Atuagagdliutit - 05.10.1999, Qupperneq 10

10 • TIRSDAG 5. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Meeqqat oqaatsinik akisussaaffimmillu ilinniassapput
Meeqqat atuamerisa suleqataaffiginerat piffissartornarpoq. Akissarsiassartarai sunniuteqaqataaneq annertooq,
angajoqqaat marluk atuarrimmi siulersuisunut ilaasortat oqarput
- Isunmqarpunga atuartitsissutit 45 minutsikkaartut
atorunnaartariaqarigut, sammisanik kipeqattaartitsijuarmata,
Ivalo Egede Lund oqarpoq.
- Jeg tror, at vi skal væk fra de mange enkelttimer på 45
minutter, som hele tiden afbryder det, man er i gang med,
siger Ivalo Egede Lund.
(KB) - Ole Petersenip qitor-
nami atuarfiani aqutsisoq
sapaatip akunneranut marlo-
riarlugu oqaloqatigisarpaa,
susoqarsimanersoq paasini-
arlugu, atuarfimmilu siuler-
suisul arlaannik peqataaf-
feqassanersut paasiniaalluni.
Ivalo Egede Lund ukioq ata-
asiinnaq atuarfiup siuler-
suisuini siulittaasooriiginnar-
luni tunuarpoq. Suliaq artor-
narpallaaqaaq, ilaasortaan-
nartullu inissinnissani aala-
jangiullugu.
Allatut oqaatigalugu soqu-
tiginninneq piffissaqarnerlu
kisimi apeqqutaanngillat, qi-
tomal atuarfianni siulersui-
suni suleqataassagaanni,
marluullutik oqarput.
Paarlattuanilli iluaqutit
malugaat: Meeqqat atuarne-
ranni sunniuteqaqataaneq.
- Assersuutigalugu aala-
jangerparput inini atuarfinni
tamani qarasaasiaqartaria-
qartoq, atuarfillu inimik qa-
rasaasiaqarfimmik nulaamik
peqalertariaqartoq. Meeq-
qammi qarasaasiamik sungi-
ussinissaal pingaaruteqar-
poq, Ole Petersen oqarpoq,
Sisimiuni Nalunnguarfiup
Atuarfiani atuartuuteqartoq.
Marluullutik malugaat a-
ngajoqqaat kissaatigisaat
mceqqallu atuarfiannik pit-
sanngorsaanissanut isumas-
sarsiat pillugit angajoqqaat
tusarneqartarlut. Tamakku
eqqarsaaligalugil angajoq-
qaat amerlanerit meeqqamik
atuarfianni suleqataasaria-
qarput, inuit ikittuinnaal suli-
aqartinnagit, isumaqarput -
tamannalu atuarfiit siuler-
suisuisa suliniutigaat.
Klassinut tamanut
attaveqarneq
- Angajoqqaat allat qanoq
isumaqarnerat paasissallugu
uagutsinnut pingaaruteqar-
poq, taamaalilluta eqqortu-
mik sinniisuuniassagatta.
Assersuutigalugu atuarfik
pillugu isumasioqatigiinnis-
saq sioqqullugu Atuarfitsia-
lak pillugu marloriarluta an-
gajoqqaanik ataatsimeeqati-
ginnippugut, amerlasuullu
takkupput. Angajoqqaat i-
nuusunnerusut suleqataa-
rusunnerupput, Ole Petersen
ugguarpoq.
- Angajoqqaat tamarmik
meeqqamik atuarnerannik
soqutiginnittariaqarput, ilas-
suteqarpoq.
Narsap Atuarfiani aalajan-
giunneqarpoq klassit tamar-
mik angajoqqaamik alaatsi-
mik attaveqarfiusussamik
inuttaliisoqassasoq, Ivalo
Egede Lund oqaluttuarpoq.
Taamaalillutik angajoqqaat
tamarmik ilisarisimasamin-
nik attaveqarsinnaapput, ar-
laannik saqqummiukkusuta-
minnik saaffiginniffigisin-
naasaat, taamatullu atuarfiup
siulersuisui klassinut tama-
nut attaveqarfittaassapput.
Angajoqqaat marluullutik
pingaartippaat atuarfiup
meeqqat piginnaasanik pisa-
riaqartitaannik ilinniartissa-
gaat, soorlu oqaatsit, mate-
matik, oqalulluarisaaneq all-
allu. Piumagunillu linniaq-
qinnissaannut tamakku qu-
lamaassapput - tamatumani-
lu oqaatsinik piginnaasaqar-
neq pingaaruteqarpoq, anga-
joqqaat isumaqarput. Taama-
tullu assassorluni ilinniagas-
sani meeqqat assamik ator-
nissaat ilinniartassavaat.
Ole Petersenip ilaanneeri-
arluni isumakuluutigisarpaa
meeqqat qallunaatut naam-
mattumik ilikkarsinnaaner-
sut, taamaattumillu nammi-
neerluni tamatuminnga soqu-
tigisaqartinniartarpai.
- Assersuutigalugu meeq-
qakka atualinngikkallarmata
Anders And-imik atuaqatigi-
sarpakka, maannali kalaal-
lisut atuffatsikkusunnerup-
put. Maannalu meeqqat qara-
saasiaannik pitsippagut, o-
qaatsinik pinnguaatinik nipi-
nillu imalik, neriuppugullu
atussagaat, oqaluttuarpoq.
Kipisaqattaamerit
qasunarsaarutaapput
Kalaallisoorneq, matematik
upperisarsiornerlu ilinnia-
gassatut aalajangiussimaga-
luartut, atuarfiup aamma su-
liassaraa - angajoqqaat sule-
qatigalugit - meeqqat inuttut
piginnaasaqarfiinik pilsan-
ngorsaassallutik, Ivalu Egede
Lund isumaqarpoq.
- Akisussaassuseqarneq
ilinniassavaat, isumaminnik
saqqummiussisinnaaneq, a-
(KB) - En gang om ugen
taler Ole Petersen med skole-
inspektøren ved sine børns
skole for at høre, hvad der
senest er sket, og om der er
ting, han og de øvrige foræl-
dre i skolebestyrelsen skal
involvere sig i. Og allerede
efter et år besluttede Ivalo
Egede Lund at takke nej til
posten som formand for
skolebestyrelsen. Arbejdet
var simpelthen for krævende,
så hun valgte i stedet blive
menigt medlem.
Med andre ord kræver det
ikke bare interesse men også
tid og overskud, hvis man
som forældre engagerer sig i
bestyrelsen for barnets skole,
er de to enige om.
Til gengæld har de begge
mærket belønningen: Indfly-
delse på børnenes skolegang.
- Vi har for eksempel
besluttet, at der skal være
computer i alle klasseværel-
ser, og at skolen skal have et
helt nyt edb-rum. For det er
vigtigt, at børnene bliver for-
trolige med computere, siger
Ole Petersen, hvis børn går
på Nalunnguarfiup Atuarfia i
Sisimiut.
Begge oplever, at der bli-
ver lyttet til forældrene, når
det gælder deres ønsker og
ideer til forbedring af børne-
nes skole. Det burde få flere
forældre til at engagere sig i
deres børns skole, så arbejdet
ikke blot hænger på nogle få
mennesker, mener de - en
udfordring skolebestyrelser-
ne da også er ved at tage op.
Kontakt til alle klasser
- Det er vigtigt for os at vide,
hvad andre forældre mener,
så vi også kan repræsentere
peqqusiinerit allanullu ataq-
qinninnerit. Ullumikkumut
naleqqiullugu atuarfimmi ta-
makku eqqumaffiginiarne-
rusariaqarput, Ivalo Egede
Lund oqarpoq.
Atuarfiullu ulluinnarni i-
dem. For eksempel holdt vi
inden skolekonferencen to
forældremøder om Atuarfit-
sialak, reformen af folkesko-
len, hvor mange mødte frem.
Men det er især de yngre
forældre, der engagerer sig,
beklager Ole Petersen.
- Alle forældre bør være
interesserede i deres børns
skole, tilføjer han.
På Narsap Atuarfia har
man besluttet at etablere en
ordning, hvor en forælder i
hver klasse udnævnes til
kontaktperson, fortæller Iva-
lo Egede Lund. Dermed får
alle forældre en person, de
kender, som de kan henven-
de sig til, hvis de ønsker et
emne taget op, og skolebe-
styrelsen får et netværk til
alle klasser.
Begge forældre lægger
vægt på, at skolen lærer bør-
nene de nødvendige færdighe-
der i blandt andet sprog, mate-
matik, historie og andre alme-
ne fag. Det skal være på plads,
så de kan læse videre, hvis de
har lyst - og her er især sprog-
kundskaber vigtige, mener
forældrene. Desuden skal bør-
nene lære at bruge deres hæn-
der i de kreative fag.
Ole Petersen er ind imel-
lem bekymret for, om børne-
ne får lært tilstrækkeligt
dansk og forsøger derfor selv
at gøre dem interesserede i
det.
- Jeg læste blandt andet
Anders And med mine børn,
før de kom i skole, men nu
vil de hellere have læst op på
grønlandsk. Nu har vi købt
en børnecomputer med for-
skellige sproglege og ordly-
de og håber, de vil bruge den,
fortæller han.
ngerlanerani ataqatigiissaari-
neruneq ujartorpaa. Atuartu-
nut ilinniartitsisunullu ilua-
qutaassaaq, isumaqarpoq.
- Isumaqarpunga atuartit-
sissutit ataasiakkaat 45 mi-
nutsikkaartut atorunnaarlari-
Afbrydelser giver stress
Men selv om der står grøn-
landsk, matematik og kri-
stendom på skemaet er det
også skolens opgave - sam-
men med forældrene - at
styrke børnenes personlige
kvalifikationer, mener Ivalo
Egede Lund.
- De skal lære ansvarsfølel-
se, at udtrykke deres mening,
stille spørgsmålstegn ved ting
og at have respekt for andre.
Det skal der nok være større
opmærksomhed om i skolen,
end der er i dag, siger Ivalo
Egede Lund.
Hun efterlyser også en
større sammenhæng i skolens
hverdag. Det vil gavne både
elever og lærere, mener hun.
- Jeg tror, at vi skal væk fra
de mange enkelttimer på 45
aqarigut, arlaannik sammisa-
nik kipeqattaartitsijuartut.
Ullumikkut sammisat talli-
mat arfineq marlulluunniit
ullormut sammitinneqartar-
pul - ingasappallaaqaaq. Ne-
riuppunga siunissami periu-
sissatut periarfissat amerli-
neqarsinnaasut, atuartut a-
kunnerni arlalinni sammisaq
ataaseq piffissaqarfigalugu
itisilersinnaallugu.
Atuartuni minnemi ilinni-
a artitsineq pinnguarnermik
J akoqartariaqarpoq, atuartut
o qatsussitinniarnagit, isum-
3 aqarpoq. Orniginartippaalu
^ aalajangersimasunik sulia-
qartitsinerulluni atuartitsiso-
qarnerusariaqartoq, ilinniar-
titsisut ilinniartitsissutitik
akimorlugit atuaqatigiikkaal-
lu akimorlugit suleqatigiis-
sinnaallutik.
- Tamanna itisiliineruner-
mik periarfissiissagaluarpoq.
Isumaqarpunga ullumikkutut
ullormut atuartitsineq qat-
sunnarluni qasunarsaataasoq,
ilinniartitsisunut atuartunul-
lu, Ivalo Egede Lund oqar-
poq.
minutter, som hele tiden
afbryder det, man er i gang
med. I dag kan de have fem
eller hele syv fag på en dag -
det er for meget. Jeg håber,
vi fremover ser flere modu-
ler, hvor eleverne i nogle
timer i træk får tid til at for-
dybe sig i et fag eller emne.
I de mindre klasser kan
undervisningen kombineres
med leg, så eleverne ikke
kører trætte, foreslår hun.
Hun ser også gerne mere pro-
jektorienteret undervisning,
hvor lærere samarbejder på
tværs af fag eller klassetrin.
- Det vil også give større
mulighed for fordybelse. Jeg
tror, at den skoledag, vi ken-
der, er stressende for både
lærere og elever, siger Ivalo
Egede Lund.
Grønland - dit livs oplevelse
Danskernes billede af Grønland er ofte sejlende
isbjerge, hvaler, jægere på hundeslæde og i
kajak, frodig arktisk sommer og den lange
vinternat.
Men Grønland er også mennesker, historie og
udvikling. AOF har inviteret 10 eksperter til i ord
og billeder at fortælle om: nordboerne, naturen,
dagligdagen, erhvervslivet, ekspeditionerne,
sociale forhold, historie, rigsfællesskab og meget
mere. i juli 2000 arrangeres en 10-dages rejse til
Nordboernes land.
Ring til AOF i Hvidovre tlf. 36 39 00 00 efter
program for de 10 foredrag om Grønland på
Engstrandskolen ved Frihedens Station. Vælg
mellem eftermiddagshold kl. 15-17 og aftenhold
kl. 19-21, hver anden mandag første gang 1.
november. Serien gentages tirsdag kl. 19.00 hos
AOF Søllerød, tlf. 45 80 19 00.
- Angajoqqaat allat qanoq isumaqarnerat paasissallugu
uagutsinnut pingaaruteqarpoq, eqqortumik
sinniisuuniassagatta, Ole Petersen oqarpoq.
Angajoqqaat inuusunnersut meeqqamik atuarnerannik
soqutiginninnerupput, ugguarpoq.
- Det er vigtigt for os at vide, hvad andre forældre mener,
så vi også kan repræsentere dem, siger Ole Petersen.
Det er først og fremmest yngre forældre, der er optaget af
deres børns skolegang, beklager han.
Børn skal lære sprog og ansvar
Det kræver tid at engagere sig i sine børns skole. Belønningen er stor
medindflydelse, mener to forældre, der sidder i skolebestyrelse