Málfríður - 15.10.2008, Blaðsíða 5

MÁLFRÍÐUR 
sproglige  elever  at  vide  noget  om  sprogtilegnelse. 
Næste etape blev at vi i voksende grad gik væk fra 
klasseundervisning  og  over  til  mere  individuelle 
arbejdsformer  hvor  hver  enkelt  med  mig  drøftede 
sine stærke og svage sider og mere eller mindre selv 
igangsatte udbedringsstrategier.
8. Resultater og problemer
Ud på foråret havde det udviklet sig til at eleverne 
også  som  gruppe  deltog  i  planlægningen  af  akti-
viteterne  idet  de  ytrede  ønsker  om  at  styrke  visse 
delfærdigheder  og  jeg  så  kunne  komme  ind  med 
forslag til aktiviteter. Vi havde udviklet os til samar-
bejdspartnere i et fælles projekt.
Klassen opnåede det højeste gennemsnit i mange 
år og havde forbedret sit eget standpunkt væsentligt 
i forhold til året før.
Et  par  elever  i  klassen  var  stort  set  ikke  med 
i  denne  proces.  Deres  grundstandpunkt  var  ikke 
godt, og de mente ikke at den involverende tilgang 
var  noget  for  dem.  De  var  utilfredse  med  ikke  at 
blive  madet  og  med  at  læreren  væltede  ansvar  for 
indlæringen over på dem.
Man  kunne  vel  i  første  omgang  godkende  dette 
som et acceptabelt spild. Også i traditionel klasseun-
dervisning er der en gruppe elever som man ikke får 
fat i. De ses blot normalt ikke så meget.
Det  viste  sig  imidlertid  året  efter  at  der  lå  mere 
alvorlige  farer  bag  den  situation.  I  anden  omgang 
havde jeg ikke nye planer men følte mig blot sikker 
på at min nye opdagelse ville bringe mig i havn. Det 
skete ikke.
Den nye 2.g sproglig havde som helhed en langt 
mere  instrumentel  holdning  til  skolen.  Selv  begik 
jeg  også  den  fejl  at  introducere  metaviden  i  større 
stykker  og  blev  dermed  ramt  af  uopmærksomhed. 
Eleverne ændrede ikke fokus fra stof til metode, og 
de vedblev at have  ringe bevidsthed om gyldighe-
den af egne metoder.
Det er kort sagt vanskeligere at introducere meta-
viden  for  elever  med  mindre  generel  motivation, 
og  det  kræver  også  stor  lydhørhed  og  fleksibilitet 
hos læreren at få placeret bidder af metaviden så de 
virker.
I år er det gået godt i 2.g sproglig. Forudsætningerne 
og motivationen er bedre, og  jeg er vel også blevet 
bedre til introduktionen.
9. Videreudvikling
Mit andet projekt  i år er så gået ud på at gøre ele-
verne  opmærksomme  på  de  kriterier  vi  anvender 
er er meget abstrakte, og at fidusen for indlæringen 
først viser sig når man lærer mange sprog.
Min overvejelse bag projektet var derimod den at 
eleverne skal være i stand til at forstå begrundelsen 
bag en bestemt aktivitet i indlæringen for at kunne 
medvirke  til  at  få  det  bedste  ud  af  den.  Den  type 
metaviden  er  nødvendig,  og  den  type  metaviden 
kan også give eleverne basis  for at analysere deres 
eget kundskabsniveau.
For  mange  elever  findes  der  kun  to  kategorier, 
kan  eller  kan-ikke:  „Jeg  kan  ikke  dansk.“  „Jeg  kan 
ikke  forstå den  tekst.“ Sprogfærdigheden bliver en 
mur, og de mangler metaviden, faktoranalyse, som 
en stige til at kravle op ad muren med.
5. Sprogtilegnelsens proces
Mit  projekt  gik  i  første  omgang  ud  på  at  fortælle 
eleverne noget om sprogtilegnelse. I meget små por-
tioner  fortalte  jeg  når  undervisningen  i  øvrigt  gav 
anledning til det, lidt om de forskellige færdigheder: 
lytte,  læse,  tale,  skrive,  formord  og  indholdsord-
forråd  osv.  og  hvordan  elementerne  ikke  læres  på 
samme  måde  i  sprogundervisning  som  i  naturlig 
sprogtilegnelse.
Jeg forsøgte at gøre hver enkelt elev opmærksom 
på  egne  stærke  og  svage  sider  og  at  gøre  klassen 
bevidst om hvilke kompetencer bestemte typer øvel-
ser gav.
6. Strategi
Jeg gik meget forsigtigt frem. Mange elever lider af 
grammatikfobi,  og  derfor  var  det  vigtigt  at  denne 
nye metaviden blev introduceret i små portioner og 
at den sammenhæng den indgik i, var hjælp og ikke 
lærestof. Det betød at  lærerforedrag om metaviden 
skulle  være  yderlig  korte  og  knyttes  tæt  til  aktivi-
teter  omkring  dem.  Man  skulle  også  virkelig  have 
antennerne ude for respons.
I  den  sammenhæng  var  den  private  logbog  et 
godt instrument.Så vidt muligt efter hver time note-
rede  jeg  aktiviteter  og  metaviden.  Formålet  med 
iagttagelserne var at lægge mærke til om formidling 
af  metaviden  havde  positiv  effekt,  og  i  givet  fald 
hvilken.
7. Forsøgsgruppe
Som forsøgskaniner valgte  jeg en 2.gymnasieklasse 
på sproglig linje.
Klassen  reagerede  ovenud  positivt  på  den  nye 
viden. Den udtrykte selv at det var vigtigt for netop