Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 05.10.1999, Síða 10

Atuagagdliutit - 05.10.1999, Síða 10
10 • TIRSDAG 5. OKTOBER 1999 ATUAGAGDLIUTIT Meeqqat oqaatsinik akisussaaffimmillu ilinniassapput Meeqqat atuamerisa suleqataaffiginerat piffissartornarpoq. Akissarsiassartarai sunniuteqaqataaneq annertooq, angajoqqaat marluk atuarrimmi siulersuisunut ilaasortat oqarput - Isunmqarpunga atuartitsissutit 45 minutsikkaartut atorunnaartariaqarigut, sammisanik kipeqattaartitsijuarmata, Ivalo Egede Lund oqarpoq. - Jeg tror, at vi skal væk fra de mange enkelttimer på 45 minutter, som hele tiden afbryder det, man er i gang med, siger Ivalo Egede Lund. (KB) - Ole Petersenip qitor- nami atuarfiani aqutsisoq sapaatip akunneranut marlo- riarlugu oqaloqatigisarpaa, susoqarsimanersoq paasini- arlugu, atuarfimmilu siuler- suisul arlaannik peqataaf- feqassanersut paasiniaalluni. Ivalo Egede Lund ukioq ata- asiinnaq atuarfiup siuler- suisuini siulittaasooriiginnar- luni tunuarpoq. Suliaq artor- narpallaaqaaq, ilaasortaan- nartullu inissinnissani aala- jangiullugu. Allatut oqaatigalugu soqu- tiginninneq piffissaqarnerlu kisimi apeqqutaanngillat, qi- tomal atuarfianni siulersui- suni suleqataassagaanni, marluullutik oqarput. Paarlattuanilli iluaqutit malugaat: Meeqqat atuarne- ranni sunniuteqaqataaneq. - Assersuutigalugu aala- jangerparput inini atuarfinni tamani qarasaasiaqartaria- qartoq, atuarfillu inimik qa- rasaasiaqarfimmik nulaamik peqalertariaqartoq. Meeq- qammi qarasaasiamik sungi- ussinissaal pingaaruteqar- poq, Ole Petersen oqarpoq, Sisimiuni Nalunnguarfiup Atuarfiani atuartuuteqartoq. Marluullutik malugaat a- ngajoqqaat kissaatigisaat mceqqallu atuarfiannik pit- sanngorsaanissanut isumas- sarsiat pillugit angajoqqaat tusarneqartarlut. Tamakku eqqarsaaligalugil angajoq- qaat amerlanerit meeqqamik atuarfianni suleqataasaria- qarput, inuit ikittuinnaal suli- aqartinnagit, isumaqarput - tamannalu atuarfiit siuler- suisuisa suliniutigaat. Klassinut tamanut attaveqarneq - Angajoqqaat allat qanoq isumaqarnerat paasissallugu uagutsinnut pingaaruteqar- poq, taamaalilluta eqqortu- mik sinniisuuniassagatta. Assersuutigalugu atuarfik pillugu isumasioqatigiinnis- saq sioqqullugu Atuarfitsia- lak pillugu marloriarluta an- gajoqqaanik ataatsimeeqati- ginnippugut, amerlasuullu takkupput. Angajoqqaat i- nuusunnerusut suleqataa- rusunnerupput, Ole Petersen ugguarpoq. - Angajoqqaat tamarmik meeqqamik atuarnerannik soqutiginnittariaqarput, ilas- suteqarpoq. Narsap Atuarfiani aalajan- giunneqarpoq klassit tamar- mik angajoqqaamik alaatsi- mik attaveqarfiusussamik inuttaliisoqassasoq, Ivalo Egede Lund oqaluttuarpoq. Taamaalillutik angajoqqaat tamarmik ilisarisimasamin- nik attaveqarsinnaapput, ar- laannik saqqummiukkusuta- minnik saaffiginniffigisin- naasaat, taamatullu atuarfiup siulersuisui klassinut tama- nut attaveqarfittaassapput. Angajoqqaat marluullutik pingaartippaat atuarfiup meeqqat piginnaasanik pisa- riaqartitaannik ilinniartissa- gaat, soorlu oqaatsit, mate- matik, oqalulluarisaaneq all- allu. Piumagunillu linniaq- qinnissaannut tamakku qu- lamaassapput - tamatumani- lu oqaatsinik piginnaasaqar- neq pingaaruteqarpoq, anga- joqqaat isumaqarput. Taama- tullu assassorluni ilinniagas- sani meeqqat assamik ator- nissaat ilinniartassavaat. Ole Petersenip ilaanneeri- arluni isumakuluutigisarpaa meeqqat qallunaatut naam- mattumik ilikkarsinnaaner- sut, taamaattumillu nammi- neerluni tamatuminnga soqu- tigisaqartinniartarpai. - Assersuutigalugu meeq- qakka atualinngikkallarmata Anders And-imik atuaqatigi- sarpakka, maannali kalaal- lisut atuffatsikkusunnerup- put. Maannalu meeqqat qara- saasiaannik pitsippagut, o- qaatsinik pinnguaatinik nipi- nillu imalik, neriuppugullu atussagaat, oqaluttuarpoq. Kipisaqattaamerit qasunarsaarutaapput Kalaallisoorneq, matematik upperisarsiornerlu ilinnia- gassatut aalajangiussimaga- luartut, atuarfiup aamma su- liassaraa - angajoqqaat sule- qatigalugit - meeqqat inuttut piginnaasaqarfiinik pilsan- ngorsaassallutik, Ivalu Egede Lund isumaqarpoq. - Akisussaassuseqarneq ilinniassavaat, isumaminnik saqqummiussisinnaaneq, a- (KB) - En gang om ugen taler Ole Petersen med skole- inspektøren ved sine børns skole for at høre, hvad der senest er sket, og om der er ting, han og de øvrige foræl- dre i skolebestyrelsen skal involvere sig i. Og allerede efter et år besluttede Ivalo Egede Lund at takke nej til posten som formand for skolebestyrelsen. Arbejdet var simpelthen for krævende, så hun valgte i stedet blive menigt medlem. Med andre ord kræver det ikke bare interesse men også tid og overskud, hvis man som forældre engagerer sig i bestyrelsen for barnets skole, er de to enige om. Til gengæld har de begge mærket belønningen: Indfly- delse på børnenes skolegang. - Vi har for eksempel besluttet, at der skal være computer i alle klasseværel- ser, og at skolen skal have et helt nyt edb-rum. For det er vigtigt, at børnene bliver for- trolige med computere, siger Ole Petersen, hvis børn går på Nalunnguarfiup Atuarfia i Sisimiut. Begge oplever, at der bli- ver lyttet til forældrene, når det gælder deres ønsker og ideer til forbedring af børne- nes skole. Det burde få flere forældre til at engagere sig i deres børns skole, så arbejdet ikke blot hænger på nogle få mennesker, mener de - en udfordring skolebestyrelser- ne da også er ved at tage op. Kontakt til alle klasser - Det er vigtigt for os at vide, hvad andre forældre mener, så vi også kan repræsentere peqqusiinerit allanullu ataq- qinninnerit. Ullumikkumut naleqqiullugu atuarfimmi ta- makku eqqumaffiginiarne- rusariaqarput, Ivalo Egede Lund oqarpoq. Atuarfiullu ulluinnarni i- dem. For eksempel holdt vi inden skolekonferencen to forældremøder om Atuarfit- sialak, reformen af folkesko- len, hvor mange mødte frem. Men det er især de yngre forældre, der engagerer sig, beklager Ole Petersen. - Alle forældre bør være interesserede i deres børns skole, tilføjer han. På Narsap Atuarfia har man besluttet at etablere en ordning, hvor en forælder i hver klasse udnævnes til kontaktperson, fortæller Iva- lo Egede Lund. Dermed får alle forældre en person, de kender, som de kan henven- de sig til, hvis de ønsker et emne taget op, og skolebe- styrelsen får et netværk til alle klasser. Begge forældre lægger vægt på, at skolen lærer bør- nene de nødvendige færdighe- der i blandt andet sprog, mate- matik, historie og andre alme- ne fag. Det skal være på plads, så de kan læse videre, hvis de har lyst - og her er især sprog- kundskaber vigtige, mener forældrene. Desuden skal bør- nene lære at bruge deres hæn- der i de kreative fag. Ole Petersen er ind imel- lem bekymret for, om børne- ne får lært tilstrækkeligt dansk og forsøger derfor selv at gøre dem interesserede i det. - Jeg læste blandt andet Anders And med mine børn, før de kom i skole, men nu vil de hellere have læst op på grønlandsk. Nu har vi købt en børnecomputer med for- skellige sproglege og ordly- de og håber, de vil bruge den, fortæller han. ngerlanerani ataqatigiissaari- neruneq ujartorpaa. Atuartu- nut ilinniartitsisunullu ilua- qutaassaaq, isumaqarpoq. - Isumaqarpunga atuartit- sissutit ataasiakkaat 45 mi- nutsikkaartut atorunnaarlari- Afbrydelser giver stress Men selv om der står grøn- landsk, matematik og kri- stendom på skemaet er det også skolens opgave - sam- men med forældrene - at styrke børnenes personlige kvalifikationer, mener Ivalo Egede Lund. - De skal lære ansvarsfølel- se, at udtrykke deres mening, stille spørgsmålstegn ved ting og at have respekt for andre. Det skal der nok være større opmærksomhed om i skolen, end der er i dag, siger Ivalo Egede Lund. Hun efterlyser også en større sammenhæng i skolens hverdag. Det vil gavne både elever og lærere, mener hun. - Jeg tror, at vi skal væk fra de mange enkelttimer på 45 aqarigut, arlaannik sammisa- nik kipeqattaartitsijuartut. Ullumikkut sammisat talli- mat arfineq marlulluunniit ullormut sammitinneqartar- pul - ingasappallaaqaaq. Ne- riuppunga siunissami periu- sissatut periarfissat amerli- neqarsinnaasut, atuartut a- kunnerni arlalinni sammisaq ataaseq piffissaqarfigalugu itisilersinnaallugu. Atuartuni minnemi ilinni- a artitsineq pinnguarnermik J akoqartariaqarpoq, atuartut o qatsussitinniarnagit, isum- 3 aqarpoq. Orniginartippaalu ^ aalajangersimasunik sulia- qartitsinerulluni atuartitsiso- qarnerusariaqartoq, ilinniar- titsisut ilinniartitsissutitik akimorlugit atuaqatigiikkaal- lu akimorlugit suleqatigiis- sinnaallutik. - Tamanna itisiliineruner- mik periarfissiissagaluarpoq. Isumaqarpunga ullumikkutut ullormut atuartitsineq qat- sunnarluni qasunarsaataasoq, ilinniartitsisunut atuartunul- lu, Ivalo Egede Lund oqar- poq. minutter, som hele tiden afbryder det, man er i gang med. I dag kan de have fem eller hele syv fag på en dag - det er for meget. Jeg håber, vi fremover ser flere modu- ler, hvor eleverne i nogle timer i træk får tid til at for- dybe sig i et fag eller emne. I de mindre klasser kan undervisningen kombineres med leg, så eleverne ikke kører trætte, foreslår hun. Hun ser også gerne mere pro- jektorienteret undervisning, hvor lærere samarbejder på tværs af fag eller klassetrin. - Det vil også give større mulighed for fordybelse. Jeg tror, at den skoledag, vi ken- der, er stressende for både lærere og elever, siger Ivalo Egede Lund. Grønland - dit livs oplevelse Danskernes billede af Grønland er ofte sejlende isbjerge, hvaler, jægere på hundeslæde og i kajak, frodig arktisk sommer og den lange vinternat. Men Grønland er også mennesker, historie og udvikling. AOF har inviteret 10 eksperter til i ord og billeder at fortælle om: nordboerne, naturen, dagligdagen, erhvervslivet, ekspeditionerne, sociale forhold, historie, rigsfællesskab og meget mere. i juli 2000 arrangeres en 10-dages rejse til Nordboernes land. Ring til AOF i Hvidovre tlf. 36 39 00 00 efter program for de 10 foredrag om Grønland på Engstrandskolen ved Frihedens Station. Vælg mellem eftermiddagshold kl. 15-17 og aftenhold kl. 19-21, hver anden mandag første gang 1. november. Serien gentages tirsdag kl. 19.00 hos AOF Søllerød, tlf. 45 80 19 00. - Angajoqqaat allat qanoq isumaqarnerat paasissallugu uagutsinnut pingaaruteqarpoq, eqqortumik sinniisuuniassagatta, Ole Petersen oqarpoq. Angajoqqaat inuusunnersut meeqqamik atuarnerannik soqutiginninnerupput, ugguarpoq. - Det er vigtigt for os at vide, hvad andre forældre mener, så vi også kan repræsentere dem, siger Ole Petersen. Det er først og fremmest yngre forældre, der er optaget af deres børns skolegang, beklager han. Børn skal lære sprog og ansvar Det kræver tid at engagere sig i sine børns skole. Belønningen er stor medindflydelse, mener to forældre, der sidder i skolebestyrelse

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.