Atuagagdliutit - 16.12.1999, Blaðsíða 8

8 • TORSDAG 16. DECEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Qeqertat nutaat Norge-p
killeqarfianut
sunniuteqarsinnaasut
Uulisiortut ujarassiuuat: Tobias-ip qeqertaasa
nunataata iluani uuliaqarnissaa
gasseqarnissaaluunniit ilimanarluarsinnaavoq
KØBENHAVN(CSL) - Qe-
Tobias-ip qeqertaanut kalaaleq Tobias Dal atsiunneqarpoq, taannalu nunatsinni
ilisimasassarsiortup Lauge Koch-ip ikiortigisimavaa, qeqertallu taakku
tikikkuminaatsumiipput, tamannalu siallertuaannangajappoq apiuaannangajalluniluwmiit.
Qeqertaasimappatalu nunap ilua soqutiginaateqarluarpoq - tamaani uuliaqarsinnaanera
gasseqarsinnaaneraluunniit pasinartoqarmat.
Tobias-øeme, der er opkaldt efter grønlænderen Tobias Dal, som var assistent for
grønlandsforskeren Lauge Koch, ligger i et ugæstfrit område, hvor det næsten hele
tiden regner eller sner. Men geologisk er de interessante - hvis det overhovedet er øer
-fordi der i området er gjort fund, der tyder på olie eller gas i undergrunden.
Nye øer kan få betydning for
grænsedragningen til Norge
Oliegeolog: God sandsynlighed for olie eller gas
i undergrunden ved Tobias-øerne - såfremt det
overhovedet er øer
KØBENHAVN(CSL) - Den
qertat nutaat - Tobias-ip qe-
qertai - ukiut marlussuit ma-
tuma siornatigut Grønlands-
havet qulangiiaallugu timmi-
sartornermi nalaatsornerin-
nakkut nassaajusut, Kanger-
luk 79-ip anigguata kangiani
80 kilometerinik ungasissu-
silimmittut aatsitassarsior-
nikkul periarfissatsialannik
imaqarput.
Danmark-imi aamma Ka-
laallit Nunaanni ujarassiuut
misissuisarfianni ilisimasas-
sarsiortut Bremerhaven-imi-
lu Alfred Wegener Institut-
imi ilisimasassarsioqatigiil
tyskit qaammatit pingasul
matuma siornatigut qeqerta-
nik alakkaanerminni taama i-
sumaqarput, maannalu Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sanut nalunaarusiartik naam-
massingajalerlugu. Qeqer-
taaqqalli eqimattannguit arfi-
nillit aamma allakkut soquti-
ginaateqarput: Norge-p Dan-
mark-illu akornanni killeqar-
filiinissamut sunniuteqarsin-
naapput.
Ullumikkut Norge-p Ka-
laallillu Nunaata akornanni
killeqarfik aalajangersimal-
luanngilaq. Tamatumunnga
taarsiullugu Svalbard-ip Ka-
laallillu Nunaata akornanni
qeqqa killeqarfiugallassasoq
isumaqatigiissutigineqarsi-
mavoq. Killeqarfik taanna
Norge-p Danmark-illu inatsi-
sit malillugit killeqarfissa-
mik isumaqatiginninnialer-
pata kangimut 80 kilometeri-
nik illuartinneqarnissaa piu-
masaqaataariaannaavoq. Ta-
mannami killeqarfik Norge-p
Kalaallit Nunaatalu akornan-
ni qeqqa killeqarfiuginnas-
sappat naapertuunnerusus-
saavoq.
Oqaluttuarisaanermi
akerleriinneq
Taama aalajangertoqassap-
pat Kalaallit Nunaata sineri-
aanut killeqarfik nuuttaria-
qassaaq - aammalu nunap
iluanut aalisakkanullu pisin-
naatitaaffiit annertusissap-
put.
Kisianni qallunaal nunanut
allanut ministeriaqarfiat mia-
nersortumik isummiussisi-
magallarpoq. Tassani inerni-
liisoqassanngilaq. Suli.
- Ukiut arlallit ingerlaneri-
ni Kalaallit Nunaannut kille-
qarfiit tunngaviusut uuttorta-
anermik nutaamik ingerlata-
qarsimavugut, taakkunun-
ngalu Tobias-ip qeqertai i-
laapput. Tamannali Norge-
mut isumaqatiginninniarner-
nut qanoq sunniuteqassaner-
soq oqaatigerusunnaguluun-
niil oqaatisiginnaanngilar-
put, Vibeke Pagh, nunanut
allanut ministeriaqarfimmi
allaffiup pisortaa oqarpoq.
Danmark-ip Norge-llu akor-
nanni killeqarfiliisarneq oqa-
luttuarisaanermi mianernar-
tutoqaavoq politikkimullu
tunngasuulluni. Siornatigut
Danmark Norge-lu akerle-
riissimappul, aallaqqaamut
Norge-p Kalaallit Nunaat ta-
makkerlugu naalagaaffige-
rusussimagaluarlugu, ki-
ngornagullu Kalaallit Nunaa-
ta kitaata avannaani piniar-
sinnaatitaanissani anguniar-
simagaluarlugu. Isumaqati-
giinnginneq tamanna nunar-
suarmi inuit pisinnaatitaaffii
pillugit eqqartuussivimmi
suliarineqarmat Danmark a-
jugaavoq.
Nunap iluata akerleriinner-
mik nutaamik aallartitsisin-
naanera eqqarsaatigissallugu
ajornanngitsuararsuuvoq.
Uuliaqarnissaa
ilimanarluarpoq
Aammalu uuliamik gassimil-
luunniit nassaamissaq ilima-
naateqarluartoq Flemming
G. Christiansen, naalagaaf-
fimmit atorfeqartinneqarluni
uuliasiornermi ujarassiuutut
Danmark-imi aamma Kalaal-
lil Nunaanni ujarassiuut mi-
sissuisarfianni sulisoq oqar-
poq.
- Tobias-ip qeqertai Kanu-
mas-ip avammut killingata
eqqaaniipput, tassanilu uulia-
siorfiit arlallit 1990-ikkut
aallartinneranni sajuppillat-
sitsisarlutik misissuisimap-
put. Taamatut suliaqarnerup
kinguneranik uuliaqarluar-
nissaa ilimagineqalersima-
soq Flemming G. Christian-
sen oqarpoq.
Apeqqutissanilli akineqan-
ngitsunik allanik takkutto-
qarpoq. Qeqertaanerpaat, i-
maluunniit Tobias-ip qeqer-
tai tassaanerpat sikutarujus-
suup qaani maralluk ujaraaq-
qallu?
Tobias-ip qeqertai eqimat-
tannguullutik arfiniliupput,
imaatalu sikuanit annerpaa-
mik meterip missaanik por-
tunerullutik. Qeqertat anner-
saat 75 X 25-30 meteriuvoq.
Sinneri tukimut sanimullu
meterialunnguaannarnik ta-
kissuseqartut, glacialog Ole
B. Olesen, aasaq qeqertanut
nunnittunut ilaasoq oqarpoq,
tassanilu pineqartut qeqer-
taanersut paasiniarnissaat
suliassaasa pingaarnersarisi-
mavaat. Ole B. Olesen-ip
taamani paasisatik sapaatip
akunnerani uani Namminer-
sornerullutik Oqartussanut
nalunaarutigisussaavai, taa-
maammallu tamanut amma-
sumik tusarliussaqarusun-
ngikkallarluni.
- Minutsit 20-it missaan-
naanni qeqertamiippugut.
Helikopterimit niugatta si-
ngernigut tikillugit maakkar-
pugut. Minutsillu 20-it qaa-
ngiummata helikopterip mis-
simaannarnissaa aarlerinar-
tinneqalerpoq. Aammami ki-
viartorpoq, aquttuatalu kivi-
vallaarnissaa aarlerigilerpaa,
Ole B. Olesen, sivikitsumik
Tobias-ip qeqertaaniissima-
nini pillugu taama oqaluttu-
arpoq.
nye øgruppe - Tobias-øerne -
der for et par år siden blev
opdaget under en tilfældig
overflyvning af Grønlandsha-
vet 80 km øst for mundingen
af 79-fjorden i Nordøstgrøn-
land, rummer spændende mu-
ligheder på råstofområdet.
Det mener forskere fra
Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelser,
som sammen med et tysk for-
skerhold fra Alfred Wegener
Institut i Bremerhaven, be-
søgte øerne for tre måneder
siden og er ved at lægge sid-
ste hånd på en rapport til
hjemmestyret. Men de seks
klynger af småøer er også
interessante på anden måde:
De kan få betydning for den
fremtidige grænsedragning
mellem Norge og Danmark.
Der eksistererer ikke i dag
en egentlig grænse mellem
Norge og Grønland. I stedet
er der aftalt en midlertidig
midterlinie mellem Svalbard
og Grønland. En grænse, der
muligvis vil blive krævet
rykket 80 km øst på, når Nor-
ge og Danmark engang skal
forhandle en mere lovforme-
lig grænsedragning på plads.
Det burde ihvertfald være
logikken, hvis grænsen fort-
sat skal gå midt mellem Nor-
ge og Grønland.
Historisk strid
Det ville betyde, at Grønlands
kystlinie rykkes - og at rettig-
hederne til undergrunden og
fiskeressourcerne udvides.
I det danske udenrigsmini-
sterium går man imidlertid
på listefødder. Her skal der
ikke drages konklusioner.
Endnu.
- Vi har i flere år været i
gang med en ny opmåling af
Grønlands basislinier, og her
indgår de nye Tobias-øer
også. Men hvad det kommer
til at betyde i forhandlinger-
ne med Norge, vil eller kan
jeg overhovedet ikke sige
noget om, fortæller Vibeke
Pagh, kontorchef i Udenrigs-
ministeriet.
Grænsedragningen mellem
Danmark og Norge er et
historisk sprængfarligt, poli-
tisk emne. Danmark har tidli-
gere været i strid med Norge,
der oprindelig krævede over-
herredømme over hele Grøn-
land og siden forsøgte at sik-
re sig jagtrettighederne i
Nordvestgrønland. En uenig-
hed, der endte til Danmarks
fordel ved den internationale
Folkeretsdomstol.
Der skal ikke meget fanta-
si til at forestille sig, at vær-
difulde råstoffer i undergrun-
den kan føre til en ny kontro-
vers.
Gode chancer for olie
Og sandsynligheden for, at
der findes olie eller gas, skul-
le være gode, fortæller Flem-
ming G. Christiansen, stats-
geolog inden for oliegeologi
og ansat ved Danmark og
Grønlands Geologiske Un-
dersøgelser.
- Tobias-øerne ligger i
yderkanten af Kanumas-
området, hvor en række olie-
selskaber i starten af 1990-
erne foretog seismiske un-
dersøgelser. En indsats, der i
dag har ført til, at der er for-
ventninger til et olie-potenti-
ale i området, siger Flem-
ming G. Christiansen.
Men andre ubesvarede
spørgsmål trænger sig på. Er
der således overhovedet tale
om øer, eller er Tobias-øerne
blot mudder og grus på store
isflager?
Tobias-øerne tæller seks
klynge-øer og rager højest en
meter op over den omgiven-
de havis. Den største ø måler
75 gange 25-30 meter. Andre
er kun nogle få meter i dia-
meter, fortæller glacialogen
Ole B. Olesen, der deltog i
sommerens landgang, og
som primært havde til opga-
ve at finde ud af, om der er
tale om øer eller ej. Et resul-
tat, som Ole B. Olsens orien-
terer hjemmestyret om i den-
ne uge, og derfor endnu ikke
kan indvie offentligheden i.
- Vi fik kun cirka 20 minut-
ter på øen. Da vi klatrede ud
af helikopteren, stod vi i pløre
til anklerne. Og efter 20
minutter turde helikopterpilo-
ten ikke blive der længere.
Helikopteren sank også i, og
han var bange for, at den ville
synke for dybt, fortæller Ole
B.Olesen om sin korte nær-
kontakt med Tobias-øeme.
FILMINIK ERSERSAANEQ
FILMFREMKALDELSE
Filmiutitit uatsinnut nassiutikkit, ullormilu
tiguneaarfianni ingerlaannaq ersersassavavut,
aqqutillu siulliit aqqutigalugit utertissallugit!
Assit pappiarat Kodak Royal Papir
atorlugit ersersarneqartarput, 10x15 cm-inik
angissuseqartillugit.
Tassani filmit 35 mm-it, Type 135-it, kisimik pineqarput.
Send dine film til os, vi laver dem samme
dag, som vi modtager dem og returner med
først mulige forbindelse!
Vi fremstiller billederne på
Kodak Royal Papir i 10 x 15 cm.
Gælder kun 35 mm film. Type 135.
Paasiniaallutil sianerit!
Ring og hør nærmere!
ILULISSAT RADIO & TV
v/Frank Bagger
POSTBOKS 1502 • 3952 ILULISSAT
TLF. 94 46 01 • FAX 94 46 15
Panasomc/Technics
Center