Atuagagdliutit - 30.11.1999, Side 10

10 ■ TIRSDAG 30. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Oqaatsinik Pinnguaatit
nuna tamaat
Kalaallit Nunaanni tamarmi 1. klasset 85-it aamma
klasset 19-it qanoq angitiginerat nalunaarneqanngitsut
ullut tamaasa oqaatsinik pinnguartassapput Oqaatsinik
Pinnguaatit atorlugit
NUUK (JBJ) - KUP-mi atu-
arfinnut pingaarnernut im-
mikkullu ilinniartitsinermut
siunnersortip Jan Soelberg-ip
tulluusimaarnini isertorsin-
naanngilaa oqaatigigamiuk
Kalaallit Nunaanni 1. klas-
seni atuartut 1157-it maan-
nakkut ullut tamaasa oqaatsi-
nik sungiusartinneqartalissa-
sut pinnguamikkut.
Oqaatsinik sungiusarneq
nuna tamaat pisoq atulersin-
neqarpoq ukioq manna 1.
september, novemberillu
ingerlanerani atuarfiit arfi-
neq-pingasut sinneruttut ta-
matumunnga ilanngunneqar-
simapput.
- Taamaalilluta angunia-
gaq siulleq anguarput. Tul-
lianik anguniarneqassaaq 1.
klasseni oqaatsinik pinnguar-
nerup pitsaassusiata annertu-
sarneqarnissaa, aamma 2.-5.
klasseni atuartut oqaatsinik
atuarsinnaanermillu ilinniar-
nerisa pitsaanerpaanngortil-
lugit atulersinneqarnissaat,
Jan Soelberg oqaluttuarpoq.
- Naggataanut anguniame-
qassaaq atuartut atuarnermik
ajornartorsiuteqartut anner-
tuumik ikilisinneqarnissaat,
atuartullu 10-15 procentii
immikkut atuartinneqarnis-
samik pisariaqartitsisut kik-
kuunerisa paasineqarnissaat.
Oqaatsinik pinnguaateqar-
tamermik atuartitsisamermut
pissutaavoq 4.-8. klasseni
atuartut qanoq atuarsinnaa-
tiginerannik misissuineq
Jan Soelberg-ip suliniuteqar-
neratigut 1994-imi pisoq.
Taamani misissuinikkut
paasineqarpoq 4. klasseni
atuartut affaat aamma 8.
klasseni atuartut pingajorar-
terutaat atuffarluppallaartut.
- Qulamanngitsumillu pis-
sutsit ullumikkut aamma taa-
maapput, Jan Soelberg oqar-
poq.
- Sioma ukiumi atuarfiusu-
mi Ilulissani 1. klassemi
atuartut misiligutaasumik
taamatut atuartinneqarnerat
iluatsilluarpoq, taamaattu-
mik nunami tamarmi 1. klas-
seni atuartut taamatut atuar-
tinneqartalerput.
Pinnguarit ilikkarlutillu
Meeqqat oqaatsitigut ilikkar-
sinnaanikkullu piginnaasaat
sungiusarneqartarput ilaati-
gut tusaaniartarnerup pin-
nguaatigineratigut, taallanik
alanngaagassanik quianartu-
nik, oqaaseqatigiinnik, o-
qaatsinik utertagassanillu
pinnguamikkut. Taamaalil-
lutik oqaatsit qanoq innersut
paasisinnaalersarpaat.
Misissuinerit arlallit taku-
tippaat oqaatsinik paasinnis-
sinnaaneq pinnguamikkut
sungiusameqarsinnaasoq pi-
sariaqartinneqartoq atuartut
2. klassemi atualernerminni
naqinnernik atugassanillu su-
ngiusamissamut aallartinnis-
saannut.
Ukiumi siullermi atuarfiu-
sumi oqaatsinik pinnguamer-
mik sungiusarneq 2. klasse-
mi malitseqartinneqartarpoq
sap. akunnerini arfineq-pi-
ngasuni oqaatsinik pinnguar-
nermik pikkorissarnermik.
Atortut nutaat
Oqaatsinik Pinnguaatit ator-
lugit sungiusarnerup sukkas-
uumik atulersinneqarneranut
ilaatigut pissutaavoq atuar-
titsinermi atortut nutaat
annertusisallu ukiup ingerla-
nerani Kalaallit Nunaanni
pissutsinut naleqqussarne-
qarsimasut suliarneqarsima-
nerat, aammali ilinniartitsisut
siunnersuist amerlasoorpas-
suit isumagisimammassuk
ilinniartitsissutissat ilinniar-
titsisunut tamanut anngun-
nissaat, allaat nunaqarfmnut
minnerpaanulluunniit.
Atualerlaanut immikkullu
ilinniartitsinermut siunner-
suisutut ilinniartitsisut 28-t
nunatsinni kommunenit ta-
maneersut sap. akunnerani
kingullermi Nuummi qitiu-
sumik pikkorissartarfimmi
katersuupput, ilaatigut nali-
lerniassallugu qanoq ingerla-
soqarnersoq, aammali - min-
nerunngitsumillu - allanit
immersorneqarnissaq angu-
niarlugu, aammalu Jørgen
Frost-imit Danmark-imi, Is-
land-imi Norge-milu piaar-
tumik oqaatsinik sungiusar-
nissamut ilinniartitsinermi
pingaamertut suliniuteqartar-
simasumit.
Oqaatsit qanoq paasisaria-
qarnerat pinnguamikkut pis-
sarsiarineqarsinnaasoq Jør-
gen Frost-ip 1984-imi Bom-
holm-imi aallartikkamiulli,
Nunani Avannarlerni oqaat-
sinik pinnguaateqarnermik
pingaamertut suliaqarsima-
voq, maannakkullu Kalaallit
Nunaat ilanngullugu. Ullu-
mikkut Norge-mi najugaqar-
poq.
- Siullermeerlunga Kalaal-
lit Nunaannut tikeraarpunga,
Upemavimmi siunnersuisutut
ilinniartitsisup Konkordie
Zeeb-ip Upemavimmi
eqqaanilu nunaqarfmni
Oqaatsinik Pinnguaatit
atorlugit ilinniartitsineq
ataqatigiissittarpaa.
Konkordie Zeeb,
rådgivningslærer i Upemavik,
koordinerer undervisningen i
Oqaatsinik Piinguaatit i
Upemavik og
omkringliggende bygder.
kisiannili Oqaatsinik Pin-
nguaatit pillugit ilinniusior-
nerup aallartisameqamerani
suleqataasimavunga. Ilinniu-
tissallu kukkunersiorpakka,
illarujussuarlungali paasisin-
naannginnakkit taamaatiin-
narlunga, Jørgen Frost oqar-
poq.
- Assulli tupigusuutigaara
pikkorissamermi maani siun-
nersuisutut ilinniartitsisut su-
liatik qanoq soqutigitigigaat,
nuannersumillu illarniartar-
lutik.
- Taamaalilluni siunissaq
isumalluarnarpoq, aatsaalli
ukioq ataaseq marlulluunniit
qaangiuppata atuarnermik
misiliinikkut paasisinnaassa-
varput oqaatsinik sungiusar-
neq qanoq kinguneqarsima-
nersoq.
Qanimut malinnaaneq
Ilinniartitsisutut siunnersui-
sut pikkorissarneranni peqa-
taasut ilagaat Konkordie
Zeeb, Upemavimmi Prinses-
se Margrethes Skole-mi ilin-
niartitsisoq, Upemavimmi
nunaqarfinnilu qulingiluaa-
suni ilinniartitsisunik qangali
ilitsersuisareersimasoq.
- Ukiaq manna nunaqarfiit
tamaasa angallavigisimavak-
ka akuttunngitsumillu Oqaat-
sinik Pinnguaatit pillugit
ilinniartitsisut telefonikkut
atassuteqarfigisarlugit.
- Nutaarsiassaqaraangat
siarnutigisarpakka fax-ikkul-
luunniit nassiuttarlugit, ilin-
niartitsisullu sianerfigalunga
qanoq ingerlanerminnik oqa-
luttuuttarpaannga, imaluun-
niit ajornartorsiuteqaraanga-
mik sianerfigisarlunga, Kon-
kordie Zeeb oqaluttuarpoq.
Immikkut ilinniartitsiner-
mut siunnersorti Rita Thom-
sen, Qaqortumi Pædagogisk
Psykologisk Rådgivnings-
kontor Syd-imeersoq (PPR)
1. aamma 2. klasseni ilinni-
artitsisunik aamma immikkut
ilinniartitsinermi ilinniartit-
sisunik ilitsersuisarsimavoq.
Oqaatsinik Pinnguaatit ator-
lugit ilinniartitsisamerup ilu-
arineqarluarnera uppernar-
sarpaa.
- Soorunami aallartinniar-
nermi ajornartorsiutissaqar-
simavoq, ilinniartitsisulli ta-
marmik oqaatsinik pinnguar-
luni ilinniartitsisarneq iluari-
somjussuuaat. Ilinniartitsisut
§ piumassuseqarluarput, up-
g pernarsarpaallu meeqqat
S; oqaatsinik pinnguartillutik
g eqeersimaartartut nuannaar-
tartullu, Rita Thomsen oqa-
luttuarpoq.
- Nuna tamakkerlugu taa-
matut oqaatsinik pinnguarlu-
ni ilinniartitsisarneq ilimagi-
neqanngitsumik iluaqutissar-
taqarpoq, tassalu illoqarfinnit
allanit tikeraat oqaatsinik
pinnguarluni atuartitsinermut
ingerlaannaq akuliuttarmata,
najugaqarfimminni taamatut
atuartitsineq ilisimareera-
mikku.
Ilinniartitsisutut siunnersortit 28-t nuannaartut piumassuseqarluartullu sap. akunnerani
kingullermi Jørgen Frost-imit (allattarfissuup eqqaaniittumit) Oqaatsinik Pinnguaatit
pillugit immersorneqarluarput.
Ialt 28 glade og velmotiverede rådgivningslærere fra hele landet fik i sidste uge inspiration
fra Jørgen Frost (ved tavlen) i Oqaatsinik Piinguaatit.
Sproglege over hele landet
Samtlige af landets 85 1. klasser og 19 ikke
årgangsdelte klasser får nu sprogtræning med
Oqaatsinik Piinguaatit/sproglege hver dag
NUUK(JBJ) - Det er med
slet skjult tilfredshed, at Jan
Soelberg, konsulent for
hovedskolen og specialun-
dervisning i KIIP, kan kon-
statere, at alle landets 1157 1.
klasses elever nu får 20
minutters daglig sprog-
træning gennem leg.
Indførelsen af den lands-
dækkende sprogtræning star-
tede den 1. september i år, og
i løbet af november er de sid-
ste otte skoler kommet med.
- Hermed er vores første
mål nået. Det næste mål er at
øge kvaliteten af sproglege-
aktiviteteme i 1. klasserne og
at indføre den optimale
sprog- og læseundervisning
fra 2.-5. klasse, fortæller Jan
Soelberg.
- Endemålet er at nedbrin-
ge antallet af elever med læs-
evanskeligheder væsentligt,
og at identificere de 10-15 %
af eleverne, som vil have
behov for specialundervis-
ning.
Baggrunden for initiativet
med sproglege er den læse-
undersøgelse blandt elever
fra 4.-8. klasse, som blev
foretaget i 1994 på Jan Soel-
bergs foranledning.
Undersøgelsen fra den-
gang viste, at knapt halvde-
len af eleverne i 4. klasse og
en tredjedel af 8. klasses ele-
verne generelt læste for
dårligt.
- Sådan er det utvivlsomt
stadigvæk, erklærer Jan
Soelberg.
- Fra sidste skoleår kørte et
pilotprojekt i de fire første
klasser i Illulissat med rigtigt
gode resultater, og derfor er
projektet nu udvidet til alle
landets 1. klasser.
Leg og lær
Børnenes sproglige færdig-
heder og koncentrationsevne
trænes gennem et system
med blandt andet lyttelege,
lege med rim og sjove rem-
ser, sætninger og ord og lege
med stavelser. Herved bliver
de bevidste om sprogets
form.
En række undersøgelser
har vist, at den sproglige
bevidsthed, som kan opøves
gennem leg, er en forudsæt-
ning for, at børnene kan
komme i gang med alfabetet
og læsetræningen, som star-
ter i 2. klasse.
Sproglege-træningen i hele
første skoleår følges op med
et otte ugers sproglege-kur-
sus i 2. klasse.
Nyt materiale
Den hurtige indførelse af
sproglege-systemet Oqaatsi-
nik Pinnguaatit skyldes dels
det nye og udførlige under-
visningsmateriale, som er
omarbejdet til grønlandske
forhold i løbet af året, men
bestemt også den store kreds
af rådgivningslærere, som
har sørget for, at undervis-
ningen i systemet er kommet
ud til alle lærere i selv de
mindste bygder.
28 rådgivningslærere for
skolestart og specialunder-
visning fra alle landets kom-
muner var i sidste uge samlet
i Nuuk, dels for at gøre status
over, hvordan det går, men
også - og ikke mindst - for at
få inspiration fra hinanden
og fra Jørgen Frost, som
både i Danmark, Island og
Norge har været primus
motor for igangsættelse af en
tidlig sproglig træning.
Jørgen Frost har siden han
begyndte arbejdet med spro-
gets form gennem leg på Bom-
holm i 1984 været en katalysa-
tor for sproglege-systemet i det
meste af Norden, og nu også i
Grønland. Han er i dag bosid-
dende i Norge.
- Det er mit første besøg i
Grønland, men jeg har været
med i forarbejdet til under-
visningsmaterialet til Oqaat-
sinik Pinguaatit. Jeg fik også
materialet til korrekturlæs-
ning, men da måtte jeg le
højt og give fortabt, siger
Jørgen Frost.
- Jeg er imidlertid meget
imponeret over, hvordan
rådgivningslærerne her på
kurset går til opgaven med
stor varme og med en befri-
ende humor.
- Det lover godt for fremti-
den, men først ved læse-
prøver om et år eller to vil vi
kunne måle resultaterne af
sprogtræningen.
Tæt opfølgning
En af rådgivningslæreme på
kurset er Konkordie Zeeb fra
Prinsesse Margrethes Skole i
Upemavik, som allerede
længe har været i gang med
undervisning af lærere i
Upemavik og i kommunens
ni bygder.
- Jeg har rejst rundt til alle
bygderne her i efteråret og
jeg er i jævnlig telefonisk
kontakt med alle lærerne
omkring Oqaatsinik Pingua-
atitit.
- Jeg ringer eller faxer
nyheder rundt, og lærerne er
flinke til at ringe tilbage for
at fortælle, at det går godt,
eller de kontakter mig, hvis
de har problemer, fortæller
Konkordie Zeeb.
Specialundervisningskon-
sulent Rita Thomsen, Pæda-
gogisk Psykologisk Rådgiv-
ningskontor (PPR) Syd i
Qaqortoq har undervist ialt
35 1.- og 2. klasses lærere og
specialundervisningslærere i
PPR Syd. Hun bekræfter den
gode modtagelse af sprogle-
ge-systemet:
- Der har selvfølgelig
været lidt begyndervanske-
ligheder, men alle lærere har
modtaget systemet rigtig
godt. Lærerne er meget moti-
verede, og de bekræfter, at
børnene er livlige og glade,
når de leger sproglege, for-
tæller Rita Thomsen.
- En lidt uventet fordel ved
det landsdækkende system
er, at gæsteelever fra andre
byer med det samme falder
ind med deres nye skolekam-
merater gennem sproglege-
ne, fordi de allerede kender
legene hjemmefra.
Qaqortumi immikkut atuar-
titsinermut siunnersortip
Rita Thomsen-ip uppemar-
sarpaa ilinniartitsisut atu-
artullu oqaatsinik pinnguar-
luni sungiusartameq nuan-
narilluaraat.
Rita Thomsen, specialun-
dervisningskonsulent i
Qaqortoq bekræfter, at både
lærere og elever er glade for
sprogtræningen gennem leg.
ASS./ FOTO: AG ASS./ FOTO: AG