Atuagagdliutit - 30.11.1999, Blaðsíða 17

GRØNLANDSPOSTEN
Hvornår begynder vi at bruge det
grønlandske sprog fuldt ud?
Af Hans Peter Mørch,
Maniitsoq
Efter at have fulgt godt med i
debatten om vores særdeles
vigtige kendtegn som et folk,
nemlig om det grønlandske
sprog, vil jeg gerne komme
med et bidrag. Jeg mener, at
vi, som et lille folk på kun
50.000 blandt alverdens folk,
har noget vi alene ejer, og
som jeg vil vurdere til at
være vores vigtigste kulturel-
le identitet. Som ejere af det-
te sprog, bør vi værne om,
beskytte og benytte dette
sprog fuldt ud i dyb respekt, i
stedet for ligesom at modar-
bejde dette i foragt; vi bør
benytte sproget i samarbej-
dets ånd.
Jeg vil gerne stille mod-
standerne af sproget følgen-
de spørgsmål, som kan
besvares med et ja eller nej:
Foragter du det grønlandske
sprog? Til dem der svarer i
nægtende form: Så kom dog
ud af fjerene og deltag mere
synligt i arbejdet med at for-
svare vort sprog og støt initi-
ativtagerne til at få benyttet
det grønlandske sprog fuldt
ud, da det ønskelige mål der-
ved kan nås hurtigere.
Til dem der svarer ja til
spørgsmålet: Jeg kan ikke
forstå, at I stadigvæk som
mine landsmænd opfører jer
med mishag for at anvende
det grønlandske sprog fuldt
ud; at udtrykket »du kan ikke
blive til noget, hvis du ikke
kan dansk« fra undervisnin-
gens indførelse i fordums tid
stadigvæk er klæbet til jeres
ånd uden at kunne løsnes, det
vil sige, at I stadigvæk er
påduttet, at vi må bruge
fremmedsprog, skønt vi er så
langt fremme i udviklingen,
at vi er rede til at tage vort
sprog i brug uden først at
skulle gøre ret meget i forve-
jen.
Andre folkeslag, eksem-
pelvis danskerne, vil aldrig
nogensinde kunne anerkende
at skulle uddanne sig til
noget efter først at have lært
tysk i deres eget land, for det
vil blot virke som en forha-
lingsproces at kræve kund-
skaber i tysk i dette tilfælde,
mens vi grønlændere på den
anden side stadig accepterer
at anvende denne fremgangs-
måde.
Vi må for alvor arbejde for
at gå bort fra den fremgangs-
måde, for jeg mener, at vi
ikke længere må ignorere det
grønlandske sprog, blot fordi
det består af ret lange ord.
Jeg mener, at et mål kan nås
hurtigere, hvis man begyndte
at undervise grønlænderne
primært på grønlandsk, lige-
som man evt. vil kunne opnå
bedre resultater, hvis man
anvendte det sprog, som man
kan forstå fuldt ud i dybden
uden først at skulle slå orde-
ne op i en ordbog. For man
vil derved kunne bruge sit
sprog bedre, og man vil kun-
ne anvende sproget lettere i
forhold til i dag.
Lad os derfor ikke se ned
på og ikke acceptere vort
sprog, specielt det skriftlige,
men tage det i brug fuldt ud i
stedet for at vente endnu 10-
20 år i fremtiden. Det må vi
gøre mest af hensyn til vore
børns fremtid, således at vi
begynder at føle en vis mel-
lemfolkelig accept internati-
onalt. Derved vil de unges
identitetsløse adfærd (hvilket
er tilfældet) ophøre, da de
sikkert vil opnå en følelse af
et liv under frihed blandt alle
folkeslag.
Det er alene os grønlænde-
re, der skal beslutte at tage
vort sprog i anvendelse, men
det er meget vigtigt, at vore
folkevalgte politikere udsen-
der budskab om nødvendig-
heden af at tage skridt mod
nogle ændringer. Det er jo
dem, er styrer os, og hidtil
har det ærgret mig meget, at
ikke een eneste folkevalgt
har ført en politik, der går ud
på, at man anvender det
grønlandske sprog fuldt ud.
De sukker jo allesammen om
at »deres landsmand ikke
kan blive til noget, hvis han
ikke kan dansk«, hvilket
naturligvis har medført, at
beboerne i yderdistrikterne
og bygderne sakker længere
bagud i forhold til beboerne i
de større byer, ikke mindst i
forhold til beboerne i Nuuk.
Det er derfor på tide, at vi
stopper den meget udbredte
diskrimination, bare fordi
nogle ikke ønsker at bruge
det grønlandske sprog.
Som et middel til at nå
målet forestiller jeg mig, at
det grønlandske forlag gen-
dannes, så alle bøger bliver
trykt på grønlandsk - at poli-
tikerne fra kolonitiden bliver
t
Qujassut
Thomas Isbosethsen
* 22. marts 1949 - + 6. november 1999
Ilaqutariit sinnerlugit qamannga pisumik qutsa-
viginiarpavut inuppassuit uima asasama ataatat-
talu napparsimanerani, toqunerani ilisaaneranilu
uatsinnut annertoqqusersuisimasut ikiuussima-
sullu.
Juuntaaq, Rigshospital-imi København-imilu
oqaluffimmi oqaatsinnut qujanaq.
Ilannguaq, Nuummi oqaluffimmi oqaatsinnut
qujanaq.
Ungasissumit qanittumillu misiginneqataallutik
tutsiuttunut uummammit pisumik qujavugut.
Erinarsoqatigiinnut, naasorpassuarnut kransi-
nullu qujavugut.
Tamassinnut qamannga pisumik qujanaq.
Jacob, Jesper aamma Else
Taksigelse
Thomas Isbosethsen
* 22. marts 1949 -1 6. november 1999
På familiens vegne vil vi rette en inderlig tak til
de mange, der har støttet og hjulpet os i forbin-
delse med vor kære far og mands, Thomas Isbo-
sethsens sygdom, død og begravelse.
Tak til Jonathan for ordene på Rigshospitalet og
i kirken i København.
Tak til Ilannguaq for ordene i kirken i Nuuk.
En varm tak for de mange hilsner vi har modta-
get fra nær og fjern, tak til sangkoret, tak for de
mange blomster og kranse.
En dybtfølt tak til Jer alle.
Jacob, Jesper og Else
Forsorgsassistent!
Kalaallit Nunaanni pinerluuteqarsima-
sunik isumaginnittoqarfimmi
Kalaallit Nunaanni pinerluuteqarsimasunik isumagin-
nittoqarfimmi forsorgsassistentitut atorfik, maanna
NUUMMI inissisimasoq piaartumik atorfiniffigine-
qarsinnaalluni inuttaqanngilaq.
Forsorgsassistentip ulluinnarni suliassarai Nuummi,
Ittoqqortoormiini Qaanaamilu isumaginnittoqarfiup
sullitaanik nakkutilliineq, kiisalu Nuummi pinerluu-
teqarsimasunik inissiisarfimmiittunik isumaginninnik-
kut sullissineq.
Sulinermut atatillugu angalasarnissaq naatsorsuutigi-
neqarsinnaavoq.
Qinnuteqartup isumaginninnermi siunnersortitut assi-
gisaatulluunniit ilinniagaqarsimanissaa pingaartin-
neqarpoq.
Qinnuteqartut marluinnik oqaasillit salliutinneqassap-
put.
Akissarsiat atorfeqarnermilu atugassarititaasut, taak-
kununnga ilanngullugit akiliunneqarluni angalasin-
naatitaaneq pequtinillu nassiussisinnaatitaaneq il.il.,
atorfininnerup nalaani Kalaallit Nunaanni naalagaaffi-
up tjenestemanditut atorfeqartitai pillugit maleruagas-
sat atuuttut malillugit aalajangersarneqarput.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq, maleruagassat atuuttut
malillugit akilerneqartartussamik/qularnaveeqquser-
neqartussamik.
Atorfik tjenestemanditut atorfimmut assingusuuvoq,
kalaallillu akissaateqarfiat SKTR 24/26/27/30/31/33
malillugu akissaasersugaalluni.
Sukumiinerusumik paasisaqarusukkuit pinerluuteqar-
simasunik isumaginnittoqarfiup pisortaa Elisæus
Kreutzmann, tlf. 32 49 88-imut attaveqarfigisinnaavat.
Qinnuteqaat ilinniarsimanermut siomatigullu suliarisi-
masanut paasissutissanik, misilitsinnermut uppernar-
saatit assilinerinik il.il. ilalik. kingusinnerpaamik 22.
december 1999-imi, uunga nassiunneqassaaq:
Kalaallit Nunaanni pinerluuteqar-
simasunik isumaginnittoqarfik
POSTBOX 139 • 3900 NUUK
MARLUNNGORNEQ 30. NOVEMBER 1999 • 17
væltet ved det næstkommen-
de valg, for det er netop dem,
der forårsager en stadig ned-
prioritering af grønlænderen,
idet de stadigvæk i ånden
fører en adfærd fra fordums
tid - at der med henblik på
ansættelse/hjemtagelse gives
et godt tilbud til alle grøn-
lændere, som har gennemført
højere uddannelser og som
har fået ansættelse i andre
lande, og at man går bort fra
IA’s og SIK-formandens
budskab om at hente midler
fra bedrebemidlede til fordel
for de mindrebemidlede, for
der må være grænser for at
de får mere i lommerne. Jeg
nærer store bekymringer for,
at de pågældende, efter bud-
skaber som IA og SIK-for-
manden slår på trommer for,
begynder at styre landet uden
at have en uddannelsesmæs-
sig baggrund en gang når
selvstændigheden er blevet
opnået, for jeg foretrækker,
at landet styres af uddannede
akademikere - samt andre
ting, der kan forbedre for-
hold omkring de grønlandske
forhold - for hvis vi har råd
til at få alle de landingsbaner,
må vi også have råd til de
ovennævnte for at beskytte
en af vores vigtigste kulturel-
le kendetegn.
Da vi jo ikke kan styre lan-
det udelukkende i anvendel-
se af det grønlandske sprog,
må vi da indføre det engelske
sprog som det næste sprog,
for det danske sprog rækker
kun lige til Kastrup, som
man først kan nå efter en
uges sejlads og efter 4 timers
flyvning. Til gengæld er der
andre, der venter blot på os
lige på den anden side af
strædet, som man kan nå
frem til i løbet af én eneste
dag til søs og i løbet af lidt
over én times flyvning,
såfremt vi fremtidig begyn-
der at undervise vore børn i
engelsk som det 1. frem-
medsprog. Hvorfor ikke rea-
lisere dette, og hvilke tætte
besøgsmål vi vil opnå, så vi
der bor på vestkysten i frem-
tiden kunne besøge vore
stammefrænder efter kun
nogle timers sejlads. Vi vil
ikke glemme danskerne i
lang tid fremover, og vi vil
stadigvæk have dem som
venner, for de har banet
vejen for de resultater vi hid-
til har opnået på udmærket
vis. De kender det folkeslag
jeg nævner her udmærket,
som jeg slår på trommer for i
mit forsøg på at give beskyt-
telse, i deres nuværende sta-
tus.
Genopslag
Maniitsup kommunea
søger en
VEJLEDNINGS-
KOORDINATOR
Maniitsup Kommunia genopslår en stilling som
vejledningskoordinator indenfor videre skole-
gang, uddannelses- og erhvervsvejledningen.
Maniitsup Kommunia ønsker en bedre koordina-
tion af vejledningen af ansøgere til videre skole-
gang og erhvervsuddannelserne. Vejledningen
varetages i dag af Skoleforvaltningen, Socialfor-
valtningen, Erhvervsforvaltningen og af Den
lokale Erhversskole. Arbejdet skal således i det
daglige varetages i nært samarbejde med leder-
ne for de nævnte forvaltninger.
Væsentlige arbejdsområder bliver ligeledes
medvirken ved læreplads- og praktikpladsska-
belse, registrering af lære- og praktikpladser og
kontakten til disse.
Beherskelse af mindst grønlandsk og dansk er
nødvendig.
Stillingen er administrativt placeret i sekretaria-
tet, og koordinatoren vil have kommunaldirek-
tøren som sin nærmeste foresatte.
Ansættelse og aflønning vil ske på tjenestem-
andslignende vilkår, med en løn svarende til løn-
ramme 29.
Kommunen vil være behjælpelig med anskaffel-
se af borig, ligesom rejse og bohaveflytning beta-
les at kommunen, såfremt der bliver tale om en
udenbys ansøger, dog med den betingelse, at
vedkommende bekælder stillingen udafbrudt i
mindst 3 år.
Stillingen er ny og rummer muligheder for med-
virken ved videreudvikling af stillingens indhold
for en ansøger med interesse for området.
Vedrørende andre oplysninger kan henvendelse
ske til kommunaldirektør Jørgen Vetterlain på tlf. 81
32 77 lokal 101, eller på e-mail: jv@mankom.ki.gl
Ansøgning vedlagt relevante papirer skal være
Maniitsup Kommunia i hænde senest den 29.
december 1999.
Maniitsup Kommunia
Postbox 100 • 3912 Maniitsoq