Atuagagdliutit - 14.12.1999, Síða 12

12 • TIRSDAG 14. DECEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
7
»West Navion« malunnarluarpoq, uuliamik assartuussuartut angitigaluni, immikkut
atortunik ulikkaarluinnarluni. Assip taamaattup qimerloornera qatsunneqarsinnaanngilaq.
Ilaatigut umiarsuup qanoq angitigineranut nallersuussinissaq periatfissarissaarluinnarpoq.
Talittarfik tamarmi umiarsuarmut tarreqqavoq, angissutillu ilisimaneqartut (biilit usisaatit
aqqusinermiittut) takutilluarpaat »West Navion« qanoq angitigisoq. Umiarsuaq 42
meterinik silissuseqarpoq, 253 meterinillu takissuseqarluni. Umiarsuup qaava helikopterip
mittarfianit appasinnerungaatsiartoq immap qaavanit 30 meteringajannik
portussusilimmiippoq. Inuit 116-it inissaqartinneqarput, umiarsuarmilu innaallagissiorfiup
illut nalinginnaasut 3.420-t pilersorsinnaavai. Qillerutit marluupput, marallummillu
piiaassutit pumpit pingasut 2.200 HK-nik sakkortussuseqarput. Umiarsuarmi tassani
tupinnanngitsutuaavoq 13 knobinik sukkassuseqarmat. Tamannali soqutaanngilluinnarpoq.
»West Navion« stikker op i landskabet, stor som en supertanker, men »overhængt« med
specialudstyr. Det er et af den slags billeder, man aldrig bliver færdig med. Blandt andet er
mulighederne for at vurdere skibets størrelse fremragende. Hele havnen forsvinder bag
skibet, og kendte størrelsesforhold (lastbilen på vejen) giver et godt billede af
»West Navions« format. Skibet er 42 meter bredt og 253 meter langt. Boredækkets højde,
der ligger langt under helikopterdækket, har en højde over vandet på næsten 30 meter.
Der er indrettet boligkvarterer til 116 personer, og skibets kraftforsyning svarer til
forbruget i 3.420 almindelige husstande. Der er to boretårne og tre mudderpumper
på hver 2.200 hk. Det eneste, der ikke er imponerende ved dette skib, er marchfarten
på 13 knob. Men det har ingen som helst betydning.
Det bedste er en let fin olie ved Fyllas Banke
Men chancen er kun et par procent, siger Statoil, der her desuden introducerer det gigantiske boreskib,
der kommer til Vestgrønland til sommer
(JB) - Folkene fra Statoil er
ikke helt tilfredse med det
gamle billede af boreskibet
»Pelican« og andre billige
efterligninger, som AG bru-
ger, når der er nyheder om
sommerens planer ved Fyllas
Banke. Derfor har de sendt et
billede af det rigtige skib
»West Navion«, og lad det
være sagt med det samme: Vi
forstår, hvad de siger!
»West Navion« er et
gigantisk skib med en vægt
på 121.000 tons, en længde
på 253 meter og en bredde på
42 meter. Der er boligkvarte-
rer til 116 boliger, og kraft-
forsyningen er 34 MW - det
er nok til 3420 husstande af
europæisk standard.
Det er simpelthen et fanta-
stisk skib med udstyr, som
ikke kendes andre steder. For
eksempel ligger skibet ikke
for anker under borearbejdet.
Det navigere på skruerne
efter et system, der holder
skibet indenfor en cirkel med
en diameter på 25 meter.
Skibets størrelser fremgår
af billedet, hvor de store
pakhuse, lastbilen på vejen,
lystbådhavnen og helikopter-
dækket er en glimrende må-
lestok.
Så vældigt er skibet, at vi
næppe kommer til at se det i
havn i Grønland. Hvert
minut koster penge, og skibet
kommer ikke for at udføre
repræsentative opgaver, men
for at bore huller i havbun-
den.
Statoil afliver myter
Statoils danske informations-
chef Kai Nielsen og lederen
for Fylla-projektet Ånon
Spinnangr mener, at det er
vigtigt at aflive nogle af
myterne om et kommende
olieeventyr ved Vestgrøn-
land. Det kan efter deres
mening kun gøres ved nøg-
ternt at fortælle, hvad der
skal ske fra nu af.
- Forud for starten af bore-
programmet til sommer på-
går en masse arbejde, siger
Kai Nielsen til AG. - Lige nu
har vi forhandlinger med
lokale serviceudbydere som
for eksempel Grønlandsfly.
Løbende forberedelser
Ånon Spinnangr fortæller
om projektet, at der løbende
indleveres analyser og pla-
ner, som er forudsætningen
for, at projektet overhovedet
kan blive godkendt.
- Det drejer sig om analyse
vedrørende miljørisiko, sik-
kerheds- og helseplaner, mil-
jøbeskyttelsesplan, isbered-
skabsplan, beredskabsplan
for oliespild, beskrivelser af
støttetjenester og meget
andet, forklarer Ånon Spin-
nangr.
- Der er også månedlige
møder med Råstofdirektora-
tet og energistyrelsen, og i
det hele taget forberedes
sommerens aktiviteter grun-
digt.
- Hvornår regner I med at
bore?
- Det kan vi ikke svare
præcist på endnu, men det
bliver i perioden fra 15. maj
til 1. august, hvor hele pro-
jektet er på skinner. Vi ved
blot ikke, hvilken dato skibet
er klar og må naturligvis ind-
rette os derefter.
Ikke meget is
- Du nævnte en isbered-
skabsplan. Hvad går den ud
på, og hvordan kan man be-
grænse olieudslip i isfyldt
farvand?
- For det første er der ikke
meget is i farvandet, siger
Ånon Spinnangr, og for det
andet er boreskibet utrolig
smidigt, hvis der skulle opstå
en kritisk situation.
- Det er så heldigt, at der
her 150 kilometer vest for
Nuuk, hvor vi skal bore, er
stort set isfrit. Det er uhyre
sjældent, at isfjeldene når
herud, og heller ikke Vest-
isen ser man særligt ofte.
- Men skulle der komme is
alligevel, så kan »West
Navion« droppe forbindelsen
til borehullet på to minutter
og derved undgå kollision
med et isfjeld. Desuden kan
skibet bevæge sig lidt, selv-
om det er koblet til borehul-
let.
Let, fin olie
- Hvad er det bedste, der kan
ske til sommer?
- At vi finder en let, fin
olie. Gør vi det, skal vi finde
ud af, hvor meget olie der er.
Det tager cirka tre år, hvor
der gennemføres et omfat-
tende »afgrænsningspro-
gram« med tredimensional
seismisk og yderligere borin-
ger. Derefter vil udvindingen
sættes i gang ved hjælp af et
flydende produktionsskib.
- Hvad kommer det til at
betyde for Grønland?
- Det kommer først og
fremmest til at betyde skatte-
indtægter, men man må nok
se i øjnene, at det bliver be-
grænset, hvor mange lokale
arbejdspladser, der bliver i
den direkte olieindustri. Det
er i følgeerhvervene, det får
betydning for det grønland-
ske erhvervsliv. Det er helt
uundgåeligt, at der bliver
brug for en masse servicey-
delser, hvor en stor industri
møder det lokale samfund.
- Hvor stor er chancen for,
at I finder en »let, fin olie«?
- Vi har ikke noget rigtigt
tal for det. Men det er vel
højst et par procents chance
for det helt optimale.
- Hvad finder I så i stedet?
- Det sandsynligste er, at vi
ikke finder noget, der kan
bruges. Hvad der så skal ske,
afhænger helt og holdent af,
hvad boringen i øvrigt kan
fortælle os. Men det er en
risiko for, at interessen for
Vestgrønland kommer til at
kunne ligge et meget lille
sted.
- Er det enten helt sort
eller helt hvidt?
- Nej, vi kan også finde
gas, men en eventuel udnyt-
telse afhænger meget af, i
hvilken form gassen findes.
Der bliver under alle om-
stændigheder tale om en dyr
produktion, og markedspri-
serne bliver alt afgørende.
Ustabile priser
- Mange tror, at blot man fin-
der olie, så er det ligesom at
have vundet i lotteriet, men
oliebranchen er ikke særlig
stabil, forklarer Kai Nielsen.
- Det er ikke mængden af
olie, der bestemmer priserne,
men mængden af den olie,
for eksempel OPEC-landene
ønsker at producere. Hvis al
tilgængelig olie blev hentet
op, ville markedet simpelt-
hen gå i stykker, og det kun-
ne hverken betale sig at pum-
pe olie op fra havbunden ved
Vestgrønland eller i Nord-
søen.
- Vi kan igangsætte et pro-
jekt med en pris på 12 dollars
pr. tønde. I dag er den 26, og
det er naturligvis godt, men
vi vil alligevel være forsigti-
ge med at gå i gang, fordi
forholdene er så ustabile.
For et halvt år siden var
prisen 10 dollars. Det er poli-
tiske forhold, der bestemmer
prisen, og derfor skal man
være temmelig sikker på
situationen for at vove de
meget store investeringer, et
nyt produktionsområde kræ-
ver, slutter Kai Nielsen.
ASS./ FOTO: STATOIL