Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.11.1999, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 30.11.1999, Blaðsíða 12
12 • TIRSDAG 30. NOVEMBER 1999 ATU AG AG DLI UTIT Den »uniformerede« grønlænder 11.000 grønlændere i Danmark slås med en række fordomme - debatmøde i København Aavaat erinarsoqatigiivi marloriarlutik tusarnaartitsipput. Aavaat-koret var på scenen to gange under mødet. KØBENHAVN(CSL) Enten hænger han på et gade- hjørne med et fortabt udtryk i blikket og en elefantbajer klistret til hånden. Eller så betragtes han som et harmo- nisk naturmenneske i pagt med den grønlandske natur. Den helt store majoritet af grønlændere i Danmark - som befinder sig et sted i mellem - kan de fleste dan- skere derimod ikke forholde sig til. Gruppen passer sim- pelthen ikke til danskernes forestillinger og fordomme. Og det giver selvsagt voldsomme problemer for mange af de godt 11.000 grønlændere, som bor i Dan- mark, der i disse år oplever en stadig stigende tilflytning af grønlændere. Men ikke på bedre menneskelige vilkår. Grønlænderne tvinges ind i en defensiv situation, hvor de som udgangspunkt må forklare sig - og ikke bare være. Et kulturdrøn, der har braget længe - og stadig gør. Rigsfællesskabets målsæt- ning ligger fjernt fra virke- ligheden. Forvrænget billede Årsagerne er flere. Men ikke mindst en mangelfuld under- visning i skolerne og danske mediers hang til konsekvent at beskæftige sig med grøn- landske katastrofe-yderpunk- ter - er blandt hovedbidragsy- deme til det forvrængede bil- lede. Et billede, der er svært at genkende i politikernes højt besungne ønske om ligevær- dighed i Rigsfællesskabet. Sandheden er, at der i det danske offentligheds-rum ikke levnes plads til et nuan- ceret og realistisk signale- ment af den grønlandske befolkning. I stedet iklædes grønlænderne rask væk en uniformering som sexforbry- dere, drukkenbolte, økono- misk uansvarlige - eller små naive naturbørn for hvem en videomaskine må være en ukendt og uvelkommen erhvervelse. Stort fremmøde Sådan blev linierne i grove træk trukket op, da Grønlæn- dernes Hus i København og SOS mod Racisme onsdag aften arrangerede et debat- møde om danskernes syn på grønlændere. Helene Risager fungerede som ordstyrer, og i panelet sad forfatteren Ole Komeliussen, lægen Aqqal- uk Petersen, formanden for den Grønlandske Studenter- forening i København Nauja Nathanielsen og som den eneste dansker - socialrådgi- ver Tine Bryld. Det tre timer lange møde blev en tankevækkende ople- velse for de over hundrede fremmødte, der måtte stå helt ude i gangen af Husets udstillingslokale for at lytte med. Det største fremmøde til en debataften i Husets historie, og som måske mere end andet illustrerer proble- mets aktualitet. Mere undervisning - Generelt er vi gode til at omgåes hinanden, men der er også stor forskel på de to kultu- rer, som begge befinder sig i en opbruds-situation, indledte den psykologistuderende Nauja Nathanielsen og fortsatte: Danskernes uvidenhed om forholdene i Grønland er enorm, og derfor er det van- skeligt at begå sig som grøn- lænder i Danmark. Man er ikke klar over, at der for eksempel er stor forskel på grønlændere fra det dansk- prægede Nuuk til bygderne og de andre byer. Trods vor forskellighed betragtes vores arv og kultur som ens, og man yder således ikke grønlænder- ne retfærdighed i forhold til virkelighedens verden. - Mange danskere er som udgangspunkt negativt stemt overfor grønlændere. Jeg har oplevet at blive betragtet som smådum, fordi jeg taler med accent. De tror også, at det altid er meget koldt i Grønland, og at vi sover side om side med isbjørne. Man skal altid forklare danskerne om Grønland. Og man ken- der både spørgsmålene og fordommene på forhånd, sagde Nauja Nathanielsen, som især efterlyste en øget indsats i undervisningen. Hver dig selv Forfatteren Ole Komeliussen fortalte, at han havde fået invitationen til debatmødet en tidlig morgens Da han er et udpræget B-menneske gik det først senere op for ham, hvad han egentlig havde sagt ja til. - Emnet står stadig lidt uklart for mig, mumlede den roman-aktuelle skribent og tog ellers fat: - Jeg betragter mennesket som et individ. Jeg er ligeglad om, det har blåt eller grønt hår. Samkvemmet er ligesom at oversætte fra et sprog til et andet. Det minder om et kond- om. Det er næsten det samme. Men aaaaalligevel ikke... - Det betyder intet, hvad danskerne mener om mig. Det er danskerne, der har mindre- værkskomplekser overfor den store verden. Herregud, de er fem millioner mennesker. Hvem kan tage dem alvor- ligt? De skulle hellere vende atlaset på hovedet. - Jeg har boet på Vesterbro i 32 år, og er bare Ole fra opgang nummer 14. Jeg føler ikke noget særligt slægtskab med inuitter fra for eksempel Rusland. Jeg er mig selv. Grønlændere har iøvrigt altid været vandrings- folk. Det er kun hængerøve- ne, der bliver hjemme, fortal- te Ole Komeliussen. Brylds Grønland Socialrådgiver Tine Bryld, der i en række bøger har beskæfti- get sig med Grønland, efterly- ste også et bedre kendskab til Grønland blandt de danske skoleelever og fortalte, at hun af samme grund har skrevet et brev til den danske undervis- ningsminister. - Når jeg holder foredrag, er det sjældent, at børnene ved noget om Grønland. Ja, de tror, der er anlagt veje mellem byerne, fortalte Tine Bryld, der selv føler, at hun har lært meget om sig selv ved sine besøg i Grønland. Om både forskellighed og samhørighed. Sidstnævnte oplevede hun, da hun engang diskuterede anbringelse af kriminelle i Danmark med 120 elever på Handelsskolen i Qaqortoq. - Man skal værne om dob- belt-sproget og dets betyd- ning. På mødet måtte elever- ne selv vælge, hvilket sprog, de ville tale. Det er utroligt vigtigt at udtrykke sig på sit eget sprog. Så kan man altid samle de væsentligste ting op med en oversættelse. Men man skal passe på sit eget sprog. Det er det bedste udtryksmiddel, sagde Tine Bryld, der om sine personli- ge oplevelser fremhævede forskellen i humoren. Om hvordan hun blev gal på sig selv, når hun dummede sig ved for eksempel at falde i en elv, mens grønlænderne fandt det morsomt. Socialt aspekt Den sidste, der fik ordet i den indledende runde, var lægen Aqqaluk Petersen, der mener, at man bliver nødt til at se det grønlandsk-danske forhold og de generelt sti- gende, racistiske tendenser i Danmark i en social sam- menhæng. - Det vigtigste i bekæm- pelsen af racismen er, at man sætter sin egen dagsorden. Man skal ikke fokusere på den etniske baggrund, men anskue de racistiske proble- mer i en social sammen- hæng. Huske på at man selv er et enestående individ. Ellers har man på forhånd tabt det halve slag, fortalte Aqqaluk Petersen, der kriti- serede den »uniformering«, mange danskere pådutter grønlænderne. Han skød også med skarpt efter medierne, som bærer en stor del af skylden for den voksende racisme i Dan- mark. En tendens, der ifølge Aqqaluk Petersen for alvor tog fart i begyndelsen af 1990-erne, og som han illu- strerede med et par eksem- pler fra sin egen verden. - For et par år siden ringede TV 2 Nyhederne. De fortalte, at de skulle bruge en velfunge- rende grønlænder som mod- vægt til et indslag, og derfor godt ville have et interview med mig. Selv her var den ste- reotype opfattelse af grønlæn- dere rodfæstet. Eller som da en journalist fra Weekendavisen i forbindelse med verdenspre- mieren på »Lysets Hjerte« skrev, at han undrede sig over, at der ikke var flere fulderik- ker i Nuuk, og at han iøvrigt befandt sig ved verdens yder- kant, fortalte Aqqaluk Peter- sen, der kom i heftig ordduel med Tine Bryld. Et kort skænderi Hun har blandt andet skrevet flere bøger om grønlandske langtidsfanger i Danmark, selvmord og andet. Hun for- talte om, hvordan hun stadig besøger tre indsatte i Hersted- vester, og som har bragt hende tættere på mennesker end nor- malt. Stemmeføringen blev kraftigere og kraftigere, og pludselig bebrejdede hun - over en kam - alle veluddan- nede grønlændere i Danmark for ikke at engagere sig i arbejdet for deres landsmænd. - Hvorfor skal det være os danskere, der rejser op og skriver om de dårlige forhold - og ikke de veluddannede grønlændere, lød anklagen. Aqqaluk Petersen: - Nu har jeg jo sagt, at man netop ikke bør fokusere på det etniske. Du slutter auto- matisk, at jeg med min etni- ske baggrund skal beskæftige mig med Grønland, fordi jeg er grønlænder. Det er nær- mest racistisk, det du siger. - Iøvrigt har jeg faktisk beskæftiget mig med nogle af de samme problemer i Grønland, som du har. Men resultaterne har været offent- liggjort i grønlandske medi- er, og dem har du åbenbart ikke kendskab til. Tine Bryld: - Jeg har aldrig fokuseret på din etniske baggrund, Aqqaluk. Aqqaluk Petersen: - Jo, du beskylder mig for manglende engagement som grønlænder, selv om jeg rent faktisk engagerer mig. Tine på glatis Herefter brød Nauja Natha- nielsen og Tove Søvndahl Petersen ind og fortalte, at der i Danmark er mange vel- uddannede grønlændere som involverer sig i grønlandske problemer. Selv om der er langt til Grønland, glemmes rødderne ikke. Tværtimod. Tove Søvndahl Petersen satte trumf på debatten, da hun vendte anklagen mod Tine Bryld selv: - Hvordan kan du tillade dig - uden at vide noget om de faktiske forhold - at sige sådan noget. Du ved jo intet om de sammenhænge, de vel- uddannede engagerer sig i. Ingenting. En ældre overlæge, der i flere perioder har arbejdet i Grønland, rejste sig også fra stolen: - Tine Bryld, du fokuserer generelt alt for meget på de negative sider i Grønland, og selv om du ikke vil vedkende dig det, så var det et urimeligt angreb mod de veluddannede grønlændere og Aqqaluk. - Jeg er således helt uenig i dine betragtninger. Og under alle omstændigheder er det vigtigt, at der i Danmark er veluddannede grønlænde- re. At der hele tiden er folk, som uddanner sig og kan hjælpe andre til det samme. Tine Bryld tav som en mus- ling, men hun kogte tydelig- vis indvendigt. Måske havde hun forventet at være på en slags hjemmebane i kraft af sit arbejde som social katyla- sator i Grønland. Men landin- gen i realiteternes verden var hård. Benhård. Hendes mora- liserende opfordring faldt til jorden med et brag. Svært at være Men der var også andre mar- kante synspunkter i debatten. En tilhører ville gerne indvie forsamlingen i, hvordan racisme bekæmpes mest effektivt. - Alle racister skal vågne op og være blinde. Dernæst skal de opdage, at de har skiftet farve. En anden tilhører fortalte om, hvordan danskere havde svært ved at forstå, at hun ikke enten var fordrukken eller var en del af det natur- romantiserede, grønlandske verdensbillede. - Danskere har svært ved at acceptere, at man kan være et normalt menneske. De leder efter forklaringer som, nårh ja, der må være, fordi dine forældre var særligt velha- vende, eller at man kommer fra Nuuk og i den dur. De kan simpelthen ikke forstå, at man kan være et normalt menneske som grønlænder. En kvindelig lærer fulgte op: - Hvis jeg sætter mig ved et bord i lærerværelset, er der ingen, der sætter sig ved siden af mig. Først når alle pladser er optaget, kommer de ned. Men så rykker de lige stolen lidt. Fordomme Alt i alt kan det siges, at debatmødet viste, at fordom- mene trives i sørgelig med- gang. Men hvad er fordomme egentlig grandlæggende? Har vi dem ikke alle sammen, og kan de ikke være af det gode, hvis man er opmærksom og bearbejder dem, spurgte Ole Komeliussen og gav selv sit krøllede digtersvar: - Jeg er etnisk grønlænder og holder på, at man skal bevare fordommene. Uden dem ville livet blive en kede- lig forsamling - ligesom den her. Fordomme er som et krydderi mellem mennesker. Vi har dem alle. Og foragter du fordomme, er du en hyk- ler, sagde forfatteren og fik straks svar på tiltale: - Det er en farlig holdning, Ole. Det er det samme som at lukke øjnene for racisme, lød det fra salen. Ole Komeliussen: - Selvfølgelig kan det være farligt. Jeg har selv været ulveunge... Men forskellig- hed er vigtig. Vi skal ikke køre med en damtrommel, så alle bliver ens i hovedet. Men naturligvis skal man være varsom med fordomme. En tilhører: - Det handler ikke om for- skellighed. Det handler om, at vi skal respektere hinanden. Ole Komeliussen: - Det var også det jeg sagde. 25 års jubilæum Bankassistent Edna Siegstad har onsdag den 1. december 1999 været ansat i Grønlands BANKEN i 25 år. GrønlandsBANKEN ønsker Edna Siegstad hjertelig tillykke. Kl GrønlandsBANKEN Styrken til at være bedst - overalt i Grønland ASS./ FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.