Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.11.1999, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 30.11.1999, Blaðsíða 6
6 • TIRSDAG 30. NOVEMBER 1999 ATUAGAGDLIUTIT Meeqqanik atomerluisut katsorsagas- sanngorlugit pineqaatissinneqartalerlik Meeqqanik kinguaassiutitigut atornerluinerup kingorna pinerlineqartut pinerliisullu ikittuinnaat katsorsartittarput. Tamanna allanngortittariaqartoq tarnit nakorsaat Emst Peilmann oqarpoq AMMASS ALIK(LRH) - Eq- qartuussivinni ameriniarluni anguseriniarluniluunniit pi- nerluuteqarsimasunik suliani eqqartuusseriaatsip allan- ngortinnissaa kissaatiginar- tikkaluarpara, tarnit nakor- saat Ernst Peilmann, Ara- massallip Kommuneani ator- feqartoq oqarpoq. - Kinguaassiutitigut kan- ngunartuliorsimasunik eq- qartuussinerni tamani katsor- sartinnissaq pineqaatissutaa- sariaqaraluarpoq, oqarpoq. - Atomerluisummi piner- luuteqarsimasunik inissiisar- fimmiinnerminni ilikkaga- qameq ajorput - taamaallaat aalakuunnginnissaq ilikkar- tarlugu, tamannalu sooruna- mi aamma ajunngilaq. Kisi- anni isumaqarpunga atomer- luisoq katsorsartariaqartoq. Tamanna atomerlueqqinnis- samut pinaveersaartitsissuti- tut pitsaanerpaavoq, Ernst Peilmann oqarpoq. Ernst Peilmann-ip Am- massallip Kommuneani ator- nerluisuusimasut eqqorne- qartullu katsorsartarpai. Ta- mannalu soorunami suliassa- mik kisermaassinermi ajor- nartorsiorfiulersinnaasarpoq. - Suliat marluk immik- koortilluinnartariaqartarput. Pinerluffigineqartup atorner- luisumit misiginerlutai eq- qarsaatigalugit misigeqatigi- lemissaa ussartorsiornarsin- naasarpoq. Tamannali sooru- nami atomerluisuusoq ilann- gullugu katsomermi atorsin- naanngilaq. Illersugaqan- nginnissaq pinaveersaartaria- qartarpoq, oqarpoq. Katsorsaaneq Ernst Peilmann-ip isumaa malillugu meeqqanik kingu- aassiutitigut atoqateqarusut- tartoq atomerluisimasorluun- niit pinerluuteqarsimasunik inissiisarfimmiinnerminni kinguaassiutitigut atoqateqa- rusunnermik aqunnissaanut, taamaalillunilu meeqqanik a- tomerluisarunnaarnissaminut (akuttunngitsumillu taama pisoqartarpoq) ilikkagaqar- neq ajorpoq. - Meeqqanik atornerluisi- masunut katsorsaanissamut periarfissanik arlalinnik pe- qarpoq. Atoqateqarusunner- mut sakkukillisaataasunik nakorsaatitortitsisoqarsinna- avoq, aamma tarnit nakor- saanit imaluunniit kinguaas- siutitigut atoqateqartarner- mik ilisimasalimmit katsor- saasoqarnissaq periarfissaa- voq. Ullumikkut suli inuit ar- fineq marluk-qulingiluat suli atoqateqarusunnermik sak- kukillisaatinik nakorsaati- tortinneqarput, taakkulu a- merlanersaat tarnimikkut nappaatiliupput niaqulaar- tuullutilluunniit. Pineqaatis- sinneqarsimasoq katsorsar- tinnissamut takkutinngitsoo- runi pineqaatissinneqarsima- sunik inissiisarfimmiititsinis- saq eqqartorneqalersinnaa- voq. Allanngorsinnaanngilaq Ernst Peilmann erseqqissaa- voq inuup meeqqanik, uuma- sunik, amaqatinik anguteqa- tinilluunniit imaluunniit u- toqqamik kinguaassiutitigut atoqateqarusuttarnera allan- ngortinneqarsinnaanngitsoq. - Meeqqanik kinguaassiuti- tigut atoqateqarusuttamertik attatiinnartarpaat. Kisianni meeqqanik atoqateqarusut- tartut atomerluisullu katsor- sameqarsinnaapput, misigis- sutsiminnik aqutsisinnaaler- sillugit. Tamatumali saniati- gut atoqateqarusunnertik ki- nguneqartikkunikku tamanna pinerluuteqarsimasunik inis- siisarfimmiitinneqarnermik kinguneqamerlussinnaammat oqaattuartariaqarput. Aam- malu meeqqanik kinguaassiu- titigut atoqateqarsimaneq inissiisarfinni nuannarine- qannginnerpaat ilagaat, Ernst Peilmann oqarpoq. Taamaakkaluartoq kingu- aassiutitigut atornerluillutik pinerluuteqarsimasut ilaat pinerloqqittartut Ernst Peil- mann nassuerpoq. Tamaani atugaaneruvoq Ernst Peilmann isumaqar- poq, Kalaallit Nunaanni meeqqanut kanngunartulior- tarnerit soorlu Danmark- imut naleqqiullugu amerla- nerusartut, inuiaqatigiinni ta- manna naammattumik nigor- terfigineqarsimanngimmat. - Tamaani imminut killi- lersorneq Danmark-imisut Europa-misulluunniit inga- satsigisumik atugaanngilaq. Tassanngaannarnerusumik pissusilersortoqartarpoq. Mi- sigissuseqaraanni iliuuseqar- nissamut qanittuararsuusar- poq. Taamaammattaarlu isu- maqarpunga tamaani inuit kinguaassiutitigut atoqati- giinnikkut ingerlalluartut Danmark-imut naleqqiullugu amerlanerusartut, nuannersu- mik ajunngitsumillu misigi- saqarusullu Guuti apereq- qaartariaqartannginnamikku. - Ajoraluartumilli aamma tamanna kanngunartuliorfi- gineqarnermik kinguneqar- tarpoq. - Aamma isumaqarpunga meeqqanik kinguaassiutiti- gut atomerluisamerup nigor- terfigineqamera naammassi- manngitsoq. Tamanna piner- lunnerummat erseqqissumik ersari ss arneq artars i m an ng i- laq. Qujanartumilli maanna sakkortuumik saqqummiun- neqartalerpoq. Taamaakka- luartorli tamatuma pineqar- tunut annguttarsimanngin- nissaa annilaangassutigaara. - Al-imit misilittakkakka malillugit inuit poqerpallaan- ngitsut, ullut tamaasa aviisi- nik atuameq ajortut taamaa- liortartuupput, tamanut am- masumik ataatsimiinnernut ornigunneq ajorput, TV- kkullu takutitassiat isummer- figineq ajorlugit. - Aamma meeqqanik ato- qateqarusuttartut atornerlu- isullu assigiinngitsuupput. Meeqqanik atoqateqarusut- tartut isumaqartarput meeq- qat ajunngitsumik pillugit. Meeqqat ajoqusemagit isum- aqartarput. Akerlianik misi- gisarput meeqqat toqqissisi- manermik, asanninnermik soqutiginninnermillu tunillu- git. Nalunngilaallu meeqqat arlaat saaffigissallugit. - Kisianni meeqqanik ato- qateqarusuttartut katsorsar- neqarsinnaapput, paasitillugit iliuusaat meeqqat misigissu- saannut kingunerlungaatsi- arsinnaasut, taamaaliomerlu ajortuullunilu pillaanermik kinguneqarsinnaammat. - Atomerluisup amerlaner- tigut ajortumik iliorluni nalu- neq ajorpaa. Tassanili aam- ma killissani nalusarpai. Meeraq qassinik ukioqarpat inatsisinik uniuinerussava, meeraq qiappat aatsaat uni- oqqutitsinerussava, allarpas- suillu. - Taamaammat atomerlui- soq meeqqanilluunniit ato- qateqarusuttartoq nassuiaat- tariaqarpoq paasitillugulu meeqqat 15-it inorlugit uki- ullit qanorluunniit ittumik atoqatiginissaat inatsisinik uniuinerummat. - Kinguaassiutitigut atoqa- teqarnissamut kajungerisa- qassuseq allanngortinneqar- sinnaanngikkaluartoq, amer- lasuut katsorsameqareemer- minni kajungissusertik aqqu- tissarsisarpaat, assersuutiga- lugu takorluukkani piviusuu- saartinniarlugu aapparlu ato- qatigiinnermi aappaasoq ni- viarsiaraasaartarluni, Ernst Peilmann oqarpoq. Ammassallip Kommuneani 1998-imi kinguaassiutitigut pinerluuteqamerit 222-iusima- galuartut, qaammatini qulini kommunimi sulinermini pi- nerluffigisaasimasut tallimaan- naat katsorsarsimavai. Taakku- lu ikippallaartutut isigai. - Kinguaassiutitigut ator- nerlugaasimasut tamaasa at- taveqarfigisariaqaraluarpak- ka, taamatuttaarlu atomerlu- isut katsorsartariaqaraluarlu- git. Pinaveersaartitsinermi taamaaliornissaq pitsaaner- paavoq, oqarpoq. - Politiit suliamik taamaat- tumik tigusineri tamaasa isu- maginnittoqarfik ilaquttallu kisiisa attaveqarfiginagit, tar- nit nakorsaat ilanngunneqar- tariaqaraluarpoq, Emst Peil- mann oqarpoq. Krankere bør dømmes til behandling Kun få ofre og krænkere kommer i behandling efter sexuelt misbrug af børn. Det bør ændres, mener klinisk psykolog Ernst Peilmann AMMASSALIK(LRH) - Jeg kunne godt ønske mig, at man ændrede retspraksis, når det gælder sager, hvor folk dømmes for sædelighedsfor- brydelser, siger klinisk psy- kolog, Emst Peilmann, der er ansat i Ammassallip Kom- munea. - Alle domme i forbindelse med seksuelle krænkelser burde være domme til be- handling, mener han. - Krænkere lærer jo ikke noget i anstalterne - bortset fra at de bliver ædru, og det er selvfølgelig også godt. Men jeg mener en krænker bør have behandling. Det er den bedste måde at undgå flere krænkelser, siger Emst Peilmann. Emst Peilmann behandler både krænkere og ofre i Ammassallip Kommunea. Og det kan naturligvis give problemer, når man er alene om opgaven. - Man er nødt til meget nøje at holde de to .sager adskilt. Man kan nemt fristes til at fatte sympati for ofret - set i lyset af, hvad krænkeren har udsat ofret for. Og det duer naturligvis ikke, når man samtidig skal behandle krænkeren. Man er nødt til at være neutral, siger han. Behandling Emst Peilmann mener ikke, at en anstaltsdom lærer den pædofile eller krænkeren at holde kontrol over sine seksu- elle følelser, så han (som det oftest er) holder op med at forgribe sig på bøm. - Der er flere forskellige behandlingsmuligheder i for- bindelse med seksuel mis- brug af børn. Der findes en medicinsk behandling, som dæmper den seksuelle lyst, og så er der behandling hos en psykolog eller en kyndig i seksualitet. I dag findes der til stadighed 7-9 personer, der får medicinsk behandling for deres seksualdrift, og de fleste af dem er sindsyge eller psykopater. Hvis den domfældte så udebliver fra behandling kan man i givet fald lade et ophold på anstalt komme på tale. Seksualitet kan ikke ændres Emst Peilmann slår dog fast, at menneskers seksualitet, uanset om den er rettet mod bøm, dyr, ens eget køn eller gamle, ikke kan ændres. - Pædofile vil altid have seksuel trang til bøm. Men man kan behandle den pædo- file og krænkeren, så de får kontrol over deres egne følelser. Men samtidig skal man gøre dem opmærksom på de negative følger en fort- sat hengiven sig til sine lyster kan medføre - nemlig anstaltsdom. Og børnesex har ingen høj status i anstal- terne, siger Emst Peilmann. Alligevel indrømmer Emst Peilmann, at man ser tilbage- fald efter behandling af sek- sualforbrydere. Mere udbredt her Emst Peilmann mener, at en af grundene til, at antallet af krænkelser af bøm er højere her i landet i forhold til for eksempel Danmark, skyldes, at samfundet ikke har taget nok afstand fra det. - Her i landet er ens hæm- ningskontrol heller ikke så stor som i Danmark eller i Europa - den er ikke så neu- rotisk. Man er mere impuls- iv. Der er ikke langt fra følel- ser eller tanke til handling. Derfor tror jeg også, at der er mange flere her i landet, der har et godt seksualliv i for- hold til i Danmark, hvor det er lige før man skal spørge Gud, hver gang noget kilder og er godt. - Desværre betyder denne spontanitet også, at nogle bli- ver krænket. - Samtidig mener jeg også, at probelmet ligger i, at man fra samfundets side ikke har taget nok afstand fra sex med børn. Man har ikke tydeligt nok markeret, at det var kri- minelt. Det er heldigvis efterhånden blevet slået kraf- tigt fast. Og alligevel er jeg bange for, at man ikke når ud til den gruppe, det handler om. - Min erfaring fra Al er, at det drejer sig om dårligt begavede mennesker, som ikke læser aviser hver dag, de møder ikke op til offentli- ge møder og de tager ikke stilling, når de ser spots i TV. - Og så er der forskel på pædofile og krænkere. Pædo- file mener, at de gør børnene en god gerning. De mener ikke, at de gør børnene skade. Tværtimod giver de dem tryghed, varme og opmærk- somhed. Og de ved godt, hvil- ke bøm, de skal rekrutere. - Alligevel kan det lade sig gøre at behandle pædofile til at forstå, at deres gerning kan have store følelsmæssige konsekvenser for barnet, og at det er forkert og strafbart, det de foretager sig. - En krænker ved i de aller- fleste tilfælde godt, at han gør noget forkert. Og så er grænserne også her flydende. For hvor gammelt skal bar- net være, før det er ulovligt, skal barnet græde, før det er ulovligt, og så videre. - Derfor er det vigtigt, at krænkeren eller den pædofile klart får forklaret og forstået, at det er ulovligt at have nogen form for sex med bøm under 15 år. - Og selvom man ikke kan ændre sin seksualitet, så kla- rer mange efter en behanl- ding at få kanaliseret deres seksualitet ud i fantasier eller til sex-lege med partnere, hvis for eksempel partneren er med på at lege »lille pige«, siger Emst Peilmann. På trods af at Ammassallip kommunea i 1998 havde 222 sædelighedsforbrydelser, har han i de ti måneder han har været ansat i kommunen kun behandlet fem ofre. Og det er for lidt, mener han. - Jeg burde have kontakt med alle, som har været udsat for en seksuel krænkel- se, og jeg burde også have krænkeren i behandling. Det er den bedste måde at undgå flere krænkelser, siger han. - Hver gang politiet fik en sådan sag, burde ikke alene socialvæsenet og familien kontaktes, man burde også automatisk tage kontakt til en psykolog, siger Emst Peil- mann.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.