Landshagsskýrslur fyrir Ísland - 02.01.1913, Side 25

Landshagsskýrslur fyrir Ísland - 02.01.1913, Side 25
XIX talið 5 sinnum, ef það kom á 5 hafnir milli þess, sem það kom frá útlöndum, og þangað til það fór. Eftir 1905 var líka tekin smálestatala skipanna, sem komu frá höfnum innanlands, en það er lijer selt í töflu sjer. Tala þessara skipa var: 1881—85 meðaltal 230 skip 1906 1184 skip 1886—90 — .. 284 — 1907 .. 1028 — 1891—95 — 299 — 1908 2071 — 1896—00 — .. 665 — 1909 ... 1902 — 1901-05 — 1100 — 1910 1202 — 1911 ... 2704 skip. Skipin, sem gengu hafna milli hjer við land, eða komu á innlenda höfn frá innanlandshöfn voru að stærð og útbúnaði eins og lijer er sýnt 1906—1911. Tafla VIII. Á r i n: Seglskip Gufuskip Segl- og gufuskip tala smálestir tala smálestir tala smálcstir 1906 52 3.212 1132 446.870 1184 450.082 1907 15 1.424 1013 421.760 1028 423.184 1908 18 2.151 2053 554.649 2071 556.800 1909 7 455 1895 643.994 1902 644.449 1910 71 4.689 2536 783.918 2607 788.605 1911 67 5.301 2637 845.221 2704 850.522 Taflan yfir skipagöngur hafna á milli er þvi miður ekki vel nákvæm, því skipakomuin cr ekki nægilegur gaumur gefinn á suinum höfnurn, og jafnvel ekki í sumum umdæmum. En með nýjum fyrirmyndum og með vakandi athyglí á skýrslu- gjörðinni leiðrjettist þetta smátt og smátt. 5. ÍJtlend fiskiskip. Eins og kunnugt er sækja allar norðurþjóðir Evrópu fisk á hafmiðin kringum ísland, nema Rússar einir. Töflurnar J. hjer fyrir aftan sýna hver útlend fiskiskip liafa komið lijer inn á hafnir, og hverrar þjóðar þau eru. Af þessum skipum voru: 1910: Gufuskip ...................... 794 lals 70.124 smálestir Seglskip ...................... 430 — 37.083 — Alls... 1224 tals 107.207 smálestir 1911: Gnfuskip ................. 1167 — 96.036 — Seglskip .................. 370 — 28.665 — Alls... 1537 tals 124.701 smálestir Munurinn milli áranna er mjög verulegur, og skýrslurnar eru nákvæmar, vegna þess, að skipin eiga að greiða vitagjald í hvert skifli, sem þau koma á liöfn og leggjast þar. Gufuskipunum fjölgar, en seglskipunum fækkar töluvert til fiski- veiða eins og til flulninga. Til að sýna hvaðan skipin eru þarf ekki annað enn að líla á töflu J. Flest fiskiskipin eru gufuskip írá Bretlandi alls 53.800 smálestir, þar næst koma Frakkar með 29.900 smáleslir, af þeirra skipum er helmingurinn seglskip, og þá Norðmenn með 13.500 smálestir, þá Hollendingar með 8000 smálestir, og þá Fær- eyingar með 7900. 1911 hafa Bandaríkin i N.-Amerlku senl hingað skip til fiskiveiða. Fyrir utan gufuskip.in er mótorskipum að fjölga hjá erlendum'þjóðum.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164

x

Landshagsskýrslur fyrir Ísland

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Landshagsskýrslur fyrir Ísland
https://timarit.is/publication/509

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.