Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.04.1936, Blaðsíða 8

8
Dansk-islandsk Kirkesag.
værd at læse; men de kommer næppe til at bryde ny
Bane for vor i Forvejen rige Passions-Digtning.
Den nyere islandske Bog, jeg har haft mest Glæde
af at læse, er FriSrik FriSrikssons »Min Livssaga«.
Ikke saa meget for hans Overførelse af en køben-
havnsk Organisation til Island. Mere for hans ihær-
dige Arbejde inden for disse Rammer. Men mest fol-
den friske og selvstændige Personlighed, der præger
hele Fremstillingen, og for den dybe sakramentale
Trang. Ogsaa for den Eventyrlighed, der i Sandhed
gør Bogen til en »Saga«. Jeg kunde ønske den vid Ud-
bredelse blandt dansk Ungdom. Den er mindst af alt
kedelig.
En Del mere kunde nævnes. F. Eks. Biskop Helga-
sons Kirkehistorie, en for mig uundværlig Kilde til
Oplysning om islandske Forhold; men den vil jo kun
være, hvad Titlen lover: netop en Kirkehistorie.
Forhaabentlig kan andre sige meget mere om, hvad
der for os er lærerigt i det islandske Menighedsliv.
*
Kommer vi saa til den anden Side af Sagen og
spørger om, hvad dansk Aandsliv har betydet og be-
tyder for det islandske, maa vi blues over, at det er
saa lidt. Det danske Styre har i gamle Dage ofte nær-
mest været et Misregimente, og det er en fattig Und-
skyldning, at næppe noget Folk i ældre Tid forstod
sine Forpligtelser over for »Kolonilandet«, ligesom det
er en fattig Trøst, at der dog var Lyspunkter: Biskop
Harboes store Interesse for Island og hans Rejse der-
til; Islændinges Adgang til Regensen o.s. v. Det var
dog vist i Almindelighed mere en civilisatorisk end
en dybtgaaende kulturel Paavirkning, der skete.
I vore Dage beklager Islændinge sig vel ikke mere
over Tilsidesættelse af deres Selvstændighed og har
vel heller ikke Grund til det.
Derimod er jeg ikke i Tvivl om, at har dansk
Aandsliv hidtil betydet alt for lidt for islandsk, saa
kunde og burde det komme til at betyde langt mere.
Jeg tænker her især paa det bedste i den grundtvig-
ske Menighedsbevægelse, som i gamle Dage fik en saa