Atuagagdliutit - 30.11.1999, Blaðsíða 12

12 • TIRSDAG 30. NOVEMBER 1999
ATU AG AG DLI UTIT
Den »uniformerede« grønlænder
11.000 grønlændere i Danmark slås med en række fordomme
- debatmøde i København
Aavaat erinarsoqatigiivi marloriarlutik tusarnaartitsipput.
Aavaat-koret var på scenen to gange under mødet.
KØBENHAVN(CSL)
Enten hænger han på et gade-
hjørne med et fortabt udtryk i
blikket og en elefantbajer
klistret til hånden. Eller så
betragtes han som et harmo-
nisk naturmenneske i pagt
med den grønlandske natur.
Den helt store majoritet af
grønlændere i Danmark -
som befinder sig et sted i
mellem - kan de fleste dan-
skere derimod ikke forholde
sig til. Gruppen passer sim-
pelthen ikke til danskernes
forestillinger og fordomme.
Og det giver selvsagt
voldsomme problemer for
mange af de godt 11.000
grønlændere, som bor i Dan-
mark, der i disse år oplever
en stadig stigende tilflytning
af grønlændere. Men ikke på
bedre menneskelige vilkår.
Grønlænderne tvinges ind
i en defensiv situation, hvor
de som udgangspunkt må
forklare sig - og ikke bare
være. Et kulturdrøn, der har
braget længe - og stadig gør.
Rigsfællesskabets målsæt-
ning ligger fjernt fra virke-
ligheden.
Forvrænget billede
Årsagerne er flere. Men ikke
mindst en mangelfuld under-
visning i skolerne og danske
mediers hang til konsekvent
at beskæftige sig med grøn-
landske katastrofe-yderpunk-
ter - er blandt hovedbidragsy-
deme til det forvrængede bil-
lede. Et billede, der er svært at
genkende i politikernes højt
besungne ønske om ligevær-
dighed i Rigsfællesskabet.
Sandheden er, at der i det
danske offentligheds-rum
ikke levnes plads til et nuan-
ceret og realistisk signale-
ment af den grønlandske
befolkning. I stedet iklædes
grønlænderne rask væk en
uniformering som sexforbry-
dere, drukkenbolte, økono-
misk uansvarlige - eller små
naive naturbørn for hvem en
videomaskine må være en
ukendt og uvelkommen
erhvervelse.
Stort fremmøde
Sådan blev linierne i grove
træk trukket op, da Grønlæn-
dernes Hus i København og
SOS mod Racisme onsdag
aften arrangerede et debat-
møde om danskernes syn på
grønlændere. Helene Risager
fungerede som ordstyrer, og i
panelet sad forfatteren Ole
Komeliussen, lægen Aqqal-
uk Petersen, formanden for
den Grønlandske Studenter-
forening i København Nauja
Nathanielsen og som den
eneste dansker - socialrådgi-
ver Tine Bryld.
Det tre timer lange møde
blev en tankevækkende ople-
velse for de over hundrede
fremmødte, der måtte stå helt
ude i gangen af Husets
udstillingslokale for at lytte
med. Det største fremmøde
til en debataften i Husets
historie, og som måske mere
end andet illustrerer proble-
mets aktualitet.
Mere undervisning
- Generelt er vi gode til at
omgåes hinanden, men der er
også stor forskel på de to kultu-
rer, som begge befinder sig i en
opbruds-situation, indledte den
psykologistuderende Nauja
Nathanielsen og fortsatte:
Danskernes uvidenhed
om forholdene i Grønland er
enorm, og derfor er det van-
skeligt at begå sig som grøn-
lænder i Danmark. Man er
ikke klar over, at der for
eksempel er stor forskel på
grønlændere fra det dansk-
prægede Nuuk til bygderne
og de andre byer. Trods vor
forskellighed betragtes vores
arv og kultur som ens, og man
yder således ikke grønlænder-
ne retfærdighed i forhold til
virkelighedens verden.
- Mange danskere er som
udgangspunkt negativt stemt
overfor grønlændere. Jeg har
oplevet at blive betragtet
som smådum, fordi jeg taler
med accent. De tror også, at
det altid er meget koldt i
Grønland, og at vi sover side
om side med isbjørne. Man
skal altid forklare danskerne
om Grønland. Og man ken-
der både spørgsmålene og
fordommene på forhånd,
sagde Nauja Nathanielsen,
som især efterlyste en øget
indsats i undervisningen.
Hver dig selv
Forfatteren Ole Komeliussen
fortalte, at han havde fået
invitationen til debatmødet en
tidlig morgens Da han er et
udpræget B-menneske gik det
først senere op for ham, hvad
han egentlig havde sagt ja til.
- Emnet står stadig lidt
uklart for mig, mumlede den
roman-aktuelle skribent og
tog ellers fat:
- Jeg betragter mennesket
som et individ. Jeg er ligeglad
om, det har blåt eller grønt
hår. Samkvemmet er ligesom
at oversætte fra et sprog til et
andet. Det minder om et kond-
om. Det er næsten det samme.
Men aaaaalligevel ikke...
- Det betyder intet, hvad
danskerne mener om mig. Det
er danskerne, der har mindre-
værkskomplekser overfor den
store verden. Herregud, de er
fem millioner mennesker.
Hvem kan tage dem alvor-
ligt? De skulle hellere vende
atlaset på hovedet.
- Jeg har boet på Vesterbro
i 32 år, og er bare Ole fra
opgang nummer 14. Jeg
føler ikke noget særligt
slægtskab med inuitter fra
for eksempel Rusland. Jeg er
mig selv. Grønlændere har
iøvrigt altid været vandrings-
folk. Det er kun hængerøve-
ne, der bliver hjemme, fortal-
te Ole Komeliussen.
Brylds Grønland
Socialrådgiver Tine Bryld, der
i en række bøger har beskæfti-
get sig med Grønland, efterly-
ste også et bedre kendskab til
Grønland blandt de danske
skoleelever og fortalte, at hun
af samme grund har skrevet et
brev til den danske undervis-
ningsminister.
- Når jeg holder foredrag,
er det sjældent, at børnene
ved noget om Grønland. Ja,
de tror, der er anlagt veje
mellem byerne, fortalte Tine
Bryld, der selv føler, at hun
har lært meget om sig selv
ved sine besøg i Grønland.
Om både forskellighed og
samhørighed.
Sidstnævnte oplevede hun,
da hun engang diskuterede
anbringelse af kriminelle i
Danmark med 120 elever på
Handelsskolen i Qaqortoq.
- Man skal værne om dob-
belt-sproget og dets betyd-
ning. På mødet måtte elever-
ne selv vælge, hvilket sprog,
de ville tale. Det er utroligt
vigtigt at udtrykke sig på sit
eget sprog. Så kan man altid
samle de væsentligste ting op
med en oversættelse. Men
man skal passe på sit eget
sprog. Det er det bedste
udtryksmiddel, sagde Tine
Bryld, der om sine personli-
ge oplevelser fremhævede
forskellen i humoren. Om
hvordan hun blev gal på sig
selv, når hun dummede sig
ved for eksempel at falde i en
elv, mens grønlænderne
fandt det morsomt.
Socialt aspekt
Den sidste, der fik ordet i den
indledende runde, var lægen
Aqqaluk Petersen, der
mener, at man bliver nødt til
at se det grønlandsk-danske
forhold og de generelt sti-
gende, racistiske tendenser i
Danmark i en social sam-
menhæng.
- Det vigtigste i bekæm-
pelsen af racismen er, at man
sætter sin egen dagsorden.
Man skal ikke fokusere på
den etniske baggrund, men
anskue de racistiske proble-
mer i en social sammen-
hæng. Huske på at man selv
er et enestående individ.
Ellers har man på forhånd
tabt det halve slag, fortalte
Aqqaluk Petersen, der kriti-
serede den »uniformering«,
mange danskere pådutter
grønlænderne.
Han skød også med skarpt
efter medierne, som bærer en
stor del af skylden for den
voksende racisme i Dan-
mark. En tendens, der ifølge
Aqqaluk Petersen for alvor
tog fart i begyndelsen af
1990-erne, og som han illu-
strerede med et par eksem-
pler fra sin egen verden.
- For et par år siden ringede
TV 2 Nyhederne. De fortalte,
at de skulle bruge en velfunge-
rende grønlænder som mod-
vægt til et indslag, og derfor
godt ville have et interview
med mig. Selv her var den ste-
reotype opfattelse af grønlæn-
dere rodfæstet. Eller som da en
journalist fra Weekendavisen i
forbindelse med verdenspre-
mieren på »Lysets Hjerte«
skrev, at han undrede sig over,
at der ikke var flere fulderik-
ker i Nuuk, og at han iøvrigt
befandt sig ved verdens yder-
kant, fortalte Aqqaluk Peter-
sen, der kom i heftig ordduel
med Tine Bryld.
Et kort skænderi
Hun har blandt andet skrevet
flere bøger om grønlandske
langtidsfanger i Danmark,
selvmord og andet. Hun for-
talte om, hvordan hun stadig
besøger tre indsatte i Hersted-
vester, og som har bragt hende
tættere på mennesker end nor-
malt. Stemmeføringen blev
kraftigere og kraftigere, og
pludselig bebrejdede hun -
over en kam - alle veluddan-
nede grønlændere i Danmark
for ikke at engagere sig i
arbejdet for deres landsmænd.
- Hvorfor skal det være os
danskere, der rejser op og
skriver om de dårlige forhold
- og ikke de veluddannede
grønlændere, lød anklagen.
Aqqaluk Petersen:
- Nu har jeg jo sagt, at man
netop ikke bør fokusere på
det etniske. Du slutter auto-
matisk, at jeg med min etni-
ske baggrund skal beskæftige
mig med Grønland, fordi jeg
er grønlænder. Det er nær-
mest racistisk, det du siger.
- Iøvrigt har jeg faktisk
beskæftiget mig med nogle
af de samme problemer i
Grønland, som du har. Men
resultaterne har været offent-
liggjort i grønlandske medi-
er, og dem har du åbenbart
ikke kendskab til.
Tine Bryld:
- Jeg har aldrig fokuseret
på din etniske baggrund,
Aqqaluk.
Aqqaluk Petersen:
- Jo, du beskylder mig for
manglende engagement som
grønlænder, selv om jeg rent
faktisk engagerer mig.
Tine på glatis
Herefter brød Nauja Natha-
nielsen og Tove Søvndahl
Petersen ind og fortalte, at
der i Danmark er mange vel-
uddannede grønlændere som
involverer sig i grønlandske
problemer. Selv om der er
langt til Grønland, glemmes
rødderne ikke. Tværtimod.
Tove Søvndahl Petersen
satte trumf på debatten, da
hun vendte anklagen mod
Tine Bryld selv:
- Hvordan kan du tillade
dig - uden at vide noget om
de faktiske forhold - at sige
sådan noget. Du ved jo intet
om de sammenhænge, de vel-
uddannede engagerer sig i.
Ingenting.
En ældre overlæge, der i
flere perioder har arbejdet i
Grønland, rejste sig også fra
stolen:
- Tine Bryld, du fokuserer
generelt alt for meget på de
negative sider i Grønland, og
selv om du ikke vil vedkende
dig det, så var det et urimeligt
angreb mod de veluddannede
grønlændere og Aqqaluk.
- Jeg er således helt uenig
i dine betragtninger. Og
under alle omstændigheder er
det vigtigt, at der i Danmark
er veluddannede grønlænde-
re. At der hele tiden er folk,
som uddanner sig og kan
hjælpe andre til det samme.
Tine Bryld tav som en mus-
ling, men hun kogte tydelig-
vis indvendigt. Måske havde
hun forventet at være på en
slags hjemmebane i kraft af
sit arbejde som social katyla-
sator i Grønland. Men landin-
gen i realiteternes verden var
hård. Benhård. Hendes mora-
liserende opfordring faldt til
jorden med et brag.
Svært at være
Men der var også andre mar-
kante synspunkter i debatten.
En tilhører ville gerne indvie
forsamlingen i, hvordan
racisme bekæmpes mest
effektivt.
- Alle racister skal vågne
op og være blinde. Dernæst
skal de opdage, at de har
skiftet farve.
En anden tilhører fortalte
om, hvordan danskere havde
svært ved at forstå, at hun
ikke enten var fordrukken
eller var en del af det natur-
romantiserede, grønlandske
verdensbillede.
- Danskere har svært ved at
acceptere, at man kan være et
normalt menneske. De leder
efter forklaringer som, nårh
ja, der må være, fordi dine
forældre var særligt velha-
vende, eller at man kommer
fra Nuuk og i den dur. De
kan simpelthen ikke forstå, at
man kan være et normalt
menneske som grønlænder.
En kvindelig lærer fulgte op:
- Hvis jeg sætter mig ved
et bord i lærerværelset, er der
ingen, der sætter sig ved
siden af mig. Først når alle
pladser er optaget, kommer
de ned. Men så rykker de
lige stolen lidt.
Fordomme
Alt i alt kan det siges, at
debatmødet viste, at fordom-
mene trives i sørgelig med-
gang. Men hvad er fordomme
egentlig grandlæggende? Har
vi dem ikke alle sammen, og
kan de ikke være af det gode,
hvis man er opmærksom og
bearbejder dem, spurgte Ole
Komeliussen og gav selv sit
krøllede digtersvar:
- Jeg er etnisk grønlænder
og holder på, at man skal
bevare fordommene. Uden
dem ville livet blive en kede-
lig forsamling - ligesom den
her. Fordomme er som et
krydderi mellem mennesker.
Vi har dem alle. Og foragter
du fordomme, er du en hyk-
ler, sagde forfatteren og fik
straks svar på tiltale:
- Det er en farlig holdning,
Ole. Det er det samme som at
lukke øjnene for racisme, lød
det fra salen.
Ole Komeliussen:
- Selvfølgelig kan det være
farligt. Jeg har selv været
ulveunge... Men forskellig-
hed er vigtig. Vi skal ikke
køre med en damtrommel, så
alle bliver ens i hovedet.
Men naturligvis skal man
være varsom med fordomme.
En tilhører:
- Det handler ikke om for-
skellighed. Det handler om, at
vi skal respektere hinanden.
Ole Komeliussen:
- Det var også det jeg sagde.
25 års jubilæum
Bankassistent Edna Siegstad har onsdag den 1.
december 1999 været ansat i Grønlands BANKEN
i 25 år.
GrønlandsBANKEN ønsker Edna Siegstad
hjertelig tillykke.
Kl
GrønlandsBANKEN
Styrken til at være bedst - overalt i Grønland
ASS./ FOTO: AG