Atuagagdliutit - 09.12.1999, Side 9

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 9. DECEMBER 1999 • 9
Atomerlunneqartunik
sullissinermi
atuagaaqqiaq
aqqutissiuussisuussaaq
- Kinguaassiuutitigut atornerluisarneq pillugu
ataatsimeersuarnermi pissarsiat annersaraat suleqatigiit
akornanni atassuteqarnerup pilersinneqarsimanera,
Alfred Jakobsen oqarpoq
NUUK (LRH) - Kinguaas-
siuutitigut atornerluisarneq
pillugu ataatsimeersuarneq
peqqinnissamut naalakker-
suisup Alfred Jakobsen-ip
iluatsilluartutut oqaatigaa.
Siunissamili annertuumik su-
liaqamissaq utaqqivoq.
- Maartnakkulli erseqqis-
sumik oqaatigineqarsinnaan-
ngilaq siunissami suut suli-
niutigineqassanersut. Maan-
nakkut sulissutigaarput
»atuagaaqqiornissamut« ani-
ngaasanik pissarsiniarneq,
taannalu tunngaviussaaq ki-
nguaassiuutitigut atomerlui-
samerup akiorniameqarnera-
ta ingerlaqqittumik sulissuti-
ginerani, Alfred Jakobsen
oqarpoq.
Kinguaassiuutitigut ator-
nerluisameq pillugu ataatsi-
meersuarneq pisinnaalerpoq
inunnik ikiuiniarfiup Red
Bamet-ip aamma peqqinnis-
samut isumaginninnermullu
pisortaqarfiit suleqatigiinne-
ri sigut.
Ataatsimeersuarnermi
aallaaviupput tamatumani
sullissisut. Isumaqarpungalu
ataatsimeersuarnermi pissar-
siat pingaamersarigaat sule-
qataasut ataasiakkaat atassu-
teqarfissaminnik nassaarsi-
mallutik angerlamut uterne-
rat, Alfred Jakobsen oqar-
poq.
Ataatsimeersuarneq
Alfred Jakobsen-ip naamma-
gisimaarluarpaa sulisut pis-
sarsiaqarluarsimammata
meeqqanik, inuusuttuaqqa-
nik, ilaqutariinnik atornerlui-
sartunillu sullissinerminni
atorsinnaasaminnik.
Ataatsimeersuarnermi
sulisut taamatut suliaqarner-
minni misilittakkaminnik
imminnut paarlaateqatigiip-
put. Nammineq misilittakka-
tik pillugit oqallinnerminni
imminut ikiorserput. Taman-
nalu pisariaqarluinnartoq
paasivara.
- Misigisama annersaasa
ilagaat ulloq unnuarlu paaq-
qinnittarfinni sulisut oqaati-
gimmassuk amigaatigalugu
qitiusumik ingerlatsivimmut
ikiorneqarnissamik saaffi-
ginniffiusinnaasoq, arlaannik
pisoqartillugu misilittakkatik
piginnaanertillu amigartillu-
git, Alfred Jakobsen oqar-
poq.
- Tamanna takussutissaal-
luarpoq annerusumik suli-
niuteqarnissaq kissaatigi-
gaat. Suliartik pitsaanerusu-
mik ingerlakkusuppaat. Ki-
siannili arlaannut saaffissa-
qartarsimanngillat. Taman-
nalu aallaavissaavoq pitsaa-
soq. Sulinerminni annerusu-
mik suliaqarsinnaanertik piu-
massuseqarfigimmassuk.
Ilisimasat annerusut
Tamatumunnga atatillugu
ataatsimeersuarnerup taku-
tippaa tamatuma annerusu-
mik paasiniaavigineqarnis-
saa pisariaqartoq.
Ataatsimeersuarnermi
ajomartorsiutip qanoq anner-
tutiginera pisortatiguunngit-
sumik arlaleriarlugu paasi-
varput. Kisianni kialuunniit
erseqqissumik ilisimanngilaa
- Nunami maani kinguaassi-
uutitigut atornerluisarnerup
qanoq annertutiginera
paasissallugu pingaarute-
qarpoq, peqqinnissamut
naalakkersuisoq Alfred
Jakobsen oqarpoq.
- Det er vigtigt, at vi får
klarlagt, hvor stort problem
seksuel misbrug er her i
landet, siger landsstyremed-
lemfor sundhed, Alfred
Jakobsen.
ajomartorsiut qanoq annertu-
tiginersoq.- Naak malugisin-
naagaluarlugu ajomartorsiut
annertusiartortoq, tamatuma
tungaatigut paasissutissanik
amigaateqarpugut. Isuma-
qarpunga tamaatuma paasi-
nissaa pingaaruteqarluinnar-
toq, Alfred Jakobsen oqar-
poq.
- Taamaattumik »atua-
gaaqqiap« saqqummersinne-
qarnissaa qilanaaraara, taa-
maalilluta kinguassiuutitigut
atornerluisarnerup sulissuti-
geqqinnissaani aallaaveqalis-
sagatta, Alfred Jakobsen
oqarpoq.
Peqqinnissamut pisorta-
qaifik Inuuneq Nakuunerup
aningaasaateqarfianut qinnu-
teqarsimavoq »atuagaqqior-
nissamut«, taamalu Alfred
Jakobsen-ip suleqataasalu
neriuutaat eqquutissappat,
atuagaaqqiorneq decemberi-
mi aallartinneqassaaq, taa-
malu saqqummersinneqarlu-
ni januarimi februarimiluun-
niit.
Imigassaq
- Kisiannili kinguaassiuuti-
tigut atornerluisarnermi ajor-
nartorsiutit annerpaartaraat
imigassaq, Alfred Jakobsen
isumaqarpoq.
- Nunami maani kinguaas-
siuutitigut atornerluisarnerit
amerlanersaanni imigassaq
akuusarpoq. Ajornartorsiullu
taamaalilluni inuit ataasiak-
kaat akisussaaffigaat. Imi-
gassaq ajortunut tamanut pis-
sutaasarpoq. Eqqarsaatigiin-
narsinnaavarput inuit ima aa-
lakoortigilersinnaasartut al-
laat sakkortoorujussuarmik
pisoqarsimatillugu oqarniar-
tarlutik eqqaamasaqarsinnaa-
natik. Inuit ilaquttatik eqqis-
siviilliorterujussuarsinnaa-
vaat - meeqqatik ilanngullu-
git, taamalu tarnit pissusaan-
nik ilisimasalinnit ikiorne-
qartariaqalersillugit, ima-
luunniit tamanna kingune-
qarsinnaalluni ulluunerani
unnuaaneranilu paaqqinnit-
tarfinnut meeqqat inissinne-
» qartariaqalernerannik.
- Immiaaqqat qulit snapsi-
lu ilivitsoq imersimagaanni
soorunami silaaruttoqassaaq.
Tamanna tamatta nalunngi-
larput. Imertarnitta oqaimaa-
qatigiinnissaa nassaarisaria-
qarparput, Alfred Jakobsen
isumaqarpoq.
- Imigassamillu atuineq
isumatusaartumik ingerlan-
neqarsinnaavoq, Alfred Ja-
kobsen oqarpoq.
Peqqinnissamut naalakkersuisoq Alfred Jakobsen isumaqarpoq, imertarnerput
aallanngortikkutsigu meeqqanik kinguaassiuutitigut atornerluisarnerit amerlasuut
pinngitsoortalissasut.
Landsstyremedlem for sundhed, Alfred Jakobsen, mener, at vi kan undgå mange seksuelle
overgreb på børn, hvis vi ændrer vores drikkemønster.
Hvidbog skal vise vej
for videre arbejde
med seksuel misbrug
- Det største udbytte vi har fået af konferencen om
seksuel misbrug, er netværket, der er opstået mellem
medarbejderne, siger Alfred Jakobsen
NUUK(LRH) - Landsstyre-
medlem for sundhed, Alfred
Jakobsen, vurderer afviklin-
gen af den store konference
om seksuel misbrug som en
succes. Men forude venter et
stort stykke arbejde.
- Det er dog på nuværende
tidspunkt ikke nemt at kom-
me med konkrete bud på,
hvilke områder vi skal satse
på i fremtiden. Vi arbejder i
øjeblikket på at finde midler
til udarbejdelse af en »hvid-
bog«, som skal danne grund-
lag for det videre arbejde
med bekæmpelse af seksuel
misbrug, siger Alfred Jakob-
sen.
Konferencen om seksuel
misbrug kom i stand gennem
et samarbejde mellem den
humanitære organisation,
Red Barnet og sundheds- og
socialdirektoratet.
- Konferencen tog ud-
gangspunkt i de medarbejde-
re, der arbejder inden for
området. Og det vigtigste,
synes jeg, vi fik ud af konfe-
rencen, var det netværk, de
enkelte medarbejdere fik
med sig hjem, siger Alfred
Jakobsen.
Faglig konference
Alfred Jakobsen er godt til-
freds med, at medarbejderne
nu har en større ballast i
deres bagage i deres arbejde
med børn, unge, familier og
misbrugerne.
- På konferencen kunne
medarbejderne udveksle
erfaringer på området. De
kunne give hinanden hjælp
gennem debatter om deres
egne erfaringer. Og det var
helt nødvendigt, fandt jeg ud
af.
- Noget af det, der gjorde
størst indtryk på mig, var, at
de ansatte på døgninstitutio-
nerne gav udtryk for mangel
på et centralt organ, hvorfra
de kan hente hjælp, når de
står i en situation, hvor deres
erfaringer eller evner ikke
rækker, siger Alfred Jakob-
sen.
- Det viser med al tydelig-
hed, at de gerne vil gøre en
større indsats. De vil gerne
gøre deres arbejde bedre.
Men de har ikke haft nogen
at henvende sig til. Og det er
et godt udgangspunkt. De har
vilje til at yde en større ind-
sats på området.
Mere viden
Samtidig viste konferencen,
at det er meget nødvendigt at
der forskes mere i området.
- Vi fik flere uofficielle
oplysninger om omfanget af
problemet på konferencen.
Men ingen ved med sikker-
hed, hvor stort problemet er.
Selvom vi kan have én for-
nemmelse af, at det er et pro-
blem, der er voksende, så har
vi ingen konkrete oplysnin-
ger på det. Det synes jeg er
meget vigtigt at få afklaret,
siger Alfred Jakobsen.
- Derfor ser jeg også frem
til, at »hvidbogen« bliver
skrevet, så vi har et udgangs-
punkt for det videre arbejde
med seksuel misbrug, siger
Alfred Jakobsen.
Sundhedsdirektoratet har
ansøgt Inuuneq Nakuuneq-
fonden om penge til »hvid-
bogen«, og går det som
Alfred Jakobsen og hans
medarbejdere håber, vil
arbejdet med bogen begynde
i december, så den ligger klar
i januar eller februar.
Spiritus
- Men det allerstørste pro-
blem, der ligger i seksuel
misbrug, er alkohol, mener
Alfred Jakobsen.
-1 de allerfleste tilfælde af
seksuel misbrug her i landet
er spiritus involveret. Altså
et problem, som den enkelte i
virkeligheden er herrer over.
Spiritus er roden til meget
ondt. Tænk blot på, at folk
drikker sig så fulde, at de
bagefter påstår, at de ikke
husker et hændelsesforløb,
som er meget voldsomt. Folk
kan terrorisere deres familier
- deres børn, så de er nødt til
at få psykologhjælp, eller
ovenikøbet med det resultat,
at børnene bliver anbragt på
døgninstitution.
- Det er klart, at man bliver
fuld som en allike, hvis man
drikker ti bajere og en flaske
snaps. Det ved vi alle. Vi er
nødt til at finde en balance i
vores drikkemønster, mener
Alfred Jakobsen.
- Og det kan lade sig gøre
at omgås spiritus på en for-
nuftig måde, siger Alfred
Jakobsen.
ASS./ FOTO: AG