Atuagagdliutit - 30.11.1999, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 30. NOVEMBER 1999 • 11
Avammut tunisat
ikiligaluarlutik
akissarsissutaa-
nerungaatsiarput
Neqinik aalisakkanillu avammut tunisat
tamakkerlutik 18,54 procentinik ikilipput,
arfinileriaammilli naleqarnerupput
Raajat qalipallit avammut tunisaanerisa nalingat
qajfariarluni tunisat tamakkiisut inissisimanerat annaappaa.
Eksportværdien af skalrejer er steget og har reddet
situationen for den samlede eksport.
(JB) - Kalaallit avammut tu-
nisaat ikileriaraluartut isertit-
sissutigineqarnerat annertu-
nerupput. Naatsorsueqqis-
saartarfik ukiup aggomerini
pingasuni siullerni - tassa
qaammatini qulingiluani - a-
vammut tunisaasimasut naat-
sorsomeri pillugit taama i-
nerniliivoq.
Kalaallit avammut tunisaa-
sa nalingat katillugu 1,35
millioner koruuniuvoq, sior-
na taamaalerneranut naleqqi-
ullugu 75 millioner koruuni-
nik annertunerulluni.
Raajat qalipaajakkat a-
vammut tunisat 1998-imi tu-
nisatut amerlassuseqaanna-
ngajapput, tassa 8.644 tonsi-
ullutik (siorna 8.645). Ajo-
raluartumik isertitat ikileria-
laarput. 1998-imi 362 millio-
ner koruuniusimapput, 1999-
imi 354 millioner koruniullu-
tik. Ikileriaataasut 2 procentit
missaanniipput, imaluunniit
8 millioner koruuniullutik.
Kilomut aki 1998-imi aggua-
qatigiisillugu 41,85 koruuni-
usimavoq, ukioq mannali
40,93-iulluni.
Raajat qalipallit
Kisianni raajat qalipaajame-
qanngitsut avammut tunisaa-
(JB) - Den grønlandske eks-
portmængde er faldet, men
indtægterne stiger. Det er en
af konklusionerne på de tal,
Grønlands Statistik nu of-
fentliggør for de første tre
kvartalers eksport - altså det,
vi har solgt ud af landet de
første ni måneder i år.
Den samlede værdi af den
grønlandske eksport var på
1,35 milliarder kroner, og det
er 75 millioner kroner mere
end i samme periode sidste
år.
For de pillede rejer er eks-
portmængden på stort set
den samme som i 1998, nem-
lig 8.644 tons (mod 8.645).
Desværre er indtægten faldet
lidt. Fra 362 millioner kroner
i 1998 er den i 1999 faldet til
354 millioner kroner. Faldet
svarer til cirka to procent
eller otte millioner kroner.
Den gennemsnitlige kilopris
var i 1998 41,85 kroner,
mens den i år har været 40,93
kroner.
nerminni nalingat qaffariar-
poq. Qaammatini qulingilua-
ni siullerni raajat qalipallit
qerisullu 25.854 tonsit avam-
mut tunineqarput, 571 milli-
oner koruunit nalinginut. As-
sersuutigalugu 1998-imi a-
vammut tunisat ikinnerulaar-
put, 25.400 tonsiullutik,
Skalrejer frem
Til gengæld er det gået frem-
ad, hvad angår eksportværdi-
en af skalrejer. De første ni
måneder blev der solgt
25.854 tons »rejer, med skal
og frosne« til en eksportvær-
di på 571 millioner kroner.
Til sammenligning blev der i
1998 eksporteret lidt mindre,
nemlig 25.400 tons til en
værdi af 511 millioner kro-
ner. Stigningen er på 60 mil-
lioner kroner eller 12 pro-
cent. Denne gennemsnitlige
kilopris var i 1999 to kroner
bedre end i 1998.
Den samlede stigning i
eksportmængden af rejer var
på 453 tons. Værdien steg
med 52 millioner kroner.
Den samlede eksport-
mængde for torsk var i de
første ni måneder i 1999 836
tons mod 821 tons i 1998, en
stigning på 15 tons. Sam-
menligner med eksportvær-
dien for de to år, at stignin-
gen fra 1998 til 1999 været
på 6,5 million kroner - til i alt
næsten 24 millioner kroner.
taakkulu 511 millioner ko-
ruuninik naleqarput. Qaffari-
aat 60 millioninik imaluun-
niit 12 procentimik naleqar-
poq. 1999-imi kilomut akiu-
soq agguaqatigiisillugu
1998-imut naleqqiullugu 2
koruunimik qaffasinneruvoq.
Raajat avammut tunisat
Kammuslinger falder
Der er eksporteret 36 tons
flere kammuslinger, mens
eksportværdien er faldet med
6,3 millioner kroner. Det
betyder, at gennemsnitspri-
sen er faldet med 22 kr. pr.
kilo eller 25,73 procent.
Den samlede eksport-
mængde for hellefisk og
varegruppen fillet af salt-
vandsfisk er gået frem fra
7.693 tons i 1998 til 10.802
tons i år var 24 kroner pr.
kilo mod en gennemsnitspris
på 24,60 kroner i 1998.
Detaljer
Resultatet af de grønlandske
eksportanstrengelser kan stu-
deres i detaljer i en af de net-
op udsendte tabeller fra Grøn-
lands Statistik. Heraf fremgår,
at der har været flere småka-
tastrofer end de ovenfor
nævnte. For eksempel er der
sket en kraftig tilbagegang i
salget af stenbiderrogn.
1 1998 blev der solgt næsten
257 tons rogn til mere end 11
millioner kroner. Det er i år
453 tonsinut amerleriarput.
Aningaasanngorlugu 52 mil-
lioner koruuninik qaffariar-
luni.
Saarulliit avammut tunisat
1999-imi qaammatini quli-
ngiluani siullerni 836 tonsi-
upput, 1998-imi 821 tonsiul-
lutik, tassa 15 tonsinik amer-
leriarlutik. Aningaasanngor-
lugu ukiuni marlunni taakku-
nani avammut tunisat nali-
ngat 6,5 millioner koruuninik
annertuseriarpoq - katillugit
24 millioner koruuningajan-
nik.
Uiluiit nalikillipput
Uiluiit avammut tunineqartut
36 tonsinik amerleriarput, ki-
sianni 6,3 millioner koruuni-
nik nalikinnerullutik. Tassa
kiilumut akiusoq agguaqati-
giisillugu 22 koruuninik ima-
luunniit 25,73 procentinik
apparluni.
Qalerallit avammut tuni-
sat, imaluunniit nioqqutissat
aalisakkat imarmiut nerpii-
nik'taagorneqartut, 1998-imi
7.693 tonsiusimallutik ukioq
manna 10.802 tonsinut amer-
leriartut avammut tunineqar-
nermini nalingat ukioq man-
na 24 koruuniuvoq, 1998-imi
faldet til 38 tons til lige godt
halvanden million kroner.
Det er en tilbagegang på 219
tons, og da gennemsnitsprisen
er faldet med 3,70 kroner, er
agguaqatigiisitsinermi 24,60
koruuniusimalluni.
Mikisualuit
Kalaallit avammut tuniniaa-
nermi suliaasa inemeri Naat-
sorsueqqissaartarfiup takus-
sutissiatut saqqummerseq-
qammersitaani misissuiffi-
gineqarluarsinnaapput. Tas-
sani siuliani taagorneqartut
saniatigut ajutuullattaarnerit
amerlanerusut takuneqarsin-
naapput. Assersuutigalugu
nipisaat suaat tunineqartut
ikileriarujussuarsimapput.
1998-imi suaat 257 tonsi-
ngajaat 11 millioner koruunit
sinnerlugit nalillit tunineqar-
simapput. Taakkunannga u-
kioq manna tunisat 38 tonsi-
innaapput, 1,5 millionerpia-
nik naleqarlutik. 219 tonsinik
appariarput, agguaqatigiisil-
lugulu akiusoq 3,70 koruuni-
nik apparsimammat, kingua-
riaat 9,7 millioner koruuniul-
luni imaluunniit 86,5 procen-
tiulluni.
Amminik tunisassiat a-
vammut tunisaanerisa nali-
ngat 3 millioner koruuninik
amerleriaateqarpoq, 12,1
millioner koruuninngorluni.
tilbagegangen på 9,7 millioner
kroner eller 86,5 procent.
Eksportværdien på pelsva-
rer er steget med godt 3 mil-
lioner kroner til 12,1 million.
Eskimop timaa
suli Holland-imi
KØBENHAVN (CSL) -
Eskimop neqaajarneqarsi-
masup saaniiameqarsima-
sullu amikua Hoorn-imi
Katersugaasivissuarmi
Holland-imiittumi takutin-
neqartartul pingaarnerit a-
miilaarnartut ilaat Nunanut
allanut Ministereqarfimmit
tiguniameqartoq suli tigu-
neqanngilaq.
Naalakkersuisut siulitta-
asuata Jonathan Motzfeldt-
ip kajumissaaruteqarnera-
tigut ukiup ataatsip matu-
ma siorna Nunanut allanut
Ministereqarfik piumasa-
qarpoq eskimooq tunniun-
neqassasoq kristumiutut
ilineqarniassammat. Suli-
arli ingerlaqqissinnaajun-
naarsintagunarpoq.
Holland-imi naalakker-
suisut suliamik ingerlatsiu-
majunnaarput. Suliamut a-
kuliukkumanngillat, tassa-
mi inatsisiliomeq tunngavi-
galugu katersugaasiviit
namminerluinnaq aalaja-
ngertussaavaat katersugaa-
titik qanoq pineqassanersut.
Holland-imi katersugaa-
sivinni pigineqarput inuit
saarnisa ilaat 100.000-it
sinneqartut. Katersugaasi-
viit ersissutigaat eskimooq
Kalaallit Nunaannut tunni-
unneqassappat nunat arlal-
lit - pingaartumik nunasiaa-
taasimasut - piumasaqalis-
sasut siulerisimasamik saar-
nisa tunniunneqarnissaat.
Taamaattumik qallunaat
piumasaqaataat Holland-
imi katersugaasiviit kattuf-
fissuanni suliarineqarpoq,
tassanilu akissutissaq assut
kigaalaarunneqarpoq.
Tamatumanili kalaaleq
eskimooq pineqarnersoq
apeqqutaavoq alla. Tusat-
siakkat ilagaat esmikooq
suujunnaarsimasoq. Taar-
tissaatut pillagaq ameeme-
qarsimavoq. Apeqqutaaler-
porlu taanna kinaanersoq?
Qanorluunniit pisoqara-
luarpat eskimooq angerlar-
tinneqassaguni DNA ator-
lugu kinaanersoq paasini-
arneqassanngilaq, Nuna-
nut allanut Ministereqarfik
nalunaarpoq.
Immaqalu tamanna isu-
matusaarnerussaaq. Imaas-
sinnaavormi hollandimiu-
usoq.
De gamle
fortællere på film
KØBENHAVN(CSL) - Ka-
ren Littauer, der stod for por-
trætfilmen »Kirsten Bang -
Gensyn med Østgrønland«
researcher på en ny film, der
denne gang handler om ark-
tiske fortællere.
Karen Littauer har netop
besøgt inuitbefolkningen i
Inuvik i North West Territo-
riet i Canada og interviewet
de ældste inuittter om for-
holdet til deres oprindelige
kultur. Tidligere på året
besøgte hun Østgrønland
med samme formål. Og i
sidste uge tog hun sammen
med tolken og trommedans-
eren Pauline Lumholt til
Qaanaaq, der skal afslutte
research-perioden.
Herefter skal indtrykkene
bearbejdes til et tema, der i
filmisk form gør det muligt
at fortælle om forskellighe-
der og ligheder i de tre inuit-
kulturer. Selve filmoptagel-
serne ventes at finde sted det
kommende forår og sommer.
Uiluiit tunineqartut 10 procentingajammik
amerleriaraluartut, avammut tunineqarnerisa nalingat
20 procentingajammik apparpoq.
Selvom der sælges næsten ti procent fere kammuslinger,
er eksportværdien faldet med næsten 20 procent.
Qalerallit kiilumut akii procentip affaanik apparaluartoq,
tunisat amerlinerisigut avammut tunisat nalingat
qaffangaatsiarpoq.
Selvom kiloprisen for hellefiskeeksporten er faldet med en
halv procent, har der takket været et øget salg været en
kraftig fremgang i eksportværdien.
Der eksporteres mindre men tjenes langt mere
Den samlede eksportmængde af kød og fisk faldt med 18,54 procent,
mens værdien steg næsten med seks