Málfríður - 15.10.2008, Blaðsíða 14

1 MÁLFRÍÐUR
Autentisk sprogundervisning for
indvandrere
Voksne og børn, der endnu ikke føler 
sig  sikre  i  det  islandske  sprog,  kan 
gennem kulturmødet få en autentisk 
træning i at udtrykke sig på islandsk 
om emner, der betyder noget for dem. 
Her  sidder  der  en  nysgerrig  modta-
ger overfor dig, som giver dig umid-
delbar  respons  på  din  formidling  af 
din  verden.  På  Háteigsskóli  foregik 
kulturmødet mellem 5. klasses elever 
og  en  gruppe  af  skolens  personale, 
der får undervisning i  islandsk side-
løbende  med  arbejdet.  Mødet  mel-
lem elever og personale åbnede uden 
tvivl  døre  til  en  større  forståelse  for 
de mange forskellige verdener. Mine 
kulturmøder  i Danmark  foregik  i  samarbejde med 
den  lokale  sprogsskole,  hvor  voksne  kursister  fik 
danskundervisning.  Et  særdeles  frugtbart  samar-
bejde.
Kulturmøde-modellen
Sådan kan vi planlægge et kulturmøde:
1.   Projektlederen besøger skolen og præsenterer 
kulturmøde-projektet  for  ledelsen  og  interes-
serede lærere. 
2.   Der vælges en eller  flere klasser, hvor kultur-
mødet  finder  sted.  Antal  deltagere  kan  være 
fra 10-80 afhængigt at tidsrammen.
3.   Projektlederen  holder  et  kort  oplæg  for  klas-
sen, hvilket bliver afsæt for det videre arbejde. 
Vi  sender  et  forældrebrev  på  islandsk  og  på 
engelsk  (evt.  flere  sprog)  med  eleverne  hjem, 
så alle har mulighed for at få den bedste støtte 
i  processen.  I  brevet  oplyses  datoen  for  kul-
turmødet,  så  forældrene  har  mulighed  for  at 
komme og deltage.
4.   Tidsrammen  aftales  med  den  enkelte  skole/
lærer. Det anbefales, at deltagerne har mindst 
to uger til at forberede præsentationen. 
5.   Kulturmødet  kan  afholdes  på  skolen  eller  på 
det lokale bibliotek. Biblioteket kan med fordel 
bruges til at finde materiale om de respektive 
lande eller interesseområder undervejs i forbe-
redelsen.
Målsætninger for
„Det flyvende tæppe“:
–   At  skabe  levende og  stimulerende 
rammer for udenlandske og island-
ske  børn,  hvor  kulturer  mødes  i 
gensidig respekt og forståelse. 
–   At  der  skal  foregå  et  kulturmøde 
gennem  musik,  dans,  billedkunst, 
film,  madlavning,  eventyr,  myter, 
fortælling,  digte,  drama,  leg  og 
bevægelse.
–   At  skabe  rum  for  begejstring  og 
betagelse af forskelle og ligheder i 
vores kulturer.
–   At  udenlandske  børn  og  voksne 
kan opleve stolthed og glæde over 
egen  kultur  og  dele  ud  af  denne 
stolthed  og  glæde  til  både  island-
ske og andre udenlandske børn.
–   At udenlandske børn gennemlever en respekt-
fuld  integration  gennem  mødet  med  jævnald-
rende islandske børn.
–   At islandske børn bliver bevidste om egen kul-
tur ved at præsentere denne for andre.
–   At der skabes  rammer  for, at det enkelte barn 
kan bevare sin kulturelle identitet i mødet med 
et nyt samfund (jvf. FNs børnekonvention)
–   At alle involverede modtages med anerkendel-
se, og at de igennem kulturmødet får redskaber 
til at udvikle sig til livsduelige mennesker
”Kulturen skal give ethvert af livets øjeblikke mere
skønhed, mere mening”
– Augustin Girards, fransk kulturfilosof
Skønhed  og  mening  formidles  i  sprog.  I  følge 
den  italienske pædagog Malaguzzi  fødes børn 
med  hundrede  sprog,  men  frarøves  de  99. 
Sprog der gør, at de kan udtrykke sig i ord, bil-
leder, musik, dans, drama. Ingen af sprogene er 
overflødige, og de kan  ikke erstatte hinanden. 
De  rammer  sanser  og  bevidsthed  forskelligt. 
Følelser  og  fornemmelser,  intuition  og  viden 
henter  inspiration  og  formulering  i  denne  rig-
dom af sproglige muligheder.