Atuagagdliutit - 30.10.1997, Qupperneq 19

Nr. 84 • 1997
19
GRØNLANDSPOSTEN
assiginik amigaateqarnertik
peqqutigalugu. Nakorsanik
pissarsisoqarsinnaagunaralu-
artoq isumaqarpunga Norge-
mi pissutsit Kalaallit Nunaan-
ni pitsaavallaamavianngitsut,
pingaartumik sinerissami.
Akisussaqaaq, nakorsanut
paarlatsinut akissaatit anner-
tuut peqqutaaginnaratik, aam-
mattaarli kalaallinut naleq-
quttumik suliassat aaqqittari-
aqamerat peqqutaalluni. Ki-
ngulleq uterfigeqqissavara.
Suliassani salliunerusuni
taarusutara tassaavoq pilattaa-
riataartarneq. Kalaallit Nu-
naanni ukiumut 50-it pilallu-
git meerartaartinneqartaria-
qartarput, 50-it sinnerlugit
illissamik avataasigut naartu-
lersut pilattameqartariaqartar-
put aammalu 100-t missaat
qipinnguerlugit pilattarne-
qartariaqartarlutik. Kisitsisit
taakku 1992-1993-imi Ma-
niitsumi tassanngaannartumik
pilattaasimanerit pillugit mi-
sissuinerit naapertorlugit eq-
qoriarpakka. Inerneri Uge-
skrift for Læger 1994-imi
saqqummersinneqarput.
, Taakku saniatigut pilattaa-
samerit akuttunerumaat, kisi-
annili inuunermut annaassis-
sutaasinnaallutik tassan-
ngaannartumik pilattaasame-
rit pingaarutillit pisariaqartin-
neqartarput, taakkununnga
ilaatillugit annertunerusumik
annikinnerusumilluunniit ajo-
qusertunik suliarinnittamerit.
Tamakku oqallisaangaameq
ajorput, tamanilli naluneqan-
ngillat. Isumaqarpungalu ta-
manna peqqutaalluni nakor-
sarpassuit soqutiginnikkalu-
arlutik Kalaallit Nunaannut
qinnuteqamissaminnut tunu-
arsimaartartut. Annilaanga-
gigamikku. Suna pinerlugu
takussutissiomiarlugu ukiuni
arfineq marlunni Aasianni
atorfeqaminni misilittakkak-
ka oqaluttuarissavakka. 100-t
missaanni sinitsitsivunga, i-
kittunnguariaannarlungali pi-
lattaavunga. Taamani Aasian-
nut qinnuteqaminnut peqqu-
tigaara nakorsanik pingasunik
uannit pilattaallaqqinnerusu-
nik suleqatissaqamera. Chef-
distriktslægi immikkut ilinni-
agaqarsimanngilaq, pilattaal-
laqqissuuvorli Nuummi DIH-
mi ilinniarsimalluni. Taanna
Aasiannilu suleqatima sinneri
ilinniarfigeqaakka. Ajoralu-
artumilli tulleriiaarlutik aalla-
garput taarsemeqaratillu.
Taamaammat tassanngaan-
naq napparsimalersut arlallit
nammineerlunga pilattartaria-
qartalerpakka, soorlu aqajaq-
quminnik putusoortut inaluk-
kaminnillu qissallattoortut.
Ilaatigut Kalaallit Nunaanni
pilattaanermik ilinniarsima-
sakka peqqutaallutik ajomar-
simanngillat.
Kalaallit Nunaannut
naleqquttut
Aaqqiissutissalli suut Kalaal-
lit Nunaannut naleqquttuup-
pat? Siunnersuuteqassaanga.
Allat isumaqataanngikkunik
isumaqataassanngillat. Miki-
sualuit oqallisigisinnaavagut.
Suliassaqarfiit ataasiakkaat
kisiisa eqqaassavakka. Pilat-
taasoqamiartillugu napparsi-
mavimmi siniffimmi nalla-
vimmi suna nappaatigineqar-
nersoq paasiniameqaraangat
laboratoriami misissuineq as-
sillu atorlugit misissuineq,
Skandinaviami atorneqartar-
toq atomeqameq ajorpoq. Pi-
lattaasarnerit nalinginnaasut
atortut nalinginnaalluinnartut
atorlugit, qinngusersorani al-
lanilluunniit nutaaliaasunik a-
tortoqarani naammassineqar-
sinnaasut aalajangersimasu-
nik amerlassusillit sapinngin-
nissaat pingaaruteqarpoq. Si-
nitsitsisamemi periaatsit mi-
silittagaalluareersut qular-
naateqanngitsut atortariaqar-
put, atortut elektroniskiusut
qallunaat sinitsitsisarfiisa piu-
masaat atunngilluinnarlugit
atomeqarsinnaasut. Taamatut
Kalaallit Nunaanni ukiut 20-it
ingerlanerini ukiuni 13-itmis-
saannittuni misigisarsimavu-
nga. Suliannik naammagisi-
maarinninnerpassuamik misi-
gisaqarfigisarpara. Suleqatit
pikkorissut ilisarisimalluak-
kakka aammalu pissutsinut
uattulli isumallit suleqatigi-
sarsimavakka. Taakku mar-
luk pingaaruteqartorujussuu-
simapput. Tamakku amigaa-
taasimasuuppata ingerlanavi-
arsimanngikkaluarpoq. Arlar-
pulluunniit kisimiilluni an-
nertuumik angusaqartarsi-
massanngikkaluarpoq.
1980-ikkunni Aasianni
aamma 1990-ikkunni Maniit-
sumi nakorsat sulineri taku-
sarsimasakka ukiut 30-it ma-
tuma sioma Vejlemi suleria-
atsitut ipput. Ataatsimut suli-
assat, ullumikkut Danmarki-
mi nakorsat immikkut ilinni-
arsimasut, pilattaasartut, sinit-
sitsisartut, ernisussiornermi
nakorsat allarpassuillu suliari-
sartagaat naammassisarpagut.
Sumiiffimmi suleqatigiilluar-
nitsinni DIH-mut aallartitsi-
samissaraluarpassuit akisuut
sipaartarpagut. Isumaqarpu-
ngalu ullumikkut sinerissamit
Nuummukartitsisamerpassuit
siomatigomit amerlanerujus-
suusut.
Sinerissami napparsima-
vinni sillimaniarsinnaaneq ki-
nguariarsimavoq. Tamatu-
munnga pilattaasinnaasunik
perusussinnaasunillu nakor-
saqarneq apeqqutaanngilaq.
Tassanissaaq sulisut suleqata-
anermik sungiusimasallit a-
peqqutaapput. Napparsima-
vimmi susoqarfiunngitsumi
sulisut sungiussisimanertik
katattarmassuk.
Dronning Ingrids
Hospital ilinniarfittut
Kalaallit Nunaanni pingaaru-
teqarluinnarpoq sulisunik, na-
korsanik peqqinnissaqarfim-
milu sulisunik allanik aalaja-
ngersimasunik, peqqinnissa-
qarfiup ilusilersugaaneranik
ilisimannittunik, sumiiffimmi
pissutsinik akuersaartunik
aammalu suliassanik kalaalli-
nut naleqquttumik aaqqiisin-
naasunik atorfeqartitsinissaq.
Siunnersuutigaara sulisussat
taamaattut Kalaallit Nunaanni
ilinniartinneqartalernissaat.
Ullormiit ullormut tamanna
psinnaanngilaq. Suliniut pif-
fissami sivisuumi suliassaa-
voq, aatsaallu ukiualuit amer-
lanerusulluunniit qaangiuppa-
ta inerneri takuneqarsinnaa-
lissallutik. Norgemi pissutsit
pinngitsuussagaanni peqqin-
nissaqarfiup iluani suliassat
arlaannaalluunniit salliutin-
neqartarianngillat.
Isumaqarpunga ilinniartitaa-
nikkut neqeroorutissanik peqar-
tuuppat qallunaat nakorsat i-
nuusuttut Kalaallit Nunaat pile-
rigilersinnaagaat. Sinerissami
sulilinnginnerminni ukiualunni
DIH-miissinnaapput. Sooruna-
mi sulisut utoqqaanerit, soorlu
pilattaanermik sinitsitsisamer-
millu ilinniartitsisinnaasut aala-
jangersimasunik amerlassusillit
a-torfinitsittariaqarput. Kingul-
leq siullertut pingaaruteqartiga-
aq. Nakorsat utoqqaanerit misi-
littagaqamerillu soqutiginnittut
pissarsiarinissaat ajomamavi-
anngilaq. Tamatumani sulisu-
nut pissusilersortameq akis-
sarsiakkaanerlu assigiimmik
apeqqutaapput.
Maniitsumi nakorsaanemik
nakorsanillu immikkut ilinni-
agalinnik soraaminngorsima-
sunik atorfinitsitsinissamut
periarfissaqartarsimavugut.
Suli nakorsaqarpoq inuusun-
nerminni annertuumik ilin-
niagaqarsimasinnarlutik im-
mikkut ilinniarsimasunik. Ta-
makku qujaruttaqaagut, naak
sulisut arnat nakorsanik inuu-
suttunik takorusuttaraluartut.
DIH-mi nakorsat qallunaat
napparsimaviini immikkut
sulialinni nutaaliani atorfe-
qarnermittut sulerusunnertik
taamaatittuuppassuk, aamma-
li DIH-p ukiut 30-it matuma
sioma Vejlemi napparsima-
virrimi ingerlatsisarnertut
ingerlannissaa misilikkusut-
tuuppassuk nakorsat sineris-
sami sulinissamut naleqquttut
toqqissisimallutillu sulilersin-
naasut ilinniartinneqarsinnaa-
galuarput. Aamma immaqa
DIH-mi ilinniamissamut piu-
masaqaateqartoqartariaqassaaq,
soorlu ilinniamerup kingoma
ukiualunni sinerissami atorfe-
qartariaqarnermik. Pisassaq
tulleqartariaqarpoq, soorlu
Norgemi.
DIH ilinniarfinngortinne-
qassappat pissusissamisuus-
saaq aalajangissallugu suna
Kalaallit Nunaanni suliarine-
qassanersoq sumilu. Sulias-
sallu suut Rigshospitalimut
tunniunneqartariaqarnersut.
Ilitsersuutissatut suleriaasis-
satullu siunnersuusiortoqarta-
riaqassaaq. Suliaq annertooq
oqimaatsorlu, kisiannili ilua-
qutissaq.
Nakorsat peqatigiiffiata
quppersagaata Nakorsanut-p
aaqqissuisoqarfia 1996-imi
Maniitsumiikkallarmat sulia-
mut pineqartumut ilanngus-
saq siulleq saqqummersinne-
qarpoq. Tamanna pillugu qut-
savigineqanngilagut, suliarlu
ikerinnaannakkut unippoq.
Taamaakkaluartoq sinitsitsi-
sameq aammalu inoorlaanik
meeraaqqanillu paaqqutarin-
ninneq pillugu siunnersuuti-
nik aalajangersimasunik saq-
qummersitsinissarput angu-
meraarput.
Immikkut sammisat arlallit
allat taamatut eqqarsaatersuu-
tigineqartariaqaraluarput - su-
liassaq taanna DIH-mi im-
mikkut sulialittut akisussaal-
lutik nakorsaanemit suliari-
neqassaguni pissusissami-
suussaaq - DIH-mi cheflæge
aamma Peqqinnissamut pi-
sortaqarfimmi nakorsatut si-
unnersorti suleqatigalugit.
Grønlands Lægekredsfore-
ning-ip ilassuteqamissaa ili-
magineqassanngilaq. Siuler-
suisuni ilaasortat amerlaner-
saat Nuummi atorfeqaramik
ajomartorsiuteqamaviangillat.
Siulersuisut soqutigineruaat
nunanit allanit tikeraartoqar-
lutik ataatsimuualaamertalin-
nik kusanartunik ataatsimeer-
suartitsinissaq.
Finn Becker-Christensen
Meeqqat nappaataannik
immikkut sammisaqarluni na-
korsaq, dr. med.
Maniitsoq
tid til Aasiaat, fordi der var 3
kolleger, der alle var bedre
kirurger end mig. Chefdi-
striktslægen var ikke special-
læge, men en dygtig kirurg,
der var uddannet på DIH i
Nuuk. Jeg lærte meget af ham
og de andre kolleger i Aasi-
aat. Efterhånden rejste de des-
værre og blev ikke erstattet.
Herefter måtte jeg selv ope-
rere adskillige patienter for
akutte sygdomme, bl.a.
sprængt mavesår og tarms-
lyng. Det var muligt bla.a. på
grund af den kirurgi jeg havde
lært i Grønland.
Grønlandsrelevante
løsninger
Hvad er så grønlandsrelevan-
te løsninger? Jeg vil give mit
bud. Andre må have lov til at
være uenige. Detailler kan vi
diskutere.
Jeg vil kun nævne nogle
enkelte områder. Når det gæl-
der kirurgi, handler det om at
stille diagnoser ved sygesen-
gen uden de laboratorieprøver
og billeddiagnostiske hjælpe-
midler, der står til rådighed i
Skandinavien. Det er vigtigt
at beherske et antal almindeli-
ge operationer med helt al-
mindelige instrumenter uden
kikkert eller andet moderne
udstyr. Med hensyn til narko-
se er det nødvendigt at benyt-
te sig af sikre velgennemp-
røvede midler, der kan admi-
nistreres uden al den elektro-
nik, som det danske narkose-
lægeselskab nu kræver skal
være til stede ved bedøvelser.
Sådan har jeg selv oplevet
lægegerning i Grønland gen-
nem ca. 13 års ansættelser
fordelt over en næsten 20-årig
periode. Det har bragt mig
mange fagligt tilfredsstillende
oplevelser. Jeg har deltaget i
et samarbejde med gode kol-
leger og andet personale, som
jeg kendte godt og som havde
det samme syn på tingene
som mig. De sidste to ting har
været meget afgørende. Hvis
disse elementer havde mang-
let ville det ikke fungere. Ale-
ne ville ingen af os kunne
gøre ret meget.
I Aasiaat i 1980-erne og i
Maniitsoq i 1990-erne har jeg
set lægerne arbejde som i
Vejle for 30 år siden. Sam-
men har vi løst opgaver, der i
dagens Danmark ville kræve
indsats af en række forskelli-
ge specialister, kirurger, nar-
koselæger, fødelæger og ad-
skillige andre. Et godt lokalt
samarbejde har sparet et antal
dyre akutte evakueringer til
DIH. Det er mit indtryk, at
der nu til dags foregår en tid-
ligere uset strøm af denne
slags transporter fra Kysten til
Nuuk.
På Kystens sygehuse er det
gået tilbage med det akutte
beredskab. Det sidste er ikke
bare et spørgsmål om læger,
der kan og vil operere. Der
skal også være et personale,
som er vant til at medvirke.
På et sygehus hvor der ingen-
ting foregår, vil personalet
miste rutinen.
Dronning Ingrids Hospital
som undervisningshospital
For Grønland er det af største
vigtighed at have en stab af
faste medarbejdere, læger og
andet medicinsk personale,
der kender SHVs struktur,
accepterer de geografiske for-
hold, og er villige til at løse
opgaverne på en grønlandsre-
levant måde. Jeg foreslår, at
man selv uddanner sådanne
medarbejdere i Grønland. Det
er ikke noget, som vil kunne
ske fra den ene dag til den
anden. Det er et langsigtet
projekt, som først vil give
resultater efter nogle år eller
mere. Inden for SHV bør
ingen opgave have større pri-
oritet, hvis man vil undgå
norske tilstande.
Jeg tror, det vil være attrak-
tivt for yngre danske læger, at
komme til Grønland, hvis der
forelå et uddannelses tilbud.
Først nogle år på DIH inden
tjeneste på Kysten. Man må
selvfølgelig ansætte et antal
ældre kvalificerede kolleger,
der kan og vil undervise, fx. i
kirurgi og narkose. Det sidste
er ligeså vigtigt som det
første. Det skulle være muligt
at engagere interesserede
ældre og erfarne kolleger. Det
er ligeså meget et spørgsmål
om personalepleje som høj
løn.
I Maniitsoq har vi haft mu-
lighed for at ansætte adskilli-
ge pensionerede overlæger og
speciallæger. Der findes sta-
dig sådanne kolleger, der i
deres ungdom har fået en bred
almenuddannelse, inden de
specialiserede sig. Det har vi
haft megen glæde af, selvom
det kvindelige personale suk-
ker efter unge læger.
Hvis lægerne på DIH giver
afkald på ambitioner om at ar-
bejde, som om de var ansat på
et moderne specialiseret
dansk sygehus, men vil prøve
at få DIH til at fungere som
Vejle sygehus for 30 år siden,
så ville man have mulighed
for at uddanne læger, der
egner sig til tjeneste på
Kysten, og som føler sig tryg-
ge ved det. Der bør måske
også være nogle betingelser
for at få en uddannelse på
DIH, fx. efterfølgende pligtig
tjeneste på Kysten i nogle år.
Noget for noget som i Norge.
Hvis DIH skal laves om til
et undervisningshospital ville
det være en naturlig ting spe-
ciale for speciale at beslutte,
hvad der bør laves i Grønland
og vor. Og hvilke opgaver der
bør overlades til Rigshospita-
let. Forslag til instrukser og
fremgangsmåder bør udarbej-
des. Det et stort og tungt, men
nyttigt arbejde.
Lægekredsforeningsbladet,
Nakorsanut, ydede første bi-
drag til nævnte arbejde, da re-
daktionen i 1996 befandt sig i
Maniitsoq. Det fik vi ingen
tak for, og arbejdet blev af-
brudt i utide. Vi nåede dog at
udsende konkrete forslag
vedrørende specialerne nar-
kose og neonatologi (omsorg
for nyfødte og spædbørn)
En række andre specialer
burde gøres til genstand for
lignende overvejelser,- en na-
turlig opgave for de speciale-
ansvarlige overlæger på DIH
i samarbejde med cheflægen
på DIH og den lægelige kon-
sulent i sundhedsdirektoratet.
Fra Grønlands Lægekreds-
forening skal man ikke vente
bidrag. Da de fleste af besty-
relsen er ansat i Nuuk, har de
heller ikke noget problem.
Bestyrelsen interesserer sig
mest for forkromede konfe-
rencer med udenlandske
gæster og festbanket.
Finn Becker-Christensen
Speciallæge i pædiatri, dr.
med.
Maniitsoq
I perioden 01/09/97 -
31/12/97:
Drosselvej 23, 2000 Frede-
riksberg
Telefon 31 19 90 85
e-mail:
saven @post6.tele.dk

Qujaqqut
70-iliininni nunaqqatinnut avataaniillu attavigine-
qangaarninnut tuppallernaqisumut, minnerun-
ngitsumik SIP-iip Maniitsumi pillunga aaqqissui-
nera kusanartoq nuannersumik uannut misigisitsi-
voq. Qujanarlu suliassinnut. Ilisarisimasarpassu-
akka sinerissami Danmarkimilu qujanaq attavigi-
sarassinga, inuuneq imaqamerulersittarparsi.
Qujaqqillunga.
Hansine Lyberth, Maniitsoq
t
Qujassut
Anaanatta, aanaatta, aanaqqiitta Kitura
Jonassen-ip 14. oktober tassanngaannartu-
mik toqunerani napparsimavimmi sulisunut,
paamiormiunut avataanilu misiginneqataa-
sunut, ilisaaneranilu naasorpas mamut quja-
ngaarpugut.
Qitomai, emutai emutaqqiutaalu