Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1921, Blaðsíða 24

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1921, Blaðsíða 24
22 havde med sig en træl, der hed Tord d. feje, han „kunde ikke se menneskeblod", var altså i datidens ojne lidet værd. Han var tillige dum og indbildsk. Gisle kørte i en slæde. Så foreslår han trællen at iføre sig Gisles prægtige kappe og selv sætte sig i slæden, så vilde Gisle gå ved siden af og føre hesten. Trællen anede intet og førte sig stolt i kappen på slæden. Gisle havde sagt til ham, at han ikke skulde bryde sig om, om nogen kaldte på ham, og han skulde blot styre ind i skoven. Så kom fjenderne, da løb Tord bort og ind i skoven, og de efter ham, ti de trode det var Gisle; følgen blev, at trællen blev skudt ihjæl, men Gisle fik lejlighed til at undslippe. Fjendernes skuffelse, da de opdagede sammen- hængen, var stor. Torkel, Gisles broder, er af en helt anden art. Han fore- trækker venskabet med Torgrim, hvad der jo var naturligt nok, og skilles fra Gisle, idet han ophæver sit sambo med ham, hvad Gisle, der holder af sin broder, nødig vil. Han er, som jeg for sagde, så lav, at han lægger sig på lur for at lytte til de to kvinders samtale. Efter at Gisle er bleven domt fredløs, erklærer han til broderen, at han ikke vil yde ham nogen hjælp, hvorfor han kunde tiltales eller hvorfor han vilde komme til at miste sit gods. Modsætningen måles bedst ved en situation. Gisle kommer for sidste gang til Torkel for at bede ham om hjælp. Torkel svarede da som tidligere, men han vilde give ham noget sølv eller hest til at ride på. „Jeg ser nu, sagde Gisle, at du ingen hjælp vil yde mig. Giv mig da 300 alen vadmel og trøst dig med, at jeg aldrig mere vil ty til dig.“ Så gav Torkel ham det han bad om. Gisle forlod ham, stærkt bevæget i sind, med de ord, at så usselt vilde Gisle ikke have handlet, hvis han (Torkel) havde været i hans sted. Dog hjalp Torkel ham senere i en snæver vending ved en list, men uden at Gisles modstandere opdagede noget. Så helt blottet for broderfølelse var Torkel dog ikke. Men altid når han griber ind, er det til ulykke. Så er der kvinderne, det er Gisles hustru først og fremmest. Hun spiller en hovedrolle i sagaen som hans trofaste hustru,

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.