Atuagagdliutit - 09.12.1999, Page 2

2 • TORSDAG 9. DECEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 39
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
Elise Bruun, lokal 21
ANNONCET/ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertOK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DANMARKS-REDAKTION
Christian Sohultz-Lorentzen
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Tit. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
Mobil 21 40 84 68
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 30
Inuusuttut isumasioqatigiivi
sakkortuulioriaraluamerlu
INATSISARTUT ILUATSINNGILAAT
meeqqanut isumasioqatigiiffilioriaraluar-
neq. Maannakkut Ammassallup Kommunea
aalajangerpoq inuusuttunut isumasioqati-
giiffiliorniarluni. Illoqarfimmi politikerit
paasilluarsimavaat qanoq pingaaruteqartigi-
soq illoqarfiup kommunellu ineriartomeran-
ni inuusuttut peqataatinneqamissaat.
Taamaattumik »asuli pinerunngilaq« aa-
lajangiunneqarmat inuusuttunut isumasio-
qatigiiffiliornissaq. Oqaaseq kakkanniu-
taanngilaq takutinniaannarlugu ullunut nu-
taanut malinnaaneq. Pingaarutilimmik tun-
ngavissaqarmat. Isumasioqatigiit inuusuttu-
nut tunngasunut qanoq isumaqarnersut tu-
samiarneqartassapput. Inuusuttut eqqarsaa-
tigalugit ineriartomeq pilersaarusiomeqar-
tassaaq, Ammassallup kommuneani nassue-
rutigineqarmat Kalaallit Nunaata siunissaa-
ni inuusuttut pingaaruteqamerpaasut - Tu-
numi Kitaanilu.
Inuusuttunullu isumasioqatigiiffiliornis-
samut Ammassalimmi aningaasanik pissar-
siniartoqalerpoq, qanittukkullu tamanna
Ammassalimmi politikikkut sulinermi pi-
ngaaruteqalersussaavoq.
Tassami inuusuttut pingaartinneqarput.
Kommunep suliniutimi ilaattut inuusuttut
kiffartuussinerat aallartissimavaa, atuamik-
kut sulinermillu misiliinikkut inuusuttut pi-
ginnaassusilerlugit STI-mi ilinnialernissa-
mik.
- Inuusuttunut isumasioqatigiiffimmi
inuusuttut aperineqartassapput inuusuttut
atugarisaasa pitsanngorsarnissaannut suut
amigaataanersut, quppemeq 11-mi allaase-
risami borgmesteri oqarpoq. Allaaserisami
tassami aamma atuarsinnaavarput suliniute-
qarneq inuusuttunit tikilluaqquneqarluartoq,
siomagumut naleqqiullugu isummatik tu-
saaniameqamerulissammata. Ammassalim-
mi inuusuttut peqatigiiffiata ukiaq pilersin-
neqartup naatsorsuutigaa isumasioqatigiif-
fimmi sinniisuutitaqarnissani, taamalu suli-
lernissani qilanaaralugu.
QULARUTISSAANNGILAQ Ammassal-
lup kommunea eqqortumik iliuuseqalersoq,
inuusuttut eqqarsaatigileramigit, aalajangii-
sameimullu peqataatinnialerlugit.
Inuusuttut paasinissaannut politikerit qa-
norluunniit isumaqaraluarpata, ilisimallugu-
lu suut pisariaqartinneraat, tamanna eqqo-
riaanerinnaassaaq inuusuttut eqqarsartaa-
siannik paasinninniamermi.
Taamaattumik pingaaruteqarluinnarpoq
inuusuttut pingaarutilimmik peqataatinne-
qarnissaat atukkamik pisariaqartitamillu
oqaasertalersomeqamissaanni. Taamaalillu-
ni Ammassallup kommunea kommunenit
amerlanernit siuariameruvoq.
Suliniuteqarnerat tapersersortariaqarpoq,
kommunemit aningaasaateqarfinniillu assi-
giinngitsunit kisimi pinnani, pisariaqartitsi-
nerli naapertorlugu aamma namminersome-
rullulik oqartussanit. Tassaavoq ikiuiniar-
nermi ikiorneqameq, tamannalu sunniute-
qartarpoq.
TORULLEQ TUUSI
JOSEF MOTZFELDT malugeqqusaarluni
takutitseqqippoq aviisimi ullormut saqqum-
mersartumi Politiken-imi naviasaarutigiga-
miuk USA-p eqqartuussisunut tunniunne-
qamissaa. Pissusilersomeq ilungersunartoq,
soorlu ungasinngitsukkut Siumut piumasa-
qarfigimmagu naaggaameqarsinnaanngitsu-
mik naalakkersuisuni suleqatigiinneq inger-
laannaqqullugu.
Aamma maannakkut sakkortuuliornera
taarserneqarpoq tunuartilernermik, oqaatsit
sakkortuut kanngunarsameqamermik taar-
semeqarmata, taamalu erseqqissumik taku-
tillugu naalakkersuisooqatigiinnermi sule-
qatigiinnerup qanoq pitsaatiginera.
Maannalu USA eqqartuussisunut sulias-
sanngortinneqassanngilaq. Marlunngormat
radiuavisimi Josef Motzfeldt apersomeqar-
nermini oqarpoq, maannakkut sakkortuu-
liornissaq isumatusaarnerussanngitsoq.
Imaassinnaavormi USA ima kamatsigiler-
soq, allaat WTO-p inaarutaasumik oqaase-
qaateqarnissaa atsiorumajunnaarlugu, puisit
amiinik tunisassiat eqquteqqusaannginne-
rannik atorunnaarsitsisussaq.
Sakkortuulioriaraluarneq qatangiinnartoq.
Sakkortuumik iliuuseqameq sumik imaqan-
ngitsutut paasinarsisoq.
Imaassinnaavoq paasisat ilumoortut, im-
maqalu ilumoorpoq suliami matumani USA
kamassaameqassanngitsoq. Kisiannili sooq
taama iliuuseqarpa? Tamanna siunissaqan-
ngilaq. Amerikarmiut immaqa aamma avii-
sinik atuartarput, taava akerlilersomeqalis-
saagut.
Paasineqarluarsinnaavoq partii Inuit Ata-
qatigiittut ittoq siumukarniartoq qinersisar-
tunut takutitsiniarmat nunarsuarmi anner-
paamut nakkaannarumanani isummersin-
naammaat, kisiannili iluaqutaanngilaq ta-
matuma kinguninngua pissaanilissuaq
saammarsarlugu pissusilersomeq, angusa-
qamissaq eqqarsaatigiinnarlugu.
AJUUSAARNARTUMIK AG-mit Josef
Motzfeldt oqaloqatigineqarsinnaasimanngi-
laq. Tamaviaarluta atassuteqarfiginiartara-
luarparput, kisiannili IA-mi siulittaasup naa-
lakkersuisunullu ilaasortap utoqqatsissutigi-
sarsimavaa telefonikkut atassuteqarniame-
mp ajomera. Tamanna upperaarput, assillu
e-mail aqqutigalugu Seattle-mit nassiunne-
qartut qutsatigalugit. Ajuusaarnartumilli
assit oqaasertaqanngillat, Kalaallit Nunaata
taama ungasitsigisumi suliniuteqameranik
nassuiaasinnaasunik.
Om ungdomsråd og æsketrolde
LANDSTINGET kunne ikke tage sig sam-
men til at etablere et bømeråd. Nu har kom-
munalbestyrelsen i Ammassallip Kommu-
nia besluttet af etablere et ungdomsråd.
Byens politikere er nemlig klar over, hvor
vigtigt, det er at få ungdommen med i byens
og kommunens udvikling.
Derfor er det heller ikke spor »for sjov«,
at der nu er vedtaget et ungdomsråd. Det er
ikke bare et smart ord, der skal vise, at man
er moderne. Der er vægt bag. Rådet får
høringsret i de forhold, som vedkommer de
unge. Udviklingen bliver nu planlagt i for-
hold til de unge, fordi kommunen i Ammas-
salik har erkendt, at ungdommen er et af de
vigtigste elementer i fremtidens Grønland -
både i Øst og Vest.
Nu er Ammassalik i gang med at skaffe
penge til etableringen af ungdomsrådet, og
inden længe bliver det en vigtig faktor i det
politiske arbejde i Ammassalik.
De unge er i det hele taget placeret i cen-
trum. Kommunen har blandt andre initiati-
ver oprettet en ungdomstjeneste, der gen-
nem skolegang og praktisk arbejde kvalifi-
cerer de unge til at gå i gang med en STI-
uddannelse.
- Nu vil vi i ungdomsrådet desuden spør-
ge de unge, hvad de mener, der mangler for
at skabe bedre forhold for de unge i det hele
taget, siger borgmesteren i en artikel side
11.1 samme artikel får vi at vide, at de unge
hilser initiativet velkomment, fordi deres
synspunkter nu får større gennemslagskraft
end tidligere. Den lokale ungdomsforening,
der blev stiftet i efteråret, regner med at bli-
ver repræsenteret i rådet og glæder sig til
arbejdet.
DER ER INGEN tvivl om, at Ammassallip
Kommunia har fat i den rigtige ende, når de
på den måde tager hensyn til ungdommen
og trækker den med ind i beslutningsproces-
sen.
For uanset, hvor gode, politikerne mener,
de er til at forstå de unge og vide, hvad de
har brug for, så bliver det aldrig andet end
gætværk, når de prøver at sætte sig ind i de
unges tankegang.
Derfor er det så vigtigt, at de unge selv
spiller en afgørende rolle, når deres situati-
on og deres behov skal formuleres. Hermed
er Ammassallip Kommunia et skridt foran
de fleste andre kommuner.
Deres initiativ bør støttes, ikke bare af
kommunen selv og diverse fonde, men også
af hjemmestyret i det omfang, det bliver
nødvendigt. Det er hjælp til selvhjælp, og
det er noget, der virker.
TROLDEN TUUSI
DET VAR ENDNU engang en flot iscene-
sættelse, Josef Motzfeldt stod for, da han i
dagbladet Politiken truede med at trække
USA for retten. Et dramatisk udspil, ganske
som da han for nogen tid siden gav Siumut
et ultimatum for overhovedet at fortsætte
landsstyresamarbejdet.
Også dengang blev de vilde armsving
afløst af en retræte, der gjorde de store ord
til skamme og i stedet fremhævede det ufor-
ligneligt gode samarbejde mellem koaliti-
onspartierne.
Og nu skal USA ikke for retten mere.
Radioavisen kunne tirsdag bringe et inter-
view, hvori Josef Motzfeldt forklarer, at det
næppe er fornuftigt at gå ud med bål og
brand lige nu. Vi risikerer bare, at USA bli-
ver så- sure, så de ikke vil underskrive et
WTO slutdokument, der ophæver sanktio-
nerne mod sælskindprodukter.
Op som trold af en æske og ned igen på
den slappe fjeder. Et ordentligt rabalder, der
bare viser sig at være ingenting.
Det kan være, konklusionerne er gode
nok, og det er efter al sandsynlighed rigtigt,
at man ikke skal tirre det store Amerika i
den her sag. Men hvorfor så al den ballade?
Det tjener ikke noget formål. Måske læser
amerikanerne også aviser, og så får vi vrøvl
alligevel.
Det er vel forståeligt nok, at et progressivt
parti som Inuit Ataqatigiit overfor vælgerne
godt vil demonstrere en stejl og uforsonlig
holdning overfor Verdens største, men det
batter ligesom ikke, når man øjeblikkeligt
derefter stryger giganten med hårene i et
diplomatisk forsøg på at nå resultater.
AG HAR DESVÆRRE ikke kunnet få en
kommentar fra Josef Motzfeldt. Vi har for-
søgt ihærdigt, men IA-formanden og lands-
styremedlemmet har undskyldt sig med, at
telefonforholdene har været for dårlige. Det
tror vi på og takker for Seattle-billedeme på
e-mail. Desværre var der ingen tekstforkla-
ring til den grønlandske indsats i det fjerne
udland.