til at få fuld udnyttel-
se af deres kvaliteter - sim-
pelthen fordi de ikke beher-
sker vort sprog fuldt ud.
Denne situation må vi ændre.
Som samfund har vi brug
for at kunne bruge alle de
kvaliteter, som alle dygtige
grønlændere har - fuldt ud.
Derfor må vi sikre, at virke-
liggøre de initiativer, der skal
til for, at vi kan få fuld
udnyttelse af disse kvaliteter.
Det kan vi kun opnå, hvis vi
alle, som samfund, er indstil-
let på at opnå dette - men der
er ingen tvivl om, at dette vil
gavne os alle.
Sådan er det også, hvis vi
anskuer det fra en anden vin-
kel. Der er mange dygtige
grønlændere, som kun i be-
grænset omfang behersker
fremmedsprog. Vi udnytter
heller ikke deres menneskeli-
ge kapacitet fuldt ud. På det-
te område må vi tage os sam-
men, støtte hinanden, kom-
me væk fra vores jantelovs-
baserede generthed og vide-
reudvikle deres kompeten-
cer, så disse kan komme hele
det grønlandske samfund til
gavn.
Selvfølgelig kan man anta-
ge den holdning, at det er
noget, som folkeskolen og
andre uddannelsesinstitutio-
ner må tage sig af. Men det
er jo egenlig bare at forskub-
be ansvaret over på andre. Vi
bliver nødt til at påtage os
dette ansvar i fællesskab. For
hvis vi udnytter denne
mulighed, så giver vores
svaghed os en chance for at
samarbejde mere med hinan-
den - vor svaghed giver os
muligheden for at styrke hin-
anden, for et større fælles-
skab, for at blive et mere uaf-
hængigt folk - for at tage et
skridt fremad.
Vi må styrke vores
identitetsfølelse
Det er meget vigtigt, at vi
prioriterer, at den identitets-
følelse, vi har i dag, bliver
styrket. Dette kan opnås på
mange forskellige måder.
Men lad mig blot her nævne
nogle få. For eksempel bør
der kunne stilles spørgsmåls-
tegn ved, hvordan det forrige
år kunne lade sig gøre for fle-
re store grønlandske virk-
somheder at sponsorere de
daglige direkte udsendelser
af Tour de France, når det
åbenbart ikke kan lade sig
gøre at finde midler til at
sponsorere direkte transmis-
sioner af alle kampe som
grønlands dygtige håndbold
landshold spiller mod andre
nationers landshold? Er det
mon ikke vigtigt, at vi har
noget at kunne være stolte
over?
Det var jo helt grotesk, at
vi ikke kunne følge herre-
landsholdet direkte, da de
blev nordamerikanske
mestre - selvom det var
første gang i historien, at
man opnåede et sådant resul-
tat. Og selvom vi alle, uden
tvivl, med største glæde og
stolthed over vores grønland-
ske identitet ville have været
klæbet til tv-skærmen under
finalekampen. For som
ethvert samfund har vi trods
alt brug for at kunne glæde
os og være stolte over, hvad
der er vort eget.
Jeg tror faktisk heller ikke,
at det ville skade os, såfremt
vi også i medierne kunne
være stolte over de positive
resultater, vi nu engang imel-
lem opnår. Her tænker jeg
blandt andet på Tele, som i
flere år har haft store over-
skud - og som løbende har
nedsat taksterne - til gavn for
alle forbrugere. Men hvor
megen glæde har vi udvist
over dette? Hvor blev den
positive og stolte presse-
dækning af dette resultat af?
Da KNI i år præsenterede et
overskud på næsten 100 mil-
lioner kroner, hvor blev glæ-
den af? Det lød jo ligefrem
efter offentliggørelsen af det-
te, som om, at man fra KNI's
side burde undskylde for at
have opnået dette resultat.
Selvfølgelig skal vi være
overordentlige opmærksom-
me på de områder, hvor det
går skævt og tidsnok fore-
bygge disse. Men når vi nu
engang imellem opnår nogle
gode resultater, så må vi da
have overskud til at kunne
glæde os over dette. Ja
måske endda glæde os meget
over det og være stolte af
resultatet. Hvis vi som sam-
fund skal kunne styrke vor
identitetsfølelse, så mener
jeg, at vi må have kræfter til
at rose dem, som opnår et for
Grønland positivt resultat.
Grønland er
mulighedernes land
Vi bør være stolte over vores
grønlandske identitet, fordi
vort land er et af de få lande
i verden, som giver nogle af
de absolut bedste muligheder
til sin befolkning - ikke
mindst på uddannelsesområ-
det. Det er selvsagt nødven-
digt at administrationen, sty-
ringen osv. af landet løbende
bliver forbedret. Og vi skal
bestemt også tage ved lære af
de fejl, som vi begår. Vi skal
løbende forbedre os selv.
Men med disse målsætnin-
ger skal vi huske på, at det er
overordentligt vigtigt, at vi
udnytter vort lands menne-
skelige ressourcer meget
bedre, end vi gør i dag, at vi
styrker vores nationale iden-
titetsfølelse, og at vi har selv-
tillid nok til at kunne glæde
os over og være stolte af de
positive resultater, vi opnår.
Men hvis alt eller bare en del
af dette skal opnås, er det
vigtigste af alt, at alle vi
grønlændere, grønlandskta-
lende eller ej, formår at stille
større krav til os selv, og at vi
har en langt større vilje til at
samarbejde med hinanden,
end den vi har i dag. Det bli-
ver vi nødt til at blive ved
med at tro på, på at vi sagtens
kan, at vi nok skal nå det en
dag.
Lad os ikke tvivle, men
arbejde med glæde og stolt-
hed. Jeg kan - jeg ved vi kan!
ASS7 FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER