Atuagagdliutit - 14.12.1999, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 14. DECEMBER 1999 • 3
Isumaqatigiissut
atorunnaarpoq
NUUK - Tallimanngormat
decemberip aqqarnani ua-
ligaa KNAPK-p Royal
Greenland nalunaarfigaa,
Kalaallit Nunaanni aali-
sartut piniartullu kattuffia-
ta qalerallit akii pillugit
isumaqatigiissut, decem-
berip aallartinnerani isu-
maqatigiissutigineqartoq
atorunnaarsillugu.
Tusagassiuutitigut eq-
qartuisoqangaatsiarnera,
aammalu immikkoortor-
taqarfiit KNAPK-mut toq-
qaannartumik maalaarute-
qaqattaarnerat oqarasuaa-
tikkullu saaffiginneqat-
taamerit kattuffiup atorun-
naarsitsinerminut tunnga-
vilersuutigaa.
Tamanna siulersuisuu-
nerit tallimanngormat ua-
likkut oqarasuaatikkut a-
taatsimiinneranni aalaja-
ngerneqarpoq.
Isumaqatigiissut qaam-
matit pingasut sioqqullugit
nalunaaruteqarnikkut ator-
unnaarsinneqarsinnaavoq,
januarillu aallaqqaataani
atuutilissalluni.
Tamanna annertuneru-
sumik quppemeq 5-imi al-
laaserineqarpoq.
Aftale om helle-
fiskepriser opsagt
NUUK - Sent fredag eftermi-
dag, den 11. december, med-
delte KNAPK Royal Green-
land, at sammenslutningen af
fiskere og fangere i Grønland
opsagde prisaftalen om helle-
fisk, som blev indgået i be-
gyndelsen af december.
Sammenslutningen be-
grurider opsigelsen i den
megen medieomtale, der har
været med beklagelser fra
lokalafdelingerne og de man-
ge telefoniske henvendelser
med klager til KNAPK.
Beslutningen blev truf-
fet på et telefonmøde i
hovedbestyrelsen fredag
eftermiddag.
Aftalen kan opsiges med
tre måneders varsel og har
virkning fra 1. januar.
Læs mere om konflikten
på side 5.
Martha Abeisen
pisortaqarfimmut
allamut nuuppoq
NUUK - Naalakkersuisut
sisamanngormat ataatsi-
miinnerminni aalajanger-
put, massakkut Peqqinnis-
samut Ilageeqarnermullu
Pisortaqarfimmi pisortaq
Isumaginninnermut Sulif-
feqarnermullu Pisortaqar-
fimmut nuulluni pisortan-
ngussasoq.
Martha Abeisen 42-nik
ukioqartoq inunnik isuma-
ginninnermi perorsaasutut
ilinniarsimasuuvoq, sulini-
utinik ingerlatsisartutut kii-
salu pisortanik ineriartor-
tisinermik pikkorissartitsi-
sartutut ilinniaqqissimallu-
ni. 1991-imiilli Isumagin-
ninnermut Suliffeqarner-
mullu Pisortaqarfimmi a-
torfeqarpoq, siullermik
immikkoortortaqarfimmi
pisortatut, tamatumalu ki-
ngomatigut allaffimmi pi-
sortamut tullersortitut. 15.
september 1996-imiit Peq-
qinnissamut, Avatangiisi-
nut Ilisimatusarnermullu
Pisortaqarfimmi pisortatut
atorfeqarpoq.
Aavarsinnaalemissamut ukiut
marluk nunatsinni
Tuttunniarnissamut umimmanniarnissamulluunniit qinnuteqassagaanni
ukiuni marlunni inuit allattorsimaffianni allassimasariaqarpoq
Siunissami makitsinermi peqataasussat ikilisimassapput, ukiuni marlunni folkeregisterimi
allatsissimanissaq piumasarineqalertussaammat.
Der bliver færre til lodtrækning, når kravet om to år i et grønlandsk folkeregister bliver
gældende.
(EE) - Aavartarneq nuanna-
rineqarluartoq killilersimaar-
niarlugu inatsisartut aalaja-
ngerput piniarnermut aalisar-
nermullu inatsisip sakkortu-
sineqarnissaanik.
Nunamut maannga tikittut
tamarmik piniarnermut aali-
samermullu inatsisip sakkor-
tusineqarneranit eqqorneqas-
sapput. Aamma kalaallit nu-
nani allani najugaqarsimasut.
Tassa minnerpaamik ukiuni
marlunni inuit allattorsimaf-
fianni allassimassapput aa-
varnissamut umimmanniar-
nissamulluunniit qinnuteqar-
sinnaassagunik.
Qallunaatut innuttaaner-
mik piumasaqaat maannak-
kut taarserneqarpoq allattor-
simaffimmut allassimanissa-
mik. Taamaalilluni inuit qal-
lunaat pas-iannik peqanngit-
sut aamma aavarsinaalerput
piniarnermut aalisamermullu
uppernarsaateqarunik.
Uppernarsaatit
Piniarnermut aalisamermullu
inatsisip sakkortusineqarnis-
saa inatsisartut aalajangiussi-
mavaat, aalisarnermut piniar-
nermullu uppernarsaateqar-
neq pillugu inatsit pinnagu.
Inuit allattorsimaffiannut
allatsinnikkut kikkut tamar-
mik piniarnermut aalisamer-
mullu uppernarsaatinik suli
pisinnaapput. Taamaalilluni
sunngiffimmi pinialuttartut
aalisartartullu pisassanik kil-
lilersorneqanngitsunik aali-
sarsinnaallutillu piniarsin-
naapput. Sunngiffimmi pi-
nialuttartoq taamaalilluni su-
li puisissinnaavoq, timmiar-
niarsinnaalluni aalisarsinna-
allunilu, malemagassat atu-
uttut iluanni.
Kisianni sunngiffimmi pi-
nialuttartoq ukiuni marlunni
utaqqisariaqarpoq pisassiis-
sutit makitsissutigineqarne-
ranni peqataassaguni, taama-
lu tuttumik piumaneqarluar-
tumik pisaqarsinnaalluni, pi-
sassat killilersorneqarnissaat
namminersornerusut aappaa-
gu aamma aalajangiusimas-
sapassuk.
Inatsisartut kissaatigisima-
vaat pingaartumik tuttunniar-
nerup killilersimaarneqarnis-
saa, inuit oqallisigereermas-
suk »takornariat periarfissin-
neqarnerat Kalaallit Nunaan-
nu tikiinnarlutik tuttussin-
naanerat«.
Naalagaaffeqatigiinnermi
inatsisit tunngaviusut malil-
lugit inuit Jylland-imi ima-
luunniit Kalaallit Nunaanni
inunngorsimasut immikkoor-
tinneqarsinnaanngillat. Ta-
manna inunnik immikkoor-
titsinemmmat.
Taamaattumik siunnersuu-
tigineqarpoq nalunaarsuinik-
kut killiliisoqarnissaa.
Misilitsinneq
Inuussutissarsiornermut pi-
sortaqarfiup aamma oqaati-
gaa, Siumut Inuit Ataqatigiil-
lu naalakkersuisooqatigiin-
nissamik isumaqatigiissute-
qarnerminni anguniaraat pi-
niarsinnaanermut misilitsit-
toqartalernissaa, piniarner-
mut aalisamermullu inatsisip
aaqqissuunneqarnerani.
Piniarnermut misilitsinner-
mi piumasarineqarsinnaavoq
piniakkat pinngortitallu ilisi-
masaqarfiginissaat, minne-
runngitsumillu aallaasersor-
sinnaaneq.
Kisiannili illua’tungeriit
paasisimavaat taamatut piu-
masaqaat qaammatit marlus-
suit ingerlaneranni naam-
massineqarsinnaanngitsoq.
Tamatumani pisariaqarmat
piareersarneq sungiussiniar-
nerlu ukiunik pinngasunik-
sisamanik sivisussuseqartus-
saq.
Taamaattumik pisassiisar-
nermut maleruagassani pi-
niarnermut misilitsinnissa-
mik piumasaqaat ilanngun-
neqarsimanngilaq.
Immikkoortitsineq
Siornalu oqallinnermi ilaa-
voq arnat angutitulli piniar-
sinnaanerat aalisarsinnaane-
rallu.
Oqaatiginiarneqarsimavoq
arnat tuttussinnaanerat iner-
teqqutaalissasoq.
Inuussutissarsiornermut
pisortaqarfiup oqaatigaa ar-
nat piniarsinnaanerat aalisar-
sinnaanerallu killilerneqar-
sinnaanngitsoq, tamanna
inunnik immikkoortitsine-
rummat.
Inatsisilli allanngortinne-
ratigut kommuneni pisaassii-
sarnermut maleruagassat
sakkortusineqarsinnaalerput.
Maleruagassalli sakkortusi-
neranni amat pisassinneqar-
tarnerat atorunnaarsinneqas-
sappat itigartinneqassapput.
Tamanna immikkoortitsine-
rummat, pisortaqarfik erseq-
qissaavoq.
Kommuneni maleruagas-
sat sakkortusineqarsinnaane-
rat inuussutissarsiornermut
pisortaqarfnnmit assersuutis-
saqartinneqanngilaq. Taman-
na kingusinnerusukkut paa-
sinarsiumaarmat.
Nalunaarutit
Inuussutissarsiornermut pi-
sortaqarfiup naatsorsuutigaa
tuttutassiisarnerit pillugit na-
lunaarut martsimi takkutissa-
soq. Kattuffiit tamatumun-
nga attuumassuteqartut nalu-
naarummut qanoq isumaqar-
nersut tusarniarneqassaaq
januarimi.
Umimmanniartarneq pillu-
gu nalunaamt qanoq isuma-
qarfigineqarnersoq maan-
nakkut tusarniarneqarpoq.
Tassani ukiuni marlunni inu-
it allattorsimaffiannut allas-
simanissamik piumasaqaat
ilanngunneqarsimavoq. Ki-
sianni naalakkersuisut suli
periarfissaqarput nunatta
ilaani akiliilluni umimman-
niartarnissamut immikkut
akuersissuteqarnissamut,
soorlu Kangerlussuarmi
aamma Ivittuuni Kangilinn-
guanilu.
To år i Grønland - før rensdyrjagt
To år i folkeregistret, før der kan søges om licenser til at nedlægge rensdyr eller muskusokser
(EE) - Det er Landstinget,
der har besluttet at stramme
jagt- og fiskerilovgivningen,
for at begrænse adgangen til
for eksempel på jagt på de
populære rensdyr.
Stramningen af jagt- og
fiskerilovgivningen vil ram-
me alle, der kommer til lan-
det. Det vil sige også grøn-
lændere, der har opholdt sig
udenfor Grønland. De skal
nemlig være tilmeldt folkere-
gistret i mindst to år, før de
kan søge om licens til at ned-
lægget et rensdyr eller en
muskosokse.
Kravet om dansk indføds-
ret, er nu blevet erstattet at et
registerkrav. Det betyder
blandt andet også, at folk
med et andet pas end det dan-
ske nu kan nedlægge rens-
dyr, såfremt de har et jagt- og
fiskeribevis.
Fangst- og fiskeribevis
Landstinget har nemlig
besluttet, at stramme fangst-
og fiskerilovgivningen og
ikke lovgivningen om bevi-
ser for fangst- og fiskeri.
Alle kan stadig få et jagt-
og fiskeritegn, samtidig med
at de bliver tilmeldt folkere-
gistret. Det betyder, at fri-
tidsjægere- og fiskere, stadig
kan skyde eller fiske alt,
hvad der ikke kræver
licenser. En fritidsjæger kan
stadig nedlægge sæler, skyde
fugle og fiske, indenfor de
rammer, der er udstukket.
Men fritidsjægeren må altså
vente to år, før vedkommende
kan få lov til at være med i
lodtrækningen om en licens,
der giver lov til at nedlægge
det ene eftertragtede rensdyr,
hvis hjemmestyret fastholder
kvoteringen til næste år.
Landstinget har ønsket, at
begrænse adgangen til speci-
elt rensdyrjagten, efter den
folkelige debat om, »turister-
nes mulighed for at skyde
rensdyr, ligeså snart de lan-
der i Grønland«.
Det er ikke muligt inden-
for rigsfællesskabets Grund-
lov, at skelne imellem folk
født i Jylland og Grønland.
Det er diskrimination.
Derfor kom forslaget om
at regulere på tiden for regi-
streringen.
Jagtprøve
Erhvervsdirektoratet siger
også, at Siumut og Inuit
Ataqatigiit i aftalen om
landsstyresamarbejde har et
mål om at bruge kravet om
jagtprøve, som regulering i
jagt- og fiskerilovgivningen.
En jagtprøve kunne inde-
holde krav om kendskab til
fangstdyr og natur og ikke
mindst skydefærdigheder.
Men parterne har fundet
ud af, at kravet ikke kan ind-
føres i løbet af et par måne-
der. Det kræver en forbere-
delse og en tilvænning, der
vil vare tre til fire år.
Derfor er krave om jagt-
prøve ikke kommet på tale i
denne ændring af licensreg-
lerne.
Kønsdiskrimination
Det sidste års debat, har også
handlet om kvinders mulig-
hed for at drive fangst og
fiskeri, som mænd.
Der har været røster om, at
forbyde kvinderne i at få en
licenser til at nedlægge rensdyr.
Erhvervsdirektoratet siger,
at det ikke er muligt, at beg-
rænse kvinders adgang til
fangst og fiskeri, fordi det er
kønsdiskrimination.
Lovændringen giver dog
mulighed for, at stramme
licensreglerne kommunalt.
Men hvis stramningen går på
at udelukke kvinder fra at
søge licenser, så får de et
afslag. Det vil nemlig være
diskrimination, understreger
erhvervsdirektoratet.
Denne mulighed for at
stramme endnu hårdere op
kommunalt, har erhvervsdirek-
toratet ingen konkrete eksem-
pler på. Det må tiden vise.
Bekendtgørelser
Erhvervsdirektoratet regner
med, at bekendtgørelsen på
rensdyrlicenserne kommer i
løbet af marts-måned. Alle-
rede i januar kommer
bekendtgørelsen til høring,
blandt de berørte organisati-
oner.
Bekendtgørelsen over
muskosokser er i øjeblikket
til høring. Der er kravet om
to års registrering i folkeregi-
stret med. Men det er stadig
muligt for landsstyret at give
dispensation til betalingsjagt
på muskosokser i visse
områder, som Kangerlussuaq
og Ivittuut, altså Kangilinn-
guit eller Grønnedal.