Atuagagdliutit - 21.12.1999, Blaðsíða 6
6 • TIRSDAG 21. DECEMBER 1999
ATU AG AG DLI UTIT
Illoqarfissuup qeqqa
periarfissaluttoq
Nuummi pisortaqarfiit pisiniarfiillu tamangajammik,
innarluutilinnik iserfigineqarsinnaanatillu aniffissaluttut
uppernarseqqinneqarpoq
sivimmiittoq nukersoqqaar-
luni pinnguaarniarfimmut
aatsaat eqqussinnaasarsima-
vaa. Pinnguarniaarfimmulli
iseruni meeqqani tigummiin-
nassaguniuk, allaat pisiassa-
nik sakattaajutigaluni inger-
lasariaqarnissaa naatsorsuu-
tigineqarsinnaasoq oqaati-
gineqarpoq, pissutigalugu
pinnguaarniarfiup ilisiviisa
akunneri inikippallaaqimma-
ta.
Niviarsiaraq innarluutilik Nunatta atuagaateqarfianut
isernialersoq. Niviarsiaraq taanna ikiorteqaqqaartariaqar-
poq, matut oqimaappaallameri pissutigalugu.
En handicappet pige er på vej ind i Landsmuseet.
Hun har brug for hjælp på grund af de tunge døre.
NUUK(LB) - Pisortaqarfiit
pisiniarfiillumi arlallit isaari-
aat innarluutilinnut piukkun-
ngivipput, taama oqarpoq
Nuup Kommuniani innarluu-
tilinnut siunnersorti Sara
Abeisen.
- Pisiniarfinnut pisortaqar-
l'innullu iseqattaarnitsinnut
siunertaraarput, innarluutillit
qanoq pisariitsiginersumik
iserlutillu anisinnaasarnerat
misilikkatsigu. Ajoraluartu-
mik piffiit ilaanni isersinnaa-
nerluunniil ajornartarpoq,
Sara Abeisen oqarpoq. Taan-
na ingerlaaqatigiinnissamut
aaqqissuusseqataavoq.
Sapaatit akunnerat 50
Nunarput tamakkerlugu in-
narluutilinnut sapaatit akun-
neritinneqarpoq. Tassungalu
atatillugu pingasunngormat
decemberip 15-iani Nuummi
innarluutillit, angajoqqaat,
tapersersuillu pisortaqarfin-
nul pisiniarfinnullu Nuup
qeqqaniittunut iseqattaarput.
- Taamatut ingerlaaqati-
giinneq akerliuniarnermik ta-
kutitsinertut ingerlaaqatigiin-
nerunngilaq, innarluutillilli
allatuulli aamma inooqataa-
sinnaanerat ersersinniarlugu
ingerlaaqatigiittoqarluni,
Sara Abelsen siunertartik pil-
lugu oqaluttuarpoq.
Pinnguaarniarfiup isaari-
aa ajorluinnarpoq
Nuummi pinnguaarniarfiup
Legeland-ip innarluutilinnik
meeraqartunut iserfigineqar-
sinnaanngilaq. Meeraq pisus-
sinnaanngitsoq aneerussivin-
niitillugu iseqatigineqarsin-
naanngilaq, tassami tum-
meqqat aneerussivilinnul
naatsorsuussaanngimmata.
Anaanap meeqqani aneerus-
Aningaasat naalagaapput
Pisortaqarfiit pisiniarfiillu
innarluutilinnut periarfis-
saalatsinerat aningaasameer-
nermik pissuteqarpoq.
- Pulaakkalta ilaasa taama
oqalutluuppaatigut. Suna-
luunniit aaqqissuulissagaan-
ni aningaasanik naleqartar-
poq, taamaattumillu tullerii-
aarisarnerit ileqqunnguuttar-
lutik, Sara Abelsen oqarpoq.
Ilanngullugu qujamaasuu-
tigaa, ilaatigut pisortaqarfiit
pisiniarfiilluunniit aaqqiinis-
saminnik pilersaarusioraan-
gamik isumasiueqqaartarne-
rat.
- Ilaat siunnersoqqusarput
qanoq iliorunik innarluuti-
linnut pisariinnerusumik
isertarfeqarlunilu anisar-
feqartassanersoq, tamannalu
qujanartaqaaq, Sara Abelsen
Nuup Kommuniani innar-
luutilinnut siunnersorti nag-
gasiivoq.
Pisortaqarfiit pisiniarfiillu
rnakku iserfigineqaqattaar-
put: Namminersornerullutik
Oqartussat, Katuaq, Grøn-
landsbanken, Atuakkanik
atorniartarfik, pinnguaarniar-
fik Legeland, Brugsen aam-
ma Pisiffik kiisalu Nuup
Kommunia.
Politeeqarfik aamma iser-
figineqartussatut pilersaaru-
taagaluarpoq, misilittakkalli
malillugit pisariinnerusumik
isertoqarsinnaanngimmat
ingerlaaqatigiit eqqaani
uninngatsiaannariarlutik
ingerlaqqiinnarput.
Sapaatit akunnerat 50- Nunatsinni innarluutillit sapaatit
akunneraat - tamanna malunnartinniarlugu, Nuummi
innarluutillit tapersersuisullu, sisamanngormat decemberip
16-iani ikumatitalisaarlutik ingerlaaqatigiipput.
Uge 50 var tilegnet de handicappede, og for at markere ugen,
blev der i Nuuk arrangeret et fakkeltog for de handicappede
og deres pårørende torsdag den 16. december.
Nuummi aneerussivilisarluni pisiniarfinnut arlalinnut iserniarneq ajornarpoq,
taamaattumillu angajoqqaat amerlanerit pisiniarnerminni meeqqatik silamut kisimiitillugit
qimattariaqartarpaat. Pissutsit tamakku pillugit allagartarsuit ilaat ima allaqqavoq:
Qamuteqarlunga Legelandimut iseqataarusuppunga.
Det kan ikke lade sig gøre at tage klapvogn med ind i flere af forretningerne i Nuuks
bymidte. Do for er de fleste forældre nødt til at efterlade deres børn udenfor. For at påpege
disse forhold, står der på et af skiltene: Jeg vil gerne ind i Legeland med min kørestol.
Nuummi politeeqarfik iserneqartussatut pilersaarutaagaluarpoq, tamannali pinngitsoorpoq
ingerlaaqatigiit ilaasa politeeqarfiup iserfissalunnera misilittagaqaifigereersimammagu.
Efter planen skulle de handicappedes optog have besøgt politistationen i Nuuk, men nogle af
deltagerne havde i forvejen dårlige erfaringer med ind- og udgangsforholdene, og derfor
blev besøget aflyst.
Umuligt at komme
ind i Legeland
Legetøjsforretningen Lege-
land er utilgængelig for de
handicappede børn. Det er
umuligt at få et barn, der er
ude af stand til at gå og som
er i en klapvogn ind i forret-
ningen, idet det ikke er ligetil
at få en klapvognen op ad
forretningens trappe.
Storbyens bymidte er
ikke for handicappede
Det er endnu engang bekræftet, at næsten alle offentlige
servicekontorer og butikker i bymidten ikke har
handicapvenlige ind- og udgangsmuligheder
NUUK(LB) - Flere offentli-
ge serviceskontorer og butik-
ker i storbyen Nuuks bymid-
te har dårlige ind- og ud-
gangsforhold for handicap-
pede, siger handicapkonsu-
lenl Sara Abelsen, Nuup
Kommunea.
- Formålet med vore besøg
i de forskellige servicekonto-
rer og butikker var at prøve,
hvor let eller svært, det er for
handicappede at komme ind
og ud af dem. Desværre var
der nogle steder vi end ikke
havde mulighed for at kom-
me ind, sige Sara Abelsen,
som har været med til at
arrangere optoget i Nuuk.
Offentligt var uge 50
bestemt til at være en lands-
dækkende handicapuge. I
den forbindelse blev der ons-
dag den 15. december i Nuuk
arrangeret et optog for handi-
cappede, forældre og andre
pårørende til de forskellige
offentlige kontorer og butik-
ker i bymidten.
- Det skal understreges, at
optoget ikke var en demon-
stration, men at meningen
med den var at markere, at de
handicappede også er en del
af samfundet, fortæller Sara
Abelsen.
butikker sender høringer ud,
når de planlægger ændringer
i bygningerne.
- Nogle prøver at indhente
råd om, hvordan man bedst
kan lave handicapvenlige
ind- og udgange, og det er vi
glade for, slutter handica-
pkonsulent Sara Abelsen,
Nuup Kommunea.
Optoget besøgte følgende:
Grønlands Hjemmestyre,
Katuaq, Grønlandsbanken,
Landsbiblioteken, legetøjs-
forretningen Legeland, Brug-
sen og Pisiffik samt Nuup
Kommunia.
Politistationen var også
blandt de nedskrevne mål,
men tidligere erfaringer har
vist, at det er umuligt at kom-
me ind på stationen, og der-
for stod optoget udenfor i et
stykke tid og fortsatte til
næste mål.
En mor skal bruge masser
af kræfter for at få klapvog-
nen op ad trappen for at kom-
me ind i forretningen. Barnet
kan ikke køres rundt inde i
forretningen, og hvis barnet
skal bæres rundt på armene
kan man ligeså godt risikere
at skubbe varer ned af hyl-
derne, fordi hylderne står for
tæt op ad hinanden.
Pengene bestemmer
Servicekontorernes og butik-
kernes dårlige ind- og ud-
gangsforhold for handicap-
pede er et økonomisk spørgs-
mål.
- Det sagde personalet
nogle af de steder, vi besøg-
te. Alle ændringer koster
penge, og der skal priorite-
res, siger Sara Abelsen.
Hun tilføjer, al hun er
taknemmelig for de gange, at
de offentlige kontorer og
ASS./ FOTO: AG ASS./ FOTO: AG