Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1921, Side 10

8
skrevet sagaværker om Danmark (Knytlingasaga), om Færø-
erne (etslags slægtsaga fra 10. årh.) og om Orknøerne (Jarle-
sagaer), samt om Grønland (Erik d. rødes saga; Vinlands
opdagelse o. 1000; etslags slægtsaga).
IV.
Slægtsagaerne — og det er dem, vi her særlig dvæler ved
— handler om visse personer, i reglen et enkelt slægtled,
følger hovedpersonen fra fødsel til døden. I enkelte tilfælde
behandles flere slægtled; det bliver da tillige en bygdehistorie
gennem et længere tidsrum, men formen er stadig den samme,
den biografiske.
Interessant er det at se, hvilke dele af landet sagaerne
tilhører. De er nemlig ikke ganske ligeligt fordelte over hele
landet.
Begynder vi med den sydligste del af Vestlandet, vil vi finde,
at dertil hører en mængde sagaer. Fra Borgarfjorden og
Myrerne har vi Egilssaga, Gunnlaugss., Bjarnars. hitdælakappa,
Hænsafjoriss., Hardars. ok Holmverja, — fra egnene omkring
Bredefjorden: Eyrbyggjas., Laxdælas., Guliporiss., — fra Isa-
fjordegnene Gislas. Surssonar, Håvardar isfirdingss. og Fost-
brødrenes saga — fra Nordlandet: Bandamannasaga, Kormåkss.,
Grettiss., Hallfred vandrådeskjalds saga, Vatsdælas., Heidarvigas.
— alle fra det vestligste syssel (Hunavats-). Så kommer der
en egn (Skagafjorden), hvorfra der ingen sagaer haves, hvad
så grunden end kan være. Kommer vi så til den næste egn,
den skonne Øfjord, får vi der Viga-Glumss. og Vallaljotss.,
Svarfdælas.; fra den egn, der er øst for denne, Tingøsyssel,
får vi Ljosvetningas. og Reykdælas., (i alt 11 fra Nordlandet).
Fra Østlandet er der nogle og korte sagaer fra den nord-
ligste del deraf: Rorsteinss. hvita, Våpnfirdingas., Droplaugar-
sonas., Hrafnkelss. freysgodta og Njardvikingas. Men så er
der ingen sagaer fra hele det øvrige land — indtil vi kom-
mer til Rangåvoldene på Sydlandet: Njåla foregår her, og en
yngre saga: Floamannasaga fra Arnessyssel.