Atuagagdliutit - 16.12.1999, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 16. DECEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 39
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
Elise Bruun, lokal 21
ANNONCET/ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertOK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
Mobil 21 40 84 68
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 30
Ajunngitsorsiat akileraaratitaat
akisussaaffigineqanngillat
AKILERAARTARNERMUT inatsisip suli-
sitsisut sulisumik ajunngitsorsiaanik akile-
raaruteqaataasussanik ilisimatitsisussaati-
taaneranut tunngasortaa atorunnaarsinne-
qarpoq. Tassami Akileraartamermut Siun-
nersuisoqatigiit aalajangerput, pineqartumi
inatsisinik unioqqutitsinerpaat, Namminer-
somerullutik Oqartussat, iliuuseqarfiginiar-
nagit, naak tassani ingerlatsiviit inatsisinik
sumiginnaagaluartut.
Naalakkersuisunut ilaasortat, naalakker-
suisunut siulittaasup, Inatsisartunut siulit-
taasup qaffasinnerusumillu atorfillit ukiut
kingulliit 14-it ingerlanerini ajunngitsorsia-
risarsimasaat nalunaarutiginngitsoorne-
qaannanngillat. Aammali Nuup Kommune-
ata inussiarnersumik peqqusiuarnerigalui
soqutigineq ajorsimavaat, Inatsisartullu
iluminni avataaniillu kukkunersiuisuisa sak-
kortuumik uparuaasameri suusupagisarsi-
mallugit.
Peqqusiuamerit - sakkortusiartortut - piu-
masaqarnerit, piffissamik killiliinerit, naa-
lakkiinerit. Tamarmik iluaqutaanngillat.
Namminersomerullutik Oqartussat siuttui
sumilluunniit soqutigisaqanngillat (qupp. 4
aamma 5 atuakkit).
Maannali (sulisitsisutut) annerusumik ap-
pisaluunneqameqamiarunnaarput. Taamaa-
lillunilu tamatumani inatsit atomeeruppoq,
siunissamilu sulisitsisut namminersortut
taamatuttaaq pineqamissartik naatsorsuuti-
gisinnaasariaqarpaat. Taamaammat ataatsi-
miinnissami tullermi akileraartamermut i-
natsit iluarsartuunneqartariaqarpoq, maleru-
agassat atorneqameq ajortut piiarlugit.
IMAANNERLUNIMI taamatut eqqumiit-
sumik aalajangemermi tunngaviusimasoq,
Namminersomerullutik Oqartussat akiliisit-
sissutit nammineq karsiminut isertittus-
saammagit, allaffeqarfimmi ingerlatsiviit a-
kiliisinniarnissaat asuliinnartutut isigine-
qannat?
Immaqa...
Nassuiaalli tamanna isumanerlunnarto-
qarpoq. Aningaasammi matumani pineqan-
ngillat. Akileraaruserinermi akiliisitsissutit
Namminersomerullutik Oqartussat aningaa-
sarsiorfigisussaanngilaat, unioqqutitsinerli
aalajangersimasoq aalajangersimasumik pi-
neqaatissiiffiusariaqarpoq. Akileraartamer-
mut Pisortaqarfiup Namminersomerullutik
Oqartussanut mianersoqqussutaa pineqaa-
tissiissutaanngilaq, piffissaliinerullunili.
Piffissaliussarlu ukiuni 14-ini unioqqutit-
siuareemerup kingorna kiisami malinneqar-
mat, imaanngilaq ukiut siuliini ajortuliaasi-
masut aaqqittut.
Soorunami Namminersomemllutik Oqar-
tussat sulisitsisutut ajunngitsorsianik nalu-
naartussaatitaanermut inatsimmik unioqqu-
titsinertik pillugu akiliisinneqartariaqarput.
Allatummi qanoq aaqqiisoqarsinnaava?
AAMMA imaassinnaavoq Namminersor-
nemllutik Oqartussat Akileraartamermut Pi-
sortaqarfimmut sulisitsisuugamik tassan-
ngaanniit akiliisussanngortinneqamertik ar-
raatigigaat.
Tamannali isumanerlunnermik annikilli-
sitsisinnaanngilaq. Suliassaqarfimmiit pis-
saanermik tigumminnittut uppemarsaatis-
salimmik inatsisinik sumiginnaasimasut
pinngitsuutissinnaasariaqanngilaat. Taman-
nami aamma arlaleriarluta takusariikkatsitut
oqartussaaqatigiinnermut innarliineruvoq.
Inatsisinik sumiginnaaneruvoq, tamatumalu
kinguneranik inatsisit isumaarutissapput ta-
tiginamnnaarlutillu.
Tamatta - pingaartumillu uagut innuttaa-
sugut - inissiffigemsunngisatsinnut pissaa-
gut. Tassa inatsisit malillugit oqartussaaqa-
tigiilluni aqutseriaaseq atorunnaassaaq, pis-
saanermillu tigumminnittut piumasaannar-
minnik pilissallutik. Naalakkersuisut ikior-
taallu namminneq inatsisinik naalakkersui-
nermillu nassuiaassisalissapput, tamatumalu
kingorna atugassarititaasut piumamik atu-
lerlugit, nunarsuarmilu angalallutik ingerlat-
silluartorsuartut saqqummertarlutik, uffa
nunaminni inuit pisinnaatitaaffiinut tunnga-
viusut malinneqanngitsut.
KALAALLIT Nunaanni politikkikkut oqa-
luttuarisaanermi pisoq nutaaq manna taa-
maallaat Namminersomemllutik Oqartussat
tunngavissaqanngitsumik oqartussaaqati-
giinnermullu aserorsaataasumik ingerlatsi-
nerannut takussutissaavoq. Ukiunilu kingul-
lemi pisartut allat naliliinermut ilannguk-
kutsigit, eqqarsaatiginngitsoorneqarsin-
naanngilaq inuit kammalaatigiipiluttut ikit-
tunnguit, politikkikkut pisuni tamani illerso-
qatigiittartut pissaanermik tigummiaqaan-
narnissaat qulakkeerniameqartoq, tassa
pisut ataqqinassusilittut inissisimalluni akis-
sarsiarissaarlunilu suliaqamermut aseror-
saataasunik tunngavillit saqqummiunneqa-
raangata imaluunniit ikinngutinut ikiuini-
amerugaangata.
Nalunaaruteqartussaanermik sumiginnaa-
simanermi akisussaaffik politikerit arlaan-
naannulluunniit inissinneqarniarsiman-
ngilaq. Politikerit arlaannaalluunniit pisuu-
tinneqarniarsimanngilaq. Taakkuupput
ajunngitsorsianik akileraanngitsoomermik-
kut »karsimit tigusisimasut«, kikkuunerinil-
lu saqqummiussisoqassanngilaq. Kikkuu-
nersut uagut nalunngikkaluarlugu upper-
narsaatissaqannginnatta aqqi saqqummius-
sinnaanngilagut.
Uagut - innuttaasut - ajunngitsorsiat pillu-
git suliap ingerlanera tamakkerlugu Nam-
minersomerullutik Oqartussat namminer-
sorlutik tigooqqaanerinik, ukiut tulleriillugit
matoomeqartuarsimasunik, kukkunersiuisut
akileraamermillu oqartussaasut qulaarinis-
saasa tungaanut ilisimannittutut inissisimas-
imavugut. Kisianni kikkut peqquserluu-
teqartuusimanersut paasinngilarput, maan-
nalu Namminersomemllutik Oqartussat aki-
sussaaffiup inissinniamerani pinngitsuutin-
neqarput.
ILAA INGASAK!
Ingen har ansvaret for sagen om frynse-skat
DEN DEL AF skattelovgivningen, der for-
pligter arbejdsgiverne til at oplyse, hvad
medarbejderne har af skattepligtige goder -
frynsegoder - er sat ud af kraft. Skatterådet
har nemlig besluttet at holde fingrene fra
alle tiders største lovbryder på området,
Grønlands Hjemmestyre, selvom forvalt-
ningsområderne her har ladet hånt om lov-
givningen.
Ikke bare har de undladt at indberette
landsstyremedlemmers, landstyreforman-
dens, landstingsformandens og topembeds-
mændenes frynsegoder gennem de sidste 14
år. De har samtidig ignoreret den ene høfli-
ge henstilling efter den anden fra Nuup
Kommunea og blæst på heftig påtale fra
Landstingets revision, både intern og eks-
tern.
Henstilling på henstilling - mere og mere
håndfast - krav, frister, ordrer. Ligemeget
hjalp det. Hjemmestyrets ledelse var sking-
rende ligeglad (læs side 4 og 5).
Nu slipper den (som arbejdsgiver) for
yderligere tiltale. Hermed er loven strengt
taget sat ud af kraft på dette område, og de
private arbejdsgivere må i fremtiden kunne
regne med samme behandling. Skattelov-
givningen bør derfor revideres under først-
kommende samling, så den kan blive renset
for overflødige regler, der alligevel ikke
håndhæves.
GAD VIST, om forklaringen på den besyn-
derlige beslutning er, at Grønlands Hjem-
mestyre får bøden i egen kasse, og at det
detfor er Knold og Tot at afkræve hjemme-
styrefoiyaltningen bøder?
Måske...
Men det er en fortvivlende forklaring. Det
handler jo ikke om penge, det her. Begrun-
delsen for skattebøder er ikke, at hjemme-
styret skal tjene penge, men at en bestemt
forseelse udløser en bestemt sanktion. Den
advarsel, hjemmestyret har modtaget fra
skattedirektoratet, er ikke en sanktion, men
en tidsfrist. Og det, at tidsfristen efter 14 års
lovovertrædelser endelig overholdes en
enkelt gang, retter ikke op på fortidens syn-
der.
Hjemmestyret skal naturligvis som ar-
bejdsgiver have en bøde for sin uansvarlige
tilsidesættelse af den lovfæstede oplys-
ningspligt af frynsegoder.
Hvordan kan det være anderledes?
FORKLARINGEN kan også være, at hjem-
mestyret som skattedirektoratets arbejdsgi-
ver måske vil se noget uvenligt på at blive
indstillet til en bøde.
Det ville ikke være mindre fortvivlende.
Systemet må ikke kunne frikende magtha-
verne for dokumenteret vægring mod loven.
Det er igen et af de overgreb mod demokra-
tiet, som vi efterhånden har set en række af.
Det er tilsidesættelse af lovgivningen, som
dermed udvandes og mister troværdighed.
Vi havner jo dér, hvor ingen af os - i alt
fald ingen af os borgere - ønsker os hen.
Nemlig dér, hvor den lovlige demokratiske
styreform ophører, og magthaverne regerer
efter forgodtbefindende. Hvor ministre og
deres håndlangere selv fortolker lov og for-
fatning for derefter at skalte og valte med
ressourcerne, som de vil, og fare rundt i ver-
den og lege Karl Smart, mens grundlæggen-
de menneskerettigheder herhjemme ikke er
opfyldt.
DENNE NYE EPISODE i Grønlands politi-
ske saga er blot endnu et udsagn om, at
hjemmestyret for en del forvaltes efter et
inkonsekvent, demokratisk destruktivt møn-
ster. Og tager vi det sidste års øvrige tildra-
gelser med i vurderingen, fristes vi uund-
gåeligt til at tro, at det hele går ud på at sik-
re magten på nogle få sammenspiste perso-
ner, der dækker hinanden i alle det politiske
livs tildragelser, hvad enten det er af-
sløringer af diskvalificerende handlinger,
eller vennetjenester som indplacering på
prestigefyldte, vellønnede poster.
Ingen politikere skal åbenbart kunne
pålægges ansvaret for den misrøgtede
oplysningspligt. Ingen politikere skal kunne
hænges op på noget. Dem, der selv gennem
unddragelse af frynsegodeskat har »taget af
kassen«, bevarer deres anonymitet. Selvom
vi ved, hvem de er, har vi ingen dokumenta-
tion og kan ikke offentliggøre dem.
Vi - offentligheden - har med hele frynse-
godesagen været vidne til et hjemmestyret
tag-selv-bord, der er blevet dækket op år
efter år, indtil revision og skattemyndighe-
der langt om længe rev dugen af bordet. Vi
får bare ikke at vide, hvem der er skyldige,
og hjemmestyret er nu frikendt for ansvar.
SIKKE NOGET BRAS!