Atuagagdliutit - 21.12.1999, Side 11

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 21. DECEMBER 1999 • 11
Assiliornermi uuttortanermilu teknikeri Niels Erik Qvistgaard, GPS aiorlugu uuttortaasoq.
Naleqqap qalipassimanem malugiuk. Aasaq 1999-imi Tasiilami assilisaq.
Kort- og landmålingstekniker Niels Erik Qvistgaard, LGI gør klar til udmåling af flypaspunkt
med GPS. Bemærk punktets bemaling. Billedet er fra sommeren 1999 ved Tasiilaq
Grønland skal
kortlægges på ny
Samtlige byer og bygder skal kortlægges med
fotoflyvning i år 2000
NUUK (JBJ) - Grønland skal
fra år 2000 genplaceres på
verdenskortet, denne gang
ved hjælp af det globale
GPS-system (Global Positio-
ning System, baseret på
satellitter).
Det er ASIAQ's afdeling
for Landmåling og Geogra-
fisk Information, LGI, som
forestår det store arbejde.
Afdelingsleder for LGI,
Bo Naamansen fortæller: .
- Forarbejdet har allerede
stået på længe. Der er nemlig
en lang række opgaver, der
skal løses, før fotoflyvningen
kan foretages, forhåbentlig i
månederne juli og august år
2000.
- Der skal afmærkes (eller
males) en række såkaldte
flypaspunkter omkring alle
Grønlands byer og bygder.
Disse skal senere kunne
identificeres på fotoflyv-
ningsoptagelserne.
- Flypaspunkterne udmåles
ved hjælp af GPS-systemet,
og punkterne, som placeres
med højst en kilometers
afstand omkring hver by og
bygd, skal tage højde for den
forventede by- og bygde-
udvikling i de næste 15 år.
Feltarbejde
Arbejdet med at afmærke
flypaspunkter har været i
gang siden 1997, altså i tre
såkaldte feltsæsoner 1997,
1998 og senest i 1999, hvor
arbejdet blev intensiveret.
Afmærkningen skal selvføl-
gelig være færdig inden
fotoflyvningen begynder til
juli næste år, og der resterer
stadig nogle ugers arbejde
med opmålinger i det kom-
mende forår.
Finder man derfor sære
bemalinger på fjeldtoppe og
andre steder, er der altså
»mening med galskaben«.
Arbejdet med afmærkning
af flypaspunkter er blevet
gennemført sideløbende med
LGI's mange andre opgaver,
som blandt andet er kort-
ajourføring, kloakregistre-
ring og forskellige anlægs-
tekniske forundersøgelser.
Fotoflyvningen er en
bekostelig affære, som har
medført, at Grønlands
Landsting har måttet vedtage
en særskilt bevilling på 1,5
million kroner på finanslo-
ven for år 2000 for at få flyv-
ningen finansieret.
Fotoflyvning
Der har for nylig været
afholdt licitation over foto-
flyvningen, hvor der er ind-
kommet tilbud fra både nor-
ske og danske flyselskaber,
men der er i skrivende stund
ikke taget stilling til tilbud-
dene.
- Flyopgaven løses natur-
ligvis under kyndig vejled-
ning fra ASIAQ, fortæller Bo
Naamansen.
- Der er afsat to måneder
til fotoflyvningen, selv om
den under ideelle forhold vil-
le kunne foretages på tre
uger. Men vi skal naturligvis
tage hensyn til det omskifte-
lige grønlandske vejr.
- Vejret skal være rimeligt
klart, da fotooptagelserne
foregår fra 800 meters højde,
og solen skal helst stå
omkring 30 grader over hori-
sonten for at undgå skygger.
- Billederne optages med
overlap, og ved at sammen-
holde to billeder kan man -
populært sagt - betragte dem
i stereo. Ved hjælp af com-
puterteknologi kan man såle-
des udarbejde de tredimensi-
onale kort.
Nye kort
Fra næste år får Grønland
altså et helt nyt digitalt og
tredimensionalt grundkort
med meget større nøjagtig-
hed end de gamle by- og
bygdekort og stedplaner,
som de skal afløse.
Kortene bliver udarbejdet
med en nøjagtighed på cirka
15 centimeter, selve målin-
gerne er endda væsentligt
nøjagtigere.
Fra og med år 2000 vil
ASIAQ's kort blive udgivet
og ajourført på grundlag af
fotoflyvningens tredimensio-
nale grundkort.
De første kort udkommer
allerede sidst på året i år
2000, og det er planen, at
hele Grønland er dækket af
nye digitale kort i midten af
år 2002.
Inden da skal de sidste fly-
paspunkter (primært
omkring bygder) afmærkes
og indmåles i forsommeren
år 2000.
GPS-modtagere
Som et kuriosum kan det
nævnes, at det med de nye
kort bliver muligt at finde vej
gennem byen ved hjælp af de
små håndholdte GPS-modta-
gere, som bliver mere og
mere moderne, både til lands
og til vands.
Nøjagtigheden er her dog
betinget af GPS-modtage-
rens nøjagtighed.
(billedtekster til fine digitale
farvefotos, 2-3 stk fremsen-
des senere)
KalaaOit Nunaat
assiliomeqaqqilerpoq
2000-imi illoqarfiit nunaqarfiillu tamaasa silaannarmit
assiliortorlugit nuna assiliorneqassaaq
NUUK (JBJ) - Kalaallit Nu-
naat ukioq 2000 aallarnerfi-
galugu nunarsuup assinganut
ilannguteqqissaaq, uullortaa-
nermilu tamatumani GPS
(Global Positioning System,
qaammataasanit tigooqqaa-
soq) atorneqassaaq.
ASIAQ-p nunamik uuttor-
taasarfia nunallu sannaanik
paasissutissiisarfia (LGI) su-
liarujussuarmik tamatumin-
nga isumaginnittuussaaq.
LGI-p immikoortortaani
pisortaq Bo Naamansen oqa-
lultuarpoq:
- Piareersaataasumik suli-
assat sivisuumik ingerlareer-
put. Suliassammi arlalissuil
isumagineqareerpata aatsaat
silaannarmit assiliisaqattaar-
toqarsinnaavoq, neriunarpor-
lu tamanna 2000-imi julip
augutillu qaammataanni
piumaartoq.
- Kalaallit Nunaanni illo-
qarfinni nunaqarfinnilu ta-
mani timmisartumit najoqqu-
tassanik nalunaaqutsersuiso-
qartussaavoq (qalipaasoqar-
luniluunnit). Taakku kingu-
sinnerusukkut timmisartumit
assiliisaqattaarnermi ilisar-
naatigineqartussaapput.
- Timmisartumit najoqqu-
tassat GPS atorlugu uuttor-
tarneqassapput, najoqqutas-
sallu annerpaamik kilomete-
rimik ataatsimik akuttussuse-
qartussat, ukiuni tullerni 15-
ini illoqarfiup nunaqarfiul-
luunniit ineriartornissaanut
uuttuutigineqassappul.
Silami sulinerit
Timmisartumit najoqqutas^
sanik nalunaaqutsersuinerit
1997- imili ingerlanneqarput,
tassa piffissani silami suliffi-
usuni pingasuni, 1997-imi,
1998- imi kingullermillu
1999- imi suliat annertusine-
qarlutik ingerlanneqarluni.
Nalunaaqutsersuinerit sooru-
nami ukiup tulliani julimi
timmisartumit assiliisaqat-
taarnerit aallartinnginnerini
naammassisimasussaapput,
upernaallu tulliani sapaatit
akunnialuini nalunaaqutser-
sugassanik suli peqarpoq.
Taamaammat qaqqat qaani
allanilu qalipassimasut eqqu-
miiginarsinnaasut naammat-
tuussagaanni, tamakku isu-
maqarput.
Timmisartumit najoqqu-
tassanik nalunaaqutsersui-
neaip saniatigut LGI allar-
passuarnittaaq suliaqarpoq,
ilaatigut nunat assinginik ilu-
arsaassilluni, kuuffinnik na-
lunaarsuilluni sanaartugassa-
nullu assigiinngitsunut tek-
nikkimut tunngasunik misis-
sucqqaarnernik ingerlataqar-
luni.
Timmisartumit assiliortui-
nissaq akisuujusussaavoq,
tamatumalu kingunerani I-
natsisartut 2000-imut ani-
ngaasanut inatsisissami im-
mikkut 1,5 millioner koruu-
ninik aningaasaliinissaq aku-
erisariaqarsimavaat.
Timmisartumit
assiliisaqattaarnissaq
Qanillumi timmisartumit
assiliisaqattaarnissaq suliari-
umannitlussarsiuunneqar-
poq, tamatumunngalu norge-
miut qallunaallu timmisar-
tuutileqatigiiffiinit neqeroo-
ruteqartoqarerpoq, maannar-
piarli suli neqeroorutit aala-
jangiiffigineqanngillal.
- Timmisartumit assiliisa-
qattaarnerit soorunami ASI-
AQ-mi ilisimasalinnik ilit-
sersuisoqarluni ingerlanne-
qassapput, Bo Naamansen o-
qalutluarpoq.
- Timmisartumit assiliisa-
qattaarnissamut qaammati-
nik marlunnik piffissaliiso-
qarpoq, naak tamanna atorlu-
aanikkut sapaatit akunnerini
pingasuinnarni ingerlanne-
qarsinnaagaluartoq. Kisianni
soorunami Kalaallit Nunaan-
ni silap allanngoriataartarne-
ra eqqaamasussaavarput.
- Silap aallaaqqissusia
naammaginartussaavoq, as-
siliisaqallaarnerimmi 800
meterinik portussusilimmit
pisussaapput, seqinerlu kil-
lingusaami 30 gradit mis-
saanni inissisimasussaavoq,
tarranitsitsinissaa pinngil-
soorniarlugu.
- Assit qaleriittussianngor-
neqartussaapput, assillu mar-
luutinnerisigut assit - oqar-
toqartarneratut - stereo-n-
ngorlugil takuneqarsinnaa-
lertussaallutik. Qarasaasiak-
kul atortulersuutit atorlugit
nunat assingi trcdimensio-
nal-inngorlugit isiginnaarsin-
naalerneqartussaapput.
Nunap assingi nutaat
Kalaallit Nunaat taamaalillu-
ni ukiup tullianiit nutaarluin-
narnik digital-iusunik tredi-
mensional-iusunillu asseqa-
lissaaq, illoqarfiit nunaqarfi-
illu aammalu sumiiffiit allat
assitoqaannut naleqqiullugit
eqqornerujussuarnik paasis-
sutissartalinnik.
Assit suliarineqarnerminni
15 centimeterit missaannik
nikingasinnaapput, uuttor-
taanerilli eqqornerujussuus-
sallutik.
Ukioq 2000 aallarnerfiga-
lugu ASIAQ-p assiliai saq-
qummersinneqassapput, tim-
misartumillu assiliisaqataar-
nermit nunap assiliat tredi-
mensional-iusut malillugit
iluarsineqassallutik.
Nunap assingi siulliit
2000-imi ukioq naaliinnarpat
saqqummissapput, pilersaa-
rutaavorlu 2002-p qiteqqun-
nerani Kalaallit Nunaat ta-
makkerlugu nunap assingi
digital-iusut naammasseriis-
sasul.
Tamatuntali pinnginnerani
timmisartumit najoqqutassat
(nunaqarfinniunerusut)
2000-imi aasalernerani nalu-
naaqutsersorneqaqqaassap-
put uuttortarneqarlutillu.
GPS-it
Erianartutut eqqaaneqassaaq,
nunap assingisa nutaat atuu-
tilernerisigut GPS-imik ti-
gooqqaatit tigummiartakkat
mikisunnguit atorlugit illo-
qarfinni aqqutissarsiortoqar-
sinnaalissammat, atortullu
taakku atorneqaleriartuinnar-
put, tassa nunakkut imaati-
gullu angalanerni.
Assillu eqqorluartuunis-
saannul GPS-imik tigooq-
qaatit eqqorluartumik uuttui-
sinnaanissaat apeqqutaas-
saaq.
Sveriges Konsulat
Adresseændring
Sveriges Konsulat i Nuuk har fået ny adresse:
Sveriges Konsulat
Skibhavnsvej 24
Postboks 1057 • 3900 Nuuk
(MINIKKA. Egede & Brøns A/S)
Telefon: (+00 299) 32 30 03 / 55 31 12
Telefax: (+00 299) 32 30 23
e-mail: hpegede@greennet.gl
Konsulatet holder åbent for ekspedition af
ansøgninger om udstedelse af pas, kørekort,
visum og arbejds- og opholdstilladelser og
for øvrige henvendelser,
MANDAG - FREDAG KL. 10.00 - 15.00.
Generalkonsul Hans Pavia Eqcde