Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.11.1999, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 30.11.1999, Blaðsíða 10
10 ■ TIRSDAG 30. NOVEMBER 1999 ATUAGAGDLIUTIT Oqaatsinik Pinnguaatit nuna tamaat Kalaallit Nunaanni tamarmi 1. klasset 85-it aamma klasset 19-it qanoq angitiginerat nalunaarneqanngitsut ullut tamaasa oqaatsinik pinnguartassapput Oqaatsinik Pinnguaatit atorlugit NUUK (JBJ) - KUP-mi atu- arfinnut pingaarnernut im- mikkullu ilinniartitsinermut siunnersortip Jan Soelberg-ip tulluusimaarnini isertorsin- naanngilaa oqaatigigamiuk Kalaallit Nunaanni 1. klas- seni atuartut 1157-it maan- nakkut ullut tamaasa oqaatsi- nik sungiusartinneqartalissa- sut pinnguamikkut. Oqaatsinik sungiusarneq nuna tamaat pisoq atulersin- neqarpoq ukioq manna 1. september, novemberillu ingerlanerani atuarfiit arfi- neq-pingasut sinneruttut ta- matumunnga ilanngunneqar- simapput. - Taamaalilluta angunia- gaq siulleq anguarput. Tul- lianik anguniarneqassaaq 1. klasseni oqaatsinik pinnguar- nerup pitsaassusiata annertu- sarneqarnissaa, aamma 2.-5. klasseni atuartut oqaatsinik atuarsinnaanermillu ilinniar- nerisa pitsaanerpaanngortil- lugit atulersinneqarnissaat, Jan Soelberg oqaluttuarpoq. - Naggataanut anguniame- qassaaq atuartut atuarnermik ajornartorsiuteqartut anner- tuumik ikilisinneqarnissaat, atuartullu 10-15 procentii immikkut atuartinneqarnis- samik pisariaqartitsisut kik- kuunerisa paasineqarnissaat. Oqaatsinik pinnguaateqar- tamermik atuartitsisamermut pissutaavoq 4.-8. klasseni atuartut qanoq atuarsinnaa- tiginerannik misissuineq Jan Soelberg-ip suliniuteqar- neratigut 1994-imi pisoq. Taamani misissuinikkut paasineqarpoq 4. klasseni atuartut affaat aamma 8. klasseni atuartut pingajorar- terutaat atuffarluppallaartut. - Qulamanngitsumillu pis- sutsit ullumikkut aamma taa- maapput, Jan Soelberg oqar- poq. - Sioma ukiumi atuarfiusu- mi Ilulissani 1. klassemi atuartut misiligutaasumik taamatut atuartinneqarnerat iluatsilluarpoq, taamaattu- mik nunami tamarmi 1. klas- seni atuartut taamatut atuar- tinneqartalerput. Pinnguarit ilikkarlutillu Meeqqat oqaatsitigut ilikkar- sinnaanikkullu piginnaasaat sungiusarneqartarput ilaati- gut tusaaniartarnerup pin- nguaatigineratigut, taallanik alanngaagassanik quianartu- nik, oqaaseqatigiinnik, o- qaatsinik utertagassanillu pinnguamikkut. Taamaalil- lutik oqaatsit qanoq innersut paasisinnaalersarpaat. Misissuinerit arlallit taku- tippaat oqaatsinik paasinnis- sinnaaneq pinnguamikkut sungiusameqarsinnaasoq pi- sariaqartinneqartoq atuartut 2. klassemi atualernerminni naqinnernik atugassanillu su- ngiusamissamut aallartinnis- saannut. Ukiumi siullermi atuarfiu- sumi oqaatsinik pinnguamer- mik sungiusarneq 2. klasse- mi malitseqartinneqartarpoq sap. akunnerini arfineq-pi- ngasuni oqaatsinik pinnguar- nermik pikkorissarnermik. Atortut nutaat Oqaatsinik Pinnguaatit ator- lugit sungiusarnerup sukkas- uumik atulersinneqarneranut ilaatigut pissutaavoq atuar- titsinermi atortut nutaat annertusisallu ukiup ingerla- nerani Kalaallit Nunaanni pissutsinut naleqqussarne- qarsimasut suliarneqarsima- nerat, aammali ilinniartitsisut siunnersuist amerlasoorpas- suit isumagisimammassuk ilinniartitsissutissat ilinniar- titsisunut tamanut anngun- nissaat, allaat nunaqarfmnut minnerpaanulluunniit. Atualerlaanut immikkullu ilinniartitsinermut siunner- suisutut ilinniartitsisut 28-t nunatsinni kommunenit ta- maneersut sap. akunnerani kingullermi Nuummi qitiu- sumik pikkorissartarfimmi katersuupput, ilaatigut nali- lerniassallugu qanoq ingerla- soqarnersoq, aammali - min- nerunngitsumillu - allanit immersorneqarnissaq angu- niarlugu, aammalu Jørgen Frost-imit Danmark-imi, Is- land-imi Norge-milu piaar- tumik oqaatsinik sungiusar- nissamut ilinniartitsinermi pingaamertut suliniuteqartar- simasumit. Oqaatsit qanoq paasisaria- qarnerat pinnguamikkut pis- sarsiarineqarsinnaasoq Jør- gen Frost-ip 1984-imi Bom- holm-imi aallartikkamiulli, Nunani Avannarlerni oqaat- sinik pinnguaateqarnermik pingaamertut suliaqarsima- voq, maannakkullu Kalaallit Nunaat ilanngullugu. Ullu- mikkut Norge-mi najugaqar- poq. - Siullermeerlunga Kalaal- lit Nunaannut tikeraarpunga, Upemavimmi siunnersuisutut ilinniartitsisup Konkordie Zeeb-ip Upemavimmi eqqaanilu nunaqarfmni Oqaatsinik Pinnguaatit atorlugit ilinniartitsineq ataqatigiissittarpaa. Konkordie Zeeb, rådgivningslærer i Upemavik, koordinerer undervisningen i Oqaatsinik Piinguaatit i Upemavik og omkringliggende bygder. kisiannili Oqaatsinik Pin- nguaatit pillugit ilinniusior- nerup aallartisameqamerani suleqataasimavunga. Ilinniu- tissallu kukkunersiorpakka, illarujussuarlungali paasisin- naannginnakkit taamaatiin- narlunga, Jørgen Frost oqar- poq. - Assulli tupigusuutigaara pikkorissamermi maani siun- nersuisutut ilinniartitsisut su- liatik qanoq soqutigitigigaat, nuannersumillu illarniartar- lutik. - Taamaalilluni siunissaq isumalluarnarpoq, aatsaalli ukioq ataaseq marlulluunniit qaangiuppata atuarnermik misiliinikkut paasisinnaassa- varput oqaatsinik sungiusar- neq qanoq kinguneqarsima- nersoq. Qanimut malinnaaneq Ilinniartitsisutut siunnersui- sut pikkorissarneranni peqa- taasut ilagaat Konkordie Zeeb, Upemavimmi Prinses- se Margrethes Skole-mi ilin- niartitsisoq, Upemavimmi nunaqarfinnilu qulingiluaa- suni ilinniartitsisunik qangali ilitsersuisareersimasoq. - Ukiaq manna nunaqarfiit tamaasa angallavigisimavak- ka akuttunngitsumillu Oqaat- sinik Pinnguaatit pillugit ilinniartitsisut telefonikkut atassuteqarfigisarlugit. - Nutaarsiassaqaraangat siarnutigisarpakka fax-ikkul- luunniit nassiuttarlugit, ilin- niartitsisullu sianerfigalunga qanoq ingerlanerminnik oqa- luttuuttarpaannga, imaluun- niit ajornartorsiuteqaraanga- mik sianerfigisarlunga, Kon- kordie Zeeb oqaluttuarpoq. Immikkut ilinniartitsiner- mut siunnersorti Rita Thom- sen, Qaqortumi Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings- kontor Syd-imeersoq (PPR) 1. aamma 2. klasseni ilinni- artitsisunik aamma immikkut ilinniartitsinermi ilinniartit- sisunik ilitsersuisarsimavoq. Oqaatsinik Pinnguaatit ator- lugit ilinniartitsisamerup ilu- arineqarluarnera uppernar- sarpaa. - Soorunami aallartinniar- nermi ajornartorsiutissaqar- simavoq, ilinniartitsisulli ta- marmik oqaatsinik pinnguar- luni ilinniartitsisarneq iluari- somjussuuaat. Ilinniartitsisut § piumassuseqarluarput, up- g pernarsarpaallu meeqqat S; oqaatsinik pinnguartillutik g eqeersimaartartut nuannaar- tartullu, Rita Thomsen oqa- luttuarpoq. - Nuna tamakkerlugu taa- matut oqaatsinik pinnguarlu- ni ilinniartitsisarneq ilimagi- neqanngitsumik iluaqutissar- taqarpoq, tassalu illoqarfinnit allanit tikeraat oqaatsinik pinnguarluni atuartitsinermut ingerlaannaq akuliuttarmata, najugaqarfimminni taamatut atuartitsineq ilisimareera- mikku. Ilinniartitsisutut siunnersortit 28-t nuannaartut piumassuseqarluartullu sap. akunnerani kingullermi Jørgen Frost-imit (allattarfissuup eqqaaniittumit) Oqaatsinik Pinnguaatit pillugit immersorneqarluarput. Ialt 28 glade og velmotiverede rådgivningslærere fra hele landet fik i sidste uge inspiration fra Jørgen Frost (ved tavlen) i Oqaatsinik Piinguaatit. Sproglege over hele landet Samtlige af landets 85 1. klasser og 19 ikke årgangsdelte klasser får nu sprogtræning med Oqaatsinik Piinguaatit/sproglege hver dag NUUK(JBJ) - Det er med slet skjult tilfredshed, at Jan Soelberg, konsulent for hovedskolen og specialun- dervisning i KIIP, kan kon- statere, at alle landets 1157 1. klasses elever nu får 20 minutters daglig sprog- træning gennem leg. Indførelsen af den lands- dækkende sprogtræning star- tede den 1. september i år, og i løbet af november er de sid- ste otte skoler kommet med. - Hermed er vores første mål nået. Det næste mål er at øge kvaliteten af sproglege- aktiviteteme i 1. klasserne og at indføre den optimale sprog- og læseundervisning fra 2.-5. klasse, fortæller Jan Soelberg. - Endemålet er at nedbrin- ge antallet af elever med læs- evanskeligheder væsentligt, og at identificere de 10-15 % af eleverne, som vil have behov for specialundervis- ning. Baggrunden for initiativet med sproglege er den læse- undersøgelse blandt elever fra 4.-8. klasse, som blev foretaget i 1994 på Jan Soel- bergs foranledning. Undersøgelsen fra den- gang viste, at knapt halvde- len af eleverne i 4. klasse og en tredjedel af 8. klasses ele- verne generelt læste for dårligt. - Sådan er det utvivlsomt stadigvæk, erklærer Jan Soelberg. - Fra sidste skoleår kørte et pilotprojekt i de fire første klasser i Illulissat med rigtigt gode resultater, og derfor er projektet nu udvidet til alle landets 1. klasser. Leg og lær Børnenes sproglige færdig- heder og koncentrationsevne trænes gennem et system med blandt andet lyttelege, lege med rim og sjove rem- ser, sætninger og ord og lege med stavelser. Herved bliver de bevidste om sprogets form. En række undersøgelser har vist, at den sproglige bevidsthed, som kan opøves gennem leg, er en forudsæt- ning for, at børnene kan komme i gang med alfabetet og læsetræningen, som star- ter i 2. klasse. Sproglege-træningen i hele første skoleår følges op med et otte ugers sproglege-kur- sus i 2. klasse. Nyt materiale Den hurtige indførelse af sproglege-systemet Oqaatsi- nik Pinnguaatit skyldes dels det nye og udførlige under- visningsmateriale, som er omarbejdet til grønlandske forhold i løbet af året, men bestemt også den store kreds af rådgivningslærere, som har sørget for, at undervis- ningen i systemet er kommet ud til alle lærere i selv de mindste bygder. 28 rådgivningslærere for skolestart og specialunder- visning fra alle landets kom- muner var i sidste uge samlet i Nuuk, dels for at gøre status over, hvordan det går, men også - og ikke mindst - for at få inspiration fra hinanden og fra Jørgen Frost, som både i Danmark, Island og Norge har været primus motor for igangsættelse af en tidlig sproglig træning. Jørgen Frost har siden han begyndte arbejdet med spro- gets form gennem leg på Bom- holm i 1984 været en katalysa- tor for sproglege-systemet i det meste af Norden, og nu også i Grønland. Han er i dag bosid- dende i Norge. - Det er mit første besøg i Grønland, men jeg har været med i forarbejdet til under- visningsmaterialet til Oqaat- sinik Pinguaatit. Jeg fik også materialet til korrekturlæs- ning, men da måtte jeg le højt og give fortabt, siger Jørgen Frost. - Jeg er imidlertid meget imponeret over, hvordan rådgivningslærerne her på kurset går til opgaven med stor varme og med en befri- ende humor. - Det lover godt for fremti- den, men først ved læse- prøver om et år eller to vil vi kunne måle resultaterne af sprogtræningen. Tæt opfølgning En af rådgivningslæreme på kurset er Konkordie Zeeb fra Prinsesse Margrethes Skole i Upemavik, som allerede længe har været i gang med undervisning af lærere i Upemavik og i kommunens ni bygder. - Jeg har rejst rundt til alle bygderne her i efteråret og jeg er i jævnlig telefonisk kontakt med alle lærerne omkring Oqaatsinik Pingua- atitit. - Jeg ringer eller faxer nyheder rundt, og lærerne er flinke til at ringe tilbage for at fortælle, at det går godt, eller de kontakter mig, hvis de har problemer, fortæller Konkordie Zeeb. Specialundervisningskon- sulent Rita Thomsen, Pæda- gogisk Psykologisk Rådgiv- ningskontor (PPR) Syd i Qaqortoq har undervist ialt 35 1.- og 2. klasses lærere og specialundervisningslærere i PPR Syd. Hun bekræfter den gode modtagelse af sprogle- ge-systemet: - Der har selvfølgelig været lidt begyndervanske- ligheder, men alle lærere har modtaget systemet rigtig godt. Lærerne er meget moti- verede, og de bekræfter, at børnene er livlige og glade, når de leger sproglege, for- tæller Rita Thomsen. - En lidt uventet fordel ved det landsdækkende system er, at gæsteelever fra andre byer med det samme falder ind med deres nye skolekam- merater gennem sproglege- ne, fordi de allerede kender legene hjemmefra. Qaqortumi immikkut atuar- titsinermut siunnersortip Rita Thomsen-ip uppemar- sarpaa ilinniartitsisut atu- artullu oqaatsinik pinnguar- luni sungiusartameq nuan- narilluaraat. Rita Thomsen, specialun- dervisningskonsulent i Qaqortoq bekræfter, at både lærere og elever er glade for sprogtræningen gennem leg. ASS./ FOTO: AG ASS./ FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.