Atuagagdliutit - 30.11.1999, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 30. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Meeqqanik atomerluisut katsorsagas-
sanngorlugit pineqaatissinneqartalerlik
Meeqqanik kinguaassiutitigut atornerluinerup kingorna pinerlineqartut pinerliisullu ikittuinnaat
katsorsartittarput. Tamanna allanngortittariaqartoq tarnit nakorsaat Emst Peilmann oqarpoq
AMMASS ALIK(LRH) - Eq-
qartuussivinni ameriniarluni
anguseriniarluniluunniit pi-
nerluuteqarsimasunik suliani
eqqartuusseriaatsip allan-
ngortinnissaa kissaatiginar-
tikkaluarpara, tarnit nakor-
saat Ernst Peilmann, Ara-
massallip Kommuneani ator-
feqartoq oqarpoq.
- Kinguaassiutitigut kan-
ngunartuliorsimasunik eq-
qartuussinerni tamani katsor-
sartinnissaq pineqaatissutaa-
sariaqaraluarpoq, oqarpoq.
- Atomerluisummi piner-
luuteqarsimasunik inissiisar-
fimmiinnerminni ilikkaga-
qameq ajorput - taamaallaat
aalakuunnginnissaq ilikkar-
tarlugu, tamannalu sooruna-
mi aamma ajunngilaq. Kisi-
anni isumaqarpunga atomer-
luisoq katsorsartariaqartoq.
Tamanna atomerlueqqinnis-
samut pinaveersaartitsissuti-
tut pitsaanerpaavoq, Ernst
Peilmann oqarpoq.
Ernst Peilmann-ip Am-
massallip Kommuneani ator-
nerluisuusimasut eqqorne-
qartullu katsorsartarpai. Ta-
mannalu soorunami suliassa-
mik kisermaassinermi ajor-
nartorsiorfiulersinnaasarpoq.
- Suliat marluk immik-
koortilluinnartariaqartarput.
Pinerluffigineqartup atorner-
luisumit misiginerlutai eq-
qarsaatigalugit misigeqatigi-
lemissaa ussartorsiornarsin-
naasarpoq. Tamannali sooru-
nami atomerluisuusoq ilann-
gullugu katsomermi atorsin-
naanngilaq. Illersugaqan-
nginnissaq pinaveersaartaria-
qartarpoq, oqarpoq.
Katsorsaaneq
Ernst Peilmann-ip isumaa
malillugu meeqqanik kingu-
aassiutitigut atoqateqarusut-
tartoq atomerluisimasorluun-
niit pinerluuteqarsimasunik
inissiisarfimmiinnerminni
kinguaassiutitigut atoqateqa-
rusunnermik aqunnissaanut,
taamaalillunilu meeqqanik a-
tomerluisarunnaarnissaminut
(akuttunngitsumillu taama
pisoqartarpoq) ilikkagaqar-
neq ajorpoq.
- Meeqqanik atornerluisi-
masunut katsorsaanissamut
periarfissanik arlalinnik pe-
qarpoq. Atoqateqarusunner-
mut sakkukillisaataasunik
nakorsaatitortitsisoqarsinna-
avoq, aamma tarnit nakor-
saanit imaluunniit kinguaas-
siutitigut atoqateqartarner-
mik ilisimasalimmit katsor-
saasoqarnissaq periarfissaa-
voq. Ullumikkut suli inuit ar-
fineq marluk-qulingiluat suli
atoqateqarusunnermik sak-
kukillisaatinik nakorsaati-
tortinneqarput, taakkulu a-
merlanersaat tarnimikkut
nappaatiliupput niaqulaar-
tuullutilluunniit. Pineqaatis-
sinneqarsimasoq katsorsar-
tinnissamut takkutinngitsoo-
runi pineqaatissinneqarsima-
sunik inissiisarfimmiititsinis-
saq eqqartorneqalersinnaa-
voq.
Allanngorsinnaanngilaq
Ernst Peilmann erseqqissaa-
voq inuup meeqqanik, uuma-
sunik, amaqatinik anguteqa-
tinilluunniit imaluunniit u-
toqqamik kinguaassiutitigut
atoqateqarusuttarnera allan-
ngortinneqarsinnaanngitsoq.
- Meeqqanik kinguaassiuti-
tigut atoqateqarusuttamertik
attatiinnartarpaat. Kisianni
meeqqanik atoqateqarusut-
tartut atomerluisullu katsor-
sameqarsinnaapput, misigis-
sutsiminnik aqutsisinnaaler-
sillugit. Tamatumali saniati-
gut atoqateqarusunnertik ki-
nguneqartikkunikku tamanna
pinerluuteqarsimasunik inis-
siisarfimmiitinneqarnermik
kinguneqamerlussinnaammat
oqaattuartariaqarput. Aam-
malu meeqqanik kinguaassiu-
titigut atoqateqarsimaneq
inissiisarfinni nuannarine-
qannginnerpaat ilagaat, Ernst
Peilmann oqarpoq.
Taamaakkaluartoq kingu-
aassiutitigut atornerluillutik
pinerluuteqarsimasut ilaat
pinerloqqittartut Ernst Peil-
mann nassuerpoq.
Tamaani atugaaneruvoq
Ernst Peilmann isumaqar-
poq, Kalaallit Nunaanni
meeqqanut kanngunartulior-
tarnerit soorlu Danmark-
imut naleqqiullugu amerla-
nerusartut, inuiaqatigiinni ta-
manna naammattumik nigor-
terfigineqarsimanngimmat.
- Tamaani imminut killi-
lersorneq Danmark-imisut
Europa-misulluunniit inga-
satsigisumik atugaanngilaq.
Tassanngaannarnerusumik
pissusilersortoqartarpoq. Mi-
sigissuseqaraanni iliuuseqar-
nissamut qanittuararsuusar-
poq. Taamaammattaarlu isu-
maqarpunga tamaani inuit
kinguaassiutitigut atoqati-
giinnikkut ingerlalluartut
Danmark-imut naleqqiullugu
amerlanerusartut, nuannersu-
mik ajunngitsumillu misigi-
saqarusullu Guuti apereq-
qaartariaqartannginnamikku.
- Ajoraluartumilli aamma
tamanna kanngunartuliorfi-
gineqarnermik kinguneqar-
tarpoq.
- Aamma isumaqarpunga
meeqqanik kinguaassiutiti-
gut atomerluisamerup nigor-
terfigineqamera naammassi-
manngitsoq. Tamanna piner-
lunnerummat erseqqissumik
ersari ss arneq artars i m an ng i-
laq. Qujanartumilli maanna
sakkortuumik saqqummiun-
neqartalerpoq. Taamaakka-
luartorli tamatuma pineqar-
tunut annguttarsimanngin-
nissaa annilaangassutigaara.
- Al-imit misilittakkakka
malillugit inuit poqerpallaan-
ngitsut, ullut tamaasa aviisi-
nik atuameq ajortut taamaa-
liortartuupput, tamanut am-
masumik ataatsimiinnernut
ornigunneq ajorput, TV-
kkullu takutitassiat isummer-
figineq ajorlugit.
- Aamma meeqqanik ato-
qateqarusuttartut atornerlu-
isullu assigiinngitsuupput.
Meeqqanik atoqateqarusut-
tartut isumaqartarput meeq-
qat ajunngitsumik pillugit.
Meeqqat ajoqusemagit isum-
aqartarput. Akerlianik misi-
gisarput meeqqat toqqissisi-
manermik, asanninnermik
soqutiginninnermillu tunillu-
git. Nalunngilaallu meeqqat
arlaat saaffigissallugit.
- Kisianni meeqqanik ato-
qateqarusuttartut katsorsar-
neqarsinnaapput, paasitillugit
iliuusaat meeqqat misigissu-
saannut kingunerlungaatsi-
arsinnaasut, taamaaliomerlu
ajortuullunilu pillaanermik
kinguneqarsinnaammat.
- Atomerluisup amerlaner-
tigut ajortumik iliorluni nalu-
neq ajorpaa. Tassanili aam-
ma killissani nalusarpai.
Meeraq qassinik ukioqarpat
inatsisinik uniuinerussava,
meeraq qiappat aatsaat uni-
oqqutitsinerussava, allarpas-
suillu.
- Taamaammat atomerlui-
soq meeqqanilluunniit ato-
qateqarusuttartoq nassuiaat-
tariaqarpoq paasitillugulu
meeqqat 15-it inorlugit uki-
ullit qanorluunniit ittumik
atoqatiginissaat inatsisinik
uniuinerummat.
- Kinguaassiutitigut atoqa-
teqarnissamut kajungerisa-
qassuseq allanngortinneqar-
sinnaanngikkaluartoq, amer-
lasuut katsorsameqareemer-
minni kajungissusertik aqqu-
tissarsisarpaat, assersuutiga-
lugu takorluukkani piviusuu-
saartinniarlugu aapparlu ato-
qatigiinnermi aappaasoq ni-
viarsiaraasaartarluni, Ernst
Peilmann oqarpoq.
Ammassallip Kommuneani
1998-imi kinguaassiutitigut
pinerluuteqamerit 222-iusima-
galuartut, qaammatini qulini
kommunimi sulinermini pi-
nerluffigisaasimasut tallimaan-
naat katsorsarsimavai. Taakku-
lu ikippallaartutut isigai.
- Kinguaassiutitigut ator-
nerlugaasimasut tamaasa at-
taveqarfigisariaqaraluarpak-
ka, taamatuttaarlu atomerlu-
isut katsorsartariaqaraluarlu-
git. Pinaveersaartitsinermi
taamaaliornissaq pitsaaner-
paavoq, oqarpoq.
- Politiit suliamik taamaat-
tumik tigusineri tamaasa isu-
maginnittoqarfik ilaquttallu
kisiisa attaveqarfiginagit, tar-
nit nakorsaat ilanngunneqar-
tariaqaraluarpoq, Emst Peil-
mann oqarpoq.
Krankere bør dømmes til behandling
Kun få ofre og krænkere kommer i behandling efter sexuelt misbrug af børn.
Det bør ændres, mener klinisk psykolog Ernst Peilmann
AMMASSALIK(LRH) - Jeg
kunne godt ønske mig, at
man ændrede retspraksis, når
det gælder sager, hvor folk
dømmes for sædelighedsfor-
brydelser, siger klinisk psy-
kolog, Emst Peilmann, der er
ansat i Ammassallip Kom-
munea.
- Alle domme i forbindelse
med seksuelle krænkelser
burde være domme til be-
handling, mener han.
- Krænkere lærer jo ikke
noget i anstalterne - bortset
fra at de bliver ædru, og det
er selvfølgelig også godt.
Men jeg mener en krænker
bør have behandling. Det er
den bedste måde at undgå
flere krænkelser, siger Emst
Peilmann.
Emst Peilmann behandler
både krænkere og ofre i
Ammassallip Kommunea.
Og det kan naturligvis give
problemer, når man er alene
om opgaven.
- Man er nødt til meget
nøje at holde de to .sager
adskilt. Man kan nemt fristes
til at fatte sympati for ofret -
set i lyset af, hvad krænkeren
har udsat ofret for. Og det
duer naturligvis ikke, når
man samtidig skal behandle
krænkeren. Man er nødt til at
være neutral, siger han.
Behandling
Emst Peilmann mener ikke, at
en anstaltsdom lærer den
pædofile eller krænkeren at
holde kontrol over sine seksu-
elle følelser, så han (som det
oftest er) holder op med at
forgribe sig på bøm.
- Der er flere forskellige
behandlingsmuligheder i for-
bindelse med seksuel mis-
brug af børn. Der findes en
medicinsk behandling, som
dæmper den seksuelle lyst,
og så er der behandling hos
en psykolog eller en kyndig i
seksualitet. I dag findes der
til stadighed 7-9 personer,
der får medicinsk behandling
for deres seksualdrift, og de
fleste af dem er sindsyge
eller psykopater. Hvis den
domfældte så udebliver fra
behandling kan man i givet
fald lade et ophold på anstalt
komme på tale.
Seksualitet kan ikke
ændres
Emst Peilmann slår dog fast,
at menneskers seksualitet,
uanset om den er rettet mod
bøm, dyr, ens eget køn eller
gamle, ikke kan ændres.
- Pædofile vil altid have
seksuel trang til bøm. Men
man kan behandle den pædo-
file og krænkeren, så de får
kontrol over deres egne
følelser. Men samtidig skal
man gøre dem opmærksom
på de negative følger en fort-
sat hengiven sig til sine lyster
kan medføre - nemlig
anstaltsdom. Og børnesex
har ingen høj status i anstal-
terne, siger Emst Peilmann.
Alligevel indrømmer Emst
Peilmann, at man ser tilbage-
fald efter behandling af sek-
sualforbrydere.
Mere udbredt her
Emst Peilmann mener, at en
af grundene til, at antallet af
krænkelser af bøm er højere
her i landet i forhold til for
eksempel Danmark, skyldes,
at samfundet ikke har taget
nok afstand fra det.
- Her i landet er ens hæm-
ningskontrol heller ikke så
stor som i Danmark eller i
Europa - den er ikke så neu-
rotisk. Man er mere impuls-
iv. Der er ikke langt fra følel-
ser eller tanke til handling.
Derfor tror jeg også, at der er
mange flere her i landet, der
har et godt seksualliv i for-
hold til i Danmark, hvor det
er lige før man skal spørge
Gud, hver gang noget kilder
og er godt.
- Desværre betyder denne
spontanitet også, at nogle bli-
ver krænket.
- Samtidig mener jeg også,
at probelmet ligger i, at man
fra samfundets side ikke har
taget nok afstand fra sex med
børn. Man har ikke tydeligt
nok markeret, at det var kri-
minelt. Det er heldigvis
efterhånden blevet slået kraf-
tigt fast. Og alligevel er jeg
bange for, at man ikke når ud
til den gruppe, det handler
om.
- Min erfaring fra Al er, at
det drejer sig om dårligt
begavede mennesker, som
ikke læser aviser hver dag,
de møder ikke op til offentli-
ge møder og de tager ikke
stilling, når de ser spots i TV.
- Og så er der forskel på
pædofile og krænkere. Pædo-
file mener, at de gør børnene
en god gerning. De mener
ikke, at de gør børnene skade.
Tværtimod giver de dem
tryghed, varme og opmærk-
somhed. Og de ved godt, hvil-
ke bøm, de skal rekrutere.
- Alligevel kan det lade sig
gøre at behandle pædofile til
at forstå, at deres gerning kan
have store følelsmæssige
konsekvenser for barnet, og
at det er forkert og strafbart,
det de foretager sig.
- En krænker ved i de aller-
fleste tilfælde godt, at han
gør noget forkert. Og så er
grænserne også her flydende.
For hvor gammelt skal bar-
net være, før det er ulovligt,
skal barnet græde, før det er
ulovligt, og så videre.
- Derfor er det vigtigt, at
krænkeren eller den pædofile
klart får forklaret og forstået,
at det er ulovligt at have
nogen form for sex med bøm
under 15 år.
- Og selvom man ikke kan
ændre sin seksualitet, så kla-
rer mange efter en behanl-
ding at få kanaliseret deres
seksualitet ud i fantasier eller
til sex-lege med partnere,
hvis for eksempel partneren
er med på at lege »lille pige«,
siger Emst Peilmann.
På trods af at Ammassallip
kommunea i 1998 havde 222
sædelighedsforbrydelser, har
han i de ti måneder han har
været ansat i kommunen kun
behandlet fem ofre. Og det er
for lidt, mener han.
- Jeg burde have kontakt
med alle, som har været
udsat for en seksuel krænkel-
se, og jeg burde også have
krænkeren i behandling. Det
er den bedste måde at undgå
flere krænkelser, siger han.
- Hver gang politiet fik en
sådan sag, burde ikke alene
socialvæsenet og familien
kontaktes, man burde også
automatisk tage kontakt til
en psykolog, siger Emst Peil-
mann.