Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 05.10.1999, Qupperneq 2

Atuagagdliutit - 05.10.1999, Qupperneq 2
2 ■ TIRSDAG 5. OKTOBER 1999 ATU AGAG DLI UTIT oqallinnermut akuliuttoq blander sig i debatten ATU AGAG DLI UTIT / GRØNLANDSPOSTEN 1861-imi tunngavilemeqartoq Politikkikkut partiilersuunnermut aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq. AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngomeq. ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN Grundlagt 1861 Fri af partipolitiske og økonomiske interesser. AG udkommer hver tirsdag og torsdag. NAQITERISITSISOQ / UDGIVER Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Gronlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 32 10 83 Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.) e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: kl. 8-16 AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Brønden, lokal 24 ALLAFFISSORNEQ ADMINISTRATION Jan H. Nielsen, lokal 28 Inge Nielsen, lokal 20 ANNONCET/ANNONCER Laila Bagge Flansen, lokal 25 AAQQISSUISOQARFIK REDAKTION Laila Ramlau-Flansen, lokal 23 Elna Egede, lokal 30 Pouline Møller, lokal 37 John Jakobsen, lokal 31 Aleqa Kleinschmidt, lokal 35 UtertoK Nielsen, lokal 34 NAQITERNEQARFIA / TRYK Nunatta Naqiterivia DAN MARKS-REDAKTION Christian Schultz-Lorentzen Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77 e-mail: ag.avis@teliamail.dk SULIARINNITTUT / PRODUKTION David Petersen, lokal 26 Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26 Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39 Anders Vælds, lokal 26 Politikerit qarasarsortut POLITIKERIT QALLU- NAAT ikaartarfiliortiterput, savalimmiormiut sullorsua- liortiterput, uagullu politike- rigut mittarfiliortiterput er- ngullu nukinganik innaalla- gissiorfiliortiterlutik. Nunarsuarmi tamarmi po- lilikerit pissaanillit eqqaassu- tissanik pilersitserusuttarput, qaqugorsuarmut tusaamasan- nguutigisassaminnik. Soormi aamma nunatsinni taamaali- ortoqassanngilaq, taama ape- risoqarsinnaavoq. Angajoqqaatinnut qitor- naasutut imaluunniit anga- joqqaajusutut tamatta na- lunngilarpul inuunitsinni namminerisatsinnik misilit- tagaqarusulluta. Angajoq- qaatta inuunerput aqussan- ngilaat, taamatullu aamma meeqqatta inuunerminnut a- kulerunnissarput kissaati- ginngilaat - inersimasunngo- raangamik. Kisiannili... Politikerit inersimasuup- put, innuttaasut aningaasaa- taannik aqutsisussatut inissi- simasut. Tamanna pisussaaf- filiivoq. Angajoqqaat meeq- qamik inuunerinik piumasa- minnik ingerlatsisinnaan- nginnerattut (allaammi meeqqat pisinnaatitaaffiinik illersuisunik inatsiseqarmat), politikerit innuttaasut ani- ngaasaataannik atuisinnaane- rat killeqarpoq. SAVALIMMIORMIUT aju- toorput. Namminerisanik mi- silittagaqarusussuseq qanor- luunniit kissaatigigalua- raanni, politikerit isumatu- saarsinnaanerminnik atuinis- samut killilersorneqanngillat - akerlianimmi qinersisartu- tut naatsorsuutigisarparput, qinigarput silatusaarsinnaa- nini isumassuisinnaaninilu a- tussagaa. Politikerit nammin- neq soqutigisaminnik inger- latsilersinniarlugit qinerneq ajorpagut. Soqutigisatsinni pingaar- nerpaaq tassaavoq, aningaa- sat akileraarutitigut akitsuu- titigullu isertut, Danmark- imit aningaasat pisavut ilan- ngullugit pitsaanerpaamik inuuneqalernissatsinnut ator- neqassasut. Tassa inissaqar- nissatsinnut, pitsaasunik atu- arfeqarnissatsinnut, pitsaasu- mik peqqinnissaqarfeqarnis- satsinnut aamma ingerlallu- artumik isumaginnittoqarfe- qarnissatsinnut. Susassaqar- l'iit tamakku ullutsinni poli- tikkikkut tunngaviusutigut annertunerusumik soqutigi- neqanngitsut. Aap, oqallisi- gineqangaatsiartarput. Ta- manna tapersersinnaavarput. Kisianni iliuusissanik takkut- toqarneq ajorpoq. NUNATSINNI ataatsimiiti- taliat pingaarnersaanni siulit- taasoq Jørgen Wæver Johan- sen, partii ilaasortaaffini Siu- mut sinnerlugu oqarmat, mit- tarfiit erngullu nukinganik innaallagissiorfiliornissamut aningaasassanik taarsigassar- siniaannarsinnaasugul ima- luunniil aningaasalersueri- aatsinik allanik ujarlersin- naasugut inuusunneq misilit- tagakinnerlu pisuutiinnarsin- naavagul. Isumatusaarsin- naanini atunngilaa, taasini- gullu tamaangaannartinne- qarput. Aningaasat atugassagut puussiami ataasiinnarmiip- put, ukiunilu tullerni amerla- nerulernavianngillat. Aker- lianik qallunaat naalagaaffia- ta ataatsimut tapiissutitik iki- liartortinniarlugit ilimasaaru- tigisareerpaa. Taamaakkalu- artoq politikerigut allaan- ngillat uuliamik kuuginnar- torsuarmik peqartugut. Isumaqarsimagaluarpugut Inatsisartunngortut takorluu- gaqartut. Inatsisartunngortut tusaaniartuussasut. Inatsisar- tunngortut piffissap ingerla- nerani siulerisarsimasamik nammattarsimasaannik artu- innginnerusut. Ajorsaqqik- kunarpugullu. SIUMUT ATASSULLU isu- maqatigiipput sinersortaatit atorlugit angalasarunnaassa- sugut. Tamannalu millioner- passuit atorlugit mittarfilior- titernikkut, kusanartumik taallugu, nunap iluani a- ngallannerup ataqatigiiler- nissaanik kissaateqarnermik tunngaveqarpoq. Kissaate- qarnerullu tunuaniittut tas- saapput atorfillit politikerillu timmisartumut ilaasartut. Misissuineq, AG-p sior- natigut allaaserisaa malillugu timmisartunut ilaasartut tas- saanerusarput angutit pisor- tani atorfillit, akissakinneru- sut umiarsuarnut ilaasarput. Atassutip Siumullu kissaati- gaat tamatta siunissami tirn- misartortalissasugut. Amer- Politiske hjerneceller i arbejde DANSKE POLITIKERE bygger broer, de færøske graver tunneler, mens vore politikere anlægger landings- baner og bygger vandkraft- værker. Alle steder i verden ønsker politikere med magt at skabe et monoment, som sikrer dem evig berømmelse. Så hvorfor ikke også her i lan- det, kan man spørge. Som børn af forældre eller som forældre ved vi alle, at vi ønsker at gøre vore egne erfaringer i livet. Vore foræl- dre skal ikke diktere vores liv, lige så lidt som vore børn ønsker indblanding i deres liv - når først de er voksne. Men, men, men.. Politikere er voksne men- nesker, der er sat til at forval- te borgernes penge. Det for- pligter. Lige så lidt som forældre kan skalte og valte med deres børns liv efter for- godtbefindende (der findes ovenikøbet love, som skal sikre børnenes rettigheder), findes der også grænser for politikernes brug af befolk- ningens penge. DET GIK GALT for færin- gerne. Uanset man ønsker at gøre egne erfaringer, er der ingen, der forhindrer, at poli- tikere bruger deres sunde fornuft - tværtimod'regner vi som vælgere med, at den vi sætter kryds ved vil forvalte vores stemme med fornuft og omsorg. Vi vælger ikke poli- tikere til at varetage egne interesser. Vores interesse er først og fremmest, at de penge vi via skatter og afgifter, sammen med de penge vi får fra Dan- mark, forvaltes, så vi får det bedst mulige liv. Og det vil sige, at vi har et sted at bo, gode skoler, et godt sundhed- svæsen, og at det sociale område fungerer. Områder, der i dagens Grønland, ikke har den store realpolitiske interesse. Jo, der bliver talt meget om det. Det medgiver vi. Men handlingerne udebli- ver. VI KAN KUN tildele det ungdom og manglende erfa- ring, når formanden for lan- dets vigtigste udvalg, Jørgen Wæver Johansen, på vegne af sit parti Siumut siger, at vi »bare« skal ud at låne penge eller finde alternative finan- sieringsformer for at få flere landingsbaner og vandkraft- værker. Den sunde fornuft er gået fløjten og vore stemmer er spildte. Vi har kun én pose penge, og den bliver ikke større de kommende år. Tværtimod har den danske stat bebudet en nedsættelse af bloktilsku- det i de kommende år. Alli- gevel tér vore politikere sig som om, at olien flyder i stri- de strømme. Her troede vi, at det nye Landsting havde visioner. At det nye Landsting ville lytte. At det nye Landsting ville hæve sig over alle de andre Landsting vi igennem tiderne har slæbt rundt på. Det ser ud til, at vi igen har tabt. SIUMUT OG ATASSUT er enige om, at vi ikke længere skal kunne sejle med kyst- passagerskibe. Hele grundla- get for at bygge den ene luft- havn efter den anden til mil- lioner og atter millioner af kroner er ønsket om at gøre landets trafiksystem enstren- get, som det så smukt hedder. Bag det gemmer sig de fly- vende embedsmænd og poli- tikere. En undersøgelse, vi tidli- gere har omtalt i AG, viser, at det stort set udelukkende er mænd i offentlige jobs, der flyver, de mindrebemid- lede sejler. Står det til Atas- sut og Siumut skal vi dog alle ud og flyve i fremtiden. I ste- det for at flyve må mange dog blive hjemme. De offentligt ansatte kommer til at flyve billigere, mens resten af befolkningen må blive hjemme, fordi der ikke længere er råd til at rejse. Imens råber stort set alle politikere op om, at deres hjemby også trænger så fryg- teligt til en landingsbane. Sådan går alting op i en højere enhed, når politikere sætter de grå hjerneceller i sving. ENDNU EN HJERNECEL- LE er gået igang med at undersøge mulighederne for at bygge to vandkraftværker. Landsstyret vil nemlig gerne vide noget mere om at bygge et vandkraftværk i Qorlort- orsuaq i Sydgrønland og et i Tasiilaq i Østgrønland. Kraftværket i Tasiilaq vil i givet fald ligge tæt på byen og etableringsomkostninger- ne vil ligge omkring 40 mil- lioner kroner. Det vil stort set lige gå op med etableringen af et nyt el-værk, der under alle omstændigheder skal erstatte det nedslidte anlæg, der findes i byen. Så langt så godt. Qorlortorsuaq-værket deri- mod kommer til at koste 210 millioner kroner at anlægge og 10 millioner i drift om året. Det skal forsyne Qaqor- toq og Narsaq. Ganske vist er værket i Narsaq gammelt og slidt, men værket i Qaqortoq er fra slutningen af 80-erne og fejler ikke noget. En anlægsinvestering på 210 millioner til 2.000 indbygge- re i Narsaq, er det politiske visioner eller... lasuulli angerlarsimaannarta- riaqartalissapput. Pisortani a- torfillit akikinnerusumik a- ngalasinnaalissapput, inuia- qatigiillu sinneri angerlarsi- maannartariaqartalissapput, angalanissaminnut akissa- qannginnamik. Maannalu politikerit tamarmik noq- qaapput, namminneq najuk- katittaaq mittarfittaartaria- qarluinnartut oqaatigalugu. Politikerit qarasarsulerma- ta eqqarsaataat qaffasinneru- sut taamatut ipput. AAMMA ALLAMIK qara- sarsuuteqartoqalerpoq, ern- gup nukinganik innaallagis- siorfinnik marlunnik sana- sinnaanissamut periarfissa- nik misissuisumik. Naalak- kersuisummi kujataani Qorlortorsuarmi aamma tu- numi Tasiilami erngup nuki- nganik innaallagissiorfilior- sinnaanissaq annertunerusu- mik paasisaqarfigerusuppaat. Tasiilami nukissiorfissaq illoqarfimmut qanittumiis- saaq, sananeqarneralu 40 millionit missaannik akeqas- salluni. Illoqarfimmi innaal- lagissiorfiliassap, innaalla- gissiorfimmut nungullarsi- masumut taartissatut pinngit- soorani sananeqartussap a- keqqatigiinnarpaa. Tamanna ajunngilaq. Qorlortorsuarmili innaalla- gissiorfiliorneq 210 millio- ner koruuninik akeqartussaa- voq, ingerlanneranullu ukiu- mut 10 millionit atorne- qartartussaallutik. Qaqortoq Narsarlu innaallagissamik pilersussavai. Narsami in- naallagissiorfik nutaanngili- vissimagaluarpoq nungullar- simallunilu, kisianni Qaqor- tumi innaallagissiorfik 80- ikkut naaneranni sanaajuvoq ajoquteqaranilu. Narsami in- nuttaasunut 2.000-iusunut sanaartornissaq 210 mil- lioninik nalilik politikerit takorloorpaat, imaluunniit... Staten må betale sine egne boliger Statsansatte skal ikke have særstatus i en tid, hvor der er boligmangel, mener Ellen Kristensen KØBENHAVN(CSL) - Nu må det være slut med, at staten har førsteret til at få tildelt boliger til sine med- arbejdere på bekostning af de flere tusinde boligsøgen- de. Det mener den grønland- ske folketingspolitiker El- len Kristensen, der i sin åbningstale i Folketinget på torsdag vil stille skarpt på problemet. - Vi har i dag store øko- nomiske problemer på boligområdet. Specielt i Nuuk, hvor der er en vente- liste på 10-15 år til en bolig. Derfor bør staten i lighed med andre grønlandske virksomheder tage et med- ansvar og bygge personale- boliger til sine egne ansatte. -1 dag er staten den ene- ste arbejdsgiver i Grønland, som kan gøre krav på at få tildelt en bolig til sine ansatte uden om den nor- male venteliste for menige borgere og andre virksom- heder. Men med de store problemer vi har på boli- gområdet, burde staten ikke belaste situationen yderli- gere, siger Ellen Kristen- sen. Andre krav Forslaget om, at staten fremover skal være bygge- herre inden for boligområ- det i Grønland, indgår også i Venstres forhandlings- oplæg til regeringen i for- bindelse med finansloven for næste år. På dagsorde- nen står også et krav om, at regeringen afsætter midler til bygningen af en lukket anstalt og tidssvarende detentioner i Grønland. Præcist som medlemmerne af Den Grønlandske Rets- kommission foreslår. Ellen Kristensen slår også til lyd for, at de grøn- landske politifolk får udbe- talt den lønforhøjelse, der trådte i kraft i 1997, og som deres danske kolleger for længst har fået. - Grønlandske politifolk kan ikke være tjent med at skulle vente to år på en regulering, der endda bliver udbetalt i små bidder i ste- det for på én gang, siger Ellen Kristensen, der også ønsker staten overtager driftsudgifterne af de grøn- landske huse i Danmark. - Driftsudgifterne er i bund og grund ikke et amts- eller kommunaltpolitisk anliggende. Og da de ikke er omfattet af målsætnin- gerne for amternes kultur- politik, er det vigtigt, at husene hurtigst muligt kommer under Statsmini- steriet som et statsanliggen- de, så de ikke er sårbare overfor vilkårlige kommu- nalt- eller amtspolitiske besparelser, mener Ellen Kristensen.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.