Atuagagdliutit - 05.10.1999, Side 2

2 ■ TIRSDAG 5. OKTOBER 1999
ATU AGAG DLI UTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATU AGAG DLI UTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilemeqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngomeq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET/ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Flansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Politikerit qarasarsortut
POLITIKERIT QALLU-
NAAT ikaartarfiliortiterput,
savalimmiormiut sullorsua-
liortiterput, uagullu politike-
rigut mittarfiliortiterput er-
ngullu nukinganik innaalla-
gissiorfiliortiterlutik.
Nunarsuarmi tamarmi po-
lilikerit pissaanillit eqqaassu-
tissanik pilersitserusuttarput,
qaqugorsuarmut tusaamasan-
nguutigisassaminnik. Soormi
aamma nunatsinni taamaali-
ortoqassanngilaq, taama ape-
risoqarsinnaavoq.
Angajoqqaatinnut qitor-
naasutut imaluunniit anga-
joqqaajusutut tamatta na-
lunngilarpul inuunitsinni
namminerisatsinnik misilit-
tagaqarusulluta. Angajoq-
qaatta inuunerput aqussan-
ngilaat, taamatullu aamma
meeqqatta inuunerminnut a-
kulerunnissarput kissaati-
ginngilaat - inersimasunngo-
raangamik.
Kisiannili...
Politikerit inersimasuup-
put, innuttaasut aningaasaa-
taannik aqutsisussatut inissi-
simasut. Tamanna pisussaaf-
filiivoq. Angajoqqaat meeq-
qamik inuunerinik piumasa-
minnik ingerlatsisinnaan-
nginnerattut (allaammi
meeqqat pisinnaatitaaffiinik
illersuisunik inatsiseqarmat),
politikerit innuttaasut ani-
ngaasaataannik atuisinnaane-
rat killeqarpoq.
SAVALIMMIORMIUT aju-
toorput. Namminerisanik mi-
silittagaqarusussuseq qanor-
luunniit kissaatigigalua-
raanni, politikerit isumatu-
saarsinnaanerminnik atuinis-
samut killilersorneqanngillat
- akerlianimmi qinersisartu-
tut naatsorsuutigisarparput,
qinigarput silatusaarsinnaa-
nini isumassuisinnaaninilu a-
tussagaa. Politikerit nammin-
neq soqutigisaminnik inger-
latsilersinniarlugit qinerneq
ajorpagut.
Soqutigisatsinni pingaar-
nerpaaq tassaavoq, aningaa-
sat akileraarutitigut akitsuu-
titigullu isertut, Danmark-
imit aningaasat pisavut ilan-
ngullugit pitsaanerpaamik
inuuneqalernissatsinnut ator-
neqassasut. Tassa inissaqar-
nissatsinnut, pitsaasunik atu-
arfeqarnissatsinnut, pitsaasu-
mik peqqinnissaqarfeqarnis-
satsinnut aamma ingerlallu-
artumik isumaginnittoqarfe-
qarnissatsinnut. Susassaqar-
l'iit tamakku ullutsinni poli-
tikkikkut tunngaviusutigut
annertunerusumik soqutigi-
neqanngitsut. Aap, oqallisi-
gineqangaatsiartarput. Ta-
manna tapersersinnaavarput.
Kisianni iliuusissanik takkut-
toqarneq ajorpoq.
NUNATSINNI ataatsimiiti-
taliat pingaarnersaanni siulit-
taasoq Jørgen Wæver Johan-
sen, partii ilaasortaaffini Siu-
mut sinnerlugu oqarmat, mit-
tarfiit erngullu nukinganik
innaallagissiorfiliornissamut
aningaasassanik taarsigassar-
siniaannarsinnaasugul ima-
luunniil aningaasalersueri-
aatsinik allanik ujarlersin-
naasugut inuusunneq misilit-
tagakinnerlu pisuutiinnarsin-
naavagul. Isumatusaarsin-
naanini atunngilaa, taasini-
gullu tamaangaannartinne-
qarput.
Aningaasat atugassagut
puussiami ataasiinnarmiip-
put, ukiunilu tullerni amerla-
nerulernavianngillat. Aker-
lianik qallunaat naalagaaffia-
ta ataatsimut tapiissutitik iki-
liartortinniarlugit ilimasaaru-
tigisareerpaa. Taamaakkalu-
artoq politikerigut allaan-
ngillat uuliamik kuuginnar-
torsuarmik peqartugut.
Isumaqarsimagaluarpugut
Inatsisartunngortut takorluu-
gaqartut. Inatsisartunngortut
tusaaniartuussasut. Inatsisar-
tunngortut piffissap ingerla-
nerani siulerisarsimasamik
nammattarsimasaannik artu-
innginnerusut. Ajorsaqqik-
kunarpugullu.
SIUMUT ATASSULLU isu-
maqatigiipput sinersortaatit
atorlugit angalasarunnaassa-
sugut. Tamannalu millioner-
passuit atorlugit mittarfilior-
titernikkut, kusanartumik
taallugu, nunap iluani a-
ngallannerup ataqatigiiler-
nissaanik kissaateqarnermik
tunngaveqarpoq. Kissaate-
qarnerullu tunuaniittut tas-
saapput atorfillit politikerillu
timmisartumut ilaasartut.
Misissuineq, AG-p sior-
natigut allaaserisaa malillugu
timmisartunut ilaasartut tas-
saanerusarput angutit pisor-
tani atorfillit, akissakinneru-
sut umiarsuarnut ilaasarput.
Atassutip Siumullu kissaati-
gaat tamatta siunissami tirn-
misartortalissasugut. Amer-
Politiske hjerneceller i arbejde
DANSKE POLITIKERE
bygger broer, de færøske
graver tunneler, mens vore
politikere anlægger landings-
baner og bygger vandkraft-
værker.
Alle steder i verden ønsker
politikere med magt at skabe
et monoment, som sikrer
dem evig berømmelse. Så
hvorfor ikke også her i lan-
det, kan man spørge.
Som børn af forældre eller
som forældre ved vi alle, at
vi ønsker at gøre vore egne
erfaringer i livet. Vore foræl-
dre skal ikke diktere vores
liv, lige så lidt som vore børn
ønsker indblanding i deres
liv - når først de er voksne.
Men, men, men..
Politikere er voksne men-
nesker, der er sat til at forval-
te borgernes penge. Det for-
pligter. Lige så lidt som
forældre kan skalte og valte
med deres børns liv efter for-
godtbefindende (der findes
ovenikøbet love, som skal
sikre børnenes rettigheder),
findes der også grænser for
politikernes brug af befolk-
ningens penge.
DET GIK GALT for færin-
gerne. Uanset man ønsker at
gøre egne erfaringer, er der
ingen, der forhindrer, at poli-
tikere bruger deres sunde
fornuft - tværtimod'regner vi
som vælgere med, at den vi
sætter kryds ved vil forvalte
vores stemme med fornuft og
omsorg. Vi vælger ikke poli-
tikere til at varetage egne
interesser.
Vores interesse er først og
fremmest, at de penge vi via
skatter og afgifter, sammen
med de penge vi får fra Dan-
mark, forvaltes, så vi får det
bedst mulige liv. Og det vil
sige, at vi har et sted at bo,
gode skoler, et godt sundhed-
svæsen, og at det sociale
område fungerer. Områder,
der i dagens Grønland, ikke
har den store realpolitiske
interesse. Jo, der bliver talt
meget om det. Det medgiver
vi. Men handlingerne udebli-
ver.
VI KAN KUN tildele det
ungdom og manglende erfa-
ring, når formanden for lan-
dets vigtigste udvalg, Jørgen
Wæver Johansen, på vegne
af sit parti Siumut siger, at vi
»bare« skal ud at låne penge
eller finde alternative finan-
sieringsformer for at få flere
landingsbaner og vandkraft-
værker. Den sunde fornuft er
gået fløjten og vore stemmer
er spildte.
Vi har kun én pose penge,
og den bliver ikke større de
kommende år. Tværtimod
har den danske stat bebudet
en nedsættelse af bloktilsku-
det i de kommende år. Alli-
gevel tér vore politikere sig
som om, at olien flyder i stri-
de strømme.
Her troede vi, at det nye
Landsting havde visioner. At
det nye Landsting ville lytte.
At det nye Landsting ville
hæve sig over alle de andre
Landsting vi igennem tiderne
har slæbt rundt på. Det ser ud
til, at vi igen har tabt.
SIUMUT OG ATASSUT er
enige om, at vi ikke længere
skal kunne sejle med kyst-
passagerskibe. Hele grundla-
get for at bygge den ene luft-
havn efter den anden til mil-
lioner og atter millioner af
kroner er ønsket om at gøre
landets trafiksystem enstren-
get, som det så smukt hedder.
Bag det gemmer sig de fly-
vende embedsmænd og poli-
tikere.
En undersøgelse, vi tidli-
gere har omtalt i AG, viser,
at det stort set udelukkende
er mænd i offentlige jobs,
der flyver, de mindrebemid-
lede sejler. Står det til Atas-
sut og Siumut skal vi dog alle
ud og flyve i fremtiden. I ste-
det for at flyve må mange
dog blive hjemme. De
offentligt ansatte kommer til
at flyve billigere, mens
resten af befolkningen må
blive hjemme, fordi der ikke
længere er råd til at rejse.
Imens råber stort set alle
politikere op om, at deres
hjemby også trænger så fryg-
teligt til en landingsbane.
Sådan går alting op i en
højere enhed, når politikere
sætter de grå hjerneceller i
sving.
ENDNU EN HJERNECEL-
LE er gået igang med at
undersøge mulighederne for
at bygge to vandkraftværker.
Landsstyret vil nemlig gerne
vide noget mere om at bygge
et vandkraftværk i Qorlort-
orsuaq i Sydgrønland og et i
Tasiilaq i Østgrønland.
Kraftværket i Tasiilaq vil i
givet fald ligge tæt på byen
og etableringsomkostninger-
ne vil ligge omkring 40 mil-
lioner kroner. Det vil stort set
lige gå op med etableringen
af et nyt el-værk, der under
alle omstændigheder skal
erstatte det nedslidte anlæg,
der findes i byen. Så langt så
godt.
Qorlortorsuaq-værket deri-
mod kommer til at koste 210
millioner kroner at anlægge
og 10 millioner i drift om
året. Det skal forsyne Qaqor-
toq og Narsaq. Ganske vist er
værket i Narsaq gammelt og
slidt, men værket i Qaqortoq
er fra slutningen af 80-erne
og fejler ikke noget. En
anlægsinvestering på 210
millioner til 2.000 indbygge-
re i Narsaq, er det politiske
visioner eller...
lasuulli angerlarsimaannarta-
riaqartalissapput. Pisortani a-
torfillit akikinnerusumik a-
ngalasinnaalissapput, inuia-
qatigiillu sinneri angerlarsi-
maannartariaqartalissapput,
angalanissaminnut akissa-
qannginnamik. Maannalu
politikerit tamarmik noq-
qaapput, namminneq najuk-
katittaaq mittarfittaartaria-
qarluinnartut oqaatigalugu.
Politikerit qarasarsulerma-
ta eqqarsaataat qaffasinneru-
sut taamatut ipput.
AAMMA ALLAMIK qara-
sarsuuteqartoqalerpoq, ern-
gup nukinganik innaallagis-
siorfinnik marlunnik sana-
sinnaanissamut periarfissa-
nik misissuisumik. Naalak-
kersuisummi kujataani
Qorlortorsuarmi aamma tu-
numi Tasiilami erngup nuki-
nganik innaallagissiorfilior-
sinnaanissaq annertunerusu-
mik paasisaqarfigerusuppaat.
Tasiilami nukissiorfissaq
illoqarfimmut qanittumiis-
saaq, sananeqarneralu 40
millionit missaannik akeqas-
salluni. Illoqarfimmi innaal-
lagissiorfiliassap, innaalla-
gissiorfimmut nungullarsi-
masumut taartissatut pinngit-
soorani sananeqartussap a-
keqqatigiinnarpaa. Tamanna
ajunngilaq.
Qorlortorsuarmili innaalla-
gissiorfiliorneq 210 millio-
ner koruuninik akeqartussaa-
voq, ingerlanneranullu ukiu-
mut 10 millionit atorne-
qartartussaallutik. Qaqortoq
Narsarlu innaallagissamik
pilersussavai. Narsami in-
naallagissiorfik nutaanngili-
vissimagaluarpoq nungullar-
simallunilu, kisianni Qaqor-
tumi innaallagissiorfik 80-
ikkut naaneranni sanaajuvoq
ajoquteqaranilu. Narsami in-
nuttaasunut 2.000-iusunut
sanaartornissaq 210 mil-
lioninik nalilik politikerit
takorloorpaat, imaluunniit...
Staten må betale
sine egne boliger
Statsansatte skal ikke have særstatus i
en tid, hvor der er boligmangel,
mener Ellen Kristensen
KØBENHAVN(CSL) - Nu
må det være slut med, at
staten har førsteret til at få
tildelt boliger til sine med-
arbejdere på bekostning af
de flere tusinde boligsøgen-
de.
Det mener den grønland-
ske folketingspolitiker El-
len Kristensen, der i sin
åbningstale i Folketinget på
torsdag vil stille skarpt på
problemet.
- Vi har i dag store øko-
nomiske problemer på
boligområdet. Specielt i
Nuuk, hvor der er en vente-
liste på 10-15 år til en bolig.
Derfor bør staten i lighed
med andre grønlandske
virksomheder tage et med-
ansvar og bygge personale-
boliger til sine egne ansatte.
-1 dag er staten den ene-
ste arbejdsgiver i Grønland,
som kan gøre krav på at få
tildelt en bolig til sine
ansatte uden om den nor-
male venteliste for menige
borgere og andre virksom-
heder. Men med de store
problemer vi har på boli-
gområdet, burde staten ikke
belaste situationen yderli-
gere, siger Ellen Kristen-
sen.
Andre krav
Forslaget om, at staten
fremover skal være bygge-
herre inden for boligområ-
det i Grønland, indgår også
i Venstres forhandlings-
oplæg til regeringen i for-
bindelse med finansloven
for næste år. På dagsorde-
nen står også et krav om, at
regeringen afsætter midler
til bygningen af en lukket
anstalt og tidssvarende
detentioner i Grønland.
Præcist som medlemmerne
af Den Grønlandske Rets-
kommission foreslår.
Ellen Kristensen slår
også til lyd for, at de grøn-
landske politifolk får udbe-
talt den lønforhøjelse, der
trådte i kraft i 1997, og som
deres danske kolleger for
længst har fået.
- Grønlandske politifolk
kan ikke være tjent med at
skulle vente to år på en
regulering, der endda bliver
udbetalt i små bidder i ste-
det for på én gang, siger
Ellen Kristensen, der også
ønsker staten overtager
driftsudgifterne af de grøn-
landske huse i Danmark.
- Driftsudgifterne er i
bund og grund ikke et amts-
eller kommunaltpolitisk
anliggende. Og da de ikke
er omfattet af målsætnin-
gerne for amternes kultur-
politik, er det vigtigt, at
husene hurtigst muligt
kommer under Statsmini-
steriet som et statsanliggen-
de, så de ikke er sårbare
overfor vilkårlige kommu-
nalt- eller amtspolitiske
besparelser, mener Ellen
Kristensen.