Atuagagdliutit - 16.12.1999, Blaðsíða 23

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 16. DECEMBER 1999 • 23
Janus Eigaard sapilersoq
Ajugaarujussuarnissaagaluaq sapilernermik aamma
kinguneqartoq
(JJ) - Kalaaleq politeeq - ma-
rathon-imik aamma arpat-
tartoq Janus Eigaard, spa-
niamiut qeqertaanni Lanza-
rote-mi Club la Santa-mi ma-
rathon-ernerit qulissaannut
aggersarneqarsimavoq. Ar-
pannissamut Janus Eigaard
peqqissaarluni piareersarsi-
mavoq, peqataasussallu eq-
qarsatigalugit tassani aju-
gaalluarsinnaavoq.
Sunalu tamarmi aallartil-
(JJ) - Den grønlandske politi-
betjent - og marathonløber -
Janus Eigaard, var inviteret
til det 10. marathonløb på
Club La Santa på den span-
ske ø Lanzarote. Janus Ei-
gaard havde trænet seriøst til
løbet, der havde en sådan
kvalitet, at han kunne løbe af
med sejren.
Det hele startede da også
godt nok. Vejret var perfekt
med en temperatur på 22 gra-
der. Solen var så småt ved at
være på himlen, da løbet blev
skudt i gang i feriebyen Puer-
to Del Carmen. 300 løbere fra
det meste af Europa var med.
- Løbet formede sig per-
fekt. Jeg havde lagt en strate-
gi for løbet, der fortalte, at
jeg ville løbe i mål i på en tid
tæt på de 2,27 timer, siger
Janus Eigaard til AG.
- Det gik helt fint. Mine
mellemtider fulgte planen
optimalt. Og efter 35 kilome-
ter var jeg 2,40 minutter for-
an nummer to. Jeg havde
indtil da ikke haft problemer
af nogen art. Jeg var lidt træt,
men det er man jo altid i
slutningen af et løb.
Havde det skidt
- Da jeg var bare 600 meter
fra målstregen gik det galt
for mig igen. Mine ben ville
ikke lystre - og jeg kollapse-
de på samme måde, som det
er sket tidligere. Jeg havde
det så skidt, at jeg tænkte, at
oplevelsen fra Chicago
Marathon i fjor ikke skulle
gentage sig. Jeg ville ikke
tvinge mig i mål - men valg-
te at blive liggende, og blev
kørt til lægeteltet ved mål-
stregen af en ambulance,
fortsætter Janus Eigaard.
- Jeg fik at vide efter løbet af
nogle danske sportsfolk, at da
jeg kollapsede de 600 meter fra
målstregen, gik der hele fem
minutter, før end den næste
løber kom forbi. Det var den
senere vinder, en englænder,
der vandt i tiden 2.30,25 timer.
luarpoq. Sila pitsaalluinnar-
poq, 22-nik kialluni. Seqineq
nuilersorlu arpanneq aallar-
tinneqarpoq feriartarfimmi
Puerto del Carmen-imi. Ar-
pattartut 300-t Europap an-
nersaaneersut unammeqa-
taapput.
- Arpanneq ajunngitsumik
ingerlavoq. Arpannissara pi-
lersaarusiorsimavara, taa-
maalillunga apuussinnaassal-
lunga 2,27 timet missarpiaat
- Jeg ærger mig selvfølge-
lig over ikke at kunne holde
til målet. Men efterhånden er
det sket nogle gange, at jeg
kollapser, og det var årsagen
til, at jeg tog nederlaget gan-
ske pænt.
For højt blodsukker
Da Janus Eigaard vendte til-
bage til La Santa Sport blev
han undersøgt af feriecen-
trets sportslæge, Antonio, og
han kunne fortælle Janus en
nok så vigtig nyhed.
- Han spurgte hvad jeg
havde drukket op til løbet.
Og da jeg fortalte ham, at jeg
- som sædvanlig - havde
drukket en hel del sportsdrik,
så sagde han, at det forment-
lig var mit problem.
- Jeg havde for meget
blodsukker i kroppen. Det
normale er 100, men han
målte mit til at være 500. Det
er meget over det normale,
og han var ikke i tvivl om, at
det var årsagen til mit kol-
laps. Han anbefaler mig frem
over kun at drikke vand
under mine forberedelser -
og også under selve løbet.
- Man lærer jo noget hver
gang - jeg lærte noget igen.
Og nu må jeg se at få lært al
drikke ordentligt til et løb.
Jeg dehydrerede dog ikke
denne gang. Men vand er
nøgleordet for mig i fremti-
dens løb, slutter Janus Ei-
gaard, der blev støttet af
Grønlands Rejsebureau.
Han var selv tilfreds med
hele sit løb - og han er nu så
småt begyndt at træne på lande-
vejen i Danmark, hvor han hol-
der jul og nytår med sin kone
Marianne og deres lille søn.
Frimærker købes
Har De brugte Grønlandske fri-
mærker på papir er vi købere. Vi
betaler fra ca. 1500-4000 kr. pr. kg.
Klip blot frimærkerne af konvolut-
terne og send hvad De har. Vi sen-
der Dem en check.
SCANPHILA, NYRUPVEJ 13
DK-7470 KARUP
atorlugit, Janus Eigaard AG-
mut oqarpoq.
- Arpanneq pitsaalluinnar-
tumik ingerlavoq. Piffissat
atugassatut naatsorsuutigi-
sakka eqquulluinnartarput.
35 km-illu ingerlareerlugit
nr. 2-mil 2,40 minutsinik
sukkaneruvunga. Tamanna
tikillugu sumilluunniit ajor-
nartorsiuteqanngilanga. Qa-
soqqalaarpunga, arpannerillu
naammassi lerneri ni qasoqqa-
neq nalinginnaavoq.
Ajorsisoq
- Apuunnissamut 600 meter-
iinnanngortut ajortumeeq-
qippunga. Nissukka naalak-
kumajunnaarput - siornagul-
lu pisoqarneratut sapilerpu-
nga. Naalliungaarama siorna
Chigaco Marathon-ernermi
pisoqarneratut pisoqaqqin-
nissaa eqqarsaatigaara. Im-
minut pinngitsaalillunga
apuukkusunngilanga unin-
ngaannarlungali, taamalu
ambulance-mut ilaallunga
apuuffissap eqqaani nakorsat
toqqannut ingerlanneqarlu-
nga, Janus Eigaard oqalut-
tuarpoq.
- Arpannerup kingorna
qallunaanit peqalaasunit alla-
nit oqaluttuunneqarpunga
apuuffissamut 600 meterit
sinneruttut sapilerama mi-
nutsit tallimat aatsaat qaa-
ngiuttut arpattoq tulleq sa-
nioqquttoq. Tassaavoq tuluk
ajugaasoq, atorlugit 2.30,25
timet.
- Soorunami ajuusaaruti-
gaara apuutinngitsoorama.
Kisianni tassa arlaleriarlunga
sapilertarsimavunga, taa-
maattumik ajorsarnera naam-
magalugu atorpara.
Sukkoqarpallaartoq
Janus Eigaard La Santa
Sport-imut uterami feriartar-
fiup nakorsaanit Antonio-mit
misissorneqarpoq, Janus-ilu
nutaarsiassamik pingaarute-
qartumik oqaluttuunneqar-
poq.
- Arpannissaq sioqqullugu
sunik imersimanersunga ape-
raanga. Oqaluttuukkakkulu
sportsdrik-inik arlalinnik
imersimallunga oqarpoq ta-
månna ajornartorsiutigiguna-
riga.
- Timera sukkumik ako-
qarpallaarpoq. 100 nalingin-
naasarpoq, uangali timera
500-mik akoqarpoq. Nali-
nginnaasumit tamanna an-
nertunerujussuuvoq, qularu-
tiginngilaalu tamanna sapi-
lerninnut pissutaasoq. Taa-
maattumik inassutigaa siu-
nissami arpannissamut pia-
reersarninni imiinnarmik
imertassasunga - aamma ar-
pannerup nalaani.
- Tamatigut ilikkagaqarto-
qartarpoq - uangalu ilikka-
gaqaqqippunga. Taamaaltu-
mik arpanninni eqqortumik
imigaqarnissaq ilikkartaria-
qarpara. Maannakkulli time-
ra imermik amigaateqanngi-
laq. Siunissamili imiinnar-
mik imertarnissara pisariaqa-
Ierpoq, Janus Eigaard nagga-
siivoq, Kalaallit Nunaanni
Angalatitsivimmit taperser-
sorneqartoq.
Arpannini tamaat naam-
magisimaarpaa, maannak-
kullu Danmark-imi nunaan-
naat aqqusernini sungiusaq-
qittalerpoq, tassani juullisior-
lunilu ukiortaarsiorniarami,
nuliani Marianne ernertillu
ilagalugit.
Janus Eigaard
kollapsede på
Lanzarote
Det der skulle have været den helt
store triumf - og næsten var det -
endte på ny med et kollaps
INUTTASSARSIUTEQQITAQ
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT ISUMAGINNINNERMUT SULIFFEQARNERMULLU
PISORTAQARFIK PISSARSIORPOQ
Isumaginninnermik siunnersortimik
Isumaginninnermik siunnersortitut atorfik piaartumik
sulilersussamik inuttassarsiorneqarpoq.
Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiup
isumagisarai nunatsinni isumaginninnerup qitiusumik
aqunneqarnera kiisalu suliffissaaleqinerup akiorniar-
neqarnerani suliniuteqarneq tamatumunngalu atatillugu
ilaatigut suliassat Naalakkersuisumut ilaasortamut kom-
muninullu tunngassuteqartut suliaralugit.
Pisortaqarfik Pituflimmut Kangerlussuarmullu isumagin-
ninnermi allaffiltut suliffissarsiuussisarfittullu atuuppoq.
Pisortaqarfiup ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiil 16-il
ingerlatarai, taakkunannga qulit meeqqanut inuusuttunul-
lu paaqqinniffiullutik. Tamatuma saniatigut assigiin-
ngitsunik ukiulinnul ulluunerani paaqqinnittarfik Kan-
gerlussuarmi ingerlanneqarpoq.
Pisortaqarfik Qaqortumi, Nuummi Ilulissanilu nunap
immikkoortuani allaffeqarpoq kiisalu Sisimiuni Tusilar-
tunut Allaffeqarluni aammalu Namminersornerullutik
Oqartussat Danmarkimi allafftanni Isumaginninnermut
immikkortortaqarfeqarluni.
Pisortaqarfiup ilumini aaqqissuussaanera nalileqqinneqa-
leruttorpoq.
Suliassat:
Pisortaqarfimmi isumaginninnermik siunnersortil pi-
ngaartumik isumagisarpaat meeqqanut inuusuttunullu
tunngasuni, innarluutilinnut tunngasuni, utoqqarnut tun-
ngasuni, tapiissuteqarnermul tunngasuni il.il. suliassat
naalakkersuinermut attuumassuteqartut.
Atorfimmut inuttassarsiukkamul suliassat pingaarneril
tassaagallarput meeqqanut inuusuttunullu tunngassute-
qartut makkuninnga imallit:
- suliassanik meeqqanut inuusuttunullu tunngasunik
naalakkersuinermut attuumassuteqartunik isumagin-
ninneq
- meeqqanut inuusuttunullu ulluinnarni attaveqarnermik
suliassat - paaqqinnittarfiit, Nunap immikkoortuini
allaffiit aammalu Danmarkimi allaffik meeqqanut
inuusuttunullu tunngassutilinni
- meeqanut inuusuttunullu tunngasuni isumassuinermi
aaqqissuussinermul pilersaarusiornermullu suliniuti-
nik isumaginninneq - kiisalu meeqqanut inuusuttunul-
lu tunngasuni pinaveersaartitsinermik suliniuteqarnerit
- meeqqanut inuusuttunullu tunngasunik illup iluani
suullu tamaasa akimorlugit suleqatigiissitani il.il.
peqataaneq
- ataatsimeersuarnerni, pikkorissarnerni il.il. peqataa-
neq.
Ukioq 2000 Kalaallit Nunaanni Meeqqat Ukioraat, ukioq
taanna meeqqanut inuusuttunullu tunngasuni isumagin-
ninnerup aaqqissuuteqqinneqarneranik sulineq aallartin-
neqassalluni. Meeqqanut inuusuttunullu tunngasuni isu-
maginninnermut siunnersorti sulinermi tamatumani
peqataassaaq.
Piginnaassutsit.
Qinnuteqartut socialrådgiveritut imaluunniit allamik
naleqquttumik, ilinniaqqinnermik ilinniagaqaqqinner-
milluunniit tapertalimmik, ilinniagaqarsimasut salliutin-
neqassapput.
Tamatuma saniatigut pingaartinneqarluinnassaaq sulia-
nik ingerlatsisutut misilittagaqarneq.
Namminersorlutit sulisinnaassaatit suleqatiginnissinnaal-
luassuseqassallutillu. Misissueqqissaallaqqissuussaatit,
arajutsisaalluartuullutit kiisalu oqaatsitigut allakkatigullu
saqqummiussisinnaassuseqassallutit.
Qinnuteqartut marluinnik oqaasillit piumaneqarnerussap-
put.
Atorfeqarnermi atugassarisat:
Atorfik tjenestemanditut atorfiuvoq, ullumikkut kalaallit
akissaataanni 30-imi akissarsiaqarfiusoq.
Tjenestemanditut atugassaqartinneqarluni atorfinitsitaa-
neq pissaaq Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik
Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit inatsi-
sartut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeersoq naapertor-
lugu, atorfeqarfiussallutik Kalaallit Nunaanni Nammi-
nersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemand-
itut atorfiit. Atorfeqarfik ullumikkut Nuummiippoq.
Akissarsiat atorfeqarnermilu atugassarisat, tamatumani
ilanngullugit atorfininnermut soraarnermullu atasumik
angalasinnaatitaanerit pequttallu assartorneqarnerat il.il.,
pissapput atorfminnerup nalaani Kalaallit Nunaanni
Naalakkersuisut Tjenestemandillu aammalu kattuffiup
pineqartup isumaqatiginninniarsinnaatitaasup akornanni
isumaqatigiissut atuuttoq naapertorlugu.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq, maleruagassat atuuttut ma-
lillugit akiliiffigineqartartussamik. Inissiarigallagassa-
mulli inissinneqamissaq naatsorsuutigineqassaaq Nuum-
mi inissaaleqineq pissutigalugu.
Erseqqinnerusumik paasissutissat:
Erseqqinnerusunik paasisaqarusukkuit attaveqarfigixin-
naavat allafiimmi pisortaq Kirsten Olesen, tlf. 34 56 03
atorlugu.
Qinnuteqaat:
Qinnuteqaat ilinniagaqarsimanermut siusinnerusukkullu
suliffigisimasanut paasissutissartalik, soraarummeersi-
manermut uppernarsaatit nuutinneqarnerannik, oqaa-
seqaatinik kiisalu inummut paasissutissanik imalik, nas-
siunneqassaaq, faxikkut imaluunniit e-mail-ikkkut nas-
siunneqassaaq uunga:
Namminersornerullutik Oqartussat
Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik
Postbox 260, 3900 Nuuk • Fax 32 45 47 • e-mail: kiol@sd.gh.gl
Qinnuteqarnissamut killissarititaq: 7. januar 2000.