Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.04.1936, Blaðsíða 13

Dansk-islandsk Kirkesag
13
staar ved den aabne Kiste. Nu tager Daabshandlingen
sin Begyndelse under næsten de samme Former som
herhjemme i Danmark, blot med den Forskel, at
Præsten fremsiger Trosbekendelsen, »som Barnet
skal døbes paa«, medens Forsagelse og Tilspørgsel er
udeladt. En Skaal med Vand, som staar paa det lille
Bord, tjener som Døbefont, og den lille Dreng faar
i Daaben Navnet Porsteinn efter sin Oldefader. Efter
Daabshandlingen synges endnu en Salme, hvorefter
man begynder at lukke Kisten til over Porsteinn Gamli
og skrue Laaget fast. Der er en egen højtidelig Stem-
ning over de forsamlede, en Følelse af noget helligt,
uforklarligt, en Følelse af den gaadefulde Forbindelse
mellem Liv og Død . . .
Bagefter bænkes vi alle ved Bordet i den anden
Stue. Chokolade, Kaffe og de berømte islandske
Pandekager med Syltetøj foruden meget andet vel-
smagende Bagværk serveres, og det bliver langt ud
paa Eftermiddagen, inden vi faar Lov til at stige til
Hest og ride hjemad i den lyse Sommeraften under
Horsegøgens karakteristiske »Vrinsken«.
Næstfølgende Lørdag begraves saa Porsteinn Gamli
Det er en stor Skare, der følger ham til hans sid-
ste Hvilested, og den tæller Repræsentanter for de
fleste af Landets Sysler. Med stor Grebethed samler
man sig i Kirken omkring Baaren, og med Kraft og
Varme lyder sidenhen Hallgrimur Pjeturssons »Alt
eins og blomstriS eina« hen over Porsteinn Gamli’s
Grav.. .
Det er et Følge, der tæller ca. 120 Mennesker,
som Familien senere paa Dagen efter Jordefærden
beværter paa det bedste med Chokolade og Kaffe i
Skolens store Sal, og mange Timer gaar med at drage
personlige Minder om den afdøde frem, inden det
store Følge skilles og bilende, ridende eller gaaende
fjerner sig i hver sin Retning.
Knud Svejstruj) Nielsen.