Atuagagdliutit - 30.11.1999, Blaðsíða 2

2 • TIRSDAG 30. NOVEMBER 1999
ATU AG AG DU UTIT
oqallinnermut
akutiuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 39
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
Elise Bruun, lokal 21
ANNONCET/ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Flansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertOK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
Mobil 21 40 84 68
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 30
USA - TV-qarfissuaq pisuusaarfiusoq
PISSUTSIT KILLORMUT sammisutut ip-
put USA - nunarsuarmi nunat pisuunerpaat
ilaat suliffeqarfissuamik milliard-erpassuar-
nik iluanaamiarfiusartoq - sianiinneq, ilisi-
masaqannginneq aamma Walt Disney-tut
misigissutsinik pissusiviusunut tunngasuun-
ngitsunik isummertameq pissutigalugit - su-
li isummersimammat puisit amiinik nunanit
issittuneersunik eqqusseqqusinnginnermik.
Tamanna pivoq naak amerikarmiut ilisima-
galuaraat nunani issittuni najugallit ikittun-
nguit annikitsumik isertissinnaasatik pin-
ngitsoorsinnaanngikkaat, piniartartullu nu-
ngusaataanngitsumik ineriartortitsineq rna-
lilluinnarlugu. Pissutsit killormut sammisu-
tut suli innerupput amerikarmiut naalakker-
suisuisa pissusiviusut erseqqilluinnartut paa-
sisinnaanngimmatigit: inuit pinngortitaq
inuussutigiuaannarsimammassuk, navianar-
torsiortoqarsinnaanngitsorlu piniartut pin-
ngortitallu akomanni pissutsit oqimaaqati-
giippata.
Taamaakkaluartoq amerikarmiut taamatut
eqqumiitsumik isummersimapput. Apeqqu-
tiginngitsoomeqarsinnaanngilarlu sooq?
AAP, tamatumanili tunngaviginiameqarsin-
naanngilaq amerikarmiut kiffaanngissuser-
mik oqariartuutaat, aamma siuariartomissa-
mik eqqarsaat, tassalu suut tamarmik tuni-
niameqarsinnaanerat. Tamatumunnga pissu-
taagunarpoq amerikarmiut naalakkersui-
suisa qaqutiguinnaq naammassisinnaam-
massuk pingaamertut isummertamertik -
nuannarineqarpat nuannarineqanngikka-
luarpalluunniit. Taarsiullugu nunap iluani
kattuffmnit pissaaneqarluartunit isummer-
someqartarunarput, TV-qarfippassuit piu-
massuseqarluartut peqataatillugit - Ameri-
kami inuiaqatigiinnik aqutsisuunerpaat - tas-
saasut tasisuunerpaat, unammillemiamerat
politikikkut »imminornermik« kingune-
qaratarsinnaasoq. Piumaneqarneruvorlu
TV-mi isiginnaartartunut qujanarniarneq,
taamalu takutillugu USA tassaasoq pitsaa-
nerpaaq, annerpaaq pissaaneqamerpaarlu.
Pissutsit tamakku pissusiviusunik tunnga-
veqanngitsut puisinit tunisassianik eqqus-
seqqusinnginnermut amerikarmiut naalak-
kersuisuisa isummernerannut tunngaviup-
put. Isummemerit kattuffmnit TV-kullu kul-
tureqamermit pilersinneqarsimasut, sinnat-
tupalaatut pissuseqamerusut, TV-qarfiit su-
na tamaat soqutiginagu isiginnaartussarsior-
tarmata aningaasarsiomiartarlutillu.
Taamaalilluni TV-qarfiit tusagassiortunik
assiliisartunillu amerlasoorpassuamik aal-
lartitsipput Greenpeace puisinik toqoraasar-
nermut akerliunialermat, qataatsukujuumil-
lu nipilimmik nunarsuarmiut tamaasa kaju-
missaarlugit puisit amiinit tunisassianik pi-
sisarunnaaqqullugit. TV-qarfinniil I i ikit-
tuinnaat najuupput avatangiisinik illersui-
niaqatigiit kalaallinut piniartunut utoqqat-
sermata, Greenpeace piaarinani qangali
inuuniamermi tunngaviusumik aseruilersi-
mammat.
OQALUTTUARLI suli naammassineqan-
ngilluinnarpoq. TV-kut paasisitsiniaaneq
aallartereersimavoq, imaaliallaannarlu unit-
sinneqarsinnaanani akomusersorneqarsin-
naananilu innuttaasut ikittunnguit oqaase-
qaataannit. Tamanna tunngavissaqaraluar-
poq. Sivisunerusumilli tunngavissaqartinne-
qanngilaq, taamaattumik isummat allat ame-
rikarmiut isumaanni tunngaviulerput. TV-
mi akuliussuuneqartartut unammillemeqars-
innaanngillat: Uumasut misigissutsillu. TV-
qarfiit ullut tamaasa ingerlaannamissamin-
nik sorsuuteqamerminni aallakaatinneqart-
artussatut kissaatigisaat, isiginnaartussarsi-
orlutik aningaasannanniarlutillu. Isiginna-
artartullu amerlassusiat præsident Clinton-ip
politikikkut siunnersuisartuisa isiginngitsu-
usaarumanngisaat, præsidentimik isummer-
suinerminni nuannarineqamissamik kingu-
neqartussamik.
TAAMAALILLUNI Josef Motzfeldt anner-
tuunik unammisassaqarpoq sap. akunnerani
uani WTO-p ataatsimeersuarnissaani inaa-
rutaasumik isumaqatigiissutissamut ilan-
ngutitinniassaguniuk isumaqatigiissut, ki-
nguneqartussaq kattuffiup siunissami akuer-
saalissagaa nunap inoqqaavisa piniartamerat
tuniniaasarnerallu, tamanna nungusaa-
taanngitsumik pisassappat. Tamanna poli-
tikikkut sorsunneruinnanngilaq. Amerikar-
miut tusagassiuutaannut pissaaneqarluartu-
nut aamma sorsunneruvoq.
Qanorluunniit pisoqaraluarpat Kalaallit
Nunaannut piffissanngorpoq nunanut alla-
nut politikeqarnermi USA-mut periaatsit
nutartemeqamissaannut. Siumut aamma IA
ataatsimiititamik pilersitsereersimapput,
apeqqummik tamatuminnga misissuisussa-
mik. Aammali allanik periarfissaqarpoq.
Minnerunngitsumik FN-ip ataani, nunap
inoqqaavi ataatsimiititami ataavartumi sin-
niisoqalersimammata. Sunniuteqarluartu-
mik ataatsimullu isumaqatigiinneq tusaa-
niameqaliissaaq - allaat Amerikami TV-qar-
finni, tassanimi sorsunneq ingerlanneqartus-
saammat.
Quppemeq 4 aamma atuaruk!
USA - en hyklerisk TV-nation
DET ER GROTESK, at USA - et af verdens
rigeste lande med et utal af milliard-indtægts-
givende virksomhedsområder - på grund af
dumhed, uvidenhed og et Walt Disney’sk
følelsesmønster, der ikke har noget med vir-
keligheden at gøre - kan blive ved med at
opretholde et importforbud mod sælskinds-
produkter fra arktiske lande. Det sker på trods
af, at amerikanerne ved, at de små befolknin-
ger i Arktis er afhængige af deres få indtægt-
skilder og iøvrigt driver fangst i nøje over-
ensstemmelse med en bæredygtig udvikling.
Endnu mere grotesk er det, fordi den ameri-
kanske regering ikke følger den skrigende
enkle logik: at mennesket altid har levet af
naturen, og at der ikke er nogen fare på fære,
hvis det sker i balance mellem fangstfolk og
natur.
Ikke desto mindre har amerikanerne denne
besynderlige holdning. Og man kan ikke lade
være med at spørge, hvorfor?
JA, argumentationen kan ihvertfald ikke byg-
ge på det amerikanernes frihedsbudskab og
den liberalistiske tankegang, der går ud på, at
alt er til faids. Årsagen skal nok findes i det
faktum, at den amerikanske regering sjældent
magter at efterleve sin egen overordnede ide-
ologi - populær eller ej. Den lader sig i stedet
diktere af magtfulde, indenrigspolitiske orga-
nisationer, der via beredvillig medvirken i det
enorme væld af tv-stationer - den virkelige
styrende kraft i det amerikanske samfund -
udgør en pressionsgruppe, som det åbenbart
er politisk selvmord at udfordre. Så hellere
lade sig tække af tilfældige strømninger i tv-
mediet og fremmane billedet af USA som de
bedste, største og stærkeste.
Det er de hensyn, der helt uden for realite-
ternes verden slår igennem i den amerikanske
regerings holdning til salg af sælskindspro-
dukter. En holdning, der er skabt af organi-
sationer og en tv-kultur, der forekommer som
et mareridt, fordi mediet uhæmmet går i
selvsving i jagten på seere og reklamekroner.
TV-stationerne var således godt bevæbnet
med kamerahold og journalister, da Green-
peace iværksatte sin aktion mod sældrab og
med skinger stemme opfordrede alverdens
befolkninger til boykot af sælskindsproduk-
ter. Knap så stor var slagkraften i tv-dæknin-
gen, da miljøorganisationen gav de grønland-
ske fangere en uforbeholden undskyldning,
fordi Greenpeace helt uberettigede var ved at
ødelægge det gamle erhvervs eksistensgrund-
lag.
MEN HISTORIEN var langt fra slut. TV-bøl-
gen var startet og lod sig ikke stoppe eller for-
styrre af en lille befolkningsgruppes indsigel-
ser. Selvfølgelig var det en vinkel. Den var
bare ikke bærende i længden, og derfor var
det andre synspunkter, der fik lov til at rod-
fæste sig i amerikanernes bevidsthed. Intet
kan slå tv-cocktailen: Dyr og følelser. Det
rene ønske-tv for de kommercielle tv-statio-
ners daglige overlevelseskamp om at tiltræk-
ke seere og penge i kassen. Og seertal er ikke
noget, præsident Clintons politiske rådgivere
ignorerer, når det gælder om at udstyre præs-
identen med synspunkter, der høster populari-
tet.
DET ER SÅLEDES hårde odds, Josef Motz-
feldt er oppe imod, når han på WTO-topmø-
det i denne uge skal forsøge at få indføjet en
aftale i slutdokumentet, der betyder, at orga-
nisationen fremover vil acceptere oprindelige
folks fangst og salg, såfremt det sker i en
bæredygtig udvikling. Det er ikke blot en
politisk kamp. Det er også en duel med de
magtfulde amerikanske medier.
Under alle omstændigheder er det for
Grønland tid til, at få revideret den udenrigs-
politiske strategi overfor USA. Siumut og IA
har allerede nedsat en arbejdsgruppe, der skal
se på netop dette spørgsmål. Men der er også
andre muligheder. Ikke mindst i FN-regi,
hvor oprindelige folk nu bliver repræsenteret
ved et permanent forum. Et effektivt, fælles
fodslag her vil give genlyd - selv i de ameri-
kanske tv-medier og det er jo her slaget skal
slåes.
Læs også side 4!
Nunap annersaani
orpiit ikinneqarput
(JB) - Kalaallit Nunaata annersaani innuttaa-
sut illoqarfiup orpiata ikinneranut katersuup-
put, sumiiffiit ilaanni mamakujunnik takul-
luaatissanillu allanik agguasoqarluni, ilaallu
ileqqunik atuiffiullutik. Tamaginni juullimul
erinarsuutit tussiutillu nuannarineqaqisut
aallarnerneqarput, qaammallu sinnilaarlugu
tusartuartussanngorpagul. Ukiut tamaasa
taamaattarpoq taamaattuassallunilu. Ippas-
saq orpiup ikinneranut atatillugu juullip inua
ikiortaalu meerarpassuarnut, angajoqqaatik
ilagalugit ilaginagilluunniit takkussuussima-
sunut oqariartuuteqarput. Ullormi tassani
ataatat anaanallu angerlartarput tuitik qasu-
simasut sinngortissimallutillu, nalunaaquttap
akunnerata missaani meeqqatik mikisut o-
qorsarsimasut kakallugit angalaa-reerlutik.
Juullilernera nalliussillugu tussiaqattaar-
nerit, nillerrannerit pattaannerillu tusarsaap-
put. Juullip pissangaffiusup nuannaffiusullu
tungaanut ulapaarnissaq, pisiniaqattaarnis-
saq allanillu piareersarnissaq kisiat amigaa-
tigilerparput.
Uani Nuummi illoqarfiup orpia ikinneqar-
poq.
Juletræet tændt i
det meste af
Grønland
(JB) - Over det meste af Grønland samledes
befolkningen i går til juletræstænding, nogle
steder med godteposer og andet godt, andre
steder med deres traditioner. Alle steder tog
man hul på de elskede julesange og salmer,
som vi nu kommer til at leve med i lidt mere
end en måned. Sådan er det hvert år, og
sådan skal det blive ved med at være. Julem-
anden og hans håndlangere havde i går et ord
og en hilsen til alle de mange børn, der var
mødt op med eller uden forældre. Det er den
dag, hvor fædre og mødre kommer hjem med
trætte skuldre og varme ører efter en times
tid at have båret rundt på de livlige små i
deres lune overtræksbukser.
Julen blev sunget, hujet og klappet ind. Nu
mangler vi bare hele julemåneden med dens
travlhed, indkøb og juleforberedelser, inden
den rigtige dag endelig oprinder, spændingen
udløses, og festen begynder.
Her gælder det juletræstændingen i Nuuk.
ASS./ FOTO: AG