Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 14.12.1999, Side 3

Atuagagdliutit - 14.12.1999, Side 3
GRØNLANDSPOSTEN MARLUNNGORNEQ 14. DECEMBER 1999 • 3 Isumaqatigiissut atorunnaarpoq NUUK - Tallimanngormat decemberip aqqarnani ua- ligaa KNAPK-p Royal Greenland nalunaarfigaa, Kalaallit Nunaanni aali- sartut piniartullu kattuffia- ta qalerallit akii pillugit isumaqatigiissut, decem- berip aallartinnerani isu- maqatigiissutigineqartoq atorunnaarsillugu. Tusagassiuutitigut eq- qartuisoqangaatsiarnera, aammalu immikkoortor- taqarfiit KNAPK-mut toq- qaannartumik maalaarute- qaqattaarnerat oqarasuaa- tikkullu saaffiginneqat- taamerit kattuffiup atorun- naarsitsinerminut tunnga- vilersuutigaa. Tamanna siulersuisuu- nerit tallimanngormat ua- likkut oqarasuaatikkut a- taatsimiinneranni aalaja- ngerneqarpoq. Isumaqatigiissut qaam- matit pingasut sioqqullugit nalunaaruteqarnikkut ator- unnaarsinneqarsinnaavoq, januarillu aallaqqaataani atuutilissalluni. Tamanna annertuneru- sumik quppemeq 5-imi al- laaserineqarpoq. Aftale om helle- fiskepriser opsagt NUUK - Sent fredag eftermi- dag, den 11. december, med- delte KNAPK Royal Green- land, at sammenslutningen af fiskere og fangere i Grønland opsagde prisaftalen om helle- fisk, som blev indgået i be- gyndelsen af december. Sammenslutningen be- grurider opsigelsen i den megen medieomtale, der har været med beklagelser fra lokalafdelingerne og de man- ge telefoniske henvendelser med klager til KNAPK. Beslutningen blev truf- fet på et telefonmøde i hovedbestyrelsen fredag eftermiddag. Aftalen kan opsiges med tre måneders varsel og har virkning fra 1. januar. Læs mere om konflikten på side 5. Martha Abeisen pisortaqarfimmut allamut nuuppoq NUUK - Naalakkersuisut sisamanngormat ataatsi- miinnerminni aalajanger- put, massakkut Peqqinnis- samut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmi pisortaq Isumaginninnermut Sulif- feqarnermullu Pisortaqar- fimmut nuulluni pisortan- ngussasoq. Martha Abeisen 42-nik ukioqartoq inunnik isuma- ginninnermi perorsaasutut ilinniarsimasuuvoq, sulini- utinik ingerlatsisartutut kii- salu pisortanik ineriartor- tisinermik pikkorissartitsi- sartutut ilinniaqqissimallu- ni. 1991-imiilli Isumagin- ninnermut Suliffeqarner- mullu Pisortaqarfimmi a- torfeqarpoq, siullermik immikkoortortaqarfimmi pisortatut, tamatumalu ki- ngomatigut allaffimmi pi- sortamut tullersortitut. 15. september 1996-imiit Peq- qinnissamut, Avatangiisi- nut Ilisimatusarnermullu Pisortaqarfimmi pisortatut atorfeqarpoq. Aavarsinnaalemissamut ukiut marluk nunatsinni Tuttunniarnissamut umimmanniarnissamulluunniit qinnuteqassagaanni ukiuni marlunni inuit allattorsimaffianni allassimasariaqarpoq Siunissami makitsinermi peqataasussat ikilisimassapput, ukiuni marlunni folkeregisterimi allatsissimanissaq piumasarineqalertussaammat. Der bliver færre til lodtrækning, når kravet om to år i et grønlandsk folkeregister bliver gældende. (EE) - Aavartarneq nuanna- rineqarluartoq killilersimaar- niarlugu inatsisartut aalaja- ngerput piniarnermut aalisar- nermullu inatsisip sakkortu- sineqarnissaanik. Nunamut maannga tikittut tamarmik piniarnermut aali- samermullu inatsisip sakkor- tusineqarneranit eqqorneqas- sapput. Aamma kalaallit nu- nani allani najugaqarsimasut. Tassa minnerpaamik ukiuni marlunni inuit allattorsimaf- fianni allassimassapput aa- varnissamut umimmanniar- nissamulluunniit qinnuteqar- sinnaassagunik. Qallunaatut innuttaaner- mik piumasaqaat maannak- kut taarserneqarpoq allattor- simaffimmut allassimanissa- mik. Taamaalilluni inuit qal- lunaat pas-iannik peqanngit- sut aamma aavarsinaalerput piniarnermut aalisamermullu uppernarsaateqarunik. Uppernarsaatit Piniarnermut aalisamermullu inatsisip sakkortusineqarnis- saa inatsisartut aalajangiussi- mavaat, aalisarnermut piniar- nermullu uppernarsaateqar- neq pillugu inatsit pinnagu. Inuit allattorsimaffiannut allatsinnikkut kikkut tamar- mik piniarnermut aalisamer- mullu uppernarsaatinik suli pisinnaapput. Taamaalilluni sunngiffimmi pinialuttartut aalisartartullu pisassanik kil- lilersorneqanngitsunik aali- sarsinnaallutillu piniarsin- naapput. Sunngiffimmi pi- nialuttartoq taamaalilluni su- li puisissinnaavoq, timmiar- niarsinnaalluni aalisarsinna- allunilu, malemagassat atu- uttut iluanni. Kisianni sunngiffimmi pi- nialuttartoq ukiuni marlunni utaqqisariaqarpoq pisassiis- sutit makitsissutigineqarne- ranni peqataassaguni, taama- lu tuttumik piumaneqarluar- tumik pisaqarsinnaalluni, pi- sassat killilersorneqarnissaat namminersornerusut aappaa- gu aamma aalajangiusimas- sapassuk. Inatsisartut kissaatigisima- vaat pingaartumik tuttunniar- nerup killilersimaarneqarnis- saa, inuit oqallisigereermas- suk »takornariat periarfissin- neqarnerat Kalaallit Nunaan- nu tikiinnarlutik tuttussin- naanerat«. Naalagaaffeqatigiinnermi inatsisit tunngaviusut malil- lugit inuit Jylland-imi ima- luunniit Kalaallit Nunaanni inunngorsimasut immikkoor- tinneqarsinnaanngillat. Ta- manna inunnik immikkoor- titsinemmmat. Taamaattumik siunnersuu- tigineqarpoq nalunaarsuinik- kut killiliisoqarnissaa. Misilitsinneq Inuussutissarsiornermut pi- sortaqarfiup aamma oqaati- gaa, Siumut Inuit Ataqatigiil- lu naalakkersuisooqatigiin- nissamik isumaqatigiissute- qarnerminni anguniaraat pi- niarsinnaanermut misilitsit- toqartalernissaa, piniarner- mut aalisamermullu inatsisip aaqqissuunneqarnerani. Piniarnermut misilitsinner- mi piumasarineqarsinnaavoq piniakkat pinngortitallu ilisi- masaqarfiginissaat, minne- runngitsumillu aallaasersor- sinnaaneq. Kisiannili illua’tungeriit paasisimavaat taamatut piu- masaqaat qaammatit marlus- suit ingerlaneranni naam- massineqarsinnaanngitsoq. Tamatumani pisariaqarmat piareersarneq sungiussiniar- nerlu ukiunik pinngasunik- sisamanik sivisussuseqartus- saq. Taamaattumik pisassiisar- nermut maleruagassani pi- niarnermut misilitsinnissa- mik piumasaqaat ilanngun- neqarsimanngilaq. Immikkoortitsineq Siornalu oqallinnermi ilaa- voq arnat angutitulli piniar- sinnaanerat aalisarsinnaane- rallu. Oqaatiginiarneqarsimavoq arnat tuttussinnaanerat iner- teqqutaalissasoq. Inuussutissarsiornermut pisortaqarfiup oqaatigaa ar- nat piniarsinnaanerat aalisar- sinnaanerallu killilerneqar- sinnaanngitsoq, tamanna inunnik immikkoortitsine- rummat. Inatsisilli allanngortinne- ratigut kommuneni pisaassii- sarnermut maleruagassat sakkortusineqarsinnaalerput. Maleruagassalli sakkortusi- neranni amat pisassinneqar- tarnerat atorunnaarsinneqas- sappat itigartinneqassapput. Tamanna immikkoortitsine- rummat, pisortaqarfik erseq- qissaavoq. Kommuneni maleruagas- sat sakkortusineqarsinnaane- rat inuussutissarsiornermut pisortaqarfnnmit assersuutis- saqartinneqanngilaq. Taman- na kingusinnerusukkut paa- sinarsiumaarmat. Nalunaarutit Inuussutissarsiornermut pi- sortaqarfiup naatsorsuutigaa tuttutassiisarnerit pillugit na- lunaarut martsimi takkutissa- soq. Kattuffiit tamatumun- nga attuumassuteqartut nalu- naarummut qanoq isumaqar- nersut tusarniarneqassaaq januarimi. Umimmanniartarneq pillu- gu nalunaamt qanoq isuma- qarfigineqarnersoq maan- nakkut tusarniarneqarpoq. Tassani ukiuni marlunni inu- it allattorsimaffiannut allas- simanissamik piumasaqaat ilanngunneqarsimavoq. Ki- sianni naalakkersuisut suli periarfissaqarput nunatta ilaani akiliilluni umimman- niartarnissamut immikkut akuersissuteqarnissamut, soorlu Kangerlussuarmi aamma Ivittuuni Kangilinn- guanilu. To år i Grønland - før rensdyrjagt To år i folkeregistret, før der kan søges om licenser til at nedlægge rensdyr eller muskusokser (EE) - Det er Landstinget, der har besluttet at stramme jagt- og fiskerilovgivningen, for at begrænse adgangen til for eksempel på jagt på de populære rensdyr. Stramningen af jagt- og fiskerilovgivningen vil ram- me alle, der kommer til lan- det. Det vil sige også grøn- lændere, der har opholdt sig udenfor Grønland. De skal nemlig være tilmeldt folkere- gistret i mindst to år, før de kan søge om licens til at ned- lægget et rensdyr eller en muskosokse. Kravet om dansk indføds- ret, er nu blevet erstattet at et registerkrav. Det betyder blandt andet også, at folk med et andet pas end det dan- ske nu kan nedlægge rens- dyr, såfremt de har et jagt- og fiskeribevis. Fangst- og fiskeribevis Landstinget har nemlig besluttet, at stramme fangst- og fiskerilovgivningen og ikke lovgivningen om bevi- ser for fangst- og fiskeri. Alle kan stadig få et jagt- og fiskeritegn, samtidig med at de bliver tilmeldt folkere- gistret. Det betyder, at fri- tidsjægere- og fiskere, stadig kan skyde eller fiske alt, hvad der ikke kræver licenser. En fritidsjæger kan stadig nedlægge sæler, skyde fugle og fiske, indenfor de rammer, der er udstukket. Men fritidsjægeren må altså vente to år, før vedkommende kan få lov til at være med i lodtrækningen om en licens, der giver lov til at nedlægge det ene eftertragtede rensdyr, hvis hjemmestyret fastholder kvoteringen til næste år. Landstinget har ønsket, at begrænse adgangen til speci- elt rensdyrjagten, efter den folkelige debat om, »turister- nes mulighed for at skyde rensdyr, ligeså snart de lan- der i Grønland«. Det er ikke muligt inden- for rigsfællesskabets Grund- lov, at skelne imellem folk født i Jylland og Grønland. Det er diskrimination. Derfor kom forslaget om at regulere på tiden for regi- streringen. Jagtprøve Erhvervsdirektoratet siger også, at Siumut og Inuit Ataqatigiit i aftalen om landsstyresamarbejde har et mål om at bruge kravet om jagtprøve, som regulering i jagt- og fiskerilovgivningen. En jagtprøve kunne inde- holde krav om kendskab til fangstdyr og natur og ikke mindst skydefærdigheder. Men parterne har fundet ud af, at kravet ikke kan ind- føres i løbet af et par måne- der. Det kræver en forbere- delse og en tilvænning, der vil vare tre til fire år. Derfor er krave om jagt- prøve ikke kommet på tale i denne ændring af licensreg- lerne. Kønsdiskrimination Det sidste års debat, har også handlet om kvinders mulig- hed for at drive fangst og fiskeri, som mænd. Der har været røster om, at forbyde kvinderne i at få en licenser til at nedlægge rensdyr. Erhvervsdirektoratet siger, at det ikke er muligt, at beg- rænse kvinders adgang til fangst og fiskeri, fordi det er kønsdiskrimination. Lovændringen giver dog mulighed for, at stramme licensreglerne kommunalt. Men hvis stramningen går på at udelukke kvinder fra at søge licenser, så får de et afslag. Det vil nemlig være diskrimination, understreger erhvervsdirektoratet. Denne mulighed for at stramme endnu hårdere op kommunalt, har erhvervsdirek- toratet ingen konkrete eksem- pler på. Det må tiden vise. Bekendtgørelser Erhvervsdirektoratet regner med, at bekendtgørelsen på rensdyrlicenserne kommer i løbet af marts-måned. Alle- rede i januar kommer bekendtgørelsen til høring, blandt de berørte organisati- oner. Bekendtgørelsen over muskosokser er i øjeblikket til høring. Der er kravet om to års registrering i folkeregi- stret med. Men det er stadig muligt for landsstyret at give dispensation til betalingsjagt på muskosokser i visse områder, som Kangerlussuaq og Ivittuut, altså Kangilinn- guit eller Grønnedal.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.