Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.04.1936, Blaðsíða 23

Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.04.1936, Blaðsíða 23
Dansk-islandsk Kirkesag. 23 Ønsker om, at Bladet ogsaa i de kommende Aar maatte udfylde sin Mission: at bringe Bud mellem de to Søsterkirker. Jeg er overbevist om, at Bladet endnu har store Opgaver at løse, saalænge den Vekselvirkning, som Pastor Clausen-Bagge i dette Nummer skriver om, kun er paa det allerførste Sta- dium; — og saadan har man vel Lov at sige, saa- længe Vekselvirkningen indskrænker sig til et Mindre- tal af Gejstligheden i begge Lande. Men skal det lykkes at føre Bladet videre frem, maa jeg haabe paa fortsat Støtte fra de trofaste Med- arbejdere ved Bladet i de tidligere Aar, baade i Dan- mark og Island, og ikke mindst fra de trofaste Ven- ner af den danske Kirke i Island og blandt Islæn- dinge uden for Island, der jo bedre end de allerfleste andre Venner af vor Sag har Betingelser for at knytte Forbindelsen mellem de to Kirker fastere. Paa deres Medarbejderskab maa jeg haabe ogsaa i de kommende Aar, om Arbejdet skal lykkes. I det hele taget er det kun igennem et Samarbejde mellem Redaktion og Læ- sere, at et Blad som dette kan lykkes. Jeg vil der- for gerne opfordre Læserne til et aktivt Samarbejde. Alle Bidrag, baade større og mindre, vil jeg med stor Glæde modtage. Man behøver ikke at vente paa at faa en Opfordring, hvis man har noget paa Hjerte. Dette vilde jeg ikke mindst betone over for vore is- landske Læsere. Der er sikkert mange islandske Præ- ster og andre kirkeligt sindede, som havde et og andet af Interesse. Lad os heller ikke glemme vore Venner paa Færøerne og Grønland. Begge Steder har Dansk- islandsk Kirkesag trofaste Venner, som vi haaber fra Tid til anden at høre fra. Og saa vil jeg gerne slutte disse faa Ord med Øn- sket om, at Dansk-islandsk Kirkesag ogsaa gennem vort lille Blad i Fremtiden maa blive velsignet til at udrette en Gerning til Berigelse for Kirken i Danmark og Island. Regin Prenter.

x

Dansk-Islandsk Kirkesag

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-Islandsk Kirkesag
https://timarit.is/publication/1298

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.