Atuagagdliutit - 30.11.1999, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 30. NOVEMBER 1999 • 7
Eskimo-lig
stadig i Holland
KØBENHA VN(CSL) -
Det er endnu ikke lykke-
des det danske Udenrigs-
ministerium at få udleveret
skindet fra en flået eskimo,
der er den makabre hove-
dattraktion på Stadsmuseet
i Hoom i Holland.
På opfordring fra land-
styreformand Jonathan
Motzfeldt krævede Uden-
rigsministeriet for over et
år siden eskimoen udleve-
ret til kristelig begravelse.
Men sagen er tilsyneladen-
de gået i hårdknude.
Den hollandske regering
har skubbet sagen fra sig.
De vil ikke blande sig i
sagen, for ifølge lovgiv-
ningen råder museerne
suverænt over deres egne
muesumsgenstandene.
På de hollandske museer
findes der over 100.000
knogledele fra mennesker.
Museerne frygter, at flere
lande - ikke mindst de
gamle kolonier - vil kræve
deres forfædres knogler
. tilbage, hvis de udleverer
eskimoen til Grønland. Det
danske krav behandles
derfor i hovedorganisatio-
nen for de hollandske
museer, og her trækker det
gevaldigt ud med et svar.
Om der i det hele taget
er tale om en grønlandsk
eskimo, er et andet spørgs-
mål. Et af rygterne vil
vide, at den oprindelige
eskimo gik til. Som erstat-
ning flåede man så skindet
af en straffefange. Spørgs-
målet er så, hvem han var?
Under alle omstændig-
heder vil resterne af eski-
moen ikke blive genstand
for en DNA-analyse, hvis
han vender hjem, oplyser
Udenrigsministeriet.
Og det er måske meget
klogt. Det kunne jo være,
det var en hollænder.
Utoqqaat
filmimi
oqaluttuartut
KØBENHAVN (CSL) -
Karen Littauer, »Kirsten
Bang - Gensyn med Øst-
grønland«-imik suliaqarsi-
masoq maannakkut nutaa-
mik filmiliornissamut mi-
sissuileruttorpoq, tamatu-
muuna sammissallugit nu-
nani issittuni oqaluttuar-
tartut,
Karen Littauer-ip tike-
raaqqammerpai inuit
North West Terriitoriami
Inuvik-mi Canada-miittu-
mi najugallit, utoqqartaal-
lu apersorsimallugit kultu-
ritoqqaminnut qanoq isu-
maqamersut. Ukioq man-
na siusinnerusukkut Tunu-
miippoq aamma taamatut
suliaqarluni. Sap. akunne-
ranilu kingullermi oqalutsi
tivasartorlu Pauline Lum-
holt aapparalugu Qaanaa-
mut aallarpoq, paasiniaa-
nini inaariartorlugu.
Tamatuma kingoma
paasisat suliarineqassapput
filminngorlugit, taamalu
takuneqarsinnaasillallutik
inuit kultureqameranni as-
sigiinngissutit assigiissu-
tillu. Filmiliornissaq pissa-
ngatinneqarpoq upemaaru
aasarulu.
Naammagittaalliomikkut
sanaartorfissat ikilipput
Inuit ersissutigaat illumik nalikillinissaat
NUUK (PM) - Upemaaq
Nuup kommuneata eqqarsaa-
tigisaanit Nuummi najuga-
qarfissani marluusuni sa-
naartorfissat ikinnerussap-
put. Tamatumani pineqarput
Nigerlemi nuunnguaq aam-
ma Niels Hammekensvej-ip
kujammut isua. Sanaartorfis-
sat pineqartut pillugit kom-
munep pilersaarutaa illoqar-
fiullu ilaanut pilersaarut
upemaaq kommunalbestyrel-
sip ataatsimiinnerani akuer-
sissutigineqarput, tamatuma-
lu kingoma qanoq isumaqar-
figineqamersut tusamiarne-
qarluni.
Kommunep pilersaarasior-
neranut ilassut qulamanngit-
sumik aasalemerani naam-
massineqartussaq malillugu
siunnersuutigineqassaaq Ni-
gerlermi ilaqutariit ataatsit il-
lui 12 imaluunniit 13-itsana-
neqassasut, pilersaarusiarli
upemaaq qanoq isumaqarfi-
gineqarnersoq tusarniarne-
qartoq malillugu 28-t sana-
neqartussaallutik. Taamaalil-
luni sanaartorfissat 18-it an-
naaneqassapput.
Niels Hammekensvej eq-
qarsaatigalugu kommunalbe-
styrelsi kingullermik ataatsi-
miinnermini aalajangerpoq
sanaartorfissat pingasunik
ikilineqassasut, taamaalilluni
illut 12-it sananeqarsinnaaq-
qullugit.
Nalikillisinnaasut
Nigerlermi najugaqartut an-
nertuumik akerliuniarsimap-
put, tusamiaanemp nalaani
atsiomernik aamma katersi-
simasunit. Naammagiinnar-
sinnaanngilaat illuutimik
akikinnerpaanut ilaanngitsut
isikkivilussinera pissutigalu-
gu nalikillinissaat.
Aqqusinniornissaq pissu-
tigalugu Tele Greenland-ip
illuutini ataaseq annaassa-
vaa, naammagittaalliutit allat
tunngaveqartinneqarlutik il-
lut nalikillisinnaanerannik,
illut napareersut aqqusiner-
mut naleqqiullugu inissisi-
manerat pissutigalugu.
Pilersaarut 18-init oqaase-
qaateqarfigineqarpoq, arlal-
lillu tikkuarpaat illuliorfissaq
Nigerlemi najugaqartuin-
naanngitsunit, meeqqanilli
aamma meeqqanit meeqqeri-
vinnit pisunit aliannaarsaar-
figineqartarmat.
Ilaatigut akueraat
Kommunalbestyrelsimut i-
laasortat Nigerlemi sanaar-
torfissamik misissuereerlutik
aalajangerput illoqarfiup
ilaanut nutaamik pilersaaru-
siortariaqartoq.
Nuup kommunea, ilisima-
neqartutut inissaaleqinermik
annertuumik ajomartorsiute-
qartoq, tamatuma kingoma
aalajangerpoq tamanna nu-
taamik pilersaarusiorfigine-
qassasoq. Illut sananeqartus-
sat ikilinerisa saniatigut pi-
lersaammmi siunnersuutigi-
neqassaaq, Nigerliup kuja-
taa’tungaani aqqusinniorto-
qassasoq, avannaa’tungaani
pinnani. Kommunalbestyrel-
si isumaqarpoq taamaalilluni
aliannaarsaartarfik pigine-
qaannassasoq, tamatumun-
ngalu atatillugu oqaaseqaatit
ilaat akuersaameqarsimasut.
Qaartiterutissanik
toqqorsivik
Niels Hammekensvej eqqar-
saaatigalugu Inissaqarniar-
nermut Pisortaqarfik oqaase-
qaateqarpoq, illuliorfissami
nutaami isumannaallisaaner-
mut killissaq qaangemeqar-
toq, qaarterutissanik toqqor-
sivimmit 110 meterinik min-
nerpaamik ungasitsigisumi
illuliortoqarsinnaammat. Ta-
matuma kingunerisaanik ku-
jasinnerusumi illuliorfissaq
ataaseq peemeqarpoq.
Kommunalbestyrelsip i-
lanngullugu aalajangiuppaa
taassuma avannaa’tungaani
sanaartorfissat marluk sa-
naartorfigineqassanngitsut,
tamatuma sukisaarsaartarfit-
tut innera ajomeruleqquna-
gu. Taamaalilluni »Sanabak-
ken« minnerunngitsumik
meeqqat pinnguarfigilluarta-
gaat sanaartorfigineqassan-
ngilaq.
Illoqarfiup qeqqanut piler-
saarut upemaaq qanoq isu-
maqarfigineqamersoq tusar-
niameqartoq kommunalbes-
tyrelsimit tamarmiusumit
akuersissutigineqarpoq. Pi-
lersaarut tamanit soqutigine-
qarluarsimagunarpoq, taa-
malu suliffeqarfiit inuinnaal-
lu arlalissuit oqaaseqaateqar-
simallutik.
Minnerunngitsumik pine-
qarput niuertarfiit »Kamik«
aamma »Nivi«, Katuaq alli-
lerneqassappat pilersaarut
malillugu peerneqartussat.
Teknikimut avatangiisi-
nullu ingerlatsivik siunner-
suuteqarpoq illoqarfiup qeq-
qanut pilersaarummi inaara-
taasumi pilersaarusiorneqas-
sasoq H. J. Rinksvej-ip avan-
namut nuuani niuertarfeqar-
filiornissaq.
Ilanngullugu akuersissuti-
gineqarpoq illoqarfiup qeqqa
pigiinnameqassasoq, aamma
periarfissinneqassasoq Blok
1-imiit 4-mut inissiat siunis-
sami illoqarfiup qeqqata alli-
neqarsinnaaneranut atome-
qarsinnaanerat.
Illoqarfiup qeqqata pilersaarusiorneqamerani periaatsit kommunalbestyrelsimit akuerine-
qarput. Innuttaasut oqaaseqaataat tunngavigalugit assigiinngitsunik iluarsiisoqassaaq.
Principperne i Centerplanen er godkendt i kommunalbestyrelsen. Nu skal der foretages
forskellige justeringer i forhold til borgernes indsigelser.
Protester gav færre byggegrunde
Folk er bange for værdiforringelse af deres huse
NUUK(PM) - Der bliver
færre byggegrande i to nye
boligområder i Nuuk end der
blev lagt op til fra Nuup
Kommunea i foråret. Det
drejer sig om næsset i Niger-
leq og området syd for Niels
Hammekensvej. Kommune-
planerne og lokalplanerne
for de to områder blev vedta-
get på et kommunalbestyrel-
sesmøde i foråret, hvorefter
de blev sendt til offentlig
høring.
Et nyt kommuneplantillæg
der formodentlig vil ligge
klar i forsommeren for Ni-
gerleq Syd vil lægge op til, at
der kan bygges 12 eller 13
énfamiliehuse, mens planen
for området, der blev sendt
til høring i foråret, lagde op
til, at der i alt skulle bygges
28. Man mister altså i alt 18
byggegrunde.
Hvad Niels Hammekens-
vej angår vedtog kommunal-
bestyrelsen på sit sidste
møde, at skære antallet af
byggegrande ned med tre, så
der kan opføres 12 huse.
Værdiforringelse
Der var et hav af protester fra
beboerne på Nigerleq, der
også indsamlede underskrif-
ter i høringsperioden. De vil
ikke finde sig i, at deres ejen-
domme, der ikke hører til de
billigste på markedet, mister
i værdi på grand af en even-
tuel dårligere udsigt.
Tele Greenland ville miste
en bolig for at gøre plads til
en vej, mens flere andre pro-
tester begrundes med værdi-
forringelse af husene på
grand af vejens beliggenhed
i forhold til de eksisterende
huse.
Der var i alt 18 indsigelser
mod planen, og flere pegede
på at ikke alene beboerne
men også skolebørn og bøm
fra daginstitutionerne benyt-
ter området til rekreative for-
mål.
Delvis imødekommet
Efter kommunalbestyrelsen
havde besigtiget forholdende
i Nigerleq besluttede man, at
det var nødvendigt med en
ny lokalplan.
Nuup Kommunea, der jo
som bekendt har et alvorligt
og påtrængende boligpro-
blem, besluttede derefter at
udarbejde en ny plan for
området. Foruden at reducere
antallet af boliger skal pla-
nen lægge op til, at der bliver
etableret en vej i den sydlige
ende af Nigerleq i stedet for i
den nordlige. Kommunalbe-
styrelsen mener, at man der-
ved delvis bevarer det rekre-
ative område samtidig med,
at indsigelserne er delvist
imødekommet.
Sprængstofdepot
I forbindelse med Niels
Hammekensvej bemærkede
Direktoratet for Boliger og
Infrastruktur, at det nye bo-
ligområde overskrider sik-
kerhedszonen omkring
sprængstofdepotet, som er
fastsat til en radius på 110
meter. Det har bevirket, at et
byggefelt er fjernet i den syd-
lige ende af dette område.
Kommunalbestyrelsen har
også vedtaget, at to andre
grande i områdets nordlige
ende ikke bebygges for ikke
at forringe områdets rekreati-
ve udnyttelse. Derved frihol-
des »Sanabakken«, der er et
utrolig populært og meget
benyttet rekreativt område
ikke mindst for børnene i
byen.
Principperne i Centerpla-
nen blev godkendt af den
samlede kommunalbestyrel-
se, der var til høring i ef-ter-
året. Der har tilsyndeladende
været stor opmærksomhed
omkring planen, der har fået
en del firmaer og enkeltper-
soner til at reagere og fare i
blækhuset.
Det gælder ikke mindst
forretningerne »Kamik« og
»Nivi« der i følge planerne
forsvinder til fordel for en
udvidelse af »Katuaq«.
Udvalget for teknik og
miljø har indstillet, at man i
den endelige udformning af
Centerplanen planlægger et
område til butiksformål i den
nordlige ende af HJ Rinks-
vej.
Det er også vedtaget, at
den langstrakte bymidte fast-
holdes, ligesom der indarbej-
des mulighed for, at arealer-
ne ved Blok 1 til fire udgør et
alternativ for yderligere ud-
videlse af centret i fremtiden.